Pædiatri: P20 - Smerter i bevægeapparatet og JIA

Question 1

Objektive undersøgelse
Ved bevægeapperatet

Answer 1

Fuldstændig ledundersøgelse
- Systematisk gennemgang af alle led
- Smerte? Hævelse? Bevægeindskrænkning?
Almen objektiv undersøgelse
- Tegn på manifestationer andre steder?
- husk: hud og slimhinder

Question 2

Calve-Legg-Perthes sygdom
Hvad?

Answer 2

• Aseptisk knoglenekrose i caput femoris → blodtilsyning til caput femoris ophører.

Question 3

Calve-Legg-Perthes sygdom
Hyppigste alder, køn og dobbeltsidighed?

Answer 3

• Kønsfordeling→ flest drenge
• Alder 3-10 år
• Dobbeltsidig hos 15 %

Question 4

Calve-Legg-Perthes sygdom
Symptomer

Answer 4

• Intermitterende halten
• Intermitterende smerter i hofte og/el. knæ (obs: hos nogle børn er knæsmerter dominerende symptom)
• Benlængdeforskel pga. mindre ledhovede
• Tiltagende bevægeindskrænkning
• Jo yngre, jo færre symptomer

Question 5

Calve-Legg-Perthes sygdom
Diagnosticering

Answer 5

Rtg. af bækken
- Hoften vil være flad, hvid, uregelmæssig
- Ses ikke altid i den tidlige fase på rtg., da rtg viser knogledestruktion, som i den tidlige fase endnu ikke er så omfattende, selvom nekrose er begyndt, derfor kan MR overvejes el. vente 4-6 uger m. nyt rtg.

Question 6

Calve-Legg-Perthes sygdom
Behandling

Answer 6

• Aflastning og analgetika
  OP i sjældne tilfælde

Question 7

Tumorer i bevægeapperatet
Benigne og malignine

Answer 7

Good luck ✌🏼

Question 8

Epifysiolysis capitis femoris
Hvad?

Answer 8

• ”Fraktur i epifyseskiven”
• Fraktur der optræder spontant, uden forudgående traume
• Caput femoris befinder sig over vækstzonen i femur og i puberteten kan der opstå sygdom i vækstzonen (epifysiolyse

Question 9

Epifysiolysis capitis femoris
Epidemiologi

Answer 9

Almindelige hoftelidelser hos børn i puberteten → Rammer store børn: piger fra 9-14år, drenge 10-15 år

→ Drenge rammes hyppigere m. kønsratio 5:1
- Overvægt: >50% er overvægtige

Question 10

Epifysiolysis capitis femoris
Symptomer

Answer 10

Symptomer:
- Smerter I hofte og/el. Knæ (starter som ubehag), bliver værre ved belastning
- Halten
- Tiltagende bevægeindskrænkning
- Benlængdeforskel
- Gang m. udaddrejning af ben (indadrotation, fleksion og adduktion er indskrænket)
- Jo yngre, jo færre symptomer

Question 11

Epifysiolysis capitis femoris
Behandling

Answer 11

Akut operation!!!

Question 12

Smertesyndromer
Årsager til smerter i led

Answer 12

• Vokseværk
• Mb. Osgood-Schlatter
• Chondromalacia patellae
• Mb. Severs – calcaneal apophysitis
• Hypermobilitet
• Reflexdystrofi/CRPS (complex regional pain syndrome)

Question 13

Infektiøs artrit
Beskriv

Answer 13

Bakterielle infektioner
- Oftest monoartrit:
- Patogen: Staf. Aureus, Streptokokker
- Spreder i blod
- Oftest feber
- Oftest forhøjede neutrofilocytter, CRP
- Ledaspiration og dyrkning af ledvæske

Behandling → antibiotika → ceftriaxone

Question 14

Postinfektiøs artritis (reaktiv)
Beskriv (patogenese, diagnose, behandling)

Answer 14

Immunmedieret artrit – oftest monogen
Patogenese:
* Bakterier Tarmpatogene (barn som haft gaatroenteritis) ex. Salmonella, Streptokokker (Obs Febris Rheumatica)

Diagnose: Oftest monoartritis, afebril, normale infektionstal

Behandling: Aflastning og smertestillende

Question 15

Juvenil idiopatisk artritis (JIA)
Hvad? Hyppigst hos hvem?

Answer 15

• Kronisk inflammation i et eller flere led.
• Ses hyppigst hos piger.

Question 16

Juvenil idiopatisk artritis (JIA)
Diagnostiske kriterier

Answer 16

Klinisk diagnose: (familiær forekomst af gigt kan understøtte diagnosen)
* Varighed over 6 uger
* Under 16 år gammelt barn

• Rheumafaktor kan ikke bruges til screening som ved voksen artrit.

Question 17

Juvenil idiopatisk artritis (JIA)
Symptomer

Answer 17

• Røde, hævede, ømme led.
• Evt varme omkring ledet.
• Nedsat funktion.
• Evt bakker cyste (væske i cysten).

Question 18

Juvenil idiopatisk artritis (JIA)
Udredning

Answer 18

• JIA er en klinisk diagnose!
• Systemisk kan der ses → thrombocytose.
• Indskrænket bevægelse af** PIP led** → pt skal kunne ekstendere fuldt og flektere så fingrespidserne rører håndfladen.
• BP: SR, leukocytter, CRP

Question 19

Juvenil idiopatisk artritis (JIA)
Behandling

Answer 19

1. valg = metotrexat (DMARDS) + folinsyre. (Prednisolon kan gives indtil metotrexate virker)
2. valg **TNF-a hæmmer **(infliximab) → ofte ved systemisk artrit.

Derudover smertelinding med pamol, nsaid og aflastning

Question 20

Juvenil idiopatisk artritis (JIA)
Komplikationer af JIA

Answer 20

• Vækstforstyrrelser
• Kæbeledsaffektion (underkæbe underudvikling, nedsat bidåbning, asymmetri)
• Uveitis (inflammation I forreste del af øjet → opheling med fribrøsestrøg → type af grå stær + kompromitteret afsløb → glaukom. Kan ende i synstab eller blindhed.

Question 21

IgA-Vaskulitis - Henoch-Schönleins purpura
Hyppigste vaskulit? Sandt eller falsk?

Answer 21

Hyppigste systemisk vaskulit hos børn! SANDT!

Question 22

IgA-Vaskulitis - Henoch-Schönleins purpura
Kernesymptomer

Answer 22

• Palpabel purpura (petekkier og ekkymoser) distalt på UE, nates og albueregion. (deklivt, lokalisation afh af går eller kravler)
• Artrit i knæ og ankelled.
• Mavesmerter, kvalme, opkastninger.
• Nefrit (hæmaturi, lidt proteinuri) opstår sent i forløbet.

Question 23

IgA-Vaskulitis - Henoch-Schönleins purpura
Nyrepåvirking?

Answer 23

• Mikrohæmaturi med minimal proteinuri
• Makroskopisk hæmaturi, evt flere episoder
• Akut glomerulonefritis
• Akut nyresvigt
• Kronisk nyresvigt, dialyse og transplantation

Fra det mildeste til det hårdste kan der ske…

Question 24

IgA-Vaskulitis - Henoch-Schönleins purpura
Årsag?

Answer 24

Aflejring af IgA i karvæggen og arterioler (i nyren)

Question 25

IgA-Vaskulitis - Henoch-Schönleins purpura
Vigtige obj. og paraklinik (-blodprøver)

Answer 25

• BT, puls
• Urinstix
  → ved hæmaturi/proteinuri ved nefropati
  →D+R

Question 26

IgA-Vaskulitis - Henoch-Schönleins purpura
Blodprøver

Answer 26

Der ses: høj CRP, SR, eosinophiler, thrombocytter, IgA.

Question 27

IgA-Vaskulitis - Henoch-Schönleins purpura
Behandling

Answer 27

1) Selvlimiterende, kan give NSAID for at nedsætte feber.
2) Indlægges ofte til observation af nyrefunktionen
3) Generelt god prognose → selvlimiterende.

Question 28

Kawasaki’s sygdom
Årsag

Answer 28

Vaskulit → Sandsynligvis infektiøs ætiologi, ukendt.

Question 29

Kawasaki’s sygdom
Hvem rammer det?

Answer 29

Børn 6 uger-12 år. Ingen smitterisiko.

Der ses typisk Påvirket almentilstand

Question 30

Kawasaki’s sygdom
Kliniske karakteristika

Answer 30

A) Feber > 4 dage → pludselig høj feber
B) Sygdom uden anden forklaring
C). 4 af følgende:
* Bilateral konjunktival injektion + lysskyhed
* Mund og svælg: pharynx, læber, hindbærtunge (belægninger)
* Ekstremitetsforandringer: ødem, erythem
* Udslæt særligt på kroppen, ingen vesikler
* Cervikal lymfadenopati

Question 31

Kawasaki’s sygdom
Komplikationer

Answer 31

• Aneurisme af coronarkar
• Makrofagaktiverings syndrom (MAS)

Question 32

Kawasaki’s sygdom
Hvad, på god gammeldags dansk?

Answer 32

sjælden, men alvorlig sygdom, der primært rammer små børn. Sygdommen forårsager betændelse i blodkarrene i hele kroppen, herunder de koronararterier, der forsyner hjertet med blod.

Question 33

Kawasaki’s sygdom
Behandling

Answer 33

Immunsuppression:
– højdosis Immunoglobulin i.v.
– Aspirin (trombocytaggregationsprofylakse)