Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme > Neuro: Epilepsi > Flashcards

Neuro: Epilepsi Flashcards

1
Q

Angiv definitionen på epileptiske anfald.

A

Forbigående tegn på abnorm overdrevet eller synkroniseret aktivitet i neuroner eller neuronale netværk – cerebral elektrisk dysfunktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv definitionen på epilepsi.

A

Hjernesygdom kendetegnet ved vedvarende tendens til at få epileptiske anfald.
Mindst 2 anfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv definitionen på krampeanfald

A

Et (krampe)anfald betyder ikke nødvendigvis, at man har epilepsi
Epilepsi kan vise sig med forskellige former for anfald, herunder krampeanfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv hvilke faktorer der kan være anfaldsprovokerende ved epilepsi.

A

Lavt (sjældent højt) blodsukker <1,8
Lav Na+ < 120
Lav Ca++
Forgiftninger (inkl.alkohol)
Medicin/alkoholophør =>Abstinenskramper
Alvorlig Søvnmangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv incidensen af epilepsi.

A

Ca. 80 tilfælde pr. 100.000 pr. år
Ca. 4.400 nye tilfælde årligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv prævalensen af epilepsi.

A

0,5 - 1% af befolkningen
Epilepsi: Ca. 33.000-55.000 ptt. med aktiv epilepsi.
Aktiv epilepsi betyder at man fortsat har brug for medicin og fortsat har anfald.
Høj incidens i barnealder og ved ældre. Den stiger igen i alderdom pga. hjerneskade især apopleksi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv dødelighed ved epilepsi.

A

Studier hos børn (Nova Scotia epilepsy cohort): dødelighed 6.1 % indenfor 20 år efter diagnose, 0.88% i baggrundsbef.
Studier hos voksne viser dødelighed 2-4 x højere end forventet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv årsager til død ved epilepsi.

A
  • SUDEP = Sudden unexpected death in epilepsi patients
    SUDEP skal man informere pt. om fordi risikoen falder når man tager sin medicin.
    SUDEP menes at være pga. arytmier udløst temporalt.
  • Selvmord
  • Ulykker
  • Status epilepticus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv årsager til epilepsi

A

=>Hvis man har en årsag til sin epilepsi så har man en symptomatisk epilepsi.

Apopleksi cerebri
Tumor cerebri
Traume
Infektion
AVM
Medfødte anomalier
Degeneration (fx demens)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan kan anfald inddeles?

A
  • Partielle/fokale anfald
  • Generaliserede anfald
  • Uklassificerbare anfald
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv partielle/fokale epileptiske anfald.

A

Udløses fra et bestemt sted i hjernen. Man kan snakke om eksempelvis frontal epileptisk anfald.
Man kan godt have et anfald, der spreder sig gradvis eksempelvis langs homonculus.

Ptt. fortæller, at de kan mærke, at anfaldet kommer. Der er forvarsler med utilpashed, kvalme mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan kan man yderligere klassificere partielle/fokale epileptiske anfald?

A

De kan yderligere klassificeres i;
1. Simple => Ingen bevidsthedspåvirkning, motoriske, sensoriske, autonome (epigastrisk aura. Kvalme der stiger op), psykiske symptomer
2. Komplekse =>Bevidsthedspåvirkning, automatismer (ting som ikke har formål). Kan have alle andre symptomer som simple anfald
3. Med sekundær generalisering

Anfaldet kan gå fra simple til kompleks til sekundær generalisering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv et Jackson anfald.

A

Et fokalt anfald der breder sig (Hånd - arm - ansigt eller omvendt) dvs. spreder sig langs homunculus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv todds parese.

A

Fokal parese efter et krampeanfald (fokal diagnostisk betydning).
Parese efter anfald er et rødt flag. Her skal man scanne, fordi det kan være en blodprop, infarkt, blødning. Paresen vil foretage sig efter minutter til timer afhængig af anfaldets længde ved todds parese. Men man skal altid være helt sikker, så pt. skal scannes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv generaliserede epileptiske anfald.

A

Generatoren for generaliserede epileptiske anfald sidder dybt i hjernen. Herefter spreder anfaldet sig over hele hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv klassifikationen af generaliserede epileptiske anfald.

A

Man klassificerer disse anfald efter hvordan de ser ud.

  • Absencer =>Sidder og stirrer ud i luften. Man er ikke klar over, at de er væk. Det er ofte børn og skoler, der opdager det
  • Myoklone ryk => Lidt ligesom ryk ved indsovning. Kommer ofte hvis de har sovet for lidt og/eller har drukket for meget. Det er et spjæt midt i det hele.
  • Kloniske anfald => Hurtig fleksion og langsom extension
  • Toniske anfald => Hele eller dele af kroppen spænder op og bliver helt stiv
  • Tonisk-kloniske anfald =>Kombination er tonisk og klonisk anfald
  • Atoniske anfald => Ingen tonus. Musklerne slapper helt af. Man falder sammen som kogt spaghetti.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv epileptiske syndromer.

A

Syndrom; kombination af flere symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvornår debuterer generaliseret epilepsi?

A

De generaliseret epilepsi debuterer i barndom og ungdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv klassifikation af epileptiske syndromer.

A

Klassifikationer af epileptiske syndromer:
- Ætiologi.
- Alder
- Anfaldstyper
- Anfaldsprovokation f.eks. Søvnmangel og alkohol, og især kombinationen kan provokere det.
- Neurologisk Status
- EEG
- Responspåbehandling
- Prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv klassifikation af epileptiske syndromer efter årsag til epilepsi.

A
  • Idiopatiske (genetiske) => kender ikke årsagen, men det ofte genetiske.
  • Symptomatiske (fx post-apoplektisk).
  • Kryptogene (cortikale dysplasier) => Brok-kassen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv klassifikation af epileptiske syndromer efter anfaldstype.

A

Partielle eller Generaliserede.
De generaliserede epileptiske anfald debutere i barndom og ungdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad skal en pt. med juvenil myoklon epilepsi (JME) have?

A

SKAL have myokloni

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er ætiologien ved juvenil myoklon epilepsi (JME)?

A

Ætiologi: genetisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvor stor en andel af epilepsier er juvenil myoklon epilepsi?

A

10% af alle epilepsier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Beskriv debutalder ved juvenil myoklon epilepsi (JME).

A

Alder (debut): 5-16 år (absencer), 14-15 år (myoklone ryk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Beskriv anfaldende ved juvenil myoklon epilepsi (JME).

A

Anfaldstyper: myoklone ryk (100%), absencer (40%), GTCS (90-95%). GTCS = generaliseret tonisk klonisk anfald.
Anfaldsprovokation: søvnmangel, alkohol, fotosensitivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv neurologisk status og EEG ved juvenil myoklon epilepsi (JME).

A

Neurologisk status: normal
EEG forandringer: generaliserede spike/polyspike wave paroxysmer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv respons på behandling ved juvenil myoklon epilepsi (JME).

A

Respons på behandling: god (85-90% anfaldsfrie)
Medicinen virker godt! Skal have det hele livet. Det er få, der kan trappe ud. Hvis man vil stoppe, skal man tjekke EEG og trappe ned over år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvis man har en pt. med epilepsi, må man så seponere medicinen?

A

Epilepsi pt. skal have medicin hele livet. Kun nogle få kan uden medicin.
Man må ALDRIG seponere behandling, for så får de anfald igen. Hvis pt. spørger om at stoppe medicin så skal man først have et EEG under søvndeprivation. Hvis de stadig har EEG forandringer så skal man ikke trappe ud af medicin. Hvis de ikke har så kan man godt stille og roligt trappe ud af medicin.

Hvis man seponerer medicin så får de anfald og det er svært at ramme den rigtig dosis medicin igen. Den tidligere dosis virker ikke mere.

30
Q

Beskriv prognosen ved juvenil myoklon epilepsi (JME).

A

Prognose: god under behandling. 10-15% kan ophøre med behandling

31
Q

Beskriv ætiologien ved Mesial temporallaps sklerose.

A

Ætiologi: ukendt, hippocampus atrofi

32
Q

Beskriv debutalder ved Mesial temporallaps sklerose.

A

Alder (debut): 4-16 år

33
Q

Beskriv anfaldene ved Mesial temporallaps sklerose.

A

Anfaldstyper: simple og komplekse partielle anfald, GTCS.
De har ingen forvarsel.

34
Q

Beskriv EEG og neurologisk status ved Mesial temporallaps sklerose.

A

Neurologisk status: normal, obs. kognitiv dysfunktion
EEG forandringer: fokale, spike eller spike wave

35
Q

Beskriv respons på behandling ved Mesial temporallaps sklerose.

A

Respons på behandling: 50% AED (antiepileptisk medicin), udmærket resultat af kirurgi
Det er svært at behandle.
Kun 50% bliver symptomfri på medicin.
Kun 50% bliver anfaldsfri på kirurgi.
Kun dem der egner sig til at blive opereret har effekt af det.

36
Q

Beskriv prognosen ved Mesial temporallaps sklerose.

A

Prognose: remission mulig hos 10-40%

37
Q

Hvilke ting skal man undersøge når en pt. får sit første epileptiske anfald?

A

Epilepsi eller ej?
Fokal start? Rødt flag=>Er det en tumor?
Tegn på CNS dysfunktion?
Metaboliske forstyrrelser? Tag blodprøver
Anfaldstype? Afhænger af pårørendes observationer. Pt. kan ikke angive det.
Syndrom?
Undersøgelser?
Behandling med antiepileptika?

38
Q

Hvordan kan man komme nærmere en epilepsi diagnose?

A

Sygehistorie (anfaldsbeskrivelse, provokationer, dispositioner)
Objektiv Neurologisk Undersøgelse
Laboratorie Screening
EEG => Registrering af cerebral aktivitet - elektriske felter over skalpen og ændringer i denne over tid. 10-20 system. EEG ved nyopstået epilepsi kan være normal hos op mod 50% af personer med epilepsi (første EEG).
Video-EEG
MR
Andre billedundersøgelser

39
Q

Beskriv et EEG og hvordan det bruges til diagnosticering.

A

Registrering af cerebral aktivitet - elektriske felter over skalpen og ændringer i denne over tid. 10-20 system.
Man kan også lave et invasivt EEG, hvor EEG ligges på hjerneoverfladen. F.eks. Ved epilepsi kirurgi, hvor man ikke vil skade kritiske strukturer.

40
Q

Beskriv aktiveringsprocedurer ved EEG? (provokering til epileptisk anfald)

A

Der er nogle procedurer som provokerer et epileptisk anfald.
- Absencer bliver provokeret ved hyperventilation.
- Fotostimulation provokerer generaliseret epilepsi.
- Vi vil gerne have, at pt. sover især ved fokal epilepsi. Vi vil gerne have ro på EEG, så vi kan se frekvenser ordentligt.
- Low row elektroder bruges på temporal lappen.
- De skal være søvndepriveret og så komme ind og få målt EEG.

41
Q

Beskriv et EEG ved nyopstået epilepsi.

A

EEG ved nyopstået epilepsi kan være normal hos op mod 50% af personer med epilepsi (første EEG). Simple partielle anfald vil muligvis ikke medføre forandringer på overflade EEG.

42
Q

Hvad kigger man efter på EEG?

A

Man kigger efter frekvens og spikes.
Fokal anfald har sharp waves (mindre spidse og lavere amplitude end spikes).

43
Q

Beskriv tumors relation til epilepsi.

A

⅓ af alle tumorer debutere med epileptiske anfald.
Kortikal tumorer irriterer pt. og giver symptomer.
Pt. der ikke er kendt med epilepsi bliver sendt i kræftpakke, fordi vi skal sikre, at det ikke er en tumor.

44
Q

Angiv differential diagnoser for epilepsi.

A

Migræne
Synkope (besvimelse)
Cerebral iskæmi (kredsløbsforstyrrelser)
Bevægeforstyrrelser
Søvnforstyrrelser
Metabolisk sygdom
Psykiatrisk sygdom
Psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES)

45
Q

Beskriv synkope.

A

Ved synkope er der advarsler, gradvis indsættende (ikke ved hjertearytmi): bleg, svedende, sortnen for øjnene, kvalme, fjerne lyde, utilpashed.
Provokerende faktorer er f.eks. blod, varme, stået op for meget.
Der er beskeden eller ingen postiktal konfusion ved synkope.
Der kan være konvulsiv syncope: toniske-kloniske kramper, oftest < 30 sek. (iskæmi).

46
Q

Beskriv Psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES).

A
  • 10-45% af behandlingsresistent epilepsi
  • Kvinder > mænd
  • Psykiatriske mekanismer - dissociation, konversion
  • Klinisk ses ofte forskellig-artet billede. Ictal øjenlukning – kniber øjnene sammen. Opistotonus (=kramper og har ryggen fri fra sengen). Hoveddrejning fra side til side. Asymmetriske trækninger i arme og ben. Waxing and waning – varierende styrke (=hvis man går væk fra sengen så bliver det værre. Hvis man går tæt på så bliver det mindre). Man kan aflede dem og nogle gange tale patienten ud af anfald.
  • Ca. 50% responderer godt på psykiatrisk behandling. Det er ikke bevidst fra patienten.
  • Epileptiske og ikke-epileptiske anfald kan ses hos samme patient
  • Video-EEG kan hjælpe med afklaring af problemstilling
  • Ses hos unge - sjældent hos ældre
47
Q

Beskriv den medicinske behandling af første epileptisk anfald.

A
  • Kontroversielt => I nogle tilfælde kan man godt starte med behandling efter 1. anfald, men man skal jo have flere anfald ift. at få diagnosen epilepsi.
  • 16-62% recidivrisiko indenfor 5 år. Recidivrisiko nedsættes ved antiepileptisk behandling.
  • Abnormiteter ved billede us. og EEG, eller familiær forekomst øger recidivrisiko.
    -Livskvalitet => Nogle bliver tilbageholdende ift. leve deres liv. Livet er fyldt med frygt.
48
Q

Beskriv ikke-medicinsk behandling/livsstilsændringer til epilepsi.

A

Tilstrækkelig søvn
Undgå alkohol, rusmidler mm.
Stress reduktion

49
Q

Beskriv præparatvalg ved epilepsi.

A
  • Monoterapi i laveste dosis tilstræbes. Målet er at få så få anfald, færrest bivirkninger på lavest dosis.
  • Valg afhænger af anfaldstype/syndrom
  • Bivirkningsprofil
  • Interaktioner
  • Co-morbiditet (andre sygdomme)
  • Barn/voksen – kvinde/mand => Der er mange præparater, man ikke må tage under graviditet, da det er tetratogent.
  • Kontraindikationer
  • Compliance
50
Q

Beskriv kirurgisk behandling ved epilepsi.

A

Kirurgisk behandling kan overvejes hvis:
- Epilepsi ikke responderer på medicinsk/anden behandling.
- Der er uacceptabel anfaldskontrol trods maksimale doser af 2-3 velegnede præparater over > 2 år.
- Det epileptisk syndrom er modtageligt for kirurgisk behandling.

Er ikke mulig behandling ved juvenil myoklon epilepsi.

51
Q

Beskriv den ketogene diæt som behandling til epilepsi.

A

Man ved ikke, hvorfor det virker.
Mistænker det er en virkning via ketose og acidose. Diæten består af lav carbohydrat-, lav proteinindhold, højt fedtindhold efter faste til provokation af ketose. Hovedsagelig erfaring med børn. Hos voksne får man bare symptomer senere. Langtidsvirkning ikke kendt.

52
Q

Beskriv vagus stimulation som behandling til epilepsi.

A

Det er en intermitterende programmeret elektrisk stimulation af n. vagus fx 30 sek. stimulation, 5 min pause. Kan være patientstyret stimulation (fx ved simple partielle anfald). Når pt. mærker et anfald, så kan de aktivere stimulatoren via magnet. Nyere apparater kan måle at puls stigning inden anfald, så den stimulerer. Så kan den nå at stoppe et anfald. De koster MEGET!
Bivirkninger inkluderer hæshed, halsirritation, dyspnø.
Mekanismen bag vagus stimulation er ukendt.

53
Q

Beskriv deep brain stimulation (DBS) som behandling til epilepsi.

A

Stimulation af thalamiske kerner
Stimulation af amygdala og hippocampus

54
Q

Hvilke lægemidler bruges mod absencer?

A

Valproat (IKKE gravide eller kvinder i fertil alder)
Lamotrigin
Levetiracetam

55
Q

Hvilke lægemidler bruges mod myoklone ryk?

A

Valproat (IKKE gravide eller kvinder i fertil alder)
levetiracetam
Iamotrigin
Primidon
Clonazepam
Topiramat

56
Q

Hvilke lægemidler bruges mod tonisk-kloniske kramper?

A

Levetiracetam
Valproat (IKKE gravide eller kvinder i fertil alder)
Lamotrigin

57
Q

Hvilke lægemidler bruges ved partielle anfald?

A

De tre bedste er oxcarbexaepin, lamotrigin og levetiracetam. Så er der carbamaepin, topioramat, valproat (IKKE gravide eller kvinder i fertil alder), clobazam, clonazepam, zonisamid, lacosamid, retigabin, phenobarbital, primidon, fenytoin, perampanel, brivaracetam.

58
Q

Beskriv status epilepticus.

A

Tilstand med enten gentagne epileptiske anfald uden normalt bevidsthedsniveau mellem anfald ELLER vedvarende klinisk og/eller EEgrafisk anfaldsaktivitet i ≥ 30? minutter. Tidsangivelsen bliver kortere.
DVS: Anfald uden man opnår normal bevidsthedsniveau mellem anfald. ELLER EEG anfald der varer over 30 min.

59
Q

Hvad ses på video-EEG ved status epilepticus?

A

Video-EEG telemetri af 120 GTCS:
Middel varighed: 62.2 sek.
Ingen anfald > 2 min.

60
Q

Hvad er normal varighed af epileptiske anfald?

A

Middel varigheden på normal anfald er <2 min

61
Q

Hvornår er der indikation for akut behandling ved status epilepticus?

A

Indikation for akut behandling ved anfalds- varighed 5 min. eller ved to krampeanfald uden genvinding af fuld bevidsthed mellem anfaldene.
Man får aldrig skæld ud for at behandle SE.

62
Q

Hvordan klassificeres status epilepticus?

A

Partiel vs. generaliseret. Partiel SE underinddeles i simpel partiel og Kompleks partiel. Simpel partiel => f.eks. En tommelfinger der kramper i over 30 min.

Generaliseret SE inddeles i tonisk-klonisk, tonisk, klonisk, myoklon og absence.

Konsulvi vs. non-konvulsiv. Konvulsiv SE underinddeles i tonisk-klonisk SE (en livstruende tilstand). Non-konvulsiv SE underinddeles i kompleks partielt SE og absence SE.

63
Q

Angiv årsager til status epilepticus.

A

Alkohol
AED forsømmelse
Medicinbivirkninger
Behandlingsresistent epilepsi
CNS infektion
Traume
Tumor
Metabolisk
Apopleksi
Anoksi

64
Q

Beskriv hyppigheden af status epilepticus.

A

18-28/100.000/år, svarende til 1.000-1.500 SE-tilfælde i DK pr. år
Hyppigst hos børn og ældre
1/3 – 1/2 forekommer hos ptt. med kendt epilepsi
1/3 som det første epileptiske anfald
0.5 – 1% af alle epilepsi-ptt. oplever SE hvert år.
10 - 20% af alle epilepsi-ptt. oplever SE mindst én gang i deres liv

65
Q

Angiv differential diagnoser til status epilepticus.

A
  • Generaliseret konvulsiv SE herunder pseudoepileptisk SE.
  • Non-konvulsiv SE. Det kan være langvarig postiktal konfusion, delir, toksiske-metaboliske encefalopatier /hypoglykæmi, intoksikation, abstinens, transitorisk cerebral iskæmi, posttraumatisk amnesi, akut psykose, dissociative tilstande / konversionsreaktioner.
66
Q

Hvordan diagnosticere man status epilepticus?

A

Klinisk er det let ved konvulsiv SE. Man skal få tanken ved non-konvulsiv SE.
Man kan lave en EEG-undersøgelse. Behandling bør dog ikke afvente EEG.
Husk at overveje pseudostatus!!

67
Q

Beskriv behandlingen ved status epilepticus som er konvulsiv.

A

Det er en AKUT MEDICINSK / NEUROLOGISK KATASTROFETILSTAND!! Bevar overblikket
Behandlingsplan:
1. Anfaldskontrol
2. Forebyg komplikationer
3. Diagnosticer årsag
Når vi behandler årsagen, stopper anfaldet.

68
Q

Angiv behandlingen ved status epilepticus

A
  • Kontrol af vitale funktioner (cirkulation og respiration)
  • O2 + prøver (glucose, elektrolytter, hæmatologi, levertal, etanol, a-gas)
  • Tiamin iv. Glukose iv

Trinvis behandling => Man starter på diazepam og så går op i dosis. Hvis det ikke virker så går man videre til næste trin. Dette er fosfenytoin eller valproat.

Trin:
1) Diazepam iv 10-20 mg (bolus - evt. gentaget)
Kan være farligt hos små og tynde mennesker!
2) Fosfenytoin (Pro-Epanutin) 30 mg/kg iv eller Valproat (Orfiril ) iv bolus 30 mg/kg
3) Levetiracetam (Keppra) iv 30-70 mg/kg op til max 3 g
4) Lacosamid (Vimpat) 5-6 mg/kg; 200-400 mg
5) Generel anæstesi med propofol, midazolam eller pentobarbital

69
Q

Angiv dødeligheden ved status epilepticus.

A

Konvulsivt SE: ca. 10% (børn) og 30% (voksne)
Dødelighed ofte pga. andre tilstande (tumor, CNS infektion)
Dødelighed pga. SE alene: 2-3% (børn) og 7-10% (voksne)
Hjertearytmier og akut lungeødem kritiske faktorer ved SE relateret død.

70
Q

Beskriv kørekorts regler ved epilepsi eller krampeanfald (også PNES)

A
  • 1 års anfaldsfrihed før kørekort kan erhverves
  • Nydiagnosticeret epilepsi og alkoholrelaterede anfald: 1 års kørselsforbud. Alkoholabstinens: 6 mdr.
  • Enkeltstående, ikke-alkoholrelateret anfald: 6 mdr. kørselsforbud
  • Kendt epilepsi: 6 mdr. kørselsforbud
  • Erhvervskørekort D: 10 års kørselsforbud, heraf 10 år medicinfri.
  • (Lipotymi: uafklaret årsag: 6 måneders kørselsforbud)
71
Q

Angiv hvilke erhverv man ikke kan arbejde i hvis man har epilepsi.

A

Når man har epilepsi så kan man ikke være i følgende erhverv => astronaut, buschauffører, stilladsarbejde,

72
Q

Beskriv hvor ofte epilepsi bilister er involveret i trafikulykker.

A

Bilister med epilepsi er 7-8 x hyppigere involveret i trafikulykker end bilister uden epilepsi

K5 Nervesystem, somatiske og psykiske sygdomme (66 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions