Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme > Gerontopsykiatri: Delir/Demens (BPSD) > Flashcards

Gerontopsykiatri: Delir/Demens (BPSD) Flashcards

1
Q

Hvornår er det gerontopsykiatri?

A

På OUH er det over 70 år.
Mange steder, inkl. i litteraturen er det 65 år.
To på 65 år kan være rent biologisk forskellige aldre, men have samme kronologiske alder.

Der er også nogle faktorer som påvirker kronologisk kontra “biologisk alder:
- Genetik
- Misbrug (alkohol, stoffer, medicin)
- Rygning
- Kronisk eller alvorlig somatisk sygdom
- Kronisk psykisk sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Benævn de sygdomme der kan forårsage depression.

A
  • Endokrine lidelser f.eks. hypo/hyperthyroidisme, Cushing’s syndrom, hypercalcæmi, malnutrition, perniciøs anæmi
  • Cerebrale lidelser f.eks. cerebrovaskulær sygdom, tumor, Parkinson, demens sygdomme, dissociativ sklerose.
  • Okkult cancer
  • Kroniske infektioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn de lægemidler der kan forårsage depression

A
  • Antihypertensiva f.eks. beta-blokker
  • Steroider
  • Analgetika f.eks. opioider og indomathacin
  • Antiparkinson midler
  • Psykofarmaka f.eks. antipsykotika og benzodiazepiner
  • Sulfonamider
  • Interferon
  • Alkohol
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad sker der med alderdommen?

A
  • Sociale ændringer f.eks. forlader arbejdsmarket, omgangskreds “falder fra”, enke/enkemand, boligændringer. Ældre mennesker er mere positive og glade end yngre. Man er mest glad og tilfreds i 60’erne.
  • Fysiske ændringer
  • Psykologisk, intellektuelle ændringer

Periode med “tab”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Benævn nogle symptomer for depression hos ældre

A

Depression hos ældre ser anderledes ud end depression hos yngre.
- Angst
- indre uro
- Appellerende => “Jamrende, krævende, klæbende, uudholdelige”
- Irritable
- Vrede. Bebrejdende ande
- Kan ikke være alene
- Benægter at være deprimeret
- Smerter på hoved, ansigt, tænder, abdominalt og/eller brystkasse
- Hypokondri
- Nedsat koncentrationsevne. Klager over at huske dårligt.
- Spise- og drikkevægring
- Inkontinens
- Hjælpeløs. Kan ikke klare egenomsorg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv en klassisk depression hos ældre

A

Trist, hæmmet, selvbedrejde, håbløs, træt, glædesløs, skyldfølelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv en dementoform depression hos ældre

A

Dårlig hukommelse, mental tilbagegang, forvirring, nedsat praktisk funktion, inkontinens, afvisende, hjælpeløs.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv en neurotiform depression hos ældre

A

Angst, appellerende, rastløshed, opmærksomhedskrævende, hyperventilation, “egoistisk”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv en eretisk depression hos ældre

A

Vredlade, negativ, irritabel, fjendtlig, aggressiv, isolationstendens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv en somatoform depression hos ældre

A

Hypokondri, klagende, smerter, frygt for cancer, svimmel, opsøgende, ønsker læge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan er statistikken for selvmord og selvmordsforsøg blandt ældre?

A

3-4:1 blandt ældre, hvor befolkningen generelt er 8:1-36:1. Dvs. 8 selvmordsforsøg til 1 selvmord.
1/4 selvmordsforsøg hos ældre gentages og ender med selvmord.
Ældre har “bedre planlægning” af suicidale handlinger. De har færre advarsler til omgivelserne. De har større intention i forsøget. Men de har også en større fysisk skrøbelighed, dvs. tage færre piller, nemmere forbløder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er risikofaktorerne for selvmord hos ældre?

A
  • Tidligere selvmordsforsøg (x40)
  • Ny alvorlig sygdom
  • Smerter, som ikke adresseres
  • Introverthed
  • Tab af familiære omsorgspersoner
  • Vedvarende søvnproblemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er delir?

A

Delirium er en akut indsættende (timer til dage), fluktuerende tilstand med opmærksomhedsforstyrrelse samt påvirkning af kognition eller tankemønster. Sygdommen udløses af somatisk sygdom eller behandling af somatisk sygdom.
Bevidsthedsniveauet er påvirket, men graden af vågenhed veksler hurtigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke symptomer ses ved delir?

A

Alle psykiatriske symptomer kan ses ved delir. Delirium kan være hyperaktivt, hypoaktivt eller blandet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan beskriver plejepersonalet patienten?

A
  • Nedsat opmærksomhed
  • Tankeforstyrret
  • Desorienteret
  • Hallucineret
  • Mistydende, paranoid
  • Angst, depressiv
  • Vredladen, aggressiv
  • Motorisk urolig
  • Forstyrret døgnrytme
  • Fjernhed. kan ikke nå.
  • Vrøvlende. sort tale.
  • “Dement”. rodende.
  • Psykotisk, paranoid
  • Ondskabsfuld
  • Opmærksomhedskrævende
  • Dørsøgende
  • Sengeflygtig
  • “forstår” ikke
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er ICD-10 diagnosen for Delir?

