Ikke-infektiøse lidelser i fordøjelseskanalen hos kvæg

Question 1

Benævn de “store” infektiøse GI-lidelser

Answer 1

Mund og klovesyge

Bovin virus diarre

Paratuberkulose

Salmonellose

Vinterdysenteri

Bluetongue

Ondartet katarrhfeber

Nogle af disse er anmeldepligtige

Question 2

Produktionssygdomme; Det er sygdomme, hvis frekvens og alvorlighed har direkte sammenhæng med produktionsbetingelserne, såsom?

Answer 2

– Fodring

– Ydelse

– Alder

– Genetik

– Opstaldning

– Management

Question 3

Forklar om årsagen til produktionssygdomme

Answer 3

Der er ikke en årsag men mange årsager til at besætningen har en produktionssygdom.

Fodring

Ydelse

Alder

Genetik

Opstaldning

Management

Question 4

Forklar om mælkeydelsen hos køer gennem et år

Answer 4

Grafen viser at malkekoens mælkeydelse peaker 2-3 måneder efter kælvning. Det er også her man ser et peak i sygdomsforekomsten

Question 5

Forklar om den højtydende kos dilemma

Answer 5

Det første trimester er der hvor laktationen peaker. Der er for stort et output i forhold til den mængde energi hun kan indtage. Landmanden forsøger at fodre så energirigt som muligt med mere kraftfoder og mindre grovfoder. De er ikke indrettet til at æde meget energitæt og det gør at der fås produktionslidelser såsom sur vom og løbedilatation.

Negativ energibalance i perioden efter kælvning, uanset hvad der tilbydes af foder

Det forsøges minimeret gennem fordring

Store mængder kraftfoder (letfordøjelige kulhydrater)

Question 6

Forklar om VFA ift. kvægs energi og hvad der sker hvis de får for mange

Answer 6

Køer for deres glukose gennem glukoneogense fra f.eks. VFA - flygtige fede syrer. Hvis der laves for mange kan vommen ikke nå at optage dem og længere nede i systemet er der ikke mulighed for at tage sig af dem. De passerer igennem som lette gasser og de er samtidig syrer. Derfor ses der ved for stor produktion

• Øget gasproduktion
• Øget syreproduktion førende til et fald i vom pH og derved motilitetsforstyrrelser (atoni) og ædringer i vommens og bagtarmens flora

Question 7

Forklar om den kliniske undersøgelse for koen, der ikke æder

Answer 7

Den problemorienterede undersøgelse

• Anamnese
• Inspektion: alment befindende, TPR, smerteadfærd, svedudbrud, abdomens form
• Palpation: abdomens fylde, kredsløb (tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne), slimhinder (farve og fugtighed), kapillærfyldningstid, perifer temperatur
• Auskultation: abdominal auskultation (perskussions- og sving-)
• Rektalundersøgelse

Question 8

Forklar om smerteytringer hos kvæg

Answer 8

Står med fremstrakt hals

Skærer tænder (bruxisme)

Stønner, evt. i takt med respirationen

– Dyb palpation i reg. xiphoidea

– Ryggreb

– Stavprøve

Tygger fråde

Kolikuro som vi ser hos hesten er sjælden

Overvej andre anatomiske lokalisationer for smerte

Question 9

Forklar om de forskellige lyde ved perkussionsauskultation og svingauskultation

Answer 9

Perkussionsauskultation:

• Solide organer: dæmpet lyd
• Luft: tympanisk lyd
• Luft, der er komprimeret over en væskeoverflade: ping eller steel-band

Sving-auskultation:

• Væske, der bevæges i atonisk GI med luft: metallisk plaskelyd

Question 10

Forklar karakteristisk rektalfund ved blindtarmsdilation og volvulus involverende colon

Answer 10

Blindtarmsdilatation: stort “kakkelovnsrør”

Volvulus involverende colon: ømt område centralt i abdomen

Question 11

Forklar hvad man kan se på ved vomsaft samt hvad man kan lave med den

Answer 11

– Farve

– Konsistens

– Lugt

– pH

– Sedimentations-flotations test (mikrofloraaktivitet)

– Metylenblå reduktion (anaerob aktivitet)

– Mikroskopi (protozoaktivitet)

– Gramfarvning (mikrobiel mikroflora)

– Kloridkoncentration

Question 12

Forklar om sedimentations-flotationstest

Answer 12

Hvis ingen sedimientation eller flotation: Skummende oppustethed eller vagus indegestion

Hvis meget hurtig: Inaktiv mikroflora(ruminal acidose)

Question 13

Forklar om methlenblå reduktion

Answer 13

Normalt med dekolonosering i løbet af tre minutter

Abnormal ved forlænget reduktion: Op til 15 minutter. Dette er tegn på rumen acidose eller ufordøjeligt grovfoder

Question 14

Forklar hvad man ser på i blodprøven

Answer 14

– Hæmatokrit

– Plasmaprotein

– SBE (Standard Base Excess)

– Ioner (Na+, K+, Ca++, Cl-)

– Glukose

– Glutaraldehydtest

– Leukocytter

– Fibrinogen

Question 15

Forklar hvad man ser på i mælkeprøven, urinprøven og bughulepunktatet

Answer 15

Mælkeprøve

– pH

– Ketonstoffer

Urinprøve

– pH

– Ketonstoffer

Bughulepunktat

– Farve

– Transparens

– Proteinindhold

– Leukocyttal og -fordeling

Question 16

Forklar hvad man ser på i fæcesanalyser samt hvor det kan være relevant at tage biopsier fra og lave punktater fra

Answer 16

Fæcesanalyse

– Parasitter

– Bakterier

– Blod

Biopsier

– Lever

– Rektum

Punktater

– Løbe

– Vom

Question 17

Forklar hvad man gerne vil se i et mikroskop ved vomsaftundersøgelser

Answer 17

Når man kigger på vomsaft i mikroskop vil man gerne se mange forskellige mikroorganismer.

Både aktivitet kan gå ned og der kan ses at mikroorganismerne bliver mere ens når dyret bliver sygt.

Question 18

Forklar om vagus indigestion (hvad er det, hvordan ser koen ud?)

Answer 18

En gruppe (motoriske) lidelser hvor passage af formaveindhold er forhindret/formavemotorikken er forstyrret, så passagen af indhold ned igennem formaverne forstyrres

– fra retikulorumen

– fra abomasum

Ændret form af abdomen, ofte ‘papple’-shape

Question 19

Forklar om de 3 typer af vagus indigestion

Answer 19

Type I: Koen kan ikke ræbe op

Type II: Vomindholdet kan ikke kommer fra vommen til omasum

Type III: Formaveindholdet kan ikke passere igennem løben

Question 20

Forklar hvad vagus indigestion type 1 er samt eksempler samt forklar hvad man kan høre

Answer 20

Eructation er forhindret, hvilket gør at der kommer akut eller subakut/kronisk gasophobning i vommen. Det kan være:

– Mekanisk(fysisk) obstruktion af esophagus/cardia (foderemner, neoplasier, papillomer hos unge dyr)

– Funktionelle forstyrrelser, der nedsætter eructation eks. nerveforstyrrelser

Man vil nogle gange kunne høre steelband, da det kræver et tyndtflydende lag. Mange strå ovenpå det tynde lag kan dæmpe steel-band.

Question 21

Forklar om klinik og paraklinik ved vagus indigestion type 1

Answer 21

– Kraftig distention af venstre flanke

– Formavestase(kan ses på tiltagende bugomfang)

– Nedstemthed

– Kolik

– Tachycardi og tachypnø

– Dehydrering. Deres drikkeaktivitet er nedsat bl.a.

– Metaboliske forstyrrelser kan forekomme, men det er ikke altid

Question 22

Forklar hvad vagus indigestion type 2 er samt eksempler

Answer 22

Formaveindhold kan ikke transporteres fra rumenreticulum til omasum, hvilket fører til at formaveindhold akkumuleres i retikulorumen førende til distention. Den ventrale blindsæk bliver så stor at den bevæger sig over i koens højre flanke.

– Mekanisk obstruktion (papillomer(på overgang mellem vom og bladmave), fortæret placenta, fremmedlegemer(eks. En plasticpose)

– Funktionelle forstyrrelser (abscesser, adhærencer, traumatisk reticuloperitonitis, fokal peritonitis) som forstyrrer n. vagus

Question 23

Hvad ses på billedet?

Answer 23

Vagus indigestion type 1

Question 24

Hvad ses på billedet?

Answer 24

Vagus indigestion type 2

Question 25

Forklar om klinik og paraklinik ved vagus indigestion type 2

Answer 25

– Anorexi

– ‘Papple’ form af abdomen på grund af overfyldt vom (meget klassisk)

– Ingen lagdeling af vomindhold: Ensartet, skummende

– Forøget vommotilitet (arbejder på at få det igennem) eller helt ophørt.

– Nedsat fækalt output: Indhold af lange fibre, da der er dårlig fordøjelse af indtagede fibre.

– Let dehydrering

– Normal kloridkoncentration i vomindholdet. Klorid produceres primært i løben og så længe der er outflow fra løben akkumuleres det ikke i formarverne.

Question 26

Forklar hvad vagus indigestion type 3 er samt eksempler

Answer 26

Formaveindhold transporteres ikke ud af pylorus (løben). Initielt ses overfyldning af omasum og abomasum, senere ‘internal vomiting’ (indholdet flyder tilbage ind i vommen) og overfyldning af retikulorumen

– Mekanisk obstruktion af pylorus (neoplasier, foderpakning (ses med relativt jævne mellemrum såsom sand, ufordøjet foder), trichobezoar(stendannelser af hår))

– Funktionelle forstyrrelser (inflammation omkring reticulum eller abomasum, neuromuskulær beskadigelse eks. efter løbedilatation- og drejning). Det opstår i relation til lidelser hvor n. vagus har inflammation omkring sig.

Question 27

Hvad ses på billedet?

Answer 27

Vagus indigestion type 3

Question 28

Forklar om klinik og paraklinik ved vagus indigestion type 3

Answer 28

– ‘Papple’ form af abdomen, da løbedistentation i højre flanke.

– Normal vommotilitet

– Moderat-kraftig dehydrering og metabolisk alkalose

– Forøget kloridkoncentration i vomindholdet (over 30 mEq) på grund af internal vomiting.

Hvis pH falder fås vomacidose.

Question 29

Forklar om ætiologien ved spiserørsforstoppelse

Answer 29

• Intraluminal passagehindring i eosophagus oftest som følge af fastkilning af fodermateriale: Roe-/gulerodsstykker eller foderpakning
• Anomalier/dysfunktion (evt. kongenitale) af eosophagus kan prædisponere for tilstanden

Question 30

Forklar om klinik for spiserørsforstoppelse i det akutte stadie

Answer 30

Pludselig ophørt ædelyst gerne i forbindelse med foderindtag

Dyret bliver uroligt og kan blive nærmest panikagtig. Det gør virkelig ondt og er stærkt ubehageligt ikke at kunne sluge

Savler

Reflux af vand/foder ud af næse eller mund ved forsøg på indtag

Trommesyge = gasudspiling i vom (free gas bloat), da de har en type I vagus indigestion

Question 31

Forklar om klinik af subakut spiserørsforstoppelse

Answer 31

De fleste symptomer aftager efter nogle timer i takt med aftagende esophagusspasmer

Ved fuldstændig obstruktion af esophagus hos drøvtyggere ses hurtigt progredierende trommesyge, der kan udvikle sig livstruende. Vommen bliver så stor at den trykker mod diafragma og den ikke kan trække vejret ordentligt.

Question 32

Forklar hvordan diagnosen spiserørsforstoppelse kan stilles samt prognosen

Answer 32

Diagnose:

– Klinik. Det er nemt at genkende når først man har set den en gang.

– Verificeres ved fysisk hindring passage af sonde

– Endoskopi, så man kan se fremmedlegemet

Prognose: Generelt god betinget at obstruktionen passerer uden beskadigelse af esophagus (hvis man kan få fremmedlegemet op). Ved anomali/dysfunktion af esophagus er prognosen slet, for så vil dyret blive ved med at få obstruktioner. Esophagus er følsom over for læsioner og får strikturdannelse, hvor dyret vil får forstoppelse igen og igen.

Question 33

Forklar om behandling af spiserørsforstoppelse samt benævn eventuelle komplikationer

Answer 33

Fjerne overtryk i vommen (vomspyd dorsalt) og derved håndterre dens trommesyge.

Sedation. Alfa2-agonister får esophagus til at blive en smule afslappet, samt at den sænker hovedet

Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, gentage og vente. Det kan være en langsommelig proces

Antibiotika, NSAID grundet esophagus læsioner. Forsigtig fodring efter 24-48 timer. De skal faste, hellere lidt for længe end lidt for kort.

Obs. Komplikationer såsom ruptur af esophagus, da det er vanskeligt at gøre noget ved. Det kan også være strikturdannelse

Question 34

Forklar om de to typer af trommesyge

Answer 34

• Gaslomme(free gas bloat)
  
  • Spiserørsforstoppelse
  • Pneumoni: Mediastinale lnn. forårsager inflammation af n. vagus og dermed en forstyrrelse af opræbningen. Kalve har en tendens til trommesyge, da de får pneumoni.
• Skummende (‘frothy bloat’) - hos dyr, der får meget kløver og anden frisk græs. Det giver dannelser af små bobler i indhold. Det kan ikke udtømmes med trokarisering eller vomsonde, da der ikke er nogen gaslomme.
  
  • Akut: rumenotomi. Man laver hul i vommen og fysisk udtømmer indholdet.
  • Profylaktisk: De skal æde overfladeaktive stoffer(i princippet sæbe). Det er langt det bedste at undgå sygdommen. Mange slikkesten indeholder overfladeaktive stoffer, som forhindrer bobbel-dannelse i vommen.

Question 35

Forklar om de to undertyper af vomacidose

Answer 35

Induceres af øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleteret foder)

– Acute rumen acidosis (‘grutforgiftning’). Man overæder kraftfoder.

– Subakut rumen acidose(SARA). Dette er mere en produktionslidelse, hvor de får for meget stivelse henover en periode.

Question 36

Forklar om klinik ved akut vomacidose

Answer 36

Dyret er meget sygt.

Nedstemthed/ligger: Mælkefeber-positur(de ligger med hovedet drejet til den ene side)

Komplet anorexi

Vomatoni. Ingen vomkontraktioner overhovedet

Tachycardi og tachypnø. De er endotoksæmiske

Hypothermi. Shock-symptomer

Profus, stinkende diarré

Dehydrering

Svær acidose

Det kan være fatalt

Question 37

Forklar om klinik ved subakut vomacidose

Answer 37

Besætningsdiagnose. Det kan være en svær diagnose at stille, da enkeltdyrenes symptomer ikke er så udtalte.

Svingende ædelyst

Nedsat vommotilitet

Mild diarré med skummende gødning

Reduceret drøvtygning

Sekundære lidelser da vomepitelet skades og den ikke længere er en barriere så er bl.a. kan komme toksiner ind over vomvæggen

– Laminitis

– Leverbylder

– Vægttab og utrivelighed

– Mange køer der udsættes

Question 38

Benævn definitionen for vomacidose

Answer 38

pH er under normalen i kortere eller længere perioder

pH under 5,5 dræber gram negative bakterier. De henfalder.

Lavt pH og høj osmolaritet giver ruminitis: Ødelægger vombarrieren

Question 39

Forklar hvad der sker ved vomacidose

Answer 39

Andelen af syreresistente grampositive bakterier stiger

Andelen af gram negative bakterier falder: Der er en accelereret ”omsætning” af gram-negative bakterier (mere henfald og mere multiplikation).

Ved multiplikation eller henfald af gramnegative bakterier frigives endotoxin fra deres cellemembran

Question 40

Forklar om behandling af akut vomacidose

Answer 40

Der gives behandling mod endotoksisk shock, da dette er hvad dyrene er ved at dø af. Behandlingen er væske, NSAID og evt. antibiotika. Det er tvivlsomt om antibiotika virker da det gør at endnu flere bakterier dør.

Tøm vommen (rumenotomi), da det er vomindholdet der giver problemer

Etabler en ny sund flora eks. Med hø eller vompodning. Hø kan gives gennem rumenotomi.

Lettere sagt end gjort, da nogle af dyrene kan være virkeligt dårlige og ikke kan stå

Question 41

Forklar om behandling af subakut vomacidose

Answer 41

Korrektion af fodring og management

Question 42

Forklar forekoms og æiologi for traumatisk reticuloperitonitis

Answer 42

Forekomst: Forekommer især hos voksent malkekvæg

Etiologi: Perforation af reticulum efter oral indtagelse af fremmedlegeme, som penetrerer reticulum. Fremmedlegemet bliver på grund af vomkontraktioner presset igennem væggen og ind i pericardiet, som bliver fortykket. Fremmedelegemet kan være ståltråