Pædiatri: P11 - Neurologi Flashcards

1
Q

Områder børneneurologi beskæftiger sig med

A

1) Udvikling
2) Bevægelses handicap
3) Anfald
4) Hovedpine
5) Tab af færdigheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er vigtigt at klarlægge neurologisk altid?

A

Om barnet har haft normal udvikling før eller har haft problemer siden fødslen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Udviklingsproblemer
Nævn forskellige typer (7)

A

1) Grovmotorisk udvikling → fx (løber ikke)
2) Finmotorisk udvikling → fx (kan ikke bygge tårn)
3) Sproglig udvikling → fx (bruger ikke mere end 20 ord)
4) Kognitiv udvikling → fx (peger ikke på kendte navngivne ting)
5) Sociale udvikling → fx (smiler, tilknytter, kommunikerer ikke)
6. Syn → fx (nedsat syn kan hæmme og maskere)
7. Hørelse → fx (nedsat hørelse hæmme og maskere)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Udviklingsforstyrrelser
Anamnese

A
  • GA
  • Apgar
  • Fødselsvægt og længde
  • Hovedomfang
  • Sygdom i neonatalperioden eller senere
  • Arvelige sygdomme, disposition
  • Grav (alkohol, rygning, komplikationer), neonatale komplikationer

Skal indeholde udviklingsemnerne:
- Grovmotorik, finmotorik, sprog, kognitiv, socialt, syn, hørelse.
- Milepæle
- Færdighedsvurdering (hvad barnet kan)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Udviklingsforstyrrelser
Hvor skal barn befinde sig ved obj. undersøgelse?

A

Siddende på mors skød eller stol

Ved at lade barnet sidde op under en neurologisk undersøgelse, får lægen et mere omfattende og præcist billede af barnets motoriske, sensoriske, kognitive og sociale udvikling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Udviklingsforstyrrelser
Objektiv undersøgelse af hud - Hvorfor er er hud vigtig at se på?

A

Hud er dannet fra ektoderm, hvilket hjernen også er
→ Huden kan dermed afsløre nogle forhold i hjernen .

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Udviklingsforstyrrelser
Obj. us - Hud

A

1) Brune pletter, cafe au lait pletter → ses ved Neurofibromatose
2) Hvide/depigmenterede pletter → tuberøs sklerose
3) Lokale hudforandrigner
4) Ansigttræk mhp. kromosomafvigelse
5) Hænder, krop og legemsproportioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Udviklingsforstyrrelser
Obj. us - Motorik

A
  • Kranienerver
  • Arme og ben + reflekser
  • Ryg: Af med tøjet
  • Hud
  • Derudover fremtoning, adfærd og bevidsthedsniveau
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Udviklingsforstyrrelser
Undersøgelser man kan lave

Fluffy

A
  • Screeningsundersøgelser i nyfødthedsperiode (TSH, fenylalanin mm)
  • Syntest og/el. audiologisk us (syn, hørelse, udviklingshæmning)
  • EEG
  • CT og/el. MR (mhp ændret hovedstørrelse, syndromdiagnostik, op-
    standsning el. tilbagegang i udvikling, fokalt abnormt EEG, fokal neu-
    rologi)
  • CT: ved akut neurologi, mhp blødning, fraktur
  • MR: mhp kronisk sygdom
  • Blodprøver
  • Lumbalpunktur
  • Kromosomanalyser
  • DNA analyser (array CGH, fragilt X, helgenomsekventering)
  • Metabolisk screening
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Udviklingsforstyrrelser
Metabolisk screening - Hvorfor udfødres dette?

A

Relevant ved pludselig opstandsning i eller normal vækst

En urinprøve undersøges for metaboliske forhold indenfor fedtstofskifte, sukkerstofskifte, aminosyrestofskifte mm.

  • Måles hvis barnet har haft fin vækst m. pludselig opstandsning i udvik-
    lingen, hvilket kan skyldes metabolisme el. stofskifte
  • Muskelbiopsi og/el. DNA analyser (ved tab af muskelkraft ved mistanke om sygdom i mitokondrier, dog vil DNA genomsekventering
    være at foretrække)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Motorisk udviklingsforstyrrelse
Symptomer

A

Mistanke kommer mellem 3mdr til 2 års alderen
* Balanceproblemer
* Assymetrisk gang
* Assymetrisk brug af hænder
* Ufrivvilige beægelser
* Tab af motoriske færdigheder.

De fleste diagosticeres før 1-1,5år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Motorisk udviklingsforstyrrelse
Årsager

A
  • Cerebral parese
  • Neuromuskulære sygdomme, fx spinal muskelatrofi
  • Neuralrørsdefekter
  • Mental retardering (en del af andre syndromer)
  • Specifik udviklingsforstyrrelse af motorisk koordination (dyspraksi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Cerebral parese
Hvad?
Er det progredierende?

