Følsygdomme Flashcards

1
Q

Nævn de vigtigste neonatale sygdomme

A

Failure of passive transfer (FPT) / Mangel på antistoffer

Sepsis

Præmatur – dysmatur

Neonatal Isoerythrolyse

Perinatal Asphyxie Syndrom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er Failure of Passive Transfer (FPT)?

A

Dette skyldes, at føllet ikke har optaget nok kolostrum, hvilket ses som lavt IgG-niveau (<400 mg/dl) og derved nedsat immunitet. Det er et hyppigt problem, som ses i op til 25% af følpopulationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Årsager til, at føllene ikke har fået nok kolostrum kan inddeles i 3 grupper. Hvilke?

A

Manglende optagelse, kolostrum med manglende kvalitet, øget forbrug af føllet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Failure of Passive Transfer (FPT): Beskriv manglende optagelser(årager)

A

Ved et normalt varmblodsføl er omkring 1-1,5 liter kolostrum af god kvalitet nok. Dette kan skyldes, at hoppen ikke lader føllet drikke, at føllet ikke kan drikke eller stå eller at føllet ikke kan absorbere kolostrum. Det sidstnævnte kan f.eks. forekomme hvis føllet allerede har enteritis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Failure of Passive Transfer (FPT): Beskriv kolostrum med manglende kvalitet.

Hvad kan årsager til dårlig kvalitet være?

Hvordan ser kolostrum af god kvalitet ud?

A

For at det er god kvalitet skal det være gult, klistres og >1060 mg/dl. Dårlig kvalitet kan skyldes stress og sygdom så hoppen ikke er i stand til at lave det i god nok kvalitet. Det kan også skyldes præmatur laktation, hvor hoppen så afgiver kolostrum inden føllet er født.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Failure of Passive Transfer (FPT): Beskriv øget forbug af føllet

A

Hvis føllet fra start har brug for antistoffer fra starten som ved sepsis eller infektion, har føllet brug for mere kolostrum end normalt og dette kan hoppen ikke producere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan testes for Failure of Passive transfer?

A

Man kan lave en snap-test for at se om føllet har FPT. Man drypper blod på en plade og sammenligner med to andre plader. Den øverste cirkel til venstre på de 3 plader nedenfor viser farven når der er under 400 mg/dl. Den til venstre viser farven ved 800 mg/dl. Man kan så sammenligne farven i den tredje cirkel med farverne i de to andre og finde ud af hvor føllet ligger.

Den har relativt høj sensibilitet, så det er en fin test, og den er hurtig. Hvis man tror at føllet har en infektion, så skal man holde øje med det og dets antistofniveau. Hvis føllet taber plasmaproteiner over tarmen i forbindelse med sygdom, så kan man vælge at give plasma frem for kolostrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan er prognosen for failure of passive transfer?

Hvad gør man for at hjælpe føllet

A

Prognosen for FPT er god, men der er risiko for sepsis eller lokale infektioner. Det giver ingen mening at lave snaptest i de første 4 timer efter fødsel da føllet ikke har nået at absorbere antistofferne. Hvis man finder ud af, at føllet ikke har nok antistoffer inden for de første 12 levetimer, prøver man at rette op på det ved at give kolostrum. Hvis føllet er ældre end 12 timer, så siger man at den intestinale absorptionsbarriere er lukket og kolostrum vil nok ikek hjælpe. Hvis der er meget kolostrum så kan man give den det, og se om den resorberer det. Hvis føllet er ældre end 24 timer eller ikke kan resorbere antistoffer, kan man ellers give plasma transfusion, hvilket er dyrt. 1 liter plasma forøger IgG med 200-300 mg/dl. Det er vigtigt at kigge på IgG efter indgivelse af nogle af disse for at se om plasma-koncentrationen er blevet højere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan kan Failure of Passive Transfer forebygges?

A

Af forebyggelse skal man bede ejeren om at måle IgG ved alle føl på over 24 timer samt kontrollere nøje om føllet drikker og om det er kolostrum, den drikker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn disponerende faktorer for sepsis

A

Af disponerende faktorer ses formindsket immunitet f.eks. grundet Failure of passive transfer (FPT) eller andre sygdomme såsom præmaturitet og PAS. Højt infektionstryk disponerer også. Dette er f.eks. dårlig staldmanagement og infektions- / sygdoms-tryk (hospital - undgå helst at hoppen foler på et hospital med mindre der er indikationer for dette).Det er vigtigt at gøre hoppen ren før og efter fødslen samt at tørre bagefter da det giver signifikant mindre risiko for infektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn årsager til sepsis

Hvilke indgangsporte er mest udsatte?

A

oftest gram - / + / anaerobier såsom E.coli, Klebsiella, Actinobacillus equuli, Streptococcus, Staphylococcus. Af indgangsporte i føllet er de mest udsatte navlen, GI-kanalen og luftvejene. Infektion in-utero er også mulig f.eks. hvis hoppen er smittet med equin herpesvirus; det kan give abort eller videregivelse af denne virus til føllet, som så dør af det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke kliniske symptomer og manifestationer ses ved sepsis?

A

Klinisk ses meget variable symptomer. Det er systemiske symptomer som hypovolæmi, dehydrering, septisk shock, depression, manglende dielyst, tachykardi, tachypnø, feber (ikke altid), hyperæmi og petechier.

Klinisk manifesterer sepsis sig i en eller flere lokale infektionslokalisationer: led (septisk arthritis), navle (omphalitis), GI (diarre), luftveje (bronchopneumoni), CNS (meningitis), knogler (osteomyelitis) eller øjne (uveitis).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv hvordan sepsis opstår og kan føre til død

A

Infektion af en eller anden slags kan føre til SIRS, som er et systemisk respons på inflammation. Dette kan føre til sepsis eller organsvigt og død. Fra sepsis kan der komme svær sepsis og videre til septisk shock. Dette giver dysfunktion af organer efterfulgt af organsving og død. Hos heste er det nyrerne der hurtigt giver problemer.

Diagnosen sepsis kan stilles ud fra sepsisscore, bloskultur, infektionssteder og evt. organ-dysfunktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er prognosen for sepsis og hvilke typer har dårlig prognose for sportsheste?

A

Ift. prognosen er der 80% successrate men artritis og osteomyelitits giver dårlig prognose på sportsheste. Fuldblodsstutterier vælger til tider at aflive inden for de første fem dage hvis hesten ikke kan blive sportshest, da de så kan få penge fra forsikringen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilken terapi kan anvendes ved sepsis?

Hvad skal man være særligt opmærksom på?

A

Af terapi kan der være antibiotika, kirurgisk eller understøttende terapi. Behandlingen skal gerne igang med hurtigst muligt og varer flere uger. I Danmark bliver man penicillin og aminoglykosid (gentamicin) indtil man har fået svar på dyrkningssvarene. Hvis der er nedsat nyrefunktion, så skal man vente med gentamicin indtil man har fået givet noget væske, da gentamicin er nyretoksisk. Hvis der er meget medtaget nyrefunktion eller nyresvigt, så kan man give noget andet end gentamicin. Kirurgisk kan man fjerne det septiske fokus hvis det f.eks. er navlen. Understøttende terapi er væske og antiinflammatorisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er drægtighedslængden hos hopper og hvornår induceres fødsel?

A

Drægtighedslængde hos hopper er i gennemsnit 340 dage. Hvis en hoppe har fået flere føl, kan man forudsige antallet af dage af drægtigheder for efterfølgende føl. 95% af hopper foler mellem dag 327 og 357. Man inducerer ikke fødsel hos hopper da de sidste to uger giver meget udvikling af føllet. Hvis man har en meget syg hoppe, kan det være den føder for tidligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad betyder det hvis et føl er præmaturt? Hvordan ser det ud?

A

Hvis et føl er præmatur betyder det, at drægtigheden varede <320 dage. Disse føl vil være fysisk immature og være små, tynde med silkeagtig kort pels, hvælvet pande, laxicity, hængende ører, manglende muskeludvikling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvornår er et føl dysmaturt og hvornår sker dette?

A

Dysmatur er når drægtigheden varede >320 dage, men føllet er alligevel fysik immatur. Dette kan være grundet intra-uterin væksthæmning (IUGR). Dette kan være hvis hoppen har en svær sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad betyder det hvis føllet er post term?

A

Post term betyder, at drægtigheden varer >365 dage og føllet fødes med gennembrudt fortænder og lang pels.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad ses klinisk ved præmature føl?

A

Klinik er meget variabel og varierer fra mild til meget alvorlig og kan involvere flere organsystemer. Det største problem er dog oftest en reduceret til manglende dierefleks og at de ikke kan opretholde temperatur eller blodglukose. Der kan også ses respiratorisk svigt da der først bliver dannet surfactant lige inden fødslen. Der ses også kardiovaskulære problemer og kollaps. Nogen har brug for øjeblikkelig genoplivning efter fødslen hvorefter de bliver bedre efter 1 dag og så forværres de igen efter en dag i forbedring - det kan gå meget op og ned.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan stilles diagnosen “præmatur”?

A

Diagnosen stilles ud fra anamnesen, den kliniske undersøgelse samt røntgen. Røntgen kan vise om der mangler knogler i tarsalled. Det kan inddeles i 3 grader, hvor grad 2 betyder at der er knogler, men de er ikke fuldt udviklet og grad 3 er når knoglerne helt mangler. De må ikke rejse sig da det kan give permanente skader på de ikke-eksisterende led, men man kan sætte skinner på så de ikke støtter på det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan er prognosen for præmature føl og hvad afhænger den af?

A

Prognosen afhænger af drægtighedslængden (under 280 dage er dårlig prognose), induceret fødsel (man ved ikke hvor langt drægtigheden ville have varet og altså ikke om følelt er helt underudviklet), komplikationer ved fødslen (f.eks. ribbensfraktur), tilgængelige ressourcer (de skal have flaske hver time, så de kræver mange mandetimer) og økonpmiske begrænsninger. De bliver nok aldrig sportsheste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan/hvorfor opstår Neonatal Iso-Erythrolyse (NIE)?

A

Føl kan udvikle dette hvis hoppen er uden specifikke RBC faktorer (mest Q eller A) og den så gentagne gange bliver udsat for faktoren. Dette er hvis hoppen bliver drægtig med et føl der arver hingstens blodgruppe (især Q eller A). Den vil så give antistofferne mod føllets blodtype med kolostrum til føllet. Føllet fordøjer og absorberer anti-ery antistoffer med kolostrum, hvilket giver hæmolyse, som giver andre problemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad ses klinisk ved Neonatal Iso-Erythrolyse (NIE)?

A

Klinik ses efter 12-72 timer, men hastigheden og sværhedsgraden afhænger af effektiviteten af transfer af passiv immunitet og mængden af antistoffer. Som sagt giver det hæmolyse, så der frigives en masse bilirubin, som kan krydse blod-hjerne-barrieren og kan skade nervecellerne, hvilket giver neurologiske symptomer. Der kan også ses lethargi, ikterus, blege slimhinder, kollaps og død.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Nævn diff. diagnoser til ikterus

A

Neonatal Isoerythrolyse, sepsis (DIC, bakteriel hepatitis), lever sygdom (cholangiohepatitis, Cl. Piliforme (Tyzzers disease)), indre blødninger, EHV-1 (intra-uterin - hepatocellular nekrose) og PAS (hepatopathi pga hypoxi).

26
Q

Hvordan stilles diagnosen Neonatal Iso-Erythrolyse (NIE)?

Hvordan er prognosen?

A

stilles ud fra anamnese (sker det en gang, sker det nok igen. Ikke så stor sandsynlighed hvis det er første føl), klinik og labordiagnostik (anæmi, forhøjet bilirubin, hæmoglubinuri, agglutinationstest positiv (RBC fra føl, plasma fra hoppe)).

Prognosen er variabel, men dårlig hvis der er udvikling af kernikterus da den vil udvikle alvorlige krampeanfald.

27
Q

Beskriv terapien for neonatal Iso-Erythrolyse (NIE)

A

Terapien er ro, transfusion og understøttende behandling. Den ideelle donor er hoppen (vaskede erythrocytter), donor uden samme blodgruppe som føllet eller en vallak eller hoppe, som aldrig har haft føl. Erythrocytter har kort overlevelsestid (ca. 5 dage), så der skal muligvis gentagne transfusioner til. Jo flere transfusioner, jo værre er prognosen da føllet selv kan danne antistoffer. Man kan evt. lave agglutinationstest inden transfusion. Føllet skal gå med mundkurv så den ikke dier på hoppen og så skal den fodres med flaske eller i skål. Den kan die fra hoppen fra når den er 2 dage gammel da der ikke længere er absorption af antistoffer længere.

28
Q

Beskriv blodtransfusion til føl

A

Generelt ved blodtransfusion gives 5 ml/kg langsomt i de første 30 minutter. Hvis der ikke er nogen adverse reaktioner, giver man 10-20 ml/kg/time. Filterveksel efter maks 3-4 liter. Ved anafylaksi gives adrenalin 1:1000 (0,005-0,02 ml/kg).

29
Q

Beskriv forebyggelse af neonatal Iso-Erythrolyse (NIE)

Hvilke dyr er i risikogruppen?

A

Risikovurdering før foling: Man blodtypebestemmer hoppen og hingsten samt screener hoppen 2-3 uger før foling for anti-RBC antistoffer.

Risikovurdering efter foling: Jaundiced foal agglutination test før føllet diger. Man kan lave agglutinationstest.

Hvis der er en risiko for føllet skal man ikke lade det die. Man kan give den mundkurv på og flaskefodre med kolostrum og mælk fra en anden hoppe. Man malker stadig hoppen for at holde dens mælkeproduktion igang. Føllet må die igen når JFA er negativ og den intestinale absorption er lukket (36-48 timer).

Risiko-dyr er æsler, mulddyr, travheste og multipar hoppe, som har haft føl med NIE før.

30
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS: Hvad forårsages det af og hvilke “typer” er der?

A

Dette kan kaldes mange andre ting også. Det er forårsaget af hypoksi. Hypoksi før fødslen, under fødslen eller lige efter fødslen

31
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS. Nævn årsager til hypoksi før fødslen

A

På den maternelle side af placenta kan årsagen være den uterine blodtilførsel (kardiovaskulær kompromitteret grundet shock, hypertension grundet laminitis/smerte eller abnorme uterus-kontraktioner) eller mangel på maternel O2-indhold (anæmi eller luftvejssygdomme). På det føtale side kan det skyldes nedsat navlestrengsperfusion grundet nekrose, abnorme uterus kontraktioner eller utilstrækkelig føtal blodtilførsel. Det kan også være et placenta-syndrom; præmatur placental separation, placental insufficiens (tvillinger), placentitis, placenta ødem.

32
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS. Nævn årsager til hypoksi lige efter fødslen

A

Her ser vi præmatur, enver årsag til at ligge ned (lunger er lavet til at stå op), øvre luftvejsobstruktion, pneumoni, hypoventilation, hjerte misdannelse eller dysfunktion, septisk shock, anæmi: blødning (f.eks. ved ribbensfraktur), neonatal iso-erythrolyse osv.

33
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS. Nævn årsager til hypoksi under fødslen

A

Dette kan være dystoki, induktion af fødsel, kejsersnit, præmatur placenta separation eller mekonium aspiration.

34
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS. Hvad påvirker prognosen og hvad er de kliniske tegn?

A

Graden af hypoksi og længden af den hypoksiske periode påvirker prognosen. Effekten på organer spiller også ind; hjernen og nyrene er meget følsomme, så der skal ikke så meget til at de påvirkes. De kliniske tegn er også varierende. Hvis føllet kommer sig over de første par dage, så er prognose fin for at blive helt normale sportshest.

35
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS. Hvad er effekten på neurologi?

A

symptomer er afhængige af det affekterede område.

Bevidsthedsforandringer i form af hyper-/ hypo-/ un- responsiveness, hyperæstesi, hyper-excitabilitet og perioder af somnolens.

Muskulært: Der ses også variation af muskeltonus i form af hypotonus og extensor tonus.

Adfærdsændring såsom tab af dieevne, tab af tungetonus og koordination, tab af orienteringsevne, især i forhold til yveret, formålløs vandring, abnorm vokalisation (“barker”) og tab af affinitet til hoppen.

Skade på hjernestammen: forandringer i åndedrætsmønsteret, tab af thermoregulation og hypotension.

Hjernenerver afficeres kan der ses mydriasis, anisokori, miosis, midlertidig svælg lammelse og dysphagi.

Anfaldsagtig opførsel. Der er subtile tegn som blinken, smasken, savler og abnorm åndedrætsmønster. Generaliseret krampeanfald inkluderer abnorm extensor tonus, tonisk-klonisk kramper, paddle med lemmer og ophistotonus.

36
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS. Hvad er den kardiopulmonale effekt?

A

Indflydelse på åndedrætscenteret: Der ses åndedrætsmønster i form af lav åndedrætsfrekvens/apnø, hypoventilation (forhøjet CO2) og forværring af hypoksi.

Pulmonal hypertension - persisterende fetal cirkulation. Dette forværrer hypoksien og er ikke responsivt på O2.

Følge af hypoksi in-utero: mekonium afgang in-utero, hvilket giver aspirationspneumoni, hvilket forværrer hypoksien.

Kardinale følger af hypoksi: reduktion af myokardiel kontraktionskraft og hjerteklapsinsufficiens, som giver hjertesvigt, systemisk hypotension og forringet perfusion og O2 transport til kroppen.

37
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS. Hvad er effkten på nyrerne?

A

man får forringet blodtilførsel til nyrerne, forringet renal perfusion og tubulær eller glomerulær dysfunktion. Det er tit reversible skader. Ved klinik og blodprøve ses ændringer i urin-output (oliguri, anuri, polyuri. Normal 200-400ml/h for 50kg føl), ødem dannelse, elektrolyt forstyrrelser (hypoNa, hypoCl og hyperK) samt forhøjet creatinin & urea: ofte ikke forhøjet tidlig i forløbet.

38
Q

Perinatal asphyxia syndrome - PAS. Hvad er effekten på GI?

A

Reduktion af Milt blodforsyning, intestinal iskæmi, autodigestion, “nekrotiserende enterokolitis” og septikæmi. Klinisk ses mekonium forstoppelse, intolerans overfor enteral fodring (reflux – forsinket ventrikeltømning– kolik – udspilning), kolik, diarre og udspilet abdomen.

39
Q

Hvordan stilles diagnosen Perinatal asphyxia syndrome - PAS?

Hvad er diff. diagnoserne?

A

Diagnosen PAS stilles ved anamnese, klinik, labor, udelukkelse af differentialdiagnoser (sepsis, præmaturitet, bakteriel meningitis, medfødt CNS-lidelser, pneumoni) og cerebrospinalvæske-analyse.

40
Q

Hvad er APGAR scoren, hvilke kategorier er der og hvor mange point kan fås i hver kategori?

Hvad betyder de forskellige scores?

A

Til at vurdere peripartum asphyxia

Point fra 0-2. A=Apeerance, P=Pulse, G=Grimace, A=Activity(muskeltonus), R=respiration

Total score:

0-3: marked depression

4-6: Moderat depression

7-8: Mild asphyxial skade

9-10: Normal

41
Q

Hvad er Perinatal asphyxia syndrome - PAS?

Hvad giver en bedre prognose?

Hvad giver en dårligere prognose?

A

Prognosen for PAS er 70-80%, men jo flere penge man vil smide efter hesten, jo bedre er prognosen. Tidlig opdagelse og behandling er nøglen til god prognose. Prognosen er dog ikke så god hvis PAS bliver kompliceret af sepsis, præmaturitet, nekrotiserende enterokolitis eller nyresvigt. Dårlige prognostiske indikatorer er at de ikke kan rejse sig, at de har andre sygdomme (sepsis, præmaturitet), brug af vasopressorer, total calcium eller lav alkalisk phosphat.

42
Q

Hvad er terapien ved Perinatal asphyxia syndrome - PAS?

A

Terapien består af understøttende behandling under rekonvalescens perioden. Her skal man få CO2 ned, hvilket man kan gøre ved mekanisk at ventilere så man får højere respirationsfrekvens end normalt.

Hvis man holder dem tæt som ved at binde reb om brystkasse osv, kan det få føllene til at ligge helt stille.De ligger sådan i 20 minutter. Til tider vil de bare rejse sig normalt bagefter når man tager rebet af. Man skal selvfølgelig ikke gøre dette hvis de har ribbensfrakturer.

43
Q

Hvad gælder for kritisk syge føl?

A

Der er forskellige sygdomme, som det er muligt, at føllet kan fejle, men der er ligheder mellem de forskellige tilstande. De kan være alt fra meget milde til livstruende. Diagnostisk er man ret begrænset og der kan være kombinationer, og mange kan ultimativ resultere i PAS. Behandling er hovedsageligt understøttende. Status kan ændre sig hurtigt, så det er vigtigt at tjekke op på dyret hurtigt.

44
Q

Hvilke neurologiske sygdomme kan neonatale og føl lide af?

A

PAS, meningitis, septikæmi, metaboliske sygdomme (hypoNa, hypoglykæmi, kernikterus og hepatoencephalopathy), misdannelser, hjerne trauma og vaskulære skader.

Krampeanfald

45
Q

Beskriv krampeanfald hos føl og neonatale(typer, beskrivelser af typer, konsekvenser, terapi, måde at identificere årsagen)

A

kan være generaliseret eller partielle. De generaliseret er ufrivillig muskelaktivitet, ophistotonus, padler og strækkramper. Partielle er abnorme respirationsmuster, smasken eller bevægelse af læberne, hurtige øjenbevægelser, små benbevægelser og tremor. REM og benbevægelser kan også forekomme i normal søvn. Hvis det er søvn kan føllet vækkes. Hvis det er krampe kan føllet ikke vækkes. Krampeanfaldet skal hurtigst muligt stoppes fordi det forbruger ilt og energi, som man kan bruge på andet. Det kan også skade hjernen yderligere. Krampeanfald kan stoppes med diazepam, midazolam og phenobarbital. Man skal også identificere årsagen og behandle denne. Det kan gøres ved blodundersøgelse, CSF undersøgelse og billeddiagnostik.

46
Q

Hvilke GI sygdomme ses hos neonatale og føl?

A

Bakteriel diarre, virusdiarre, parasitær diarre, Ernæringsdiarre, GI-sgydom, PAS(NEC i de værste tilfælde), iatrogen, foal heat diarre, opsilet bug/kolik, mekonium forstoppelse

47
Q

Hvilke agens hos hvilke aldersgrupper kan give bakteriel diarre hos neonatale og føl?

A

Septikæmi (alle aldre), Clostridium difficile (alle aldre), Clostridium perfringens (alle aldre), Salmonella (alle aldre), Rhodococcus equi (3 uger – 6 måneder og tit I kombination med luftvejslidelse) og Lawsonia intracellularis (2-8 måneder, proliferativ enteropathy, kronisk)

48
Q

Hvilke virus kan give neonatale og føl diarre og hvorfor? Hvordan testes?

A

Rotavirus ødelægger epithel i jejunum og giver osmotisk diarre fordi de ikke kan fordøje laktose. Man kan teste ved rotatest.

49
Q

Hvilke parasitter kan give diarre og i på hvilket tidspunkt af det neonatale dyr/føllets liv?

A

Dette kan skyldes Strongyloides westeri (1 uge til 5 måneder) eller Cryptosporidium (kun et problem hos føl ved immunsuppresion).

50
Q

Hvad kan årsagen til ernæringsbetinget diarre være?

A

Dette kan være overdosis af mælk, lactase deficit (sekundær til primær GI-sygdom, tit rota eller clostridien infektion, men meget sjældent primær) og sand.

51
Q

Hvad kan årsagen til iatrogen diarre være? I hvilke aldersgrupper?

A

dette kan være antibiotika assisteret diarre (alle aldre) og NSAIDS assisteret højre dorsal colitis (alle aldre).

52
Q

Hvad er fiak heat diarre? Hvor længe varer det?

A

Varer 5-14 dage. De er ikke syge! Denne diarre er selvbegrænsende og ikke østrus-associeret. Det er det øjeblik hvor de begynder at spise hoppens gødning, hvorefter de begynder at etablere egen mikroflora i tarmen. Det giver lidt blodig diarre i kort tid.

53
Q

Hvordan stilles diagnosen diarre?

Hvordan behandles det?

A

Diagnosen diarre stilles ved gødningsprøve, hvorpå der bliver lavet bakteriologi, virologi og parasitologi. Man kan også lave skanning af abdomen. Man skal overveje om diarre er en komplikation eller en primær sygdom.

Behandling af diarre er ved bedre hygiejne og muligvis ormebehandling. Hvis føllet er systemisk syg, skal de have understøttende behandling, antibiotika og væske.

54
Q

Nævn årsager til opspilet bug/kolik. Hvordan kan det undersøges?

A

Dette kan skyldes mekonium forstoppelse, blæreruptur, enteritis, mavesår (kun kolik), PAS / prematur, volvulus, intussusception, strangulations-hernie. medfødte sygdomme, peritonitis, hæmoperitoneum, og parascaris equorum: tyndtarmsileus. Man kan lave undersøgelse af bugen ved ultralyd eller røntgen

55
Q

Hvilken undersøgelse laves ved mistanke om mekonium forstoppelse og hvad er diff. diagnosen? Hvad er behandlingen?

A

Ved mistanke laves en digital undersøgelse. Differentialdiagnosen er atresia. Behandling er enema - handelsenema, sæbe enema (400-800mL), acetyl cystein enema (resistent forstoppelse).

56
Q

Hvilke sygdomme ses i luftvejene hos neonatale og føl?

A

Øvre luftveje – kongenitale misdannelser

Pneumoni

Af andre problemer i luftvejene kan der ses pulmonal hypertension, ribbensfraktur, idiopatisk transient tachypnoe og hyperthermi samt ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), PAS, præmaturitet og sepsis.

57
Q

Nævn forskellige kongenitale misdannelser i de øvre luftveje). Hvad kan man gøre ved det?

A

dette kan være ganespalte, choanen atresi (hvis dette er i begge sider, dør dyret) og luftposetympani (der kan komme luft ind, men ikke luft ud. Især arabere, men også varmblodsheste. Det kan opereres. Det er arveligt).

58
Q

Nævn årsager til pneumoni(både hos yngre og ældre føl)

A

der er mekonium-aspirations-pneumoni, mælke-aspirations-pneumoni, septikæmisk pneumoni, virus pneumoni (EHV og influenza). Ældre føl får Strep. equi subsp. zooepidemicus og Rhodococcus equi.

59
Q

Hvordan stilles diagnosen luftvejslidelse og hvad er behandlingen?

A

Diagnosen luftvejslidelser laves ud fra anamnese, klinik, ultralyd, røntgen, tracheal aspirat (bakteriologi og cytologi), endoskopi, blodundersøgelse og arterial blod.

Behandling er antibiotika hvis det et infektiøst og ellers understøttende (ilt, NSAIDS, bronchodilator, stimulation, ventilation og inhalationsterapi).

60
Q

Hvilke ortopædiske sygdomme ses hos neonatale og føl?

A

Dette kan være stillingsanomali og flexural deformiteter.

Hævede led: Septisk arthritis (SEPTISK indtil det modsatte er bevist!), immun-mediiert (poly) arthritis, trauma, septisk osteomyelitis, inkomplet ossifikation, immature sener og epiphysitis.

61
Q

Hvilke umbilikale sygdomme ses hos neonatale og føl? Hvad er symptomerne og hvordan stilles diagnosen?

Beskriv desuden terapien

A

Dette er infektioner. Det kan involvere en eller flere strukturer af navlen og er en hyppig indgangsport for bakterier og forårsager septikæmi. Af symptomer ses hævelse, smerte, pus. Det kan være inficeret på trods af manglende ydre tegn.

Diagnosen stilles ved klinik og ultralyd.

Terapi er antibiotika, lokal desinfektion og operation.

Konservativ terapi først med følgende sygdomme: Urachus leakage, inguinal, umbilikal og skrotal hernie (hvis ikke associeret med kolik), kryptochid, præputial ødem – straining og umbilikal blødning efter fødsel.

62
Q

Urinblæreruptur: HVad ses klinisk, hvordan stilles diagnosen og hvad er terapien?

A

Klinik: Ingen eller lidt urin afgang, straining, tiltagende bugomfang og nedstemt.

Diagnose: blod analyse (creatinin , hypoNa, hypoCl, hyperK), abdominal ultralyd og abdominocentese.

Terapi er stabilisering og operation.