Neurofysiologi: ENG og EMG

Question 1

Hvad står EMG for?

Answer 1

Elektromyografi

Question 2

Hvad står ENG for?

Answer 2

Elektroneurografi

Question 3

Hvad er EMG?

Answer 3

Ved EMG registreres elektriske potentialer fra tværstribet muskulatur med henblik på diagnose af muskelsygdomme (myopati) eller forstyrrelser af nerveforsyningen til musklen (neurogene forandringer).

Question 4

Hvordan udføres en EMG?

Answer 4

Man sætter en nål i en muskel og så kan den registrere elektrisk aktivitet i musklen. Først måler den i hvile. Normalt er der ikke elektrisk aktivitet i en muskel i hvile.
Man kan vurdere om musklen har mistet sin innervation (denervering) eller om der er spontan aktivitet (myopati).

Question 5

Hvordan ser spontanaktivitet ud på en EMG og hvornår ses det?

Answer 5

Spontanaktivitet er positive sharp waves og fibrillationspotentialer. Disse ses ved denervering eller myopati.

Question 6

Hvornår ses små MUP på EMG?

Answer 6

Små MUP er når de motoriske enhedspotentialer har lav amplitude og kort varighed. Ses hos myopati. Musklen er syg, så den genererer ikke særlig meget elektricitet.

Question 7

Hvornår ses stor MUP på EMG?

Answer 7

Store MUP betyder at der er motoriske enhedspotentialer med lang varighed og øget amplitude. Dette er et tegn på neurogen affektion. De er store fordi der er flere muskler/muskelfibre pr. motor neuron, dvs. motorisk enhed er blevet større.

Question 8

Hvad kan man bruge MUP til på EMG?

Answer 8

MUP kan bruges til at vurdere om sygdom/skade sidder i musklen eller i innervationen.

Question 9

Hvilke skader kan man finde på EMG?

Answer 9

2. motor neuron (=nedre motor neuron) skader herunder rodpåvirkning, plexus påvirkning eller perifer nervepåvirkning.

Question 10

Hvad er reinnervation ift. motorisk enheder?

Answer 10

Hvis vi taber en motor neuron, så er der en anden motor neuron der overtager. Den motoriske enhed bliver større. Motorisk enhed er en motor neuron og de muskler som innerveres af den.

Question 11

Hvis man kigger på et EMG, hvordan kan man se forskel på et normalt og et abnormt billede?

Answer 11

I den normale er der mange MUPs lagt oven på hinanden. Ved abnormt billede er der huller i billedet pga. tab af motoriske enheder. Dette kaldes reduceret rekrutteringsmønster.

Question 12

Vi har en pt. med lammelse i armen. Hvordan bruger man EMG til det?

Answer 12

Vi sætter ledninger på musklen. Vi vil finde ud af om skaden sidder i nerveroden, plexus eller i en perifer nerve.

Question 13

Hvad står MEP for?

Answer 13

Motor evoked potentials

Question 14

Kan man bruge EMG til at diagnosticere multipel sklerose?

Answer 14

Nej man kan ikke bruge EMG til multipel sklerose fordi sklerose er centralt og ikke perifert. Multiple sklerose er øvre (1.) motor neuron, hvor EMG kan vise skade på nedre (2.) motor neuron. En pt. med sklerose har normale EMG.

Question 15

Kan man bruge EMG til at diagnosticere ALS?

Answer 15

ALS kan diagnosticeres ved EMG. ALS er både øvre (1.) og motor (2.) neuron påvirkning.
Ved ALS patienter ses en neurogen affektion, altså store MUPs.

Question 16

Hvordan bruger man EMG til myopatier?

Answer 16

Myopatier er kraftnedsættelse i arme og ben og ikke sensibilitet. Så kan vi bruge EMG til at finde ud af hvor sygdommen er, altså hvilken perifere nerve, plexus eller rod der er påvirket.

Question 17

Hvad er og hvad bruges repetitiv nervestimulation til?

Answer 17

Det er undersøgelse af neuromuskulær transmission. Man laver repetitiv stimulation af perifer nerve f.eks. n. ulnaris. Man kan undersøge afledning af muskelaktionspotentialer f.eks. m. abduktor digiti minimi.
Ved myastenia gravis ses dekrement, som er høj amplitude der falder, altså dekrement af amplitude.

Question 18

Hvornår opstår inkrement ved repetitiv nervestimulation?

Answer 18

Inkrement opstår pga. et problem med neuromuskulær transmission. De pt har også muskeltrætning. Men det er ofte et paraneuroplastisk syndrom, dvs. man har en cancer og kroppen danner nogle antistoffer.

Question 19

Hvornår laver man kvantitativ sensorisk testning (QST)?

Answer 19

Ved mistanke om small fibre-neuropati

Question 20

Hvordan laves kvantitativ sensorisk testning (QST)?

Answer 20

Varme- og kuldetærskel (smertetærskler)
Mekanisk berøringstærskel
Vibrationstærskel
Smertetærskel

Question 21

Hvordan tester man det autonome nervesystem med QSART?

Answer 21

Den sympatiske, cholinerge innervation af huden undersøges. Acethylcholin appliceres på et mindre hudområde, som udlæser et svedrespons, der kan kvantificeres i et nærliggende område afhængigt af funktionen af de postganglionære autonome nervefibre (c-fibre).

Question 22

Hvordan tester man det autonome nervesystem med tilt table test og valsalvas manøvre?

Answer 22

Parasympatisk innervation af hjertet og den sympatisk vasomotoriske innervation undersøges ved analyse af hjertefrekvens og BTs variation under dyb vejrtrækning. Valsalvas manøvre (BT) og tilt table test.

Question 23

Hvilke sygdomme bruges elektromyografi til at skelne mellem

Answer 23

Myopati vs neuropati
Myopatier som muskeldystrofier, myositis og myotoni.
Perifere nervesygdomme
Skelen nerverods-, plexus- eller perifer nervepåvirkning
Sygdom i neuromuskulær transmission.

Question 24

Hvilke sygdomme bruges nerveledning til at skelne mellem?

Answer 24

Entrapmentneuropatier
Polyneuropatier => både at påvise neuropati (diagnose) og karakterisere den (typen).

Question 25

Hvilke sygdomme bruges motorisk evokerede potentialer til at skelne mellem?

Answer 25

Multipel sklerose
Plexus/rod påvirkning
Medullær påvirkning

Question 26

Hvad er myastenia gravis?

Answer 26

Dette er en autoimmun sygdom rettet mod acetylkolinreceptorerne i den motoriske endeplade og klinisk karakteriseret af kraftnedsættelse og hurtig udtrætning. Om morgenen har de det fint men hen af dagen bliver de trætte.

Question 27

Beskriv Wallerian degeneration.

Answer 27

Nerven er skåret over. Ingen signal i musklen når vi stimulerer oppe på cellelegemet på nerven.

Question 28

Beskriv segmental demyelination.

Answer 28

Når man stimulerer oppe på nervecellelegemet, så er ledningshastigheden er nedsat. Signalet kan godt komme igennem, men der er mindre myelin og derfor bevæger det sig langsomt.

Question 29

Beskriv axonal degeneration.

Answer 29

Axonal degeneration er når 50% af axonerne er væk. Når man stimulerer oppe på nervecellelegemet er der nedsat amplitude i muskel kontraktion, fordi der ledes med normal hastighed, men der er færre til at lede. F.eks. Ved kemoterapi hvor 50% af axonerne er skadet.

Question 30

Hvordan virker axonerne hos en pt der har haft diabetes i 30 år?

Answer 30

Pt. har mistet 1/3 af axoner. Normalt ville pt. have axonal degeneration, men da det er over en lang årrække, så opstår der reinnervation. Reinnervation er når de andre axoner overtage de mistede axoners funktion, dvs. pts muskler relativ normal kraft.

Question 31

Hvad kan man undersøge ved en nerveledningsundersøgelse af n. medianus?

Answer 31

Vi kan stimulere n. Medianus ved albuen og ved håndledet. Vi måler på m. abductor pollicis brevis.
Så får vi den motoriske ledningshastighed. Vi kan også måle på sensorisk ledning.

Question 32

Hvordan ser axonal degeneration ud på en nerveledningsundersøgelse?

Answer 32

Amplituden er lavere

Question 33

Hvordan ser demyelinisering ud på en nerveledningsundersøgelse?

Answer 33

Ledningshastigheden og amplituden er nedsat.

Question 34

Hvordan ser en abnorm nerveledning ud?

Answer 34

Lav amplitude

Question 35

Angiv den mest almindelige mononeuropati.

Answer 35

Det er carpal tunnel syndrom, med afklemning af n. Medianus. Det ses med demyeliniserende på nerveledning. Det er demyeliniserende fordi myelin er mere udsat for tryk end axoner. Dog kan axonerne gå til grunde, hvis trykket har varet i lang tid.

Question 36

Hvad står AIDP for?

Answer 36

akut inflammatorisk demyeliniserende neuropati

Question 37

Hvad står AMSAN for?

Answer 37

akut motorisk sensorisk axonal neuropati

Question 38

Hvad står AMAN for?

Answer 38

akut motorisk axonal neuropati

Question 39

Hvad hvis det er axonalt og subakut, hvad skal man så tænke?

Answer 39

Hvis det er axonalt og subakut så skal man tænke om der er en anden årsag f.eks. Cancer, sjøgren eller vaskulitis. Det er godt fordi vi kan behandle årsagen til neuropati.

Question 40

Hvad er CMT1?

Answer 40

Charcot Marie Tooth. Type 1 er demyeliniserende. Arveligt problem med myelin. Der er ikke motoriske ledningsblok, fordi det er myelin helt homogent som er syg. Hastigheden er homogent nedsat.
Lav genetisk undersøgelse ved mistanke.

Question 41

Hvilken sygdom har blandet axonal og demyeliniserende?

Answer 41

Diabetes type 1 og 2

Question 42

Hvad skal man gøre hvis ens patient har en normal nerveledningsundersøgelse men stadig har polyneuropati f.eks. smerter i tæerne?

Answer 42

Hvis deres nerveledning er normal, så kan vi undersøge sensorisk (QST). F.eks. Ved vibration. Vi undersøger fibrenes funktion. Dette er de tykke myeliniseret der er ramt.

Question 43

Hvordan er ens kulde og varme tærskel som ældre?

Answer 43

Raske voksne kan ret hurtigt mærke når det er koldt. Normale ældre kan mærke kulde og varme langsommere/senere.

Question 44

Hvilke smerter ses ved påvirkning af nerverne? Hvordan behandler man det?

Answer 44

Neuropatiske smerter. Almindelig smertestillende virker ikke. Man skal behandle med antidepressive, antipsykotika og antiepileptika.

Question 45

Hvad bruger man MEP til ?

Answer 45

Man stimulerer tre gange cervicalt og to gange corticalt. corticalt så ser man hvornår der kommer svar på biceps og tibialis. Dvs. man undersøger ledningshastigheden.

Question 46

Ved hvilken sygdom ses der forlønget ledningshastighed på MEP?

Answer 46

ALS. Denne sygdom har skade på både 1. og 2. motor neuron.

Question 47

Hvad bruger man MEP til ved multipel sklerose?

Answer 47

Man kan undersøge graden af demyelinisering. MR skanninger er dog bedre til dette. Ved fremskreden multipel sklerose med medullær affektion kan man bruge MEP til at undersøge det, fordi det fanger en MR skanner ikke.