Ikke-infektiøse lidelser i fordøjelseskanalen hos kvæg Flashcards
Benævn de “store” infektiøse GI-lidelser
Mund og klovesyge
Bovin virus diarre
Paratuberkulose
Salmonellose
Vinterdysenteri
Bluetongue
Ondartet katarrhfeber
Nogle af disse er anmeldepligtige
Produktionssygdomme; Det er sygdomme, hvis frekvens og alvorlighed har direkte sammenhæng med produktionsbetingelserne, såsom?
– Fodring
– Ydelse
– Alder
– Genetik
– Opstaldning
– Management
Forklar om årsagen til produktionssygdomme
Der er ikke en årsag men mange årsager til at besætningen har en produktionssygdom.
Fodring
Ydelse
Alder
Genetik
Opstaldning
Management
Forklar om mælkeydelsen hos køer gennem et år
Grafen viser at malkekoens mælkeydelse peaker 2-3 måneder efter kælvning. Det er også her man ser et peak i sygdomsforekomsten
Forklar om den højtydende kos dilemma
Det første trimester er der hvor laktationen peaker. Der er for stort et output i forhold til den mængde energi hun kan indtage. Landmanden forsøger at fodre så energirigt som muligt med mere kraftfoder og mindre grovfoder. De er ikke indrettet til at æde meget energitæt og det gør at der fås produktionslidelser såsom sur vom og løbedilatation.
Negativ energibalance i perioden efter kælvning, uanset hvad der tilbydes af foder
Det forsøges minimeret gennem fordring
Store mængder kraftfoder (letfordøjelige kulhydrater)
Forklar om VFA ift. kvægs energi og hvad der sker hvis de får for mange
Køer for deres glukose gennem glukoneogense fra f.eks. VFA - flygtige fede syrer. Hvis der laves for mange kan vommen ikke nå at optage dem og længere nede i systemet er der ikke mulighed for at tage sig af dem. De passerer igennem som lette gasser og de er samtidig syrer. Derfor ses der ved for stor produktion
- Øget gasproduktion
- Øget syreproduktion førende til et fald i vom pH og derved motilitetsforstyrrelser (atoni) og ædringer i vommens og bagtarmens flora
Forklar om den kliniske undersøgelse for koen, der ikke æder
Den problemorienterede undersøgelse
- Anamnese
- Inspektion: alment befindende, TPR, smerteadfærd, svedudbrud, abdomens form
- Palpation: abdomens fylde, kredsløb (tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne), slimhinder (farve og fugtighed), kapillærfyldningstid, perifer temperatur
- Auskultation: abdominal auskultation (perskussions- og sving-)
- Rektalundersøgelse
Forklar om smerteytringer hos kvæg
Står med fremstrakt hals
Skærer tænder (bruxisme)
Stønner, evt. i takt med respirationen
– Dyb palpation i reg. xiphoidea
– Ryggreb
– Stavprøve
Tygger fråde
Kolikuro som vi ser hos hesten er sjælden
Overvej andre anatomiske lokalisationer for smerte
Forklar om de forskellige lyde ved perkussionsauskultation og svingauskultation
Perkussionsauskultation:
- Solide organer: dæmpet lyd
- Luft: tympanisk lyd
- Luft, der er komprimeret over en væskeoverflade: ping eller steel-band
Sving-auskultation:
- Væske, der bevæges i atonisk GI med luft: metallisk plaskelyd
Forklar karakteristisk rektalfund ved blindtarmsdilation og volvulus involverende colon
Blindtarmsdilatation: stort “kakkelovnsrør”
Volvulus involverende colon: ømt område centralt i abdomen
Forklar hvad man kan se på ved vomsaft samt hvad man kan lave med den
– Farve
– Konsistens
– Lugt
– pH
– Sedimentations-flotations test (mikrofloraaktivitet)
– Metylenblå reduktion (anaerob aktivitet)
– Mikroskopi (protozoaktivitet)
– Gramfarvning (mikrobiel mikroflora)
– Kloridkoncentration
Forklar om sedimentations-flotationstest
Hvis ingen sedimientation eller flotation: Skummende oppustethed eller vagus indegestion
Hvis meget hurtig: Inaktiv mikroflora(ruminal acidose)
Forklar om methlenblå reduktion
Normalt med dekolonosering i løbet af tre minutter
Abnormal ved forlænget reduktion: Op til 15 minutter. Dette er tegn på rumen acidose eller ufordøjeligt grovfoder
Forklar hvad man ser på i blodprøven
– Hæmatokrit
– Plasmaprotein
– SBE (Standard Base Excess)
– Ioner (Na+, K+, Ca++, Cl-)
– Glukose
– Glutaraldehydtest
– Leukocytter
– Fibrinogen
Forklar hvad man ser på i mælkeprøven, urinprøven og bughulepunktatet
Mælkeprøve
– pH
– Ketonstoffer
Urinprøve
– pH
– Ketonstoffer
Bughulepunktat
– Farve
– Transparens
– Proteinindhold
– Leukocyttal og -fordeling
Forklar hvad man ser på i fæcesanalyser samt hvor det kan være relevant at tage biopsier fra og lave punktater fra
Fæcesanalyse
– Parasitter
– Bakterier
– Blod
Biopsier
– Lever
– Rektum
Punktater
– Løbe
– Vom
Forklar hvad man gerne vil se i et mikroskop ved vomsaftundersøgelser
Når man kigger på vomsaft i mikroskop vil man gerne se mange forskellige mikroorganismer.
Både aktivitet kan gå ned og der kan ses at mikroorganismerne bliver mere ens når dyret bliver sygt.
Forklar om vagus indigestion (hvad er det, hvordan ser koen ud?)
En gruppe (motoriske) lidelser hvor passage af formaveindhold er forhindret/formavemotorikken er forstyrret, så passagen af indhold ned igennem formaverne forstyrres
– fra retikulorumen
– fra abomasum
Ændret form af abdomen, ofte ‘papple’-shape
Forklar om de 3 typer af vagus indigestion
Type I: Koen kan ikke ræbe op
Type II: Vomindholdet kan ikke kommer fra vommen til omasum
Type III: Formaveindholdet kan ikke passere igennem løben
Forklar hvad vagus indigestion type 1 er samt eksempler samt forklar hvad man kan høre
Eructation er forhindret, hvilket gør at der kommer akut eller subakut/kronisk gasophobning i vommen. Det kan være:
– Mekanisk(fysisk) obstruktion af esophagus/cardia (foderemner, neoplasier, papillomer hos unge dyr)
– Funktionelle forstyrrelser, der nedsætter eructation eks. nerveforstyrrelser
Man vil nogle gange kunne høre steelband, da det kræver et tyndtflydende lag. Mange strå ovenpå det tynde lag kan dæmpe steel-band.
Forklar om klinik og paraklinik ved vagus indigestion type 1
– Kraftig distention af venstre flanke
– Formavestase(kan ses på tiltagende bugomfang)
– Nedstemthed
– Kolik
– Tachycardi og tachypnø
– Dehydrering. Deres drikkeaktivitet er nedsat bl.a.
– Metaboliske forstyrrelser kan forekomme, men det er ikke altid
Forklar hvad vagus indigestion type 2 er samt eksempler
Formaveindhold kan ikke transporteres fra rumenreticulum til omasum, hvilket fører til at formaveindhold akkumuleres i retikulorumen førende til distention. Den ventrale blindsæk bliver så stor at den bevæger sig over i koens højre flanke.
– Mekanisk obstruktion (papillomer(på overgang mellem vom og bladmave), fortæret placenta, fremmedlegemer(eks. En plasticpose)
– Funktionelle forstyrrelser (abscesser, adhærencer, traumatisk reticuloperitonitis, fokal peritonitis) som forstyrrer n. vagus
Hvad ses på billedet?
Vagus indigestion type 1
Hvad ses på billedet?
Vagus indigestion type 2
Forklar om klinik og paraklinik ved vagus indigestion type 2
– Anorexi
– ‘Papple’ form af abdomen på grund af overfyldt vom (meget klassisk)
– Ingen lagdeling af vomindhold: Ensartet, skummende
– Forøget vommotilitet (arbejder på at få det igennem) eller helt ophørt.
– Nedsat fækalt output: Indhold af lange fibre, da der er dårlig fordøjelse af indtagede fibre.
– Let dehydrering
– Normal kloridkoncentration i vomindholdet. Klorid produceres primært i løben og så længe der er outflow fra løben akkumuleres det ikke i formarverne.
Forklar hvad vagus indigestion type 3 er samt eksempler
Formaveindhold transporteres ikke ud af pylorus (løben). Initielt ses overfyldning af omasum og abomasum, senere ‘internal vomiting’ (indholdet flyder tilbage ind i vommen) og overfyldning af retikulorumen
– Mekanisk obstruktion af pylorus (neoplasier, foderpakning (ses med relativt jævne mellemrum såsom sand, ufordøjet foder), trichobezoar(stendannelser af hår))
– Funktionelle forstyrrelser (inflammation omkring reticulum eller abomasum, neuromuskulær beskadigelse eks. efter løbedilatation- og drejning). Det opstår i relation til lidelser hvor n. vagus har inflammation omkring sig.
Hvad ses på billedet?
Vagus indigestion type 3
Forklar om klinik og paraklinik ved vagus indigestion type 3
– ‘Papple’ form af abdomen, da løbedistentation i højre flanke.
– Normal vommotilitet
– Moderat-kraftig dehydrering og metabolisk alkalose
– Forøget kloridkoncentration i vomindholdet (over 30 mEq) på grund af internal vomiting.
Hvis pH falder fås vomacidose.
Forklar om ætiologien ved spiserørsforstoppelse
- Intraluminal passagehindring i eosophagus oftest som følge af fastkilning af fodermateriale: Roe-/gulerodsstykker eller foderpakning
- Anomalier/dysfunktion (evt. kongenitale) af eosophagus kan prædisponere for tilstanden
Forklar om klinik for spiserørsforstoppelse i det akutte stadie
Pludselig ophørt ædelyst gerne i forbindelse med foderindtag
Dyret bliver uroligt og kan blive nærmest panikagtig. Det gør virkelig ondt og er stærkt ubehageligt ikke at kunne sluge
Savler
Reflux af vand/foder ud af næse eller mund ved forsøg på indtag
Trommesyge = gasudspiling i vom (free gas bloat), da de har en type I vagus indigestion
Forklar om klinik af subakut spiserørsforstoppelse
De fleste symptomer aftager efter nogle timer i takt med aftagende esophagusspasmer
Ved fuldstændig obstruktion af esophagus hos drøvtyggere ses hurtigt progredierende trommesyge, der kan udvikle sig livstruende. Vommen bliver så stor at den trykker mod diafragma og den ikke kan trække vejret ordentligt.
Forklar hvordan diagnosen spiserørsforstoppelse kan stilles samt prognosen
Diagnose:
– Klinik. Det er nemt at genkende når først man har set den en gang.
– Verificeres ved fysisk hindring passage af sonde
– Endoskopi, så man kan se fremmedlegemet
Prognose: Generelt god betinget at obstruktionen passerer uden beskadigelse af esophagus (hvis man kan få fremmedlegemet op). Ved anomali/dysfunktion af esophagus er prognosen slet, for så vil dyret blive ved med at få obstruktioner. Esophagus er følsom over for læsioner og får strikturdannelse, hvor dyret vil får forstoppelse igen og igen.
Forklar om behandling af spiserørsforstoppelse samt benævn eventuelle komplikationer
Fjerne overtryk i vommen (vomspyd dorsalt) og derved håndterre dens trommesyge.
Sedation. Alfa2-agonister får esophagus til at blive en smule afslappet, samt at den sænker hovedet
Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, gentage og vente. Det kan være en langsommelig proces
Antibiotika, NSAID grundet esophagus læsioner. Forsigtig fodring efter 24-48 timer. De skal faste, hellere lidt for længe end lidt for kort.
Obs. Komplikationer såsom ruptur af esophagus, da det er vanskeligt at gøre noget ved. Det kan også være strikturdannelse
Forklar om de to typer af trommesyge
- Gaslomme(free gas bloat)
- Spiserørsforstoppelse
- Pneumoni: Mediastinale lnn. forårsager inflammation af n. vagus og dermed en forstyrrelse af opræbningen. Kalve har en tendens til trommesyge, da de får pneumoni.
- Skummende (‘frothy bloat’) - hos dyr, der får meget kløver og anden frisk græs. Det giver dannelser af små bobler i indhold. Det kan ikke udtømmes med trokarisering eller vomsonde, da der ikke er nogen gaslomme.
- Akut: rumenotomi. Man laver hul i vommen og fysisk udtømmer indholdet.
- Profylaktisk: De skal æde overfladeaktive stoffer(i princippet sæbe). Det er langt det bedste at undgå sygdommen. Mange slikkesten indeholder overfladeaktive stoffer, som forhindrer bobbel-dannelse i vommen.
Forklar om de to undertyper af vomacidose
Induceres af øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleteret foder)
– Acute rumen acidosis (‘grutforgiftning’). Man overæder kraftfoder.
– Subakut rumen acidose(SARA). Dette er mere en produktionslidelse, hvor de får for meget stivelse henover en periode.
Forklar om klinik ved akut vomacidose
Dyret er meget sygt.
Nedstemthed/ligger: Mælkefeber-positur(de ligger med hovedet drejet til den ene side)
Komplet anorexi
Vomatoni. Ingen vomkontraktioner overhovedet
Tachycardi og tachypnø. De er endotoksæmiske
Hypothermi. Shock-symptomer
Profus, stinkende diarré
Dehydrering
Svær acidose
Det kan være fatalt
Forklar om klinik ved subakut vomacidose
Besætningsdiagnose. Det kan være en svær diagnose at stille, da enkeltdyrenes symptomer ikke er så udtalte.
Svingende ædelyst
Nedsat vommotilitet
Mild diarré med skummende gødning
Reduceret drøvtygning
Sekundære lidelser da vomepitelet skades og den ikke længere er en barriere så er bl.a. kan komme toksiner ind over vomvæggen
– Laminitis
– Leverbylder
– Vægttab og utrivelighed
– Mange køer der udsættes
Benævn definitionen for vomacidose
pH er under normalen i kortere eller længere perioder
pH under 5,5 dræber gram negative bakterier. De henfalder.
Lavt pH og høj osmolaritet giver ruminitis: Ødelægger vombarrieren
Forklar hvad der sker ved vomacidose
Andelen af syreresistente grampositive bakterier stiger
Andelen af gram negative bakterier falder: Der er en accelereret ”omsætning” af gram-negative bakterier (mere henfald og mere multiplikation).
Ved multiplikation eller henfald af gramnegative bakterier frigives endotoxin fra deres cellemembran
Forklar om behandling af akut vomacidose
Der gives behandling mod endotoksisk shock, da dette er hvad dyrene er ved at dø af. Behandlingen er væske, NSAID og evt. antibiotika. Det er tvivlsomt om antibiotika virker da det gør at endnu flere bakterier dør.
Tøm vommen (rumenotomi), da det er vomindholdet der giver problemer
Etabler en ny sund flora eks. Med hø eller vompodning. Hø kan gives gennem rumenotomi.
Lettere sagt end gjort, da nogle af dyrene kan være virkeligt dårlige og ikke kan stå
Forklar om behandling af subakut vomacidose
Korrektion af fodring og management
Forklar forekoms og æiologi for traumatisk reticuloperitonitis
Forekomst: Forekommer især hos voksent malkekvæg
Etiologi: Perforation af reticulum efter oral indtagelse af fremmedlegeme, som penetrerer reticulum. Fremmedlegemet bliver på grund af vomkontraktioner presset igennem væggen og ind i pericardiet, som bliver fortykket. Fremmedelegemet kan være ståltråd, søm eller dækwire eller koste-fibre
Forklar om klinik og paraklinik ved traumatisk reticuloperitonitis
– Pludselig ophørt ædelyst.
– Nedsat/ophørt mælkeproduktion
– Mild evt. intermitterende feber, hvis de har feber.
– Vom stase med nedsat/ophørt vommotorik
– Positive smerteprøver
– Positiv glutaraldehydtest (efter nogle dage, da fibrinogen og antistoffer er tid om at stige). Glutaralaldehyd-test fortæller om der er forøget fibrinogen og/eller forøget mængde antistoffer.
– Symptombilledet varierer afhængigt af skadens omfang: Akut lokal peritonitis (evt. med spontan helbredelse, hvis vi får styr på fremmedlegemet), kronisk lokal peritonitis med abscesdannelse og dermed vagus indigestion type II, diffus peritonitis, pericarditis (klokkebøjelyde), pleuritis.
Det kommer an på om det penetrerer fra rumen og evt. ind i brysthuleorganer
Forklar om diagnose og prognosen for traumatisk reticuloperitonitis
Diagnose:
– Klinik
– Blodprøver
– Røntgen. Nogle gange kan man tage røntgen af netmaveområdet hvis koen ikke er for stor og man har dygtige folk.
– Ultralyd af pericardie og hjerte
Prognose: Afhænger af perforationens lokalisation og omfang, og kan være alt lige fra god til slet
Forklar om terapien ved traumatisk reticuloperitonitis
Terapi:
– Konservativ: Antibiose og ilægning af vommagnet(magnet som koen sluger og som opfanger det forhåbentlig metalliske fremmedlegeme). Dette er hvis den ikke er alt for påvirket.
– Kirurgisk: Rumenotomi med tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme. Det er sjælden rentabelt
Forklar om profylakse af traumatisk reticuloperitonitis
I problembesætninger ilægges vommagneter ofte i alle kvier før de sættes på græs. Det skal tiltrække metalliske fremmedlegemer, som delvis beskyttes af plastik. Den bliver bare liggende i netmaven.
Forklar hvad man skal overveje når man skal finde ud af om en ko med traumatisk reticuloperitonitis skal opereres
– Hvor sikker er diagnosen?
– Differentialdiagnoser?
– Hvor værdifuld er koen? Dette er altafgørende
– Vil koen kunne fortsætte med at producere? Dette er også altafgørende.
– Har koen andre lidelser? De kan have andre funktionsbetingede sygdomme som spiller en rolle for hvorvidt koen skal opereres
– Kan koen slagtes? (Antibiotika/almenbefindende/feber)
Forklar om indikationer for at lave rumenatomi med et vomspyd
Vomacidose (grutforgiftning): vomtømning og infusion af sund vomsaft og hø. Kontamineringsrisikoen er stor på grund af den overfyldte vom
Trommesyge for at fjerne gaslommen: Buffs trokar (skruetrokar) til kalve hvis man har en kalv der døjer meget. Man skruer vommen fast til bugvæggen og så kan det sys fast i et par dage til dyret holer op med at have trommesyge. Temporær vomfistel (rumenostomi)
Traumatisk retikuloperitonitis
Fremmedlegemer på overgang mellem retikulum og omasum eks. Plasticpose, placenta.
Forklar om sekvensen for rumenatomi
– Forberedelse inkl. lokalbedøvelse
– Laparotomi i venstre side, stående ko
– Bughule eksploration(hånd ind og mærke hvad vi kan i bughulen)
– Rumenotomi
– Tømning af vom/fjernelse af fremmedlegemer/årsagen til rumenotomi
– Suturering af vom
– Suturering af laparatomi
– Post-operativ behandling
Forklar om forberedelsen til rumenatomi
– Analgesi
Systemisk
Lokal, da de ikke er i fuld anæstesi
Epidural
– Antibiose (bredspektret)
– Kirurgisk præparation af flanken
Forklar om postoperative komplikationer ved rumenatomi
– Diffus eller lokal peritonitis
– Sårdehiscens, fisteldannelse
– Absces i sår
– På langt sigt: Hoflunds syndrom som følge af vagus beskadigelse
Benævn produktionssygdomme i løben
– Abomasitis
– Løbesår
– Løbedilatation med dislokation til venstre. Dette kan kaldes venstresidig løbedrejning, men det er teknisk set forkert da der ikke er drejning
– Løbedilatation med dislokation til højre. Dette er en simpel dislokation
– Løbedilatation med dislokation til højre og volvulus. Dette er højresidig løbedrejning. Løbedrejning er langt mere alvorligt end løbedislokation da vi får afsnøring af blodforsyningen til løben
Forklar om ætiologien ved løbesår samt prævalensen i kalve og voksne
- Stress: kælvning, peak laktation, sygdom, foderskift og fordring med megen stivelse.
- Infektiøse agens: Clostridium perfringens, svampe. Det menes at disse kan være med i ætiologien
- Lægemidler: Langvarig NSAID
- Mekanisk påvirkning (Gnavesår som ridser løbeslimhinden til der kommer et sår): stive plantedele, geosediment (sand), trichobezoarer
- Mineralmangel: kobber
Prævalens(har en grad af løbesår)
– Kalve: op til 75 %
– Voksne: op til 25 %
Forklar om de 4 typer af løbesår
Type I: Ikke perforende løbesår
Type II: Ikke-perforerende løbesår men hvor det eroderer et større kar i mukosa og de dør af blødning
Type III: Perforerende med lokal peritonitis
Type IV: Perforerende med diffus peritonitis. Man går i shock.
De kliniske symptomer/tegn retter sig efter typen
Forklar om diagnostik af løbesår
Det kan være ganske vanskeligt at stille diagnosen ved de mildere typer. De kan overses.
– Klinisk undersøgelse: Smerteprøver, både ryggreb eller dyb palpation(man støder op med knytnæve hvor løben bør lægge. Det er samme princip som stavprøven)
– Fækal okkult blod/ melæna
– Bughulepunktat, men kvæg er gode at kompartmentalisere infektion, så det er ikke sikkert der kan ses noget
– Blodprøver; Hæmatokrit, inflammationsparametre ved mistanke om peritonitis
– Ultralyd
Forklar om behandling af løbesår
– Fjerne/korrigere udløsende årsager; Fodring, sygdom, andre stressorer
– Analgetika. NSAID forværrer tilstanden, så det er svært at finde et passende smertestillende. Opioider er virksomme men kortvarige.
– Antibiotika
– Antacida/syrehæmmere
– Blodtransfusion
– Kirurgi hos det meget værdifulde dyr i fuld narkose med paramedian incision.
Løbesår er mere end besætningsting.
Forklar om løbedilatation/drejning (hvornår, incidens, forekomst af højresidige og venstresidige)
Dette opstår især hos den højtydende malkeko i ugerne efter kælvning. Det sker hurtigt efter kælvning på grund af den højtydende malkekos dilemma.
Incidensen er 0,35-1,24 %. Det svinger meget imellem besætningerne på grund af management.
Venstresidig løbedilatation: 85-96 %. Så det er er langt det hyppigste.
Løbedrejning er ALTID højresidig: Den er drejet mod uret i 95 % af tilfældene.
Der findes ikke venstresidig løbedrejning; det hedder venstresidig løbedilatation og dislokation
Forklar om patogenesen ved løbedilatation/drejning
– Abomasal gasophobning og hypomotilitet. Langt de fleste er på denne patogenese.
– Årsag: formodentlig en følge af fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater – ‘Den højtydende malkekos dilemma’
– Andre teorier: Ændrede pladsforhold i abdomen umiddelbart efter kælvning
Forklar om den typiske anamnese ved løbedilatation
– Nykælver
– Andenkalvsko eller ældre
– Højtydende og dermed skal fodres mest energirigt
– Gået fra foderet/svingende ædelyst
– Koen har sat mælken
– Koen har eller har haft en anden/andre produktionslidelser i forbindelse med kælvning eller tidligere. De vil eks. Have problemer med klovlidelser eller mastitis
Forklar om kliniske og parakliniske fund ved løbedilatation
– Svingende ædelyst
– Nedsat mælkeproduktion
– Nedsat/ophørt vommotilitet. Det er ikke decideret stase, men når den æder dårligt gennem længere tid får den nedsat vommotilitet.
– Steelband ved perkussionsauskultation
– To dæmpningsgrænser ved perkussion. Dæmpningsgrænser er hvor vi går fra klar til dæmpet perkussionslyd ved fingerperkussion
– Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (nedsat K+, nedsat Cl-)
– Evt. ketose
Forklar om dæmpningsgrænsen ved løbedilatation
Forskudte dæmpningsgrænser
Dæmpningsgrænser er hvor vi går fra klar til dæmpet perkussionslyd ved fingerperkussion
Vommen vil have en dæmpingsgrænse. Løben vil boble op i venstre flanke i varierende grad ved venstresidig løbedilatation. Man vil få en ny dæmpningsgrænse i relation til den forskudte løbe.
Forklar om behandling af løbedilatation
Løben skal reponeres
– Konservative metoder: Diæt(koen må ikke længere få kraftfoder) og rulning (kun venstresidig dilatation). Køer på hø-diæt går betragteligt ned i laktation. Det kan anvendes hvis den skal slagtes, men det kan den ikke når den har ketose. Den kan komme på hødiæt indtil den ikke længere har ketose og så kan den slagtes.
Den vil i langt de fleste tilfælde blive recidiv hvis der ikke laves kirurgi og den vil derfor dislokalisere sig igen
– Kirurgiske metoder
Åben kirurgi (stort hul i dyret); Laparotomi. Ihøjre side laves Hannover metoden. Ivenstre side bruges Utrecht metoden.
Minimalt invasive kirurgiske metoder; Toggle pin, laparoskopi
Forklar om sammenfaldende lidelser med løbedilatation, som man også skal behandle
Mastitis
Klovlidelser
Endometritis
Peritonitis
Ketose og fedtlever
Forklar om hvad man skal overveje inden man tager beslutning om kirurgi som behandling af venstresidig løbedislokation
Beslutning om kirurgi (og metode)
– Koens værdi i forhold til pris for indgrebet. Man beslutter dette sammen med landmanden.
– Koens øvrige sundhed
– Stadie i mælkeydelse
– Producentens økonomi
– Dyrlægens præferencer og erfaring
– Terapi kan ikke ‘redde’ en besætning med mange VSL, det kan kun præventive foranstaltninger
Forklar om elektrolytforstyrrelser ved køer, som ikke ædersamt hos køer med nedsat formavefunktion
Køer, der ikke æder, har altid hypokalæmi, da de ikke har spyt, da hovedparten af kalium fås via deres eget spyt, som de synker.