A
  • Kroniske motoriske skader → påvirker bevægelse og kropstabilitet
  • Ikke prodigrerende forandringer → dog bliver skaderne mere og mere tydelige med årene i takt med at hjernen modnes.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Cerebral parese (CP)
Typer af CP (3)

A

1) Spastisk CP → 90% (af tilfælde)
→ skade af pyramidebanerne
→ øget muskeltonus(spasticitet) og hyperrefleksi

2) Dyskinesisk CP → 6%
→ skade af basalganglierne
→ Hyppige ufrivillige bevægelser af alle 4 ekstremiteter
→ intektuelle forhold kan være normale.

3) Ataksisk CP → 4%
→ har i de første år hypotone ekstremiteter og
truncus, balanceproblemer og forsinket motorisk udvikling

Ataksi betyder, at der er problemer med koordination og balance.
Når vi taler om ataktisk CP, betyder det, at barnet har svært ved at koordinere sine bevægelser. Det kan vise sig som:
Usikre bevægelser: Barnet har svært ved at ramme et mål med hænder eller fødder.
Balanceproblemer: Barnet kan have svært ved at stå oprejst eller gå uden at falde.
Gangbesvær: Gangen kan være usikker og ustabil.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Cerebral parese
Symptomer (8)

A
  • Indlæringsvanskligheder 60%
  • Epilepsi 30%
  • Skelen (skeløjet) 30%
  • Synsnedsættelse og hørenedsættelse
  • Sprog og tale vanskligheder
  • Adfærdsproblemer
  • Spiseprobler
  • Ledkontrakturer, hofteluksation og skoliose.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Cerebral parese
Tidlige symptomer (4)

A
  • Forsinket motorisk udvikling
  • Øget muskeltonus i ekstremiteter (spasticitet)
  • Nedsat vækst af hovedomfang.
  • Håndpreference før 12- måneders alderen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Cerebral parese
Årsager (3)

A
  • Opstår prænatalt hos 80%
    → fx pga forstyrrelse i forsyning af blod til
    hjernen eller strukturelle misdannelser.
  • Hypoksisk-iskæmisk skade under fødslen.
  • Præmature har øget forekomst af CP
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Cerebral parese
Diagnose

A
  • Er en klinisk diagnose → ud fra klinisk billede
  • MR-scanning kan hos 85% afsløre årsagen til CP
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hovedpine
Typer

A

1) Hovedpinen som kommer og går:
- Belastnings/stress. Fredeligt, mange har det.

2) Hovedpinen som starter pludseligt og ophører fuldstændig igen:
- Migræne (meget ofte mor/far med migræne).
- “Anfald” med velbefindende før og efter. Eller spændingshovedpinen

3) Hovedpinen som udvikler sig uden pause, og tiltager i styrke:
- Tryk relateret - forhøjet ICP!
- Stadig symptomudvikling i form af kvalme, opkastning (ofte morgen), irritabilitet, sløvhed, kramper mm.
- Malign → CT SKANNING ASAP.
- Svulst, shaken baby, traume, etc.

4) Hovedpinen som kommer pludseligt:
- Lidt forhøjet tryk → MR skanning, lumbalpunktur.
- Benign: Overvægtige piger, teenagere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hovedpine
Primær og sekundær

A

Primær hovedpine → Ikke forårsaget af andre sygdomme
Sekundær hovedpine → Udløst af anden sygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Primær hovedpine
Årsager (3)

A

Kan være:
* Spændingshovedpine
* Migræne
* Klyngehovedpine

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Sekundær hovedpine
Årsager

A
  • infektion
  • inflammation
  • hjernerystelse
  • sygdomme i øjne, ører, tænder
  • sjældne tilfælde af hypertension,
  • virus
  • hydrocephalus.
23
Q

Primær hovedpine
Hvem er det hyppigt hos?

A

Primær hovedpine er relativt hyppigt hos børn, 3-7% af børn i førskolealderen har migræne og op til 20% af børn i skolealderen har migræne.

Spændingshovedpine er dog stadig hyppigere

24
Q

Sekundær hovedpine
Hvis det kommer i forbindelse med hovedtraume, hvad skal mistænkes?

A

epiduralt hæmatom, linseformet blødning!!!!

