Ikke-infektiøse lidelser i fordøjelseskanalen hos kvæg Flashcards

Question

Forklar om klinik og paraklinik ved vagus indigestion type 2

Answer 1

– Anorexi – ‘Papple’ form af abdomen på grund af overfyldt vom (meget klassisk) – Ingen lagdeling af vomindhold: Ensartet, skummende – Forøget vommotilitet (arbejder på at få det igennem) eller helt ophørt. – Nedsat fækalt output: Indhold af lange fibre, da der er dårlig fordøjelse af indtagede fibre. – Let dehydrering – Normal kloridkoncentration i vomindholdet. Klorid produceres primært i løben og så længe der er outflow fra løben akkumuleres det ikke i formarverne.

Answer 2

Formaveindhold transporteres ikke ud af pylorus (løben). Initielt ses overfyldning af omasum og abomasum, senere ‘internal vomiting’ (indholdet flyder tilbage ind i vommen) og overfyldning af retikulorumen – Mekanisk obstruktion af pylorus (neoplasier, foderpakning (ses med relativt jævne mellemrum såsom sand, ufordøjet foder), trichobezoar(stendannelser af hår)) – Funktionelle forstyrrelser (inflammation omkring reticulum eller abomasum, neuromuskulær beskadigelse eks. efter løbedilatation- og drejning). Det opstår i relation til lidelser hvor n. vagus har inflammation omkring sig.

Answer 3

Vagus indigestion type 3

Answer 4

– ‘Papple’ form af abdomen, da løbedistentation i højre flanke. – Normal vommotilitet – Moderat-kraftig dehydrering og metabolisk alkalose – Forøget kloridkoncentration i vomindholdet (over 30 mEq) på grund af internal vomiting. Hvis pH falder fås vomacidose.

Answer 5

* Intraluminal passagehindring i eosophagus oftest som følge af fastkilning af fodermateriale: Roe-/gulerodsstykker eller foderpakning * Anomalier/dysfunktion (evt. kongenitale) af eosophagus kan prædisponere for tilstanden

Answer 6

Pludselig ophørt ædelyst gerne i forbindelse med foderindtag Dyret bliver uroligt og kan blive nærmest panikagtig. Det gør virkelig ondt og er stærkt ubehageligt ikke at kunne sluge Savler Reflux af vand/foder ud af næse eller mund ved forsøg på indtag Trommesyge = gasudspiling i vom (free gas bloat), da de har en type I vagus indigestion

Answer 7

De fleste symptomer aftager efter nogle timer i takt med aftagende esophagusspasmer Ved fuldstændig obstruktion af esophagus hos drøvtyggere ses hurtigt progredierende trommesyge, der kan udvikle sig livstruende. Vommen bliver så stor at den trykker mod diafragma og den ikke kan trække vejret ordentligt.

Answer 8

Diagnose: – Klinik. Det er nemt at genkende når først man har set den en gang. – Verificeres ved fysisk hindring passage af sonde – Endoskopi, så man kan se fremmedlegemet Prognose: Generelt god betinget at obstruktionen passerer uden beskadigelse af esophagus (hvis man kan få fremmedlegemet op). Ved anomali/dysfunktion af esophagus er prognosen slet, for så vil dyret blive ved med at få obstruktioner. Esophagus er følsom over for læsioner og får strikturdannelse, hvor dyret vil får forstoppelse igen og igen.

Answer 9

Fjerne overtryk i vommen (vomspyd dorsalt) og derved håndterre dens trommesyge. Sedation. Alfa2-agonister får esophagus til at blive en smule afslappet, samt at den sænker hovedet Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, gentage og vente. Det kan være en langsommelig proces Antibiotika, NSAID grundet esophagus læsioner. Forsigtig fodring efter 24-48 timer. De skal faste, hellere lidt for længe end lidt for kort. Obs. Komplikationer såsom ruptur af esophagus, da det er vanskeligt at gøre noget ved. Det kan også være strikturdannelse

Answer 10

* Gaslomme(free gas bloat) * Spiserørsforstoppelse * Pneumoni: Mediastinale lnn. forårsager inflammation af n. vagus og dermed en forstyrrelse af opræbningen. Kalve har en tendens til trommesyge, da de får pneumoni. * Skummende (‘frothy bloat’) - hos dyr, der får meget kløver og anden frisk græs. Det giver dannelser af små bobler i indhold. Det kan ikke udtømmes med trokarisering eller vomsonde, da der ikke er nogen gaslomme. * Akut: rumenotomi. Man laver hul i vommen og fysisk udtømmer indholdet. * Profylaktisk: De skal æde overfladeaktive stoffer(i princippet sæbe). Det er langt det bedste at undgå sygdommen. Mange slikkesten indeholder overfladeaktive stoffer, som forhindrer bobbel-dannelse i vommen.

Answer 11

Induceres af øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleteret foder) – Acute rumen acidosis (‘grutforgiftning’). Man overæder kraftfoder. – Subakut rumen acidose(SARA). Dette er mere en produktionslidelse, hvor de får for meget stivelse henover en periode.

Answer 12

Dyret er meget sygt. Nedstemthed/ligger: Mælkefeber-positur(de ligger med hovedet drejet til den ene side) Komplet anorexi Vomatoni. Ingen vomkontraktioner overhovedet Tachycardi og tachypnø. De er endotoksæmiske Hypothermi. Shock-symptomer Profus, stinkende diarré Dehydrering Svær acidose Det kan være fatalt

Answer 13

Besætningsdiagnose. Det kan være en svær diagnose at stille, da enkeltdyrenes symptomer ikke er så udtalte. Svingende ædelyst Nedsat vommotilitet Mild diarré med skummende gødning Reduceret drøvtygning Sekundære lidelser da vomepitelet skades og den ikke længere er en barriere så er bl.a. kan komme toksiner ind over vomvæggen – Laminitis – Leverbylder – Vægttab og utrivelighed – Mange køer der udsættes

Answer 14

pH er under normalen i kortere eller længere perioder pH under 5,5 dræber gram negative bakterier. De henfalder. Lavt pH og høj osmolaritet giver ruminitis: Ødelægger vombarrieren

Answer 15

Andelen af syreresistente grampositive bakterier stiger Andelen af gram negative bakterier falder: Der er en accelereret ”omsætning” af gram-negative bakterier (mere henfald og mere multiplikation). Ved multiplikation eller henfald af gramnegative bakterier frigives endotoxin fra deres cellemembran

Answer 16

Der gives behandling mod endotoksisk shock, da dette er hvad dyrene er ved at dø af. Behandlingen er væske, NSAID og evt. antibiotika. Det er tvivlsomt om antibiotika virker da det gør at endnu flere bakterier dør. Tøm vommen (rumenotomi), da det er vomindholdet der giver problemer Etabler en ny sund flora eks. Med hø eller vompodning. Hø kan gives gennem rumenotomi. Lettere sagt end gjort, da nogle af dyrene kan være virkeligt dårlige og ikke kan stå

Answer 17

Korrektion af fodring og management

Answer 18

Forekomst: Forekommer især hos voksent malkekvæg Etiologi: Perforation af reticulum efter oral indtagelse af fremmedlegeme, som penetrerer reticulum. Fremmedlegemet bliver på grund af vomkontraktioner presset igennem væggen og ind i pericardiet, som bliver fortykket. Fremmedelegemet kan være ståltråd, søm eller dækwire eller koste-fibre

Answer 19

– Pludselig ophørt ædelyst. – Nedsat/ophørt mælkeproduktion – Mild evt. intermitterende feber, hvis de har feber. – Vom stase med nedsat/ophørt vommotorik – Positive smerteprøver – Positiv glutaraldehydtest (efter nogle dage, da fibrinogen og antistoffer er tid om at stige). Glutaralaldehyd-test fortæller om der er forøget fibrinogen og/eller forøget mængde antistoffer. – Symptombilledet varierer afhængigt af skadens omfang: Akut lokal peritonitis (evt. med spontan helbredelse, hvis vi får styr på fremmedlegemet), kronisk lokal peritonitis med abscesdannelse og dermed vagus indigestion type II, diffus peritonitis, pericarditis (klokkebøjelyde), pleuritis. Det kommer an på om det penetrerer fra rumen og evt. ind i brysthuleorganer

