Reproduktion hos får og geder

Question 1

Hvad er problemet med fårs cervix?

Answer 1

Får har fibrøse ringe i cervix, som gør det svært at komme igennem og kan ikke komme så langt ind. Man skal enten lave operation eller lægge sæd i vagina.

Question 2

Hvad er fårs kønsmodenhed afhængigt af?

Answer 2

Race-, vægt-, huld- og årstidsafhængig. Hvis de er født forår/sommer, er de ikke gamle nok til at komme i brunst allerede til efteråret, så der må de vente endnu et år.

Question 3

Hvornår er gimmerlam kønsmodne?

Answer 3

Gimmerlam: disse er kønsmodne når de er 6 - 15 måneder. Hvis de er født februar - april = brunst i efterår = 6 - 8 måneder. Hvis de er født maj - juni = brunst næste års efterår = 14 - 15 måneder.

Question 4

Hvornår bliver geder kønsmodne?

Answer 4

Disse bliver kønsmodne når de er 4 - 8 måneder.

Question 5

Hvornår skal hundyr tidligst i avl?

Answer 5

Hundyr i avl tidligst ved 60% af voksenvægt

Question 6

Hvornår er handyrene kønsmodne?

Answer 6

Vædder: 5 - 6 måneder

Buk: 4 - 5 måneder

Tidligere end hunner: Adskil kønnene ved 3 - 4 mdrs alder

Handyr i avl: 7 - 8 måneders alder.

Question 7

Nævn lægnden af følgende faser i østralcyklus for hhv. får og ged: Cyklus, Lutealfase, follikelfase, østrus, ovulation

Answer 7

Question 8

Hvilken form for østralcyklus(poly, mono, årstid) og hvad er betydninge af denne?

Answer 8

Sæsonmæssigt polyøstral: September – december, 8-10 brunster

Korte dage stimulerer sexuel aktivitet. Faldende lysmængde, melatonin stiger, temperatur (klipning).

Lange dage inducerer anøstrus.

Nogle racer er cykliske hele året.

Question 9

Faktakort

Ved sæsonens første ovulation hos får er der ikke tegn på brunst (stille brunst)

På den anden side af dette kort er der en figur.

Answer 9

Question 10

Beskriv et “fåreår” for hundyrene

Answer 10

I læmning – Efterår

Drægtighed – 5 måneder (vinterhalvår)

Laktation – 3 - 4 måneder (forår)

Fravænning – Sommer

Hvile/regenerationsperiode – 3 - 4 måneder (sensommer)

Question 11

Beskriv hvad der sker i de forskellige dele af østrus

Har geder eller får de mest tydlige brunsttegn?

Answer 11

Proøstrus: de tiltrækker buk, men er ikke i stående brunst.

Østrus, ged: her er de i stående brunst. De dikker med halen, holdes i vejret. De er rastløse, bræger, opsøger buk og urinerer. De har krummet ryg og sænket kryds og man kan se rødme, let hævelse af vulva med klart flåd. De springer på andre geder.

Brunstsymptomer er mindre tydeligt hos får.

Question 12

Hvad gør bukken for at tjekke om hunnen er i brunst?

Answer 12

Buk: Disse nusser perineum og yver (tester om hundyret bliver der) og laver flehmen. De slår til geden med forben og skubber til gedens sider med hovedet.

Question 13

Hvordan laves østrus detektion til kunstig insemination?

Answer 13

Man sætter en teaservædder/buk med farvepude for at se om hunnerne lader den hoppe på hende. Vædderen har enten et foreklæde på eller er vasektomeret teaser. Med et forklæde er der risiko for bedækningsuheld. Der er 1 teaservædder per 30 - 40 får. De markerede får fjernes 2 gange dagligt. Man skifter farve på markør hver 14.-17. dag så man kan detektere omløbere, se om væddere har dårlig fartilitet samt fårets tidspunkt for læmning kan beregnes. Problemet er dog at gimmerlam kan overses af vædderen.

Vædder i snor - meget arbejde

Vædder i indhegning - brunstige får samles her

Question 14

Hvorfor anvendes østrus synkronisering?

Hvilke metoder kan anvendes?

Answer 14

Dette bruges til brunst detektion, insemination, drægtighedsdiagnose, holdinddeling, fodring.

Overvågning ved læmning

Man kan lave kuldudjævning - adoption når alle lammene er født samtidig. Man kan også få samtidig fravænning.

Naturlig metode – vædder effekt

Farmakologisk synkronisering

Question 15

Hvordan virker vædder/buk effekt ved østrus synkronisering?

Husk hormonerne

Til hvilke dyr kan det/kan det ikke anvendes?

Answer 15

Tilstedeværelse af vædder/buk giver en øget frekvens af gonadotropin (LH) frigivelse. Dette sker grundet feromoner, berøring eller visuelt. Det forkorter anovulatoriske periode med 1 - 2 uger, men kun når den anovulatoriske periode alligevel er næsten ved at være omme. Man bruger det til synkronisering og kun hos anovulatoriske hunner i transition, ikke gimmerlam og det er ikke anvendeligt til cykliske dyr eller dyb anøstrus.

