Neuroradiologi

Question 1

Angiv typerne af CT scanninger.

Answer 1

• Tom CT scanning
• CT scanning med venøs kontrast
• CT scanning med arteriel kontrast
• CT perfusions scanning

Question 2

Beskriv hvad en tom CT scanning bruges til.

Answer 2

Der gives ingen kontrast. Hyperdenst=lyst, hypodenst=mørkt. Det hvide på sådan en scanning er knogle, forkalkning eller akut blødning.
Bruges til at kigge efter apopleksi, traume og demens

Question 3

Beskriv hvad en CT scanning med venøs kontrast bruges til.

Answer 3

Bruges til at kigge efter sinusvenetrombose, absces/tumor (kontraindikation for MR)
Absces og tumor vurderes primært på MR.

Blodhjernebarrieren (BBB) er nedbrudt ved de fleste infarkter og tumorer (inkl. metastaser). Ved abscesser ses øget vaskularisering i absceskapslen. Med kontrast kan man se kapslen af abscessen som lader op.
Alt der lader op af kontrast er patologisk. Absces, infarkt.

Question 4

Beskriv hvad en CT scanning med arteriel kontrast bruges til.

Answer 4

Bruges til apopleksi og til vurdering af arterier f.eks. aneurisme, stenose, trombe i store kar.

Question 5

Beskriv hvad en CT perfusion scanning bruges til.

Answer 5

Man giver kontrasten og følger kontrasten, for at se hvor hurtigt kontrasten spreder sig til hjernen.
Bruges til apopleksi, vurdering af blodtilførsel til hjernen.
Man kigger på hastigheden af blodet og mængden af blod til forskellige områder (core/penumbra)
Core er et område der er dødt.
Penumbra er det område vi kan redde.

Question 6

Beskriv kort en CT perfusion.

Answer 6

Man laver en tom skanning først, fordi det er ikke nødvendigvis en blodprop. Det kan også være en tumor, hæmorragisk blødning. Hvis der ikke er nogen forklaring på den tomme skanning så laver man en CT scanning med kontrast. Så laver man CT perfusion og CT angio.

Question 7

Hvad er en core infarkt?

Answer 7

infarceret/dødt væv:
- forsinket blodtilførsel (CBF/MTT)
- lavt blodvolumen (CBV)

Question 8

Hvad er penumbra?

Answer 8

væv i risiko for infarkt:
- forsinket blodtilførsel
- normal/højt blodvolumen

Question 9

Beskriv en MR cerebrum.

Answer 9

Ved CT scanning der laver man 1 skanning. Ved MR laver man flere sekvenser. Hver sekvens kræver en scanning serie. En sekvens varer fra sekunder til minutter. Samlet scanningstid varierer således betydeligt.
På en MR scanning der hedder det “intenst”, istedet for “dens”. Hyperintenst=lyst, hypointenst=mørkt.

Question 10

Hvad skal man overveje inden man laver en MR cerebrum?

Answer 10

• kan patienten ligge stille
• har patienten klaustrofobi/angst
• ICD/pacemaker
• Metal og diverse pumper

Question 11

Beskriv sekvens 1 ved MR cerebrum (dvs. T1 og T2).

Answer 11

T1 er god til anatomi. CSF bliver sort/mørk. Fedt er lyst/hvidt.
T1 bruges især til når man giver kontrast, fordi så vil det patologiske lyse op.

T2. CSF er hvid/lyst. Fedt er lyst/hvidt.

Question 12

Angiv Te huskereglen.

Answer 12

første gang man putter tebrev i vandet, så bliver vandet mørkt. Anden gang bliver vandet lyst. Derfor T1 er CSF mørkt og T2 er CSF lyst

Question 13

Beskriv sekvens 2 ved MR cerebrum (dvs. FLAIR og DWI)

Answer 13

DWI og FLAIR er virkelig vigtige ved stroke. FLAIR slukker for CSF og vil vise det patologiske hyperintenst, dvs. lyst.
DWI/ADC kan gå ned på celleniveau og kan vise cellulært ødem, dvs. infarkter inden for få minutter.
Normal CT scanning viser et infarkt først efter 1 døgn, FLAIR og DWI kan vise det med det samme.

