Brok hos hest, kvæg og svin

Question 1

Ved inspektion kan det afgøres at en patient har brok. Sandt eller falskt?

Answer 1

Falskt.

Når først man præsenteres for en patient med brok, ligner det bare en hævelse. Først efter klinisk undersøgelse kan vi sige noget om, hvorvidt den har brok.

Question 2

Hvad er definitionen af brok?

Hvad er forskellen på brok og prolaps?

Answer 2

Definitionen af brok er en lejeforandring, hvor dele af bughuleorganerne trænger gennem en naturlig eller erhvervet åbning i den muskuløse bugvæg, men forbliver dækket af hud. Det kan også være en lejeforandring, hvor et organ trænger fra et hulrum til et nabo-hulrum.

Prolaps kan godt minde meget om. Forskellen er dog, at ved et prolaps er organerne ikke dækket af et hudlag.

Question 3

Hvad er a-g på illustrationen?

Answer 3

a) Bugvæg
b) Den orale, dilaterede tarm
c) Den aborale, kontraherede tarm
d) Peritoneum (fortsætter som broksæk)
e) Hud (det der ses udefra kaldes broksvulsten)
f) Contentum
g) Brokring, omkranser brokport

Question 4

Nævn de forskellige placeringer og conentum ved brok

Answer 4

Placeringer:

H. umbilikalis (navlebrok)

H. inguinalis og skrotalis (lyske- og pungbrok)

H. perinealis (mellemkødsbrok - ikke hos store husdyr, men hunde)

H. ventralis (bugbrok - typisk ved traume)

H. diaphragmatika (mellemgulvsbrok)

Contentum.

H. omentalis (= epiplocele - indholdet er oment)

H. intestinalis (= enterocele - indholdet er tarme)

Question 5

Hvordan opstår brok?

Answer 5

Brok kan være medfødt eller erhvervet ved manuel overrivning eller andet traume af navlestedet, navleinfektion eller efter traume eller operation.

Question 6

Hvordan er forekomsten af brok hos hest?

Er det medfødt eller erhvervet?

Answer 6

navlebrok er oftest medfødt (0,5-2% af alle føl). Det er dog oftest ret små og ukompliceret. Visse racer (samme som er prædisponeret for prolaps) har prædisponering for lyskebrok og pungbrok.

Question 7

Hvordan er forekomsten af brok hos kvæg?

Er det medfødt eller erhvervet?

Answer 7

Her er navlebrok oftest erhvervet, men det er dog arveligt hos SDM. Navlebrok er oftest ret små og lyskebrok forekommer kun meget sjældent.

Question 8

Hvordan er forekomsten af brok hos svin?

Er det medfødt eller erhvervet?

Answer 8

Navle- og lyskebrok forekommer hyppigt og de kan antage meget voldsom størrelse og kompliceres af contentums adhærancer til hulen. Det er arveligt og forårsaget af navlebetændelse. Lyskebrok kan opstå efter kastration.

Question 9

Hvad er inkarceration og hvad medfører det?

Answer 9

kredsløbskompromittering af contentum. Det er fremspring af tarmslynger og afsnøring af venøs drænage. Dette giver stase og ødem førende til yderligere hævelse og strangulering. Der ses hypoksi, nekrose, peritonitis, endotoksæmi, ileus, kolik og shock.

Question 10

Hvad indeholder den kliniske undersøgelse ved brok?

Answer 10

TPR - Shockparametre mv. hvis patienten er kompromitteret

Inspektion - størrelse, form, placering, læsioner/andre hudforandringer på broksækken (peritoneum. Broksvulsten er huden).

Palpation: Inflammationstegn (varme, rødme, smerte), konsistens (blød/fast), indolent (smerte), kompressibelt, reponibelt (pres brok ind hvor det kom fra) eller irreponibelt, hvad der er af indhold (er det overhovedet et hernie?) og brokportens størrelse og form.

Question 11

Hvilke typer brok findes der og hvornår skal der opereres?

Answer 11

Ukompliceret, adhærencer, incarceret

Ved ukompliceret eller adhærancer kan det fikses med elektive operationer. Ved incarcereret skal der en hasteoperation til.

Question 12

Tegn et skema over almenbefindende, varme, ømhed, responibiltet, kompressibelt og konsistens ved de tre typer af brok

Question 13

Hvad kan en diff. diagnose til brok være?

Hvilke undersøgelser laver man ?

Answer 13

En diff. diangose til brok kan være en absces. Man skal lave en klinisk undersøgelse for at skelne. Man kan lave en rektalundersøgelse hvis man mistænker lyskebrok da man så kan mærke på inguinalkanalen for at mærke om der hænger noget ud. Man kan lave auskultation for at lytte efter tarmlyde. Man kan lave et prøvepunktur med en 14G nål for at se om der kommer pus ud. Man kan også lave et finnålsaspirat hvis man mistænker, at det er en tumor, men huddækkede tumorer er meget sjældne hos store husdyr. Til sidst kan man lave en skanning.

Question 14

Hvad er definitionen af navlebrok?

Answer 14

Definitionen er at brokporten dannes af navleåbningen.

Der er artsvariationer for umbilikale hernier; hos hest sidder navleåbningen ret langt caudalt ift. hos andre dyrearter.

Question 15

Beskriv behandlingen af navlebrok

Answer 15

Den kan være afventende, hvor man ikke giver en behandling. Dette er den hyppigste hos svin.

Der er konservativ, som er brokbind eller daglig reponering indtil de er 6-12 måneder gamle. Bugomfanget øges mere end krøsets længde, hvilket gør at tarmene automatisk løftes op fra bugvæggen, så brokket kan aflukke sig spontant hvis de har brokbind på.

Den sidste mulighed er kirurgisk. Det er elektivt ved ukompliceret brok og akut ved inkarcereret brok.

Question 16

Beskriv operationsproceduren ved navlebrok

Answer 16

Man laver en ellipseformet hudincision og blotlægger broksæk og -ring (stump dissektion). Man laver inversion af broksæk og syer med guttman eller u-sutur og rutinemæssig lukning af subcutis og hud. Man laver stent, som er en gazerulle, som hjælper med at aflaste suturen.

Question 17

Hos hvilke dyr kan navlebrok forebygges og hvordan?

Answer 17

Det er medfødt hos hest, så her kan det ikke forebygges, men det kan det ved kvæg og svin. Dette sker ved god hygiejne i fole-/kælveboks og faresti, forebyggelse og behandling af navlebetændelse (tilplastring af navlestedet, jodtouchering af navlen ved fødslen eller behandling med antibiotika indenfor de første levedøgn).

Question 18

Hvad er definitionen af lyse- og pungbrok?

Answer 18

Lyskekanalens indre åbning udgør brokporten og broksækken udgøres af skedehinden. Der er en intra- og ekstravaginal form. I den intravaginale form ligger contentum i lyskekanalen (og evt. skrotum) sammen med sædleder, kar og testikler.

I den ekstravaginale form ligger contentum subkutant og brokporten er en revne i peritoneum. Den sidstnævnte form ses hyppigt hos svin efter kastration.

Question 19

Er lyske og pungbrok medfødt eller erhvervet hos hest og hvad gør man ved det?

Hvad er symptomerne?

Answer 19

Det er medfødt eller erhvervet.

Hos føl laver man kun operation hvis ikke der er bedring ved 6-12 måneders alder, ved voldsom omfangsforøgelse, indtræden af komplikationer (incarceration) eller hvis ejeren er utryg. Man vil helst ikke operere da man så er tvunget til at kastrere samtidig og det ønsker man ikke i så ung en alder.

Hos voksne heste er det oftest erhvervet og ofte kompliceret/inkarcereret.

Husk altid at undersøge lyskekanalen hos hingste og vallakker med kolik. Symptomer på inkarceration er kolik, shock, tilstedeværelse af tarme i lyskekanal eller skrotum, skrotum kan være øm og varm. Der kan laves rektalundersøgelse og skanning.

Question 20

Hvordan er prognosen for inkarcereret lyskebrok?

Answer 20

Der er reserveret prognose, som kræver øjeblikkelig kirurgisk indgreb, hvilket ofte involverer at testiklen i den afficerede side må fjernes. Dyret kan fint avle videre hvis de bare har én testikel.

Question 21

Hvad er forekomsten af lyse og pungbrok hos kvæg?

Hvordan kan det behandles?

Answer 21

Her er det oftest erhvervet og næsten altid hos store avlstyre. Operationsmetoder er beskrevet. Man kan suturere lystekanalens ydre åbning, men det er den inderste åbning, der er problemet. De er erhvervet fordi lyskekanalen bliver større med tiden.

Behandling: det er et problem med bedøvelse til så store dyr.

Question 22

Hvad er forekomsten af lyske og pungbrok hos svin? Hvorfor?

Hvad gøres ved det?

Answer 22

Dette er den hyppigst forekommende da det er en sequela ved kastration. De er ofte ukompliceret (bortset fra den voldsomme omfangs-forøgelse af skrotum). Ekstravaginale brok forekommer. Der er ingen behandling, så man udføre euthanasi.

Question 23

Nævn andre former for brok

Answer 23

Bugbrok - hernia ventralis
Incisionelle hernier:
Nyre-miltbåndshernie
Foramen epiloicum hernie
Diaphragmaherni

Question 24

Beskriv bugbrok(opståen, hvornår opereres)

Answer 24

Bugbrok - hernia ventralis

Dette er opstået efter traumer såsom strangulering eller trafikuheld. De opereres efter ca. 6 måneder da der skal dannes en god fibrøsring omkring åbningen inden man kan suturere. Det er dog ofte vanskeligt at få god heling.

Question 25

Hvornår opstår incisionelle hernier og hvordan behandles det?

Answer 25

Dette er efter operationer f.eks. laparotomi grundet infektion eller suturreakion. Man kan lave endnu en operation når al aktivitet er ophørt i såret, men det er ofte vanskeligt at få god heling.

Question 26

Hvad sker ved Nyre-miltbåndshernie og hvordan behandles det?

Answer 26

Colon fanges i dette bånd, hvilket giver mild til moderat kolik. Behandlingen kan være medicinsk (faste, longering, phenylephrin), rulning eller kirurgisk (laparotomi, ablation af nyremiltbåndsrummet).

Question 27

Beskriv Foramen epiloicum hernie
Hvordan behandles det?

Answer 27

Denne foramen afgrænses af leveren, pancreas, V. cava og V. hepatika. Det er oftest ileum, som fanges i denne og der ses moderat til kraftige koliksymptomer. Det er en kirurgisk tilstand.

Question 28

Hvad ses ved Diaphragmahernie og hvordan behandles det?

Answer 28

Denne type er generelt sjælden. Den kan både være medfødt eller erhvervet ruptur. Det er oftest hos føl og giver kolik, strangulation af hernierede tarmafsnit og respirationsbesvær. Det behandles kirurgisk. Det er ikke så slemt at operere hos føl, men det er værre hos voksne.