25
Q

Udredning af hovedpine
Anamnese

A
  • Hovedpinens varighed, karakter, konstant, intermitterende, progression, hurtig eller langsomindsættende
  • Forværrende/lindrende faktorer
  • Hvornår på døgnet
  • Kvalme, opkast, appetit, vægt
  • Humør, træthed
  • Bevidsthedspåvirkning, synsændringer
  • Balance
  • Kramper
  • Hovedpine dagbog i 4 uger
26
Q

Primær hovedpine
Nævn provokerende faktorer for spædningshovedpine og migræne (9)

A

1) For lidt væske
2) Forkert søvn
3) Stress
4) Menustration
5) Sult
6) Cola og koffein
7) Støj
8) Stærk og blinkende lys
9) Dårlig kropsholding

27
Q

Udredning af hovedpine
Obj us. omfatter

A

1) Generelt indtryk omkring kontakt og vågenhed
2) Kranienerverne us. + neurologisk us
- Særlig opmærksomhed omkring nervus abducens.
- Bevæge ekstremiteter med henblik på ledbevægelighed, tonus, kraft
- Slå biceps og patellar reflekserne og bøje fødderne hurtigt opad

3) CT eller MR scanning af cerebrum
→ bør fortages ved symptomer eller tegn på alvorlige sekundære årsager, fx tumor cerebri.

28
Q

Anfaldssygdomme (kramper)
Nævn nogle

A
  • Epilepsi
  • Feberkramper
  • Idiopatiske
  • Symptomatiske: Cerebral skade, hjernetumor, misdannelser mmm.
  • Metaboliske: Hypogly, hypokal, hypona, hypomag
  • Hovedtraume
  • Meningitis/encefalitis
  • Forgiftning
  • Hypertension
29
Q

Epilepsi
Hvad?

A

Gentage uprovokerede anfald
→ forårsaget af neuronal hypersynkronisering med forstyrrelse af den cerebrale funktion

30
Q

Epilepsi
Hvilke årsager skal man udelukke fra start?

A

feber, akut cerebral insult og elektrolytforstyrrelser skal udelukkes

De mest almindelige årsager til en cerebral insult inkluderer:

Apopleksi (slagtilfælde): Dette er den mest almindelige årsag og kan skyldes enten en blodprop (hjerneinfarkt) eller en blødning i hjernen.
Hjerneblødning: En blødning inden i hjernen kan skyldes forskellige årsager, såsom svækkede blodkar eller traumer.
Hjerneinfarkt: En blodprop i et blodkar i hjernen, der forhindrer blod og ilt i at nå hjernevævet.
Hjernebetændelse (encefalitis): En infektion i hjernen, der kan forårsage inflammation og skade.
Hjerneabsces: En samling af pus i hjernen, ofte forårsaget af en infektion.
Hjernetraume: En skade på hjernen, f.eks. efter et fald eller et slag mod hovedet.
Tumorer: En hjerne tumor kan trykke på og beskadige omkringliggende hjernevæv.

31
Q

Epilepsi
Typer

A

1) Generaliserede anfald
2) Fokale anfald

32
Q

Epilepsi
Generaliserede anfald - Beskriv

A

Medfører altid bevidsthedstab
→ involvere begge
hemisfære
→ symmetriske kramper
→ bilat. synkrone udladninger på EEG

Kommer uden varsling

33
Q

Epilepsi
Fokale anfald - Beskriv

A

Involvere den ene hemisfære
→ opdeles yderligere ud fra
graden af bevidsthedspåvirkningen
→ kan blive varslet med aura.

34
Q

Epilepsi
Diagnostik

A

1) Detaljeres anamnese fra barn og forældre
2) Grundig obj. us samt neurologisk (husk huden)
3) Barn med kramper indlægges altid AKUT!
4) EEG

Diagnosen stilles efter to eller flere uprovokerede anfald.

nogle specifikke hudsygdomme, der kan være forbundet med epilepsi, Tuberøs sklerose, Neurofibromatose

35
Q

Epilepsi
Behandling

A
  • I de fleste tilfælde → Ingen indikation for behandling.
  • Ikke alle former kræver medicinsk behandling → fx ikke rolandisk epilepsi.

Generaliserede anfald
* Valproat (1. valg)

Fokale anfald
* Lamotrigin (1. valg)

36
Q

Infantile kramper/spasmer
Hvad? Debut?

Også kaldet Wests syndrom

A

En alvorlig form for epilepsi, der typisk begynder i det første leveår, ofte mellem 4-7 måneder
Disse kramper er karakteristiske og kan have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling, hvis de ikke behandles hurtigt og effektivt.

37
Q

Infantile kramper/spasmer
Triade af fund

A
  • aksiale anfald i serier
  • psykomotorisk stagnation/ regrediering – tab af færdigheder!
  • EEG forandringer (”kaotisk”)
38
Q

Infantile kramper/spasmer:
Symptomer

A
  • Salaam-kramper
  • Trætte efterfølgende.
  • 20-40 anfald adskilt af 5-20 sek.
  • Udvikling vil ofte går i stå inden symptomerne begynder – kan endda regrediere i udvikling.

Barnet bøjer overkroppen frem og ned (ligesom muslimsk hilsen) 🫡, ofte med strakte arme.