Question 14

Beskriv sekvens 3 ved MR cerebrum (arteriel angiografi)

Answer 14

MR Arteriel angiografi uden brug af iv kontrast. Kan godt vise karrene uden kontrast.
Bruges især til gravide eller til folk med kontrast allergi

Question 15

Beskriv digital substraktions angio (DSA).

Answer 15

Digital substraktions angio (DSA)
Dette er en invasiv undersøgelse. Man tager et billede af hjernen. Så putter man kateter via en indgang i a. Femoralis helt op til hjernen og giver kontrast i. Det er guldstandard hvad angår vaskulær diagnostik. Det er en endovaskulær intervention og man kan på den måde lave trombektomi, og man kan se okklusion af aneurisme/AVM.

Question 16

Hvad sker der hvis a. basilaris er okkluderet?

Answer 16

A. Basilaris er vigtig fordi den forsyner hjernestammen, og hjernestammen har vores respirationscenter, så vi dør hvis den okkluderes.

Question 17

Hvilken arterie forsyner mest motorisk og sensorisk cortex?

Answer 17

A. Cerebri media forsyner det meste af motorisk og sensorisk cortex.

Question 18

Angiv de tre typer af apoplexia cerebri.

Answer 18

1. iskæmisk infarkt 80%
2. Primær intracerebral hæmorrhagi 15%
3. Nontraumatisk subarachnoidal hæmorrhagi 5%

Question 19

Beskriv et iskæmisk infarkt.

Answer 19

Trombose (arteriel, venøs)
Emboli (kardiel, arterie til arterie, paradoxal)
Dynamisk proces som afhænger af lokalisation, graden af cerebral iskæmi og resultat af infarkt udviklingen over tiden.
Ofte centralt iskæmisk område (core) omgivet af en hypoperfunderet zone “penumbra”, der potentielt kan reddes.
Stroke er en klinisk diagnose.
Man kan ikke altid se et infarkt hvis det er inden for et par timer.
MR er rigtig god til at se stroke. CT er okay til at se det.

Question 20

Angiv typerne af iskæmisk infarkt.

Answer 20

Akut-, subakut- og kronisk infarkt
lakunært infarkt
Hypoxisk-iskæmisk infarkt

Question 21

Hvordan stilles diagnosen infarkt primært?

Answer 21

Infarkt er primært en klinisk diagnose!!

Question 22

Beskriv tegn på et infarkt på CT cerebrum.

Answer 22

Tegn man kan se på CT cerebrum ved infarkt:
1. Normal
2. Hyperdens arterie = “dense artery sign”. Det kan ses med det samme, men er ikke altid tilstede.
3. Udvisket kontrast mellem grå og hvid substans (>1 time)
4. Udslettede overfladefurer/ødem = hypodensitet
5. Masseeffekt
6. Substanstab - densitet som CSF og negativ masseeffekt (kompensatorisk dilatation af ventrikelsystem

Question 23

Beskriv udviklingen af et infarkt på CT cerebrum.

Answer 23

Jo længere tid der går så kan man bedre se det.
Det er forskellige personers hjerner, så den skifter side.
Dag 3 - blødning. Ventrikelsystemet er midtlinjeforskydt, dvs. skubbet mod højre.
Efter måneder-år => der er kompensatorisk forstørrelse af ventrikel systemet

Question 24

Beskriv iskæmisk infarkt på MR.

Answer 24

Akut infarkt ses i form af cytotoksisk ødem indenfor minutter på DWI sekvenser (diffusions restriktion). Vasogent ødem ses først senere på FLAIR sekvens. OBS! ikke alle infarkter påvises ved MR-scanning. MR er ikke 100% sensitiv.
Noget der er lyst på DWI skal være sort på ADC. Hvis ikke så er det et artefakt.

Question 25

Beskriv hvordan man kan bruge MR ved wake up stroke.

Answer 25

MR skanning hvis en person vågner med tegn på stroke.
Hvis man ikke kan se et infarkt på FLAIR, så er det nyt, dvs. under 4,5 timer, pt. skal have trombolyse.
Hvis man kan se et infarkt på FLAIR, så er det gammelt, så de skal have trombektomi.

Neurologens tidspunkt (dvs. tidspunkt for symptomer hos pt.) overruler skanningerne. Dvs. hvis man kender tidspunktet.

Question 26

Hvornår giver man trombolyse ved infarkt?

Answer 26

Debut indenfor 4,5 time:
Der skal være en akut MR eller CT uden kontrast mhp. at udelukke kontraindikationer.
Krav:
Blødning eller anden årsag til symptomer
infarkt over ⅓ af a. cerebri medias forsyningsområde (risiko for blødning)

Ukendt debut/Wake up symptomer:
Der skal være en akut MR uden kontrast som skal vurdere om FLAIR er negativ eller positivt? Hvis FLAIR er negativt er infarktet mindre end 4,5 time gammelt og man kan give trombolyse.

Question 27

Beskriv kravene for trombektomi ved infarkt?

Answer 27

Kan gives op til 24 timer. Der skal tages en akut CT med iv kontrast (perfusion) mhp. mulighed for trombektomi (MR kan også bruges sammenholdt med kliniske udfald). Neurolog stiller indikation - neuroradiolog vurderer potentiale.

Question 28

Beskriv et lakunært infarkt.

Answer 28

Et lakunært infarkt rammer basalganglier og thalamus. Der er okklusion af små penetrerende endearterier. Det kan ofte ikke erkendes på CT, men ses på MR.

Question 29

Beskriv et hypoxisk-iskæmisk infarkt

Answer 29

Der ses “Border zone” = watershed. Det ses ved hypotension, AMI, asphyxia, stenoser.

Question 30

Beskriv en primær intracerebral hæmorrhagi.

Answer 30

Årsager til dette er hypertension, amyloid angiopati, og vaskulær malformation.

Question 31

Beskriv en non-traumatisk subarachnoidal homorrhagi.

Answer 31

Dette kan være pga. aneurisme, anden vaskulær malformation og idiopatisk.

Question 32

Beskriv cerebrale aneurismer.

Answer 32

Forekomst er 1% af befolkningen. De fleste er asymptomatiske.
⅔ af subdural blødning (SAH) skyldes cerebrale aneurismer.
Det er ca. 500 patienter årligt. Kvinder er 60%. Debutalder er 40-60 år.
Behandling:
Clips eller coil.

Question 33

Beskriv et epiduralt hæmatom.

Answer 33

Dette er en blødning mellem dura og periost. Den begrænses af suturerne i hjernen. Den kan strække sig over midtlinien. 95% er supratentorielt. 85% er arteriel blødning (a. meningea media). 15% er venøs blødning. 85-95% er associeret med fraktur.

Question 34

Beskriv et subduralt hæmatom.

Answer 34

Det er hyppigt supratentorielt og venøse blødninger (brovener). Akut er mellem 6 timer til 3 dage. Subakut er mellem 3 dage til 3 uger. Kronisk er over 3 uger.

Question 35

Beskriv en sinusvenetrombose.

Answer 35

Det er en yngre patientgruppe end ved arteriel trombose. Årsager kan være graviditet, infektion, dehydratio, p-piller, tumor, traume, hæmatologisk sygdom/koagulationsdefekt. Symptomerne er hovedpine, fokale neurologiske udfald, epileptiske krampeanfald og progredierende bevidsthedssvækkelse.
De kan diagnosticeres på CT med iv kontrast (angiografi) eller MR med venogram (kan være med eller uden iv kontrast).

Question 36

Du er forvagt i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der for 11 timer siden fik debut af neurologiske symptomer.
Ved grovneurologisk undersøgelse finder du svær venstresidig hemiparese.
Initielt bliver der foretaget en CT-scanning af cerebrum uden IV-kontrast.

Hvilket udsagn er mest korrekt ud fra anamnese, klinik og fund på CT-scanning?

1) Scanningen viser normale forhold, så patienten kan sendes hjem på trods af kliniske fund.

2) Scanningen viser parenkymblødning, hvorfor pt. indlægges til observation.

3) Scanningen viser stort infarkt i højre hemisphære. Der er ingen akut behandlingsmulighed.

4) Scanningen viser normale forhold, men der bør overvejes trombolyse afhængig af fund på MR-scanning af cerebrum.

5) Scanningen viser normale forhold, men der bør undersøges for mulighed for trombektomi ved supplerende CT-sekvenser.

Answer 36

5) Scanningen viser normale forhold, men der bør undersøges for mulighed for trombektomi ved supplerende CT-sekvenser.