Answer 20

Diagnose: – Klinik – Blodprøver – Røntgen. Nogle gange kan man tage røntgen af netmaveområdet hvis koen ikke er for stor og man har dygtige folk. – Ultralyd af pericardie og hjerte Prognose: Afhænger af perforationens lokalisation og omfang, og kan være alt lige fra god til slet

Answer 21

Terapi: – Konservativ: Antibiose og ilægning af vommagnet(magnet som koen sluger og som opfanger det forhåbentlig metalliske fremmedlegeme). Dette er hvis den ikke er alt for påvirket. – Kirurgisk: Rumenotomi med tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme. Det er sjælden rentabelt

Answer 22

I problembesætninger ilægges vommagneter ofte i alle kvier før de sættes på græs. Det skal tiltrække metalliske fremmedlegemer, som delvis beskyttes af plastik. Den bliver bare liggende i netmaven.

Answer 23

– Hvor sikker er diagnosen? – Differentialdiagnoser? – Hvor værdifuld er koen? Dette er altafgørende – Vil koen kunne fortsætte med at producere? Dette er også altafgørende. – Har koen andre lidelser? De kan have andre funktionsbetingede sygdomme som spiller en rolle for hvorvidt koen skal opereres – Kan koen slagtes? (Antibiotika/almenbefindende/feber)

Answer 24

Vomacidose (grutforgiftning): vomtømning og infusion af sund vomsaft og hø. Kontamineringsrisikoen er stor på grund af den overfyldte vom Trommesyge for at fjerne gaslommen: Buffs trokar (skruetrokar) til kalve hvis man har en kalv der døjer meget. Man skruer vommen fast til bugvæggen og så kan det sys fast i et par dage til dyret holer op med at have trommesyge. Temporær vomfistel (rumenostomi) Traumatisk retikuloperitonitis Fremmedlegemer på overgang mellem retikulum og omasum eks. Plasticpose, placenta.

Answer 25

– Forberedelse inkl. lokalbedøvelse – Laparotomi i venstre side, stående ko – Bughule eksploration(hånd ind og mærke hvad vi kan i bughulen) – Rumenotomi – Tømning af vom/fjernelse af fremmedlegemer/årsagen til rumenotomi – Suturering af vom – Suturering af laparatomi – Post-operativ behandling

Answer 26

– Analgesi Systemisk Lokal, da de ikke er i fuld anæstesi Epidural – Antibiose (bredspektret) – Kirurgisk præparation af flanken

Answer 27

– Diffus eller lokal peritonitis – Sårdehiscens, fisteldannelse – Absces i sår – På langt sigt: Hoflunds syndrom som følge af vagus beskadigelse

Answer 28

– Abomasitis – Løbesår – Løbedilatation med dislokation til venstre. Dette kan kaldes venstresidig løbedrejning, men det er teknisk set forkert da der ikke er drejning – Løbedilatation med dislokation til højre. Dette er en simpel dislokation – Løbedilatation med dislokation til højre og volvulus. Dette er højresidig løbedrejning. Løbedrejning er langt mere alvorligt end løbedislokation da vi får afsnøring af blodforsyningen til løben

Answer 29

* Stress: kælvning, peak laktation, sygdom, foderskift og fordring med megen stivelse. * Infektiøse agens: Clostridium perfringens, svampe. Det menes at disse kan være med i ætiologien * Lægemidler: Langvarig NSAID * Mekanisk påvirkning (Gnavesår som ridser løbeslimhinden til der kommer et sår): stive plantedele, geosediment (sand), trichobezoarer * Mineralmangel: kobber Prævalens(har en grad af løbesår) – Kalve: op til 75 % – Voksne: op til 25 %

Answer 30

Type I: Ikke perforende løbesår Type II: Ikke-perforerende løbesår men hvor det eroderer et større kar i mukosa og de dør af blødning Type III: Perforerende med lokal peritonitis Type IV: Perforerende med diffus peritonitis. Man går i shock. De kliniske symptomer/tegn retter sig efter typen

Answer 31

Det kan være ganske vanskeligt at stille diagnosen ved de mildere typer. De kan overses. – Klinisk undersøgelse: Smerteprøver, både ryggreb eller dyb palpation(man støder op med knytnæve hvor løben bør lægge. Det er samme princip som stavprøven) – Fækal okkult blod/ melæna – Bughulepunktat, men kvæg er gode at kompartmentalisere infektion, så det er ikke sikkert der kan ses noget – Blodprøver; Hæmatokrit, inflammationsparametre ved mistanke om peritonitis – Ultralyd

Answer 32

– Fjerne/korrigere udløsende årsager; Fodring, sygdom, andre stressorer – Analgetika. NSAID forværrer tilstanden, så det er svært at finde et passende smertestillende. Opioider er virksomme men kortvarige. – Antibiotika – Antacida/syrehæmmere – Blodtransfusion – Kirurgi hos det meget værdifulde dyr i fuld narkose med paramedian incision. Løbesår er mere end besætningsting.

Answer 33

Dette opstår især hos den højtydende malkeko i ugerne efter kælvning. Det sker hurtigt efter kælvning på grund af den højtydende malkekos dilemma. Incidensen er 0,35-1,24 %. Det svinger meget imellem besætningerne på grund af management. Venstresidig løbedilatation: 85-96 %. Så det er er langt det hyppigste. Løbedrejning er ALTID højresidig: Den er drejet mod uret i 95 % af tilfældene. Der findes ikke venstresidig løbedrejning; det hedder venstresidig løbedilatation og dislokation

Answer 34

– Abomasal gasophobning og hypomotilitet. Langt de fleste er på denne patogenese. – Årsag: formodentlig en følge af fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater – ‘Den højtydende malkekos dilemma’ – Andre teorier: Ændrede pladsforhold i abdomen umiddelbart efter kælvning

Answer 35

– Nykælver – Andenkalvsko eller ældre – Højtydende og dermed skal fodres mest energirigt – Gået fra foderet/svingende ædelyst – Koen har sat mælken – Koen har eller har haft en anden/andre produktionslidelser i forbindelse med kælvning eller tidligere. De vil eks. Have problemer med klovlidelser eller mastitis

Answer 36

– Svingende ædelyst – Nedsat mælkeproduktion – Nedsat/ophørt vommotilitet. Det er ikke decideret stase, men når den æder dårligt gennem længere tid får den nedsat vommotilitet. – Steelband ved perkussionsauskultation – To dæmpningsgrænser ved perkussion. Dæmpningsgrænser er hvor vi går fra klar til dæmpet perkussionslyd ved fingerperkussion – Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (nedsat K+, nedsat Cl-) – Evt. ketose

Answer 37

Forskudte dæmpningsgrænser Dæmpningsgrænser er hvor vi går fra klar til dæmpet perkussionslyd ved fingerperkussion Vommen vil have en dæmpingsgrænse. Løben vil boble op i venstre flanke i varierende grad ved venstresidig løbedilatation. Man vil få en ny dæmpningsgrænse i relation til den forskudte løbe.

Answer 38

Løben skal reponeres – Konservative metoder: Diæt(koen må ikke længere få kraftfoder) og rulning (kun venstresidig dilatation). Køer på hø-diæt går betragteligt ned i laktation. Det kan anvendes hvis den skal slagtes, men det kan den ikke når den har ketose. Den kan komme på hødiæt indtil den ikke længere har ketose og så kan den slagtes. Den vil i langt de fleste tilfælde blive recidiv hvis der ikke laves kirurgi og den vil derfor dislokalisere sig igen – Kirurgiske metoder Åben kirurgi (stort hul i dyret); Laparotomi. Ihøjre side laves Hannover metoden. Ivenstre side bruges Utrecht metoden. Minimalt invasive kirurgiske metoder; Toggle pin, laparoskopi

Answer 39

Mastitis Klovlidelser Endometritis Peritonitis Ketose og fedtlever

Answer 40

Beslutning om kirurgi (og metode) – Koens værdi i forhold til pris for indgrebet. Man beslutter dette sammen med landmanden. – Koens øvrige sundhed – Stadie i mælkeydelse – Producentens økonomi – Dyrlægens præferencer og erfaring – Terapi kan ikke ‘redde’ en besætning med mange VSL, det kan kun præventive foranstaltninger

Answer 41

Køer, der ikke æder, har altid hypokalæmi, da de ikke har spyt, da hovedparten af kalium fås via deres eget spyt, som de synker. Køer med nedsat formavefunktion udvikler hypochloridæmi. Det bliver meget slemt ved højresidig løbedrejning hvor klorid ikke kommer ned i tarmen hvor det kan absorberes. Blandede elektrolytforstyrrelser, hvis koen samtidigt har kraftig ketose (ketoacidose) eller er i shock (laktacidose). Ketonstoffer er syre. Blandede elektrolytforstyrrelser kan gøre at koen har normal pH.

Answer 42

En ko skal altid være elektro-neutral. Chlorid er den største anion i blodet, så når der er hypochloridæmi, skal man have en anden anion reabsorberet fra nyrene i stort antal. Dette vil være bicarbonat, hvor problemet er, at det også er en base og derfor fås en sekundær metabolisk alkalose.

Answer 43

Mild dehydrering korrigeres med PO væsketerapi, men moderat-svær dehydrering korrigeres med IV væsketerapi. Ved svær dehydrering anvendes hyperton væske efterfulgt af isoton. Alkalose: chloridholdige væsker Acidose: volumenekspansion (shock) eller glucose (ketose)

Answer 44

Konservativ behandling: Rulning (og slagtning efter nogle dage på hø-diæt) Kirurgisk behandling Åbne procedurer: Hannover metoden (Kombination af højresidig laparotomi og omentopexi) eller Utrecht metoden (Kombination af venstresidig laparotomi og omentopexi i midtlinien) Minimalt invasive procedurer: Transcutan abomasopexi (toggle pin) eller laparaskopisk abomasopaxi. Åbne metoder giver større sikkerhed, og der kan diagnosticeres andre sygdomme. Minimalt invasive metoder er skånsomme, men de er noget med usikre og tillader ingen/begrænset diagnostik af abdomen

Answer 45

Bruges til behadnling af venstresidig løbedislokation. Kombination af højresidig laparotomi og omentopexi. Man skal tømme den for gas først og derefter flytte den tilbage til sin normalanatomiske position. Omentet opsøges en håndsbredde caudalt for pylorus og der laves omentopexi: omentet sutureres til bugvæggen med tre afbrudte knudesuturer og løben fastholdes derfor i sin nogenlunde normale anatomiske position

Answer 46

Den bruges ved venstresidig løbedislokation. Kombination af venstresidig laparotomi og omentopexi i midtlinien. Man åbner i venstre side og finder løben dislokeret hertil. Ventralt i koen sutureres omentet fast gennem huden.

Answer 47

Lukning i 3 lag – To lag fortløbende simpel i muskellagene – Ford interlocking i huden – Tre afbrudte knudesuturer i den ventrale sårvinkel. Hvis der fås en sårinfektion kan der drænes pus herfra. Stent syes på såret, som er en gazetampon, der sys henover.

Answer 48

Den bruges til venstresidig løbedislokation. Koen skal lægges på ryggen, benene bindes fast. Man anvender trokarer og bestemte suturer. Løben bobler op i midtplanet, trokar skydes igennem midtplanet i centrum af løben. Der anvendes to stykker og man kan fasthæfte løben til bugvæggen herigennem

Answer 49

Den bruges til venstresidig løbedislokation. Det er ikke en akademisk ting at gøre. Toggle pin sættes ind i løben. Suturer knyttes i midtlinjen. Der indsættes et kamera. Gennem bugvæggen indsættes et arbejdstrokar og her man stikke et tyndere trokar igennem, trækker stilet ud, presser toggle-pin ind og tømmer for luft. Toglepins sutur bindes fast til et instrumt med en nål for enden og så kan nålen stikkes ud gennem buvæggen og fange suturen. Efter 14 dage har den en adhæsiv peritonitis og så fasthæftes løben på bugvæggen.

Answer 50

Der er lidt bedre foderoptag og mælkeydelse efter minimal invasiv kirurgi, men ikke meget. Begge typer af operationer giver et udmærket velbefindende for koen efterfølgende. Man kan få dannet en fistel på abomasopexi stedet da man stikker en sutur i et bakterieholdigt huldorgan.

Answer 51

Symptombilledet: som ved VSLD, men med steelband i højre flanke. Det forveksles ofte med højresidig løbedrejning, men er et langt mildere forløb, og stiller en langt bedre prognose. Man skelner dem på symptombilledet. Terapi: Kirurgisk korrektion. Vi kan ikke rulle køer med højresidig løbedilatation og dislokation.

Answer 52

– Meget påvirket almentbefindende – Ingen ædelyst – Ophørt vommotilitet – Shocksymptomer. De er ofte i shock. – Steelband i højre side – Højgradig metabolisk alkalose. Der er total afsnøring fra løben.

Answer 53

Behandling: Akut kirurgi i form af laparotomi i højre flanke. Hvis man afventer vil patienten dø. For løbedilatation og dislokation kan man vente til dagen efter med operation. Prognosen afhænger af: * Løbens størrelse: Meget udspilet = risiko for vagus beskadigelser = dårlig prognose. * Løbeindholdet: Hvis det primært indeholder gas, er prognosen god. Hvis der er mere end 30 L væske i falder prognosen. Hvis indholdet er brunt med neutral pH, er prognosen dårlig. * Løbevæggens farve: Hvis den er bleg eller lyserød, er prognosen god. Er den blå eller mørk rød er prognosen dårligere.

Answer 54

Cecal dilatation og dislokation Cecal volvulus (tarmens længderetning) Cecal torsion (omkring krøset)

Answer 55

Den bliver energirigt fodret. Subakut forløb (dage) Let anorexi Inspektion: evt. hævelse midt i højre flanke Steelband i højre flanke, men ikke over ribbenskurvaturen

Answer 56

Medicinsk behandling – Calcium intravenøst – Motion – Rehydrering – 10-12 % recidiv Kirurgisk behandling – Højresidig laparotomi – Isolere apex: Kan befinde sig udenfor omentum majus og i recessus supraomentalis og recessus intestinalis – Typhlotomi: Åbne ind til caecum og tømme den. Den lukkes med en tobakspose-sutur.

Answer 57

Årsager – Irritative tilstande i rektum (tenesmum)(eks. Enteritis) – Nedsat sphincter tonus – Forøget intraabdominalt tryk Fire former/grader af prolaps – I: Mukosa alene prolaperer – II: Alle lag af rektum – III: Type II med colon descendens intusussception i den prolaperede rectum – IV: Rektum/colon descendens prolaberer ud gennem anus

Answer 58

Ingen nekrose, reponérbar: Forsøg reponering og anlæggelse af Bühner (en sutur rundt om rektum, som holder tarmen inde, skal tillade passage af 2-3 fingre. Fjernes efter 1 uge). Epiduralblokade med lidokain. Vask og applicér hyperosmotisk behandling og lidokain gel topikalt. Nekrose, irreponibel, type IV: Der er forskellige teknikker: submucosal resection, amputation og eksplorativ laparotomi med tarmresektion og anastomose.

Answer 59

Man anvender en Bühner nål og sutur(lidt ligesom snørrebånd). Nålen føres langt retum og trækkes hele vejen igennem og der bindes Hvis der bruges tynd sutur kan denne trække sig igennem ved den konstante bevægelse. Det foretrækkes at den bindes dorsalt

Answer 60

Man amputerer vævet og rekonstruerer anus. Det vil ikke have normal sphincter funktion og altid være lidt tildsmudset så skal på et tidspunkt sættes ud. Den kan dog gå sådan indtil slagtning.