A
  • bevidsthedsuklar (apperception, vigilitet, tenacitet) = (opfatte/fortolke, fokusere, fastholde)
  • Kognitiv forstyrrelse herunder nedsat korttidshukommelse og desorientering i tid, sted og egne data.
  • Psykomotorisk forstyrrelse (>1) herunder hurtig skift fra hypo- til hyperaktivitet, øget reaktionstid, øget eller nedsat talestrøm, tendens til sammenfaren.
  • Søvnforstyrrelse (>1) herunder søvnløshed eller inverteret søvnrytme, natlig forværring af symptomer, urolige drømme/mareridt, halluciantioner/illusioner.
  • Akut indsættende, fluktueret forløb
  • Hjerneorganisk ætiologi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er statistiskken på delir på sygehus?

A

23% af medicinske pt.
20-50% af akut kirurgiske pt.
20% af elektive pt.
24% af bypass opererede pt.
25% af pt. med apopleksi
53% med delir er ikke dokumenteret i journal/dansk hospital
Stille delir 35%, agiteret delir 25% og mixed 40%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Benævn differential diagnoser ved delir

A

Demens
Demens med Lexy bodies
Depression
Akut, polymorf psykose
Skizofreni og bipolar
Epilepsi
Misbrug
Psykofarmaka

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan er demens forskellig fra delirium?

A

Demens er snigende, langvarig, bevidsthedsklar og normal søvn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan er demens med Lewy bodies forskellig fra delirium?

A

Demens plus symptomer på parkinsonisme

21
Q

Hvordan er depression forskellig fra delirium?

A

Depression har gradvis debut, bevidsthedsklar, orienteret, normal hukommelse, depressive symptomer.

22
Q

Hvordan er Akut polymorf psykose forskellig fra delirium?

A

Akut polymorf psykose pt. er af yngre alder, emotionel, ingen somatisk sygdom, normal eeg.

23
Q

Hvordan er Skizofreni og bipolar forskellig fra delirium?

A

Psykiatrisk anamnese er afgørende for at det er skizofreni og bipolar.

24
Q

Hvordan er epilepsi (nonkonklusiv status) forskellig fra delirium?

A

EEG viser status (diffus, lavfrekvent aktivitet ved delirium).

25
Q

Hvordan er delirøs alkoholabstinenstilstand forskellig fra delirium?

A

Delirøs alkoholabstinenstilstand opstår på toppen af svære fysiske abstinenssymptomer.

26
Q

Hvordan er anden delirøs abstinenstilstand forskellig fra delirium?

A

Anden delirøs abstinenstilstand patienter vil næsten altid have benzodiazepinmisbrug.

27
Q

Hvordan er Wernickes encefalopati forskellig fra delirium?

A

Wernickes encefalopati har næsten altid hypoaktivt delirium, alkoholanamnese, nystagmus og ataksi af UE, sjældnere øjenmuskelparese.

28
Q

Hvordan er intoksikation med delirium forskellig fra delirium?

A

Intoksikation med delirium patienter har oftest taget centralstimulerende stoffer, så urintest for stoffer. Delirium er tegn på alvorlig intoksikation.

29
Q

Hvordan er serotonergt syndrom forskellig fra delirium?

A

Serotonergt syndrom har gastrointestinale (kvalme, opkastninger, diarré) og neurologiske symptomer (tremor, myokolonier, krampeanfald, rigiditet, hyperrefleksi), samt feber, svenden, kulderystelser, takykardi og labilt BT.

30
Q

Hvordan er malignt neuroleptikasyndrom forskellig fra delirium?

A

Malignt neuroleptikasyndrom har rigiditet og feber, samt i vekslende omfang takykardi, hypertension eller labilt BT, dysfagi, mutisme, sveden, inkontinens, tremor, leukocytose og tegn på rabdomyolyse (stærkt forhøjet S-kreatininkinase og S-myoglobin).

31
Q

Hvad er patofysiologien bag delir?

A

Det er ikke fuldt klarlagt, men toksisk/metabolisk påvirkning af hjernen, dvs. en ubalance i transmittersystemerne er ment at være årsagen. Transmitterne er bl.a.
- acetylkolin falder så man får hukommelses og orienterings problemer
- dopamin stiger så man får hallucinationer
- serotonin falder så man får manglende impulskontrol
- GABA falder, så der er hyperaktivitet i hjernen “hjernens bremsesystem”
- endorfiner og kortisol.

32
Q

Hvad er behandlingen af delir?

A

Først skal den udløsende årsag afdækkes. Dette gøres vha. anamnese, objektiv undersøgelse inkl. neurologisk årsag, biokemi, billeddiagnostik og medicin. Så behandles den udløsende årsag. Så sikres balase behov som væske, ilt, osv. Derefter skal der beroliges med bl.a. fastvagt.

33
Q

Hvordan udreder man for delir?

A

Anamnese: infektion, cystit?, væskeindtag, obstipation, ny medicin?
Undersøgelser: BT, ortostatisme, puls, tp., st.p., st.c., urinstix
Blodprøve: Hgb, væsketal, CRP/SR, Blodsukker, calcium, albumin, ALAT, folat, B12, TSH, D-vitamin.

34
Q

Hvordan behandler man delir hvis man ikke kender den udløsende årsag?

A
  • Medicinsanering (=prøv at fjerne så meget medicin som muligt)
  • Roligt regime, dæmpet lys på stue så pt. kan orientere sig, genstand pt. genkender, sufficient væske- og ernæringsindtag, forsøge at skabe normal døgnrytme
  • Farmakologsk behandling (antipsykotiske medicin)
    CAVE: dystoni, derfor kortvarig behandling (få dage)
35
Q

Hvilke lægemiddel gives til en ældre/skrøbelig pt. med delir?

A

Tablet Haloperidol 1,25 per os PN
ELLER Inj. Haloperidol 1/2-1mg. im.
Dette gentages 1-2 timers interval til effekt
Max døgn-dosis er po 10 og im 10.

36
Q

Hvilke lægemiddel gives til en yngre pt. med delir?

A

Tablet Haloperidol 5mg per os PN
ELLER Inj. Haloperidol 2 1/2 mg. im.
Dette gentages 1-2 timers interval til effekt
Max døgn-dosis er po 20 og im 20.

37
Q

Hvilke lægemiddel gives til en parkinson pt. med delir?

A

Tablet Quetiapin 12,5-25 mg per os PN
Evt. stigende til 100-200 mg dagligt.

38
Q

Hvad gør man hvis patienten fortsat er deliriøs? (somatiske årsager er behandlet, pt har modtaget antipsykotisk lægemidler)

A

ETC en blok (1 ECT dagligt i 3 følgende dage)

39
Q

Hvad står BPSD for?

A

Behavioural and psychological symptoms of dementia. Dvs. adfærdsforstyrrelser.

40
Q

Benævn nogle symptomer på BPSD

A

Apati, depressive symptomer, angst, vrangforestillinger, hallucinationer, agitation/aggression, irritabilitet, uhæmmethed, motoriske symptomer.
Symptomerne ligner delir, men de kommer langsommere og snigende.

41
Q

Hvordan behandles BPSD?

A

Ikke-farmakologisk behandling er førstevalg.
Derefter kan man prøve farmakologisk behandling f.eks. kolinesterasehæmmere eller memantin.

42
Q

Hvad er de ikke-farmakologiske behandlinger af BPSD?

A

Stærk anbefaling:
- Systematisk årsagsanalyse. Individuel handleplan (
- Personcentreret omsorg
Svag anbefaling:
- Superviseret konditionstræning
- Søvnhygiejne
- Reminiscensterapi (=putter folk tilbage til da de havde deres hukommelse, f.eks. byer der er ligesom i 60’erne)
- Psykoedukation til pårørende (hjemmeboende)
- Musikterapi
- Lægemidler mod demens

Anbefaling imod:
- SSRI (dog hvis de er urolige)
- Antipsykotisk behandling af aggressiv eller psykotisk adfærd.

43
Q

Beskriv dødeligheden hos demente patienter der tager antispsykotika.

A

30 dødsfald i 2009 pga. antipsykotika hos demente pt.

44
Q

Hvordan er regimen når man behandling BPSD med psykofarmaka?

A

Efter få uger skal der kontrolleres om der er bivirkninger og om der er en god effekt af behandling. Herefter kontrol hver 6 mdr.

Ved behandling med antipsykotika bør der forsøges seponering efter kort tid. Dette gøres gradvist f.eks. ved dosisreduktion hver 4. uge. Hvis symptomerne kommer igen og behandling genoptages, bør indikationen fremgå i journalen.

Ved behandling med antidepressiva bør seponering overvejes afhængig af sværhedsgraden og effekt.

3-6 måneder efter behandlings opstart bør der tilbydes psykosocial støtte, for at vurdere om der har været effekt, samt behov for støtte, pleje og omsorg.

45
Q

Hvad er akut forværring af demens med voldsom BPSD?

A

Ofte en delir

46
Q

Beskriv forskellen på en dement og en deprimeret.

A

Ved demens får man hukommelsesproblemer. En dement vil undlade at tale om deres hukommelsesproblemer. En deprimeret vil gerne tale om deres hukommelsesproblemer.

47
Q

Hvilken aldersgruppe og køn ligger højest på selvmordsrater?

A

Ældre mænd. Så yngre mænd. Så ældre kvinder. Så yngre kvinder.

48
Q

Hvad er behandlingen for en ældre med depression?

A

Samme behandling som andre aldersgrupper med depression. Vi starter dog med mindre dosis.

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme (66 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions