Voksen Psyk: Oligofreni

Question 1

Hvad er oligofreni?

Answer 1

Mental retardering = udviklingshæmmet.
Oligofrene => oligo=små frene=sind. Så småsind.

Question 2

Angiv definitionen på oligofreni.

Answer 2

En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner eller funktionsniveau, som viser sig i barnealderen, medførende IQ<70

Question 3

Benævn synonymer for oligofrene.

Answer 3

• Udviklingshæmmede (dette bruges i loven)
• Mentalt retarderede, IQ<70
• Evnesvage
• Intelligence deficiency
  -Åndsvage
• Idioter
• Sinker
• Debile
• Imbecile
• De inferiøre (IQ>70)

Question 4

Angiv årsager på oligofreni.

Answer 4

• Medfødte misdannelser
• Arvelige lidelser og kromosomanomalier
• Metaboliske sygdomme
• Infektioner
• Asfyksi
• Traumer
• Toksisk påvirkning af fosteret
• Understimulering

Question 5

Hvor mange børn fødes med down syndrom per år?

Answer 5

ca. 30 børn

Question 6

Hvordan er det med downs og demens?

Answer 6

Downs patienter får demens. De får alzheimers rigtig tidligt, typisk i 40’erne. Downs pt der forandrer sig og opfører sig anderledes => tænk demens.
24% af downs har demens som 40 årig. 45% af downs har demens som 45 årig. 75% har demens som 65 årig.

Question 7

Hvad er incidensen for fragilt-x?

Answer 7

Dette er den hyppigste arvelige årsag til oligofreni
Ca. 1:4.000 blandt drenge, dvs. 7 årligt.
Ca. 1:8.000 blandt piger.

Question 8

Beskriv F70.x Mental retardering af lettere grad.

Answer 8

IQ omkring 50-69. Lettere evnesvaghed. Debilitet.
Indlæringsvanskeligheder i skolen, men mange klarer sig nogenlunde socialt og magter at bo alene og have et (beskyttet) arbejde. Talesprog, der er tilstrækkeligt til dagligdags formål og til almindelig samtale.

Question 9

Beskriv F71.x Mental retardering af middelsvær grad.

Answer 9

IQ omkring 35-49.
Udtalte udviklingsforstyrrelse.
Voksne kan tilegne sig en del fornødenheder, men behøver støtte for at klare dagligdagen.
Sproglige udvikling: nogle evner at deltage i simple samtaler, andre har et så beskedent udviklet sprog, at de kun kan give udtryk for basale behov. Nogle lærer aldrig at bruge sproget selv om de kan forstå simple instruktioner.
Imbecilitet- moderat evnesvaghed. De kan ikke klare at bo alene. De skal have en til at hjælpe dem døgnet rundt.
Vi kan ofte ikke tale med disse patienter. Vi kan ikke få de oplysninger vi gerne vil have.

Question 10

Beskriv F72.x Mental retardering af sværeste grad.

Answer 10

IQ 20-34. Behøver vedvarende støtte og hjælp. Tilstanden ligner de lettere imbecile i fremtræden og ved at der hyppigt kan påvises en organisk årsag og ved den hyppige forekomst af neurologiske komplikationer. Imbecilitet i svær grad.

Question 11

Beskriv F73.x Mental retardering af sværeste grad.

Answer 11

IQ<20. Dyb åndssvaghed. idioti. Kræver vedvarende pleje. Kan ikke klare egne fornødenheder så som kommunikation, motilitet og kontinens.

Question 12

Beskriv udviklingsprofiler.

Answer 12

Hos den udviklingshæmmede er der ofte manglende sammenhæng mellem:
- Sproglig udvikling
- Udvikling af interesser
- “Social modenhed”
- Sexuel udvikling f.eks. pt. tænker som et barn, men man har en voksens seksualitet og behov.
Dette har stor betydning for symptomatologien ved psykiske sygdomme.

Question 13

Beskriv sprogløshed. Hvordan vil du som læge håndtere det?

Answer 13

Sprogløshed:
Enten som a eller b.
A => Forstår enkelte signalord, men har ikke selv et sprog. Spise. Gå tur. Slik forstår de.
B => Forstår nuancerede henvendelser, men har ikke udviklet talesprog. Kan måske bruge tegnsprog eller billeder.
Det vi som læger kan gøre er del samtalerne op. Snak med pårørende først i et andet rum, så snak med patienten.

Question 14

Beskriv epidemiologi for infantil autisme.

Answer 14

70% er mentalt retarderede. Incidens 0,1%, dvs. ca. 45 børn med intelligenshandicap per år.
Enormt behov for systemer.
Hænderne kommer op i luften og ryster => de har det godt. Bider i hænderne => har det ikke godt

Question 15

Angiv symptomer som man ofte ses hos udviklingshæmmede med psykiske sygdomme

Answer 15

Selvskade
Lejligheden tømmes for inventar
Svær agitation
Følsom for lys

Question 16

Angiv nogle fejlkilder ved diagnosticering af oligofreni.

Answer 16

• Inducerbarhed
• Diagnostisk overskydning
• signaladfærd
• Intellektuel distorsion
• Psykosocial maskering

Question 17

Beskriv fejlkilden inducerbarhed i diagnosticeringsprocessen. (årsager og hvad man skal gøre)

Answer 17

Årsager: Dårlig interview teknik, patientens ønske om at fremstå høflig, manglende sprog.

How to?
-Test: stil spørgsmål i alle retninger => spørg det samme spørgsmål men omformulerer det så svaret ville være anderledes, for at se om de bare taler dig for munden.
-Prøv med åbne spørgsmål, men ikke for åbne. => Hvordan har fingeren det? Har den det godt eller skidt? Husk at pege. Er du en glad pige eller en pige der er ked af det?
-Pas på med ja/nej spørgsmål => “Har du ondt i hovedet?” “Ja”. Pt. siger ja uanset hvad man spørger om. Eller nej til det hele.
-Ros igen og igen!

Question 18

Beskriv fejlkilden diagnostisk overskydning i diagnosticeringsprocessen.

Answer 18

Fejlen: Lægen oplever den mentale retardering som forklaring på alle patientens symptomer. F.eks. Pt anmoder om at få skåret hovedet op=Pt har højt BT og har ondt i hovedet. De kan ikke beskrive deres symptomer.
Resultatet: man overser symptomer på sygdom, både fysisk og psykisk.

Question 19

Beskriv fejlkilden signaladfærd i diagnosticeringsprocessen.

Answer 19

Patienten, der har en ringe evne til at udtrykke sig, meddeler sig med noget der engang var et problem og hvor han fik hjælp.
F.eks. “Engang havde man ondt i knæet og så fik man hjælp af lægen”, så næste gang der er noget galt så siger man at man har ondt i knæet.
F.eks. “Jeg er bange” men det der reelt er i vejen er rygsmerter.

Question 20

Beskriv fejlkilden intellektuel distorsion i diagnosticeringsprocessen.

Answer 20

Konkret tænkning og nedsatte evner til kommunikation medfører nedsat evne til at beskrive symptomer. F.eks. “Jeg er bange” i stedet for “Jeg hører stemmer”.

Question 21

Beskriv fejlkilden psykosociale maskering i diagnosticeringsprocessen.

Answer 21

Nedsat evne til sprog og kommunikation medfører at afvigende adfærd og talemåde fejltolkes.
F.eks. “Harry Potter er min ven” fejltolkes som en vrangforestilling. =>Få talt om fantasivennen. Få talt om Harry Potter
Udviklingshæmmede der har mani, kan ikke have grandiose vrangforestillinger, fordi de har manglende sprog. F.eks. Deres er “Lægen kører skraldebil” i stedet for det normalt er “Lægen er konge”.
Ujævn kognitiv profil hos patienten. Lægen fejlbedømmer patientens evner.

Question 22

Hvordan diagnosticerer man sindslidelser hos oligofrene?

Answer 22

Har personen et sprog? => Nogle gange har de et højt sprog, men forstår ikke begreber f.eks. temperatur.

Indsamling af alle tilgængelige oplysninger så langt tilbage som muligt. Spørg patientens pårørende.

Er det en adfærdsproblematik eller en psykiatrisk lidelse?

Er der fysisk sygdom tilstede?

Question 23

Hvordan diagnosticerer man skizofreni hos oligofrene?

Answer 23

Skizofrenidiagnostik er afhængig af patientens sprog.
Grundsymptomer kan forekomme i samme omfang.
Psykosesymptomer vurderes altid iht. patientens udviklingstrin.
CAVE bizarre vrangforestillinger. CAVE varighedskriterierne.

Question 24

Hvordan diagnosticerer man affektiv lidelse hos oligofrene?

Answer 24

Forbehold som ved skizofrenidiagnostik, dog er kravet til sprog mindre. Husk familiære dispositioner. Omhyggelig registrering af adfærd kan afsløre svingninger eller perioder. Ved mistanke om bipolær lidelse begyndes forebyggende behandling. Husk manier og svære adfærdsforstyrrelser er nemme at forveksle. Det er nemmere at diagnosticere affektive lidelser hos udviklingshæmmende fordi de har perioder hvor de er glade og perioder hvor de er deprimeret.

Question 25

Beskriv hvordan bivirkningerne ser ud hos en udviklingshæmmet i depressionsbehandling.

Answer 25

Bivirkningerne er kvalme (hos en udviklingshæmmet er det vil ikke spise”), svimmelhed (hos en udviklingshæmmet er det vil ikke stå op af sengen”), hovedpine (hos en udviklingshæmmet er det irritabel, vred), problemer med vandladning (hos en udviklingshæmmet er det irritabel, vred), vægtændringer, søvnmønster og forstoppelse. Vægtændrigner, søvnmønster og forstoppelse skal man kontrollere.

Question 26

Beskriv hvordan bivirkningerne ser ud hos en udviklingshæmmet i antipsykotika behandling.

Answer 26

Parkinsonisme bivirkninger ses som tristhed, isolation og irritabel.
Sløvhed bivirkningen ses som sover hele dagen, falder i søvn ved bordet.
Mundtørhed bivirkningen ses som at pt. holder op med at spise.
Forstoppelse ses som stærk uro.

Question 27

Hvad er IQ?

Answer 27

IQ=intelligens kvotient. Man tester ikke emotionel intelligens. IQ måles ved verbalt IQ og performance IQ.
Man kan godt have en dårlig verbal IQ og høj performance IQ.
Hvis man skal være håndværker er høj perceptual organisation index godt.

Høj IQ er over 130. Jo længere du kommer ud mod højre så har man flere problemer. Det er på bekostning af andre ting at have høj IQ.
IQ under 70 er de udviklingshæmmet.

Nogle patienter kan ikke skrive man kan læse lidt. Hun kan ikke regne. Hun kan strikke rigtige godt. Uden opskrift.

Question 28

Hvor hyppig er føtalt alkohol syndrom?

Answer 28

ca. 0,4-3 promille

Question 29

Hvad er føtalt alkohol syndrom og hvorfor opstår det?

Answer 29

Føtalt alkohol syndrom opstår pga.moderen har drukket under graviditet. Børnene har lavt siddende øre, de har smalt hoved, ikke så høje, de har sammenvoksninger af nakkehvirvler, nogle kan ikke supinere og pronere. Man kan godt have dette uden at have udseende træk.

Question 30

Hvad er karakteriseret ved fragilt X?

Answer 30

Fragilt X er tit præget af autisme problemer og adfærdsforstyrrelser.
Høj og tynd, med meget store øre og prominerende pand så tænk fragilt X.

Question 31

Er det nemmere eller svære at diagnosticere mentalt retarderet nu til dags?

Answer 31

Verden er blevet meget svære. Især pga. mobil, computer, online verden. F.eks. Online bank, hvor man før gik ned i banken og bad om penge fra sin konto hos bankdamen.Så det er blevet nemmere at fange/diagnosticere dem end før.

Question 32

Hvad svarer en IQ på 60-69 til?

Answer 32

Fungerer som et barn på 8-12 år

Question 33

Hvad svarer en IQ på 50-59 til?

Answer 33

fungerer som et barn på 7 år

Question 34

Hvad sker der jo længere ned i IQ vi kommer?

Answer 34

Jo længere ned i IQ vi kommer, jo flere har neurologiske sygdomme og symptomer f.eks. Epilepsi eller parese.

Question 35

Hvad svarer en IQ på 40-49 til?

Answer 35

fungerer som et lille barn

Question 36

Hvornår skal man have mistanke om udviklingshæmning?

Answer 36

Ved følgende tegn skal man mistænke udviklingshæmning:
-Prænatalt eller ved fødslen
-Forsinket udvikling i barneårene
-Manglende evne til at indgå i sociale sammenhænge i barneårene.
-Problemer med at følge med i skolen
-Problemer med at klare sig på arbejdsmarkedet
-Dyssocial adfærd

Question 37

Angiv to regler ved samtale og udredning af udviklingshæmmede.

Answer 37

1. Først SOMATISK udredning så psykiatrisk udredning => F.eks. Urinprøve for blærebetændelse, blodprøver! Tænder, ører. Hvornår har de sidst været til tandlæge? Man kan få taget blodprøver imens der undersøges tænder. Bedøv dem først. Forestil dig at det er et lille bitte barn i en stor krop.
2. Vær støttende og skab tryghed ved at rose patienten for ethvert svar! =>De forstår ikke altid hvem man er og hvad de skal hos lægen.

Question 38

Hvordan skal man spørge patienter man mistænker for oligofreni for at komme nærmere diagnosen?

Answer 38

Spørg dem bredt: hvordan går det med at købe ind? Hvordan går dagligdagen? Hvordan klarede de sig i skolen? Hvordan går det med økonomien? Hvordan går det med at regne? Dividere og gange?
De klarer sig ofte dårligt i skolen. De holder sig til samme vaner f.eks. Køber de samme ting i supermarked. De kan ikke gange og dividere.
De siger ofte ord som er ved siden af. De siger f.eks. “mg” i stedet for “miligram”.