39
Q

Infantile kramper/spasmer:
Udredning

A

1) Obj us. → Depigmenterede pletter
2) EEG → Generaliseret, kaotisk
3) MR indiceret, ved fokalt udløst anfald

40
Q

Infantile kramper/spasmer:
Behandling

A

1) Akut indlæggelse
2) Behandling med sabrilex (vigabatrin) og binyrebarkhormon

GABA stimulator = Vigabatrin = Førstevalg

41
Q

Infantile kramper/spasmer:
Prognose

A
  • Stor risiko for alvorlig psykisk udviklingshæmning
  • Dør ikke af det her, men kan dø af status epilepticus.
42
Q

Feberkramper
Hvad?

A

Anfald der opstår i forbindelse feber
→ diagnostik kan stilles når
der ikke er tegn på andres årsager, som fx meningitis eller encephalitis.

43
Q

Feberkramper
Hos hvem ses det?

A
  • Generelt raske børn mellem 6mdr-et par år
  • Kommer i forbindelse med feber og viral infektion
44
Q

Feberkramper
Hvad skal udelukkes?

A

Tilgrundliggende bakteriel infektion, specielt meningitis, bør overvejes og udelukkes.

45
Q

Feberkramper
Hvad tid på dagen kommer anfald typisk?

A

Aften, når feber temp. er højest

46
Q

Feberkramper
Hvad er differentialdiagnose?

A

Ligner generaliserede tonisk-
kloniske anfald
, men er ikke epilepsi!

47
Q

Feberkramper
Hvornår kan det være farligt?

A
  • Hvis de fortsætter, belaster de hjernen som var det epilepsi.
  • Simple anfald (under 5 min) afficerer ikke intellektuel udvikling.
48
Q

Feberkramper
Behandling ved korte anfald (under 5min)

A
  • Vigtigst information til forældre om godartet natur
    → Ikke øget risiko for epilepsi, hjerneskade eller død (10% recidiv risiko til gengæld)
  • Find bagvedliggende årsag til feberen (infektion fx)
49
Q

Feberkramper
Behandling ved langevarige anfald (over 5min)

A
  • Midazolam i kinden (bukkalt) eller Diazepam (stesolid) rektal eller IV.

OBS må ikke KRAMPE mere end 10 min

50
Q

Feberkramper
Behandling ved meget langtvarige anfald (over 10 min) eller recividerende anfald

A

OBS meningit indenfor 1 døgn.

  • Giv empirisk AB, især hvis bevidstløs
  • Lumbalpunktur, hvis barn ikke er bevidstløst
  • Tilkald anæstæsi + tæt observation med indlæggelse.
51
Q

Feberkramper
Hvordan skal man reagere ved feberkramper?

A

1) Vær rolig, anfald gør ikke ondt, går ofte over efter 2-3 min.
2) Beskyt hovedet mod stød og slag, læg en trøje under hovedet.
* Fjern genstande barnet kan slå sig på. Hold ikke barnet fast, det stopper ikke anfald.
* Stik IKKE noget i munden, det ødelægger tænderne.

3) Når kramperne er ophørt
→Læg barnet på siden
→ Frie luftveje

4) Afkøl barnet

5) Forlad ikke barnet

6) Ring 112 (hvis langvarigt eller recividerende)

HVIS KRAMPERNE VARER LÆNGERE END 10-15 MINUTTER er der tale om komplekst anfald. Markant øget risiko for epilepsi.

52
Q

Feberkramper
Hyppighed

A

Omkring 2-5% børn får det

53
Q

Neuralrørsdefekter
Hvilke sygdomme omfatter det?

A

1) Anencefali
2) Encefalocele
3) Spina bifida occulta
4) Meningocele
5) Myelomenigocele

Anencefali: Hvad: En alvorlig defekt, hvor en stor del af hjernen og kraniet mangler.
Konsekvenser: Uforenelig med liv. Børn født med anencefali dør kort efter fødslen.

Spina Bifida:
Hvad: En defekt i rygsøjlen, hvor ryghvirvlerne ikke lukker helt sammen.

Encefalocele:
Hvad: En udposning af hjernevæv gennem et hul i kraniet.

Meningocele:
Her er det kun hinnerne omkring rygmarven (meningerne), der buler ud gennem et hul i rygsøjlen.
Selve rygmarven ligger normalt placeret inden i rygsøjlen

Myelomeningocele:
Her er det både hinnerne og en del af rygmarven, der buler ud gennem hullet i rygsøjlen.
Dette betyder, at der er en direkte forbindelse mellem det åbne område og rygmarven, hvilket kan føre til alvorligere neurologiske problemer.

54
Q

Neuralrørsdefekter
Hvordan kan det forebygges i graviditeten?

A

Folinsyretilskud reducere risiko.