Køer med nedsat formavefunktion udvikler hypochloridæmi. Det bliver meget slemt ved højresidig løbedrejning hvor klorid ikke kommer ned i tarmen hvor det kan absorberes.
Blandede elektrolytforstyrrelser, hvis koen samtidigt har kraftig ketose (ketoacidose) eller er i shock (laktacidose). Ketonstoffer er syre. Blandede elektrolytforstyrrelser kan gøre at koen har normal pH.
Forklar hvordan hypochloridæmi fører til metabolisk alkalose gennem ‘Elektroneutralitets-princippet’
En ko skal altid være elektro-neutral. Chlorid er den største anion i blodet, så når der er hypochloridæmi, skal man have en anden anion reabsorberet fra nyrene i stort antal. Dette vil være bicarbonat, hvor problemet er, at det også er en base og derfor fås en sekundær metabolisk alkalose.
Forklar hvordan man korrigerer hhv. mild og moderat-svær dehydrering samt forklar hvilken type væske, man bruger ved svær dehydrering, alkalose og acidose
Mild dehydrering korrigeres med PO væsketerapi, men moderat-svær dehydrering korrigeres med IV væsketerapi.
Ved svær dehydrering anvendes hyperton væske efterfulgt af isoton.
Alkalose: chloridholdige væsker
Acidose: volumenekspansion (shock) eller glucose (ketose)
Forklar om behandling af venstresidig løbedislokation
Konservativ behandling: Rulning (og slagtning efter nogle dage på hø-diæt)
Kirurgisk behandling
Åbne procedurer: Hannover metoden (Kombination af højresidig laparotomi og omentopexi) eller Utrecht metoden (Kombination af venstresidig laparotomi og omentopexi i midtlinien)
Minimalt invasive procedurer: Transcutan abomasopexi (toggle pin) eller laparaskopisk abomasopaxi.
Åbne metoder giver større sikkerhed, og der kan diagnosticeres andre sygdomme. Minimalt invasive metoder er skånsomme, men de er noget med usikre og tillader ingen/begrænset diagnostik af abdomen
Forklar om Hannover metoden (hvad bruges den til, udførslen)
Bruges til behadnling af venstresidig løbedislokation.
Kombination af højresidig laparotomi og omentopexi.
Man skal tømme den for gas først og derefter flytte den tilbage til sin normalanatomiske position.
Omentet opsøges en håndsbredde caudalt for pylorus og der laves omentopexi: omentet sutureres til bugvæggen med tre afbrudte knudesuturer og løben fastholdes derfor i sin nogenlunde normale anatomiske position
Forklar om Utrecht metoden (hvad bruges den til, udførslen)
Den bruges ved venstresidig løbedislokation.
Kombination af venstresidig laparotomi og omentopexi i midtlinien.
Man åbner i venstre side og finder løben dislokeret hertil. Ventralt i koen sutureres omentet fast gennem huden.
Forklar hvordan man suturerer en laparotomi lukket
Lukning i 3 lag
– To lag fortløbende simpel i muskellagene
– Ford interlocking i huden
– Tre afbrudte knudesuturer i den ventrale sårvinkel. Hvis der fås en sårinfektion kan der drænes pus herfra.
Stent syes på såret, som er en gazetampon, der sys henover.
Forklar om transkutan abomasopexi (hvad bruges den til, udførslen)
Den bruges til venstresidig løbedislokation.
Koen skal lægges på ryggen, benene bindes fast. Man anvender trokarer og bestemte suturer.
Løben bobler op i midtplanet, trokar skydes igennem midtplanet i centrum af løben. Der anvendes to stykker og man kan fasthæfte løben til bugvæggen herigennem
Forklar om laparoskopisk abomasopexi (hvad bruges den til, udførslen)
Den bruges til venstresidig løbedislokation. Det er ikke en akademisk ting at gøre.
Toggle pin sættes ind i løben. Suturer knyttes i midtlinjen. Der indsættes et kamera. Gennem bugvæggen indsættes et arbejdstrokar og her man stikke et tyndere trokar igennem, trækker stilet ud, presser toggle-pin ind og tømmer for luft. Toglepins sutur bindes fast til et instrumt med en nål for enden og så kan nålen stikkes ud gennem buvæggen og fange suturen.
Efter 14 dage har den en adhæsiv peritonitis og så fasthæftes løben på bugvæggen.
Forklar om prognosen for venstresidig løbedilatation er god for alle typer indgreb
Der er lidt bedre foderoptag og mælkeydelse efter minimal invasiv kirurgi, men ikke meget.
Begge typer af operationer giver et udmærket velbefindende for koen efterfølgende.
Man kan få dannet en fistel på abomasopexi stedet da man stikker en sutur i et bakterieholdigt huldorgan.
Forklar om symptombilledet og terapien for højresidig løbedilatation/-dislokation
Symptombilledet: som ved VSLD, men med steelband i højre flanke. Det forveksles ofte med højresidig løbedrejning, men er et langt mildere forløb, og stiller en langt bedre prognose. Man skelner dem på symptombilledet.
Terapi: Kirurgisk korrektion. Vi kan ikke rulle køer med højresidig løbedilatation og dislokation.
Forklar kliniske og parakliniske fund ved højresidig løbedrejning
– Meget påvirket almentbefindende
– Ingen ædelyst
– Ophørt vommotilitet
– Shocksymptomer. De er ofte i shock.
– Steelband i højre side
– Højgradig metabolisk alkalose. Der er total afsnøring fra løben.
Forklar om behandlingen og prognosen ved højresidig løbedrejning
Behandling: Akut kirurgi i form af laparotomi i højre flanke. Hvis man afventer vil patienten dø. For løbedilatation og dislokation kan man vente til dagen efter med operation.
Prognosen afhænger af:
- Løbens størrelse: Meget udspilet = risiko for vagus beskadigelser = dårlig prognose.
- Løbeindholdet: Hvis det primært indeholder gas, er prognosen god. Hvis der er mere end 30 L væske i falder prognosen. Hvis indholdet er brunt med neutral pH, er prognosen dårlig.
- Løbevæggens farve: Hvis den er bleg eller lyserød, er prognosen god. Er den blå eller mørk rød er prognosen dårligere.
Benævn blindtarmslidelser
Cecal dilatation og dislokation
Cecal volvulus (tarmens længderetning)
Cecal torsion (omkring krøset)
Forklar om cæcum dilatation
Den bliver energirigt fodret.
Subakut forløb (dage)
Let anorexi
Inspektion: evt. hævelse midt i højre flanke
Steelband i højre flanke, men ikke over ribbenskurvaturen
Forklar hvilke typer behandling, der er for cæcumlidelser samt forklar lidt om disse
Medicinsk behandling
– Calcium intravenøst
– Motion
– Rehydrering
– 10-12 % recidiv
Kirurgisk behandling
– Højresidig laparotomi
– Isolere apex: Kan befinde sig udenfor omentum majus og i recessus supraomentalis og recessus intestinalis
– Typhlotomi: Åbne ind til caecum og tømme den. Den lukkes med en tobakspose-sutur.
Forklar om årsager til rektalprolaps og forklar om de forskellige grader
Årsager
– Irritative tilstande i rektum (tenesmum)(eks. Enteritis)
– Nedsat sphincter tonus
– Forøget intraabdominalt tryk
Fire former/grader af prolaps
– I: Mukosa alene prolaperer
– II: Alle lag af rektum
– III: Type II med colon descendens intusussception i den prolaperede rectum
– IV: Rektum/colon descendens prolaberer ud gennem anus
Forklar om behandling ved “rektalprolaps uden nekrose, reponerbar” og ved “rektalprolaps med nektose, irreponibel, type IV”
Ingen nekrose, reponérbar: Forsøg reponering og anlæggelse af Bühner (en sutur rundt om rektum, som holder tarmen inde, skal tillade passage af 2-3 fingre. Fjernes efter 1 uge). Epiduralblokade med lidokain. Vask og applicér hyperosmotisk behandling og lidokain gel topikalt.
Nekrose, irreponibel, type IV: Der er forskellige teknikker: submucosal resection, amputation og eksplorativ laparotomi med tarmresektion og anastomose.
Forklar om Bühner teknik
Man anvender en Bühner nål og sutur(lidt ligesom snørrebånd). Nålen føres langt retum og trækkes hele vejen igennem og der bindes
Hvis der bruges tynd sutur kan denne trække sig igennem ved den konstante bevægelse.
Det foretrækkes at den bindes dorsalt
Forklar om kirurgsk korrektion af rektalprolaps
Man amputerer vævet og rekonstruerer anus. Det vil ikke have normal sphincter funktion og altid være lidt tildsmudset så skal på et tidspunkt sættes ud. Den kan dog gå sådan indtil slagtning.
