Sinusser Flashcards

1
Q

Hvor mange sinusser er der?

Hvordan kommunikerer de?

A

Der er 6 par af sinusser. 3 par nasale chonchale sinusser (dorsale, midterste og ventrale), sphenopalatine sinus, frontal sinus og maxillær sinus. Den sidstnævnte er opdelt i et rostral og et caudalt rum.

Den maxillær sinus kommunikerer direkte med næsehulen mens alle de andre indirekte kommunikerer med næsehulen via sinus maxillaris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan er conchale sinusser opdelt og hvordan kommunikerer de med resten af systemet?

A

Hver par af conchale sinusser er opdelte af septum i en rostral og en caudal del. Der er conchofrontal sinus, som er dannet af den caudale del af den dorsale conchale sinus og frontale sinus. Det caudale rum i den ventrale chonchale sinus kommunikerer med den rostrale maxillære sinus over infraorbital canal gennem conchomaxillære åbning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad bruges som anatomisk pejlemærke?

A

Facial crest er kindbenet, som kan bruges som et pejlemærke udenpå til at finde de forskellige sinusser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv den conchofrontale sinus

A

E klinisk relevant sinus på trods af at det egentligt er to forskellige sinusser. Det er den frontale sinus og den dorsale conchale sinus. Grundet den store åbning mellem de to sinusser, ses den klinisk som én stor sinus, som til sammen kaldes den conchofrontale sinus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv anatomien/placeringen af den sinus maxillaris

A

Den mest rostrale del af denne sinus ligger hvis man laver en linje gennem foramen infraorbitale og vinkelret gennem kindbenet. Den mest ventrale del et 3-6 cm (alt efter alderen) ventralt og parallelt med kindbenet. Den mest dorsale rand findes ved at lave en lige linje fra den nasale vinkel til øjet og så ligger den fra øjet til foramen infraorbitale. Den mest caudale rand er ved en linje fra øjenvinklen og vinkelret ned gennem kindbenet.

Denne er opdelt ved septum så man har en rostral maxillær sinus, en caudal maxillær sinus, som har kommunikation til næsehulen og nasomaxillær aperture (i den midterste meatus ved tand 10/11)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Det er vigtigt at vide hvilke tænder der stikker op i hvilke sinusser. Sandt eller falskt og hvorfor?

A

Sandt. Det er vigtigt at vide hvilke tænder, der stikker op i forskellige sinusser da mange tandproblemer leder til sinusproblemer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke tandrødder sidder i den rostrale maxillære sinus og hvad kommunikerer denne sinus med?

A

I denne er rødderne fra tand 108/208 og 109/209. Den har kommunikation med den caudale del af den ventrale conchale sinus via aditus conchomaxillaris samt kommunikerer med næsehulen via nasomaxillære åbning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke tandrødder er i caudal maxillær sinus og hvad kommunikerer den med?

A

I denne er rødderne 110/210 og 111/211.

Herfra er der 3 kommunikationer, hvilket gør at hvis der er et problem i én sinus, vil det let kunne sprede sig til andre sinusser:

Aditus frontomaxillaris – kommunikation med chonchofrontalis

Aditus nasomaxillaris – kommunikation med næsehulen

Til sphenopalatine sinus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Palatine og sphenoidal sinus: Hvad har den kommnikation med

A

Utilgængelig for trephination

De har kommunikation med den caudale maxillær.

Indgang til sphenopalatine sinus, er via den caudale maxillære sinus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er Dorsal bulla af den ventrale chonchale sinus?

A

Laldes også for den maxillære septa bulla. Det er den struktur, som gør at man der ikke er kommunikation mellem alle sinusser; den opdeler sinussystemet i 2. Det er muligt at komme ind til den rostrale maxilær sinus ved at penetrere denne bulla og til den ventral chonchal sinus. Man kommer ind via sinoskopi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hokus pokus, nu har vi et faktakort i fokus:

Glem ikke, at formen og størrelsen af sinus ændrer sig med alderen. Jo ældre dyret bliver, jo mere vokser tænderne ud og jo mindre fylder de i sinusserne.

Fra 5-9 års alderen er der kun caudal del af roden i sinus.

A

Fun factet er på den anden side…

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv de to forskellige former for sinus patologi

A

Sinusitis er primære eller sekundære. Primære har ingen underliggende årsag, men er forårsaget af bakterier, svampe og muligvis vira. Sekundære sinusitis forekommer grundet en anden lidelse såsom tand-problemer, cyster, traumer eller neoplasi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn hhv. nogle medfødte og erhvervede sinus patologier

A

Medfødt: sino-nasale cyster, sinus hydroper, polyodontia.

Erhvervet: sino-nasale cyster, sinus hydroper, progressive ethmoide hæmatomer, traume eller primær/sekundær sinusitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan stilles diagnosen primær sinusitis?

A

Diagnosen primær sinusitis kan kun stilles ved at udelukke årsager, som kan forårsage sinusitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn de kliniske symptomer ved sinus-sygdomme

A

Unilateral nasal flåd – serøs, seropurulent, purulent, serohæmorrhagisk, hæmorrhagisk. Det kan også være bilateralt, men er det unilateralt skal man helt bestemt tænke sinussygdom eller kværke.

Hævelse af hoved – dette er en kronisk ting da det er knogle, som skal deformeres.

Nedsat luftflow

Externe fistula opbrud – der laves fistler fra sinusser og ud i uden hvor indholdet kan løbe ud.

Occulær flåd

Stertor

Halithosis

Epiphora

Submandibulær lymphadenitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad kan årsagen til primær sinusitis være?

Hvordan stilles diagnosen

A

Dette er ikke så ofte henvisningspatienter, men muligvis oftere i field-praksis. Dette skyldes at de kommer sig fint ved almindelig behandling.

Årsager kan være bakterielle eller svampe. Eks. strep., E. coli, Pseudomonas, staph. Svampe som årsag er sjælden, men kan skyldes Cryptococcus, Coccidioides, Rhinosporidium.

Diagnose stilles ved de kliniske symptomer: Association til infektion i øvre luftveje. Man kan lave røntgen, hvor man kan se efter fyldt maxillær og frontal sinus, men det kan være svært at se. Man stiller diagnosen ved at udelukke sekundære årsager.

17
Q

Hvad er prognosen og behandlingen af primær sinusitis?

A

Prognosen er generelt god.

Behandlingen er medicinsk ved antibiotika i overensstemmelse med antibiogram.

Management: foder på jorden så de står med hovedet nedad så flåden kan løbe ud. De skal også have tilstrækkelig aktivitet. Man skal behandle infektion i øvre respirationssystem hvis der er sådan en.

18
Q

Hvornår skal man være mistænksom ved behandling af primær sinusitis?

Hvornår er sinusitis kronisk?

A

Man skal være mistænksom hvis man behandler og det går væk, men det så kommer igen når man stopper behandlingen. Hvis man behandler kort i 5-7 dage i to omgange og det stadig kommer igen, så har man nok overset en sekundær årsag.

Sinusitis er kronisk hvis det har varet 2 måneder eller derover.

19
Q

Beskriv trephination

A

Trephination: Man borer et hul i kraniet og dræner. Man flusher gerne 1-2 gange pr. dag i 3-10 dage med fortyndet 0,05% povidone iodine. Det giver ikke mening at gøre dette hvis der er en underliggende årsag og man ikke fjerner denne. Man skyller indtil der ikke kommer pus ud længere. Man giver også antibiotika.

20
Q

Hvis der ikke ses forbedring selv ved behandling, skal man undersøge nærmere. Nævn grund til at der ikke er respons på terapi:

A

Kronisk fortykkelse af mucosa i sinus

Nekrotisk væv i sinus

Drænage problemer i hulerne, så man ikke får alt pus ud

Inspiceret pus

Underliggende patologi (sekundær sinusitis)

21
Q

Nævn årsager til sekundær sinusitis

A

Dentale problemer, traume(spark eller kollision), sinuscyster(medfødte eller erhvervede), neoplasi, sinus hydroper, progressiv ethmoid hæmatom

22
Q

Nævn de dentale problemer der kan give sekundær sinusitis

A

apicale infektioner, dentale frakturer, diastemata, advanced caries og polyodontia.

23
Q

Hvad er årsagen til sinuscyster og hvilke symptomer ses der?

A

medfødte eller erhvervet. Ætiologien kender man ikke helt, men det kan være i relation med progressive ethmoidale hæmatomer. Sinus masse fyldt med gul seromucoid væske – hoved deformation. 81% af dyr med sinus cyser får nasal flåd, 31% får epiphora, 46% får hævelse af hoved og 31% får nasal luftvejs obstruktion, hvilke giver mislyd. Sandsynligheden for at man har med en sinuscyste at gøre ift. primær sinusitis, bliver større og større jo længere tid der går før den bliver undersøgt.

24
Q

Sekundær sinusitis: Hvilke neoplasier kan der være tale om?

A

pladecellekarcinom er det hyppigst forekommende. Det kan også være osteoma, fibroma, mastocytoma, lymphosarcoma, hemangiosarcom. Ved dental origin kan det være ameloblastima, cementoma.

25
Q

Hvad er sinus hydroper? Hvilket symptom på sinusitis ses aldrig og hvorfor?

A

Væskeansamling i sinussystemet sfa. stenose af åbningen mellem maxillaris og næsehulen (aditus nasomaxillaris). Disse har aldrig næseflåd da der er stenose, men de får hævelse af hovedet.

26
Q

Hvad er Progressiv ethmoid hæmatom og i hvilken retning kan det være progressivt?

A

tumorer, som udgår fra etmoidet. Man opdager det ved at hesten begynder at bløde ud af næsen. De kan vokse ud af næsen. De kan også vokse baglæns og ind i sinus. Her opdager man det først når det hele er fyldt.

27
Q

Hvordan diagnosticerer man sekundær sinusitis?

A

Diagnosen er ikke altid indlysende.

Caries, diastemata, osv.

Radiologiske tegn er ofte uklare og tvivlsom.

Derfor er en grundig klinisk eksamination essentiel. Dette indebærer generel eksamination, inspektion (asymmetri), perkussion (væsker i de forskellige sinusser), evaluering af luftflow (ind, ud, i hvile, i arbejde), buccal eksamination og prøver fra f.eks. flåd.

Man kan bruge endoskopi, radiologi, CT, sinoskopi

28
Q

Beskriv anvendelsen af endoskopi til diagnose af sinusitis

A

Nasal: Man kan her vurdere næsehulen og drænagen fra sinusserne. Man kan se den hvis den drænerer pus derfra, men ellers er åbningen til sinusserne svære at se.

Oral: Her ser man på alle tænderne og om der er diestemer eller tegn på andre problemer. Man holder øje med farveændringer og dræn af sekreter.

29
Q

Beskriv radiologis anvendelse til diagnosticering af sinusitis

A

Dette er under sedation og ved forskellige projektioner. Normalt er det super svært at bedømme hvad man ser, så oftest henvises det til CT da det giver bedre oversigt. Hvis man tydeligt kan se væskelinjen, så her ved man at der er væske i sinus.

Sådanne væskelinjer er kun til stede i 48% af cases og mindre forekommende i kroniske cases.

Diffus radio-opasitet: dette er mest forekommende i sinus cyst-cases.

29% af kroniske sinusitis har også dental apikale forandringer.

Røntgen kan være svære at evaluere, så underliggende patologi kan let overses. Derfor nok CT.

30
Q

Beskriv anvendelsen af CT til diagnose af sinusitis

A

Dette giver detaljeret billeder, så det er nemmere at sammenligne højre og venstre. Man kan se omfanget af synlige læsioner, hvilke giver en god ide om prognosen.

31
Q

Hvad er sinoskopi?

Nævn fordele og begrænsninger herved

A

Man laver et lille hul i kraniet og undersøger sinushulerne med et kamera.

Fordele:

Under sedation, minimal invasiv

Tilgængelighed samme som trephination (teknikken gennemgås senere)

Eksamination af de fleste sinus rum

Fleksible eller stiv scope

Visualisering/inspektion af sinus

Detektion af fodermaterialer, inspisseret pus, fungale plaques, knoglesekvenser, …

Definitiv diagnose af dental oprindelse er sjældent mulig

Begrænset kirurgisk korrektion

Perforeret chonchal bulla, sinus lavage, cyst-fjernelse, trans endoskopisk PEH (progressiv ethmoidal hæmatom) behandling.

32
Q

Hvornår kan man lave trephination, hvornår er det brugbart og hvad gør man? Hvornår heler det?

A

Hvis man har en primær sinusitis, som man er sikker på ikke er sekundær, men den responderer ikke på behandling, så kan man gå ind og se efter pus eller nekrotisk væv. Dette er en traditionel tilgang til kirurgisk adgang til de paranasale sinuser. Det er brugbart for både diagnostik og behandling.

Man laver en stor trephine (19mm eller 25mm) åbning gennem frontalknogleen. 10 mm til 15 mm margen mellem hud-incision og knogle for hud-lukning. Trephination steder heler normalt indenfor 3-4 uger.

33
Q

Nævn Trephinaion sites

A

Man kan komme ind gennem chonchofrontal sinus hvorfra man kan komme gennem dorsal bulla og derved få adgang til ventral conchal sinus og rostral maxillær sinus. Man kan også komme direke ind i den maxillære sinus.

34
Q

Hvad anvendes til trephination?

A

Galt trephine bruges til at bore det lille hul.

35
Q

Trephination conchofrontal sinus: Hvad har man adgang til herfra?

A

Herfra kan man perferere den dorsale bulla af den ventral conchale sinus for at få adgang til ventral conchal sinus og rostal maxillær sinus. Ved problemer i den rostrale maxillære sinus hos helt unge dyr, kan man ikke gå direkte ind i denne grundet tænderne, så her må man gå gennem conchofrontale sinus og dorsale bulla.

36
Q

Hvad er Knogle-flap approaches?

A

Dette er avanceret kirurgi, hvor man skaber større adgang end det lille til en endoskop. Man lave ren hel knogleflap. Man kan lave en maxillær knogleflap, som går direkte ind i den maxillære sinus:

Eller en frontonasal knogleflap hvor man kan komme ned i conchofrontale sinus eller penetrere dorsale bulla og komme ned i caudale og rostrale maxillære sinus:

37
Q

Beskriv efterbehandling

A

Lav hovedbandager.

Giv smertestillende i form af NSAIDs.

Lavage: en af de vigtigste aspekter af behandlingen af sinusitis er lavage af sinussen for at fjerne eksudat, blod, blodklotter og vævsdebris.

Efter trephination laves lavage ved at indlægge et Foley kateter ind gennem åbningenog skylle indtil der ikke er mere eksudat. 3-5 dage 2 gange dagligt med 1 L af varm saltvand.

Antibiotika: brugen af systemisk antibiotika terapi afhænger af den primære sygdom og burde være baseret på bakteriekulture og antibiotika sensitivitetsresultater. Oftest behøves antibiotika ikke og det penetrerer ikke godt ind i sinusser alligevel, så at skylle er det vigtigste.

Foder: Foder på gulvet forøger drænage og reducerer kontamination af hø og støv.