Kastration og kryptokisme hos hingst

Question 1

Hvad er kastration og hvad kaldes den kasterede udgave af de forskellige store husdyrarter?

Hvad hedder “fjerne testiklerne” på hhv. latin og græsk?

Answer 1

Castus: latin, kysk, ren, uplettet.

Castrare: latin, fjerne testiklerne.

Orchidectomi: græsk, fjerne testiklerne.

Kastration er enhver procedure, hvor man berøver individet forplantningsevnen. En kastreret hest kaldes en vallak, en kastreret tyr kaldes en stud, en kastreret ged kaldes en bede og en kastreret gris kaldes en galt.

Question 2

Ved kastration af stående hingst: Er det normal procedure at såret ikke sys?

Answer 2

Ja, det er normalt for det kan man ikke rent teknisk.

Question 3

Kastration af stående hingst:

Skal heste med stor lyskeåbning sys?

Answer 3

Ved syning efter kastration er det ikke selve hudsnittet, der syes, men skedehinden, der fasthæftes til sædstreng og blodkar.

Question 4

Hingst blev kastreret stående og senere samme dag kom tarm-udfald.

Kunne en bestemt type behandling af hesten efter kastration kunne have forhindret tarmfremfald og i bekræftende fald, hvilken behandling?

Answer 4

Nej. Dyrlægen kunne ikke have gjort noget for det.

Question 5

Nævn årsager til kastration hos alle arter

Answer 5

Opførsel, medgørelighed, avlsmæssig foranstaltning.

Question 6

Nævn årsager til kastration af heste

Answer 6

Lidelser i relation til kønsorganerne, f.eks. infektioner, tumorer og lyskebrok.

Question 7

Nævn årsager til kastration af drøvtyggere

Answer 7

Samgræsning med hundyr, brunstdetektion (teasere).

Question 8

Nævn årsager til kastration af svin

Answer 8

Undgå ornelugt.

Question 9

Hvilke strukturer er ringene omkring på billedet?

Answer 9

Den blå ring er om canalis inguinalis (lyskekanalens åbning), den sorte ring er er om funiculus spermaticus, som er omgivet af tunica vaginalis parietalis. Den røde ring er om testis og scrotum og den grønne ring er om en del af penis.

Question 10

Beskriv descensus

Hvornår er en hest kryptokid?

Answer 10

nedfald af testiklerne. Testiklerne ligger normalt i lyskekanalen ved fødslen, men der går ikke længe før den trækkes ned i scrotum af gubernaculum. Efter 1,5-års-alderen kan man ikke regne med at der vil ske descensus mere, så hvis ikke testiklerne er nede der, er hesten kryptokid.

Question 11

Hvad skal man overveje ift. kastration og hvilke hensyn tages i den forbindelse?

Answer 11

Alder - man vil helst ikke kastrere heste på under 6 måneder da føls lyskekanal er relativ stor ift. tarmenes størrelse, så der er større risiko for tarmudfald.

Årstid - man kastrerer hele året rundt nu, men hvis man skal kastrere en stor flok ungheste, vil man nok foretrække ikke at gøre det når der er mange fluer da disse giver en infektionsrisiko.

Procedure - stående/liggende, praksisforhold/hospital, operationsprocedure i form af heling per primam eller per sekundam og dækket/dækket, blottet/dækket, blottet/blottet. Man skal også overveje medicinering.

Question 12

Hvad betyder det at testikel og/eller sædstreng er dækket/blottet?

Hvad anvendes ved hvilken type kastrationer?

Answer 12

Om testiklen og sædstrengen er blottet eller dækket betyder om tunica vaginalis er udenover eller fjernet. Blottet testikel bruges oftest ved stående kastration da testiklen kan trækkes lidt mere ud. Ved den liggende kastration bruger man oftest dækket/dækket. Blottet/blottet bruges ikke i Danmark da tunica vaginalis så bare vil ligge inde i dyret og øger risikoen for væskeansamling i scrotum.

Question 13

Hvad er den danske tradition for kastration af hest og hvad er fordelene?

Answer 13

Dyrlægen kommer ud til hesten i deres bokse og kastrerer dem der.

Lettere for ejer

Hurtigere

Undgår anæstesi-risiko (når man gør det til dagligt under optimale forhold, er risikoen ikke super stor)

Billigt for ejeren

Question 14

Hvad er den danske tradition for kastration af hest og hvad er ulemperne?

Answer 14

Dyrlægen kommer ud til hesten i deres bokse og kastrerer dem der

Farligt for dyrlæge og hesten (kan ikke lave forfinet kirurgi - meget vævsknusning og nekrose og derved forøget infektionsrisiko).

Større risiko for sædstrengsadhærence (kan ikke hive testikel så meget frem) og -infektion

Langt fra hjælp hvis der er problemer

Question 15

Hvad er forudsætningerne for stående kastration?

Answer 15

Kræver yngre hingste som er under 3 år. Når sædstrengen bliver for bred, kan man ikke undgå at skulle lave ligatur, hvilket man ikke kan ved stående kastration. Lyskekanalen er større ift. tarmene når de er helt små, så der er større sandsynlighed for tarmudfald. Fuldstændig descensus da man ikke kan kastrere en kryptokid sådan. Der må ikke være patologi (f.eks.brok eller tumor) eller anamnese om patologi. Man skal også helst bruge en erfaren medhjælper til at holde hesten og evt. hjælpe med sedation. Hestene skal også have et godt temperament.

Question 16

Der skal laves en klinisk undersøgelse inden kastration. Hvad skal denne indeholde?

Answer 16

anamnese om almenbefindende såsom luftvejssymptomer og andre kliniske symptomer. Man skal også kende vaccinationsstatus (tetanus) og eventuelle abnormiteter i kønsorganerne såsom hævelser (hernier, infektioner, neoplasier). Temperament og alder skal også kendes.

Den almene kliniske undersøgelse inkluderer foderstand, respirationssystem, cardiovaskulært system og rektaltemperatur.

Man skal lave inspektion og palpation af kønsorganer - scrotum, testes: størrelse, tekstur, position, sædstreng, lyskekanal og evt. rektaleksploration og ultralydsskanning. Man kan også tage blodprøver.

Question 17

Hvad skal ejeren informeres om inden kastration?

Answer 17

operationsforløb, mulige komplikationer (anæstesi- og operationsrisici, postoperative komplikationer) og postoperativ behandling.

Question 18

Beskriv procuden for kastration - Sands teknik

Nævn nogle fordele/ulemper ved denne teknik

Answer 18

Overordnet skal hesten først sederes og evt. kastes (=fuld anæstesi). Man kan bruge brems eller udbinding (ved fuld anæstesi). Der skal rengøres og afsprittes i operationsområdet. Der skal så lægges lokalanalgesi i sædstreng, subkutant på skrotum og intratestikulært. Hvis den er under fuld anæstesi kan man nøjes med intratestikulært.

blotttet testikel og dækket sædstreng: Bruger både sands tang (eneste emaskulator, som kun knuser og ikke klipper) og Haumanns emaskulator. Såret efterlades til heling per sekundam. Det er mere sikkert at bruge både sands tang og Haumanns emaskulator til kastration ift. hæmostase da man kan sikre sig at vævet er ordentligt knust inden testiklen fjernes. Til gengæld efterlader det mere nekrotisk væv og derved øget infektionsrisiko.

Question 19

Beskriv den postoperative behandling ved kastration

Answer 19

Dyrlægen bliver, til hesten er oppe at stå ved liggende kastrationer. Skal have boksro i 24 timer postoperativt, herefter motion. Hvis stående kastration, skal hesten have meget motion da det sænker væskedannelsen. Hvis der er sting skal den holdes mere i ro. Man giver ofte NSAID og nogle giver antibiotika. Man giver tetanusprofylakse - enten revaccination og/eller antiserum. TIl sidst beder man ejeren observere hesten en del gange over de næste 24 timer mhp. postoperative komplikationer.

Question 20

Der findes mange hospitalsbaserede procuderer. Hvad er fordelene herved?

Answer 20

Der er 10 gange større sandsynlighed for scrotal sepsis hvis man laver stående kastration end hvis man laver liggende kastration.

Fordele ved de hospitalsbaserede procedurer er bedre omgivelser, det tillader optimal positionering af hesten, overholdelse af kirurgiske principper og optimal sårhelingsstrategi.

Question 21

Hvad er kryptorkisme og hvilke typer findes der?

Answer 21

Kryptokisme er manglende/mangelfuld descensus. Det kan være uni- (klaphingst) eller bilateral (urhingst). Størstedelen er unilaterale, kun omkring 10 % er bilaterale. Testiklen kan så være placeret i inguinal-kanalen (ca. 75%) eller i abdomen. Hvis den er i abdomen, er den enten fuldstændig eller ufuldstændig. Fuldstændig betyder at testiklen 100% ligger i abdomen. Ufuldstændig (=abdomino-inguinal) betyder at bitestiklen er i inguinalkanalen og resten i abdomen.

Question 22

Hvis man ser at scrotum er asymmetrisk, kan der også være andre forklaringer end kryptokisme.
Hvilke?

Answer 22

Kan helt mangle en testikel (ektopi), men dette er meget sjældent, så hvis man ikke kan se den, kan man lave hormonmåling for at finde ud af om der stadig er testikelvæv i hesten. Man kan også have fået lavet en unilateral kastration.

Question 23

Nævn årsager til kryptorkisme

Answer 23

genetiske årsager: hingste med kryptokisme bør altid kastreres. Det ses især hos islandske heste da man engang avlede for kryptokisme.

Der kan også være hormonelle årsager, som giver for stor testikel til at den kan passere inguinalkanalen.

Mekaniske årsager som f.eks. varme, som kan disponere for udviklingen af tumorer, som kan gøre testiklen for stor til passage af inguinalkanalen.

Question 24

Beskriv de kliniske symptomer/diagnostik ved kryptorkisme

Answer 24

Først skal man have en anamnese. Man skal kunne fornemme at scrotum er asymmetrisk. Man kan så give acepromazin inden palpation for at få afslappet kønsorganer, så man kan føle bedre. ;an skal lave palpation af lyskekanalens ydre åbning i form af størrelse og tilstedeværelse af testikel. Man kan også lave en rektalundersøgelse, men her er det svært at kende forskel på en testikel og fæces. Laparoskopi og ultralydsskanning er også mulige. Ved ultralyd ser testikler og lymfeknuder dog ret ens ud.

Question 25

Nævn de forskellige operationsteknikker ved kryptorkisme

Answer 25

Inguinal approac Parainguinal Suprapubisk, paramedian Flankesnit Laparoskopisk

Question 26

Hvornår anvendes inguinal approach ved kryptorkisme Hvornår anvendes parainguinal?

Answer 26

Inguinal approach: Dette kan være non-invasivt ved inguinalt og abdomino-inguinalt kryptokide eller invasivt ved abdominalt kryptokide. Parainguinal: Abdominalt kryptokide

Question 27

Ved kryptorkisme: Hvornår anvendes operationsteknikken Suprapubisk, paramedian? Hvornår anvendes Flankesnit, Laparoskopisk

Answer 27

Suprapubisk, paramedian: incision parallelt med midtlinjen. Abdominalt kryptokide. Flankesnit: Abdominalt kryptokide. Laparoskopisk: Abdominalt kryptokide.

Question 28

Hvornår kan der ses inkomplet kastration?

Answer 28

Epididymis kan ved ufuldstændig abdominal kryptorkisme ligge i proc. vaginalis i inguinalkanalen hvor lig. proprium kan være eksessivt langt. Her kan epididymis misfortolkes som hypoplastisk testikel og kun denne fjernes og derved laves en inkomplet kastration. Dyrene vil stadig have hingstesymptomer.

Question 29

Hvad er den postoperative behandling ved operation af kryptorkisme?

Answer 29

Ved non-invasiv, inguinal metode er behandlingen som for kastration. Ved laparotomi/invasive procedurer ses gerne boksro i 4 uger, normalt brug efter 10 – 12 uger.

Question 30

Hvad er de postoperative komplikationer ved operation for kryptorkisme

Answer 30

Peritonitis Sårinfektion Prolaps/brok (invasiv, inguinal metode)

Question 31

Ej renskåren hest Ifølge jura er det en væsentlig og skjult fejl i en handelssag. Hvad gøres for at afgøre dette?

Answer 31

Der skal laves en undersøgelse for at bekræfte, at den ikke er renskåren. Indeholder undersøgelse af temperament og adfærd, kastrationsar, palpation, rektaleksploration og ultralydsskanning (sekundære kønskirtler og testikel), hormonmåling og eksplorativ laparotomi.

Question 32

Ved ej renskåren hest, hvilke hormonmålinger anvendes da?

Answer 32

Testosteronniveau i serum før og efter hCG: hingstre under 3 år, 95% akkurart, flere blodprøver. Østronsulfat: Hingste over 3 år, 96 % akkurat. Anti-Müllerian hormon: Sertoli celle-deriveret, hingste over 18 måneder, konc. i ej renskåren hest \> hingst \>\> vallak.

Question 33

Nævn komplikationer til kastration

Answer 33

Anæstesirisiko Hæmorrhagi Prolaps af tarm eller oment Vedvarende hingsteadfærd Penisproblemer Ødem og inflammation Iatrogene problemer strengdannelser Hæmatomdannelser

Question 34

Komplikationer til kastration: Beskriv hæmorrhagi Hvad giver anledning til bekymring? Hvilken behandling kan anvendes?

Answer 34

Hæmorrhagi frygter man rigtig meget specielt ved stående kastrationer, hvor man ikke kan ligge ligatur. Æsler har større forblødningsrisiko end heste, så de skal altid lægges ned. Ved hæmatomer sfa. lokalanalgesi, skal man forvente bloddryp i flere minutter, men ved arteriel blødning fortsætter blødningen i over 15 minutter og blodet er lyserødt. Det sidstnævnte skal give anledning til bekymring. Af behandling kan Sands tang påsættes igen, give hesten boksro, give kompression af sædstrengsstumpen med korntang, ligering, udtamponering af scrotum og kirurgisk hæmostase.

Question 35

Komplikationer til kastration - Prolaps af tarm eller oment. Hvad er prognosen og årsagen og hvike racer er mest udsat?

Answer 35

Ved prolaps skal der skelnes mellem om det er omentet eller tarmen, som hænger ud. Ved omentet er der god prognose og ved tarmen er der reserveret-slet prognose. En årsag til prolaps kan være brede lyskekanaler, som specielt ses ved ældre hingste med brede sædstrenge og i visse racer/typer (amerikanske travere, heste af tunge koldblodsracer (trækheste), andalusere, Tennessee walking horse og amerikanske saddlebreds).

Question 36

Komplikationer til kastration. Hvad er behandlinge af omentprolaps?

Answer 36

Prolaps opstår ofte få timer efter indgrebet, så det er altid akut. Det trækkes lidt frem og afklippes med emaskulator. Man kan tjekke lyskekanalerne ved rektalundersøgelse for at se om der stadig hænger oment ned i inguinalkanalen. Efterbehandling inkluderer boksro i 48 timer, kortvarig suturering af scrotum, antibiotika og laxantia (så hesten ikke bruger bugvæggen for meget når den skal af med fæces).

Question 37

Komplikationer til kastration: Hvad er behandlingen ved prolaps af tarmen?

Answer 37

Prolaps opstår ofte få timer efter indgrebet, så det er altid akut. hospitalskrævende, men de prolaberede tarmafsnit skal beskyttes under transporten, hvilket kan være besværligt. Behandlingen krævr fuld anæstesi hvor man fjerner den beskadiget tarm eller tarm, som er for beskidt til at komme ind i abdomen igen.

Question 38

Komplikationer til kastration: Hvor ofte ses vedvarende hingsteadfærd og hvad gøres?

Answer 38

forekommer hos 20-30% af alle vallakker. Årsager kan være mentale (muligvis en del af normal social interaktion) eller inkomplet kryptokid kastration. Der er ingen behandling til den første årsag ud over adfærdsmodifikation og til den anden er korrekt kastration.

Question 39

Komplikationer til kastration: Hvilke penisproblemer kan ses?

Answer 39

Paraphimosis = penis kan ikke trække ind i præputiet grundet nerveskade under kastration. Priapisme = persisterende erektion. Dette er ødem og inflammation i skrotalområdet. Beskadiget penis kan være hvis der tages fejl af penis og sædstrengen og klippe den forkerte over.

Question 40

Komplikationer til kastration: Hvilke typer af ødem og inflammation findes der og hvad er behandlingen for de forskellige typer?

Answer 40

aseptisk eller septisk (lokal (sædstrengsfistel) eller peritonitis) Hvis dette er aseptisk ødem grundet kirurgisk traume, skal hesten have masser af motion og såret skal åbnes med sterile handsker for at væsken kan komme ud. Den septiske lokale inflammation er enten flegmone (inflammation i alle væv) eller funikulitis (inflammation i sædstrengsstumpen). Ligaturer og usterile forhold øger risikoen for sidstnævnte. Man kan ikke skelne denne fra den aseptiske form. Behandlingen af den lokale septiske inflammation er antibiotika og NSAID. Dette kan være tilstrækkeligt til behandling af flegmone, men kan ikke stå alene hvor der er udviklet sædstrengsfistel. Man kan også lave kirurgisk ekstirpation af sædstrengsstumpen.

Question 41

Komplikationer til kastration: Der kommer altid en lille grad af mild aspetisk peritonitis. Hvorfor?

Answer 41

Man arbejder med tunica vaginalis, som er en del af peritoneum.

Question 42

Komplikationer til kastration: Hvordan kan septisk peritonitis opstå, hvad er symptomerne og hvad er behandlingen?

Answer 42

Septisk peritonitis kan opstå sfa. ascenderende infektion, men dette er sjældent. De kliniske symptomer på dette er kolik, feber, diarre, nedstemthed og vægttab. Behandling af peritonitis er ofte hospitalskrævende, hvor dyret skal have antibiotika, NSAID og diverse støtteterapi.

Question 43

Komplikationer til kastration: Nævn iatrogene problemer og hvad der gøres ved det

Answer 43

Dette er tetanus. Man giver profylakse. Til heste, som er vaccineret inden for de sidste 12 måneder får ikke noget. De andre får en booster vaccine. Hvis hesten er uvaccineret eller med ukendt status gives vaccine eller tetanus antiserum.

Question 44

Komplikatoner til kastration: Hvorfor opstår hæmatomdannelse og hvad gøres vd det?

Answer 44

Meget sjældent i de tilfælde, hvor sårene efterlades til heling per secundam. Det er små hudkar eller SC vener, der bløder ud i scrotum og det bør drænes, da der ellers kan udvikles permanent, fibrotisk hævelse. Man skal tjekke for aktiv blødning ved ultralyd, før scrotum incideres.

Question 45

Hvad ses ved sædstrengsfibrose, og hvad er behandlingen?

Answer 45

Her har hesten nedsat bagbensaktion og ømmer sig ved palpation. Det er et “modefænomen”, som kan bekræftes ved lokalanalgesi. Behandlingen er, at der skæres ind over lyskekanalen, sædstrengen lokaliseres og der kastreres på frisk sædstreng.

Question 46

Hvornår skal der ligeres ved kastration?

Answer 46

Der anlægges dobbelt gennemstukken ligatur forud for anlæggelse af Sands tang ved f.eks (anamnese om) lyskebrok, vid lyskekanal, neoplasi eller excessiv hæmorrhagi, ældre hingste (\>3 år).