Question 16

Beskriv metoden ved væddereffekt

Answer 16

Lam fravænnes og fårene holdes helt væk fra væddere og vædderlam i 6-8 uger. 3 uger før ønsket brunst indelukkes fårene med 1-2 m2 per får og vædder/teaser tilsættes i 1 - 2 døgn. 2-3 døgn efter ses ovulation med stille brunst

1/3 af får: brunst efter ca. 19 dage

2/3 af får: brunst efter ca. 23 dage

^^ skyldes at nogle ikke har fuldt funktionelt CL.

Vædder indsættes ikke senere end 14 dage efter teaser.

Bedækning over periode på 8 – 10 dage.

Question 17

Beskriv transition

Answer 17

Transition/første ovulation

Transitionsfasen mellem anøstrus og cyklisk aktivitet (sensommer)

Første ovulation uden brunsttegn (stille brunst)

Evt en kort ”cyklus” på 6 - 7 dage

LH lav amplitude

Prematur lysis af CL

Question 18

Hvad er “problemet” med farmakologisk induktion og synkronisering?

Answer 18

Hormonmanipulation er ikke rutinemæssigt anvendt i dansk fåreavl og kræver særtilladelse.

Question 19

Progesteron: Dette anvendes til synkronisering. Hvornår og hvordan det virker det?

Answer 19

Bruges til synkronisering i avlssæsonen og (induktion af cyclicitet udenfor avlssæson). Det virker ved at nedsætte GnRH pulsfrekvens og derved får man øget FSH amplitude, nedsat LH amplitude og ingen ovulation.

Ophør af P4 = release af LH

Det kræver særtilladelse i DK, men almindeligt anvendt i UK.

Question 20

Prostaglandin: Dette anvendes til synkronisering. Hvornår og hvordan det virker det?

Answer 20

Dette bruges kun til synkronisering og kun i avlssæsonen. Man giver 2 injektioner med 10-11 dages interval. Det virker på CL fra dag 4 (3-5) og får kommer i østrus efter ca. 40 timer og geder efter ca. 48 timer. Man får ikke så tæt synkronisering.

Question 21

Hvorfor gives der 2 injektioner prostaglandin ved synkronisering?

Answer 21

Fårene er i mange forskellige stadier i cyklus - nogle har lige ovuleret og der er det refraktært. Dem, som responderer er dem, som har CL. For at resten også responderer giver man endnu en injektion.

Question 22

Hvem må inseminere ifølge lovgivningen?

Hvorfor er det ikke så udbredt i DK?

Answer 22

Dyrlæger må inseminere

Lovgivning fra 2014: Autoriseret fåre- og/eller gedeinseminør skal have bestået kursus godkendt af Fødevarestyrelsen.

Omkostninger ved insemination, besvær og lavere succesrate har ført til at det hidtil ikke har været så udbredt i DK.

Sverige + Norge: Uddannede inseminører må inseminere egne og andres får.

Question 23

Hvornår skal dyrene insemineres?

Answer 23

Man skal inseminere 12 - 24 t efter østrus start. Hvis de er mærket om morgenen, skal de insemineres om aften og omvendt. Hvis de er i stående brunst 12 timer efter, insemineres de igen eller bedækkes igen.

Question 24

Hvor/hvordan inseminseres hhv. får og ged?

Answer 24

Får: De insemineres i vagina, cervix munding eller intra-uterint. Det gøres med laparoskop eller specielt adapteret transcervikalt fiberoptisk endoskop.

Ged: De insemineres i cervix eller intra-uterint. Det gøres med kateter eller laparoskop

Question 25

Hvordan inseminseres får vaginalt?

Answer 25

Man holder fåret mellem ens egne ben og afvasker vulva samt aftørrer.

Plastikovertræk til inseminator.

Man bruger lubrikation og sæden deponeres vaginalt/blindt

Question 26

Hvordan insemineres cervikalt?

Answer 26

Man fikserer dyret og bruger spekulum med lyskilde eller endoskop forbundet til Iphone. Man lægger sæden 1 cm inde i cervix.

Question 27

Hvordan udføres laparoskopisk insemination?

Answer 27

Sæd direkte i uterus

DK: totalanæsthesi

Question 28

Hvad er drætigheds/læmningsfrekvensen ved de forskellige former for insemination?

De forskellige er naturlig, frisk og frost sæd(cervikal, laparoskopisk intrauterin)

Answer 28

Naturlig bedækning – 98% drægtighedsfrekvens

Frisk sæd, AI – 60-75% læmningsfrekvens ved cervikal insemination

Frostsæd, AI – 50% (25-73%) læmningsfrekvens ved cervikal insemination. 60 – 75% læmningsfrekvens ved laparoskopisk intrauterin insemination

Question 29

Nævn de forskellige typer af insemination

Answer 29

Naturlig bedækning

Frisk sæd, AI - cervikal insemination

Frostsæd, AI – cervikal insemination eller laparoskopisk intrauterin insemination

Question 30

Naturlig bedækning: hvor mange får pr. vædder, hvor stor drægtighedsrate og hvor mange lam fås der?

Answer 30

DK

– 1 vædder til 50 får

– 98% drægtige

– 1.8 lam

USA

– 1.5 vædder til en flok på 100 får

– 17 dages avlssæson

– >90% af får læmmer

Question 31

Hvad er forskellen på anvendelsen af vædderlam og væddere til naturlig bedækning får mht. antallet af får når det er hhv. naturlig cyklus, synkroniserede får og synkroniserede får udenfor avlssæson

Answer 31

Question 32

Hvor længe varer får og geders drægtigheder?

Er de afhængige af CL gennem hele drægtigheden?

Answer 32

Drægtighederne varer 5 måneder

– Får: 148 dage (145 – 152)

– Ged: 150 dage (147 - 155)

I første trediedel er drægtigheden hos får afhængig af CL. Efter 50 dage produceres progesteron mest af placenta. Prostaglandin eller ovariektomi kan altså ikke afbryde drægtighed efter dag 50!

Hos ged er der progesteron fra corpus luteum igennem hele drægtigheden.

Question 33

Hvad er Maternal Recognition of Pregnancy og hvordan virker det?

Nævn pregnancy recognition factors, den kritiske peridode og time of attachment

Answer 33

Conceptus-medieret anti-luteolytisk mekanisme

Inhiberer PGF synthesis og sekretion.

CL opretholdelse er essentielt

Skema: Foster udskiller Pregnancy Recognition Factors. Dette gør at der ikke dannes prostaglandin og derved kommer der ingen luteulyse og derved beholdes drægtigheden.

Question 34

Hvilken placentatype har får og geder?

Tegn dem

Answer 34

Kotyledonær

Question 35

Hvad er fomålet med drægtighedsdiagnose?

Answer 35

Formålet er tidlig re-breeding af ikke drægtige, passende fodring af drægtige (et eller flere fostre) og hydrometra (ged).

Question 36

Hvilke metoder anvendes til at stille drægtighedsdiagnose og hvornår?

Answer 36

Progesteron: kan være tidlig ovulation.

Ballottement: Man slår op i abdomen og mærker om det virker som om der er en ballon, som sparker igen.

Østron sulfat: Dette dannes af placenter efter dag 50. Det kan detekteres i serum, mælk og urin.

Transabdominal skanning: Man skanner i lyskekanalen.

Question 37

Hvad er produktiviteten for merinofår og romanoff?

Hvilke racer producerer lam 2 gange årligt=

Hvad er out of season breeding, hvordan gøres det og hvordan er fertiliteten?

Answer 37

Fekunditet (antal lam/fødsel)

– Merino får har typisk 110-120 lam per 100 læmmende får.

– Romanoff har typisk 350 lam per 100 læmmende får.

Nogle racer producerer lam 2 gange årligt. Dette er Dorset og Lacaune, som har avlssæson hele året

Out of season breeding: forår og sommer avl

– Brunstinduktion udenfor avlssæson

– Lav fertilitet hos racer, der ikke er beregnet til det

Question 38

Hvordan laver man produtkionsoptimering?

Hvilke stopklodser er der?

Answer 38

Adgang til hanner året rundt giver lavt produktionsniveau. Man skal gerne skille vædder fra og re-introducere for at få god effekt af hans tilstedeværelse.

Stopklodser er langt non-produktivt interval, for mange ikke-drægtige dyr per sæson og høj lammedødelighed.

Question 39

Hvad er flushing og hvordan virker det?

Hvilken betyding har hundyrets huld?

Answer 39

Flushing: Øger energi niveau af fodring 2-4 uger før bedækning. Dette øger ovulationsfrekvens, nedsætter embryo mortalitet og øger antal fødte lam. Det er dog bedre med stabilt energiniveau og god foderstand.

Huld: Ernæring i sidste del af drægtighed påvirker lams fødselsvægt. Ernæring efter læmning påvirker mælkeydelse og derved lammenes tilvækst.

Question 40

Hvor ses pseudohermafroditter oftest og hvordan kan det undgås?

Answer 40

Ses hyppigere hos ged end hos andre husdyr og det er oftest hanlige pseudohermafroditter, som har testes mens resten er hunkøn og genetisk set er de af hunkøn.

Det er genetisk forbundet til hornløse dyr og hornløshed dominerer horn. Hvis man gerne vil have hornløse dyr uden dette skal man vælg den ene forældre med gen for horn selvom hornløs ønskes.

Question 41

Hvad er Pseudodrægtighed/hydrometra - ged og hvad gøres?

Hvorfor opstår det?

Answer 41

Dette kan ses ved persisterende CL.

Tidlig fosterdød?

Anøstrus

Uterus er forstørret og væskefyldt. Behandlingen er ved prostaglandin, som fjerner CL, efterfulgt af oxytocin, presser væske ud, efter 2 - 3 dage. CL forsvinder, cervix dilateres, væske afgår (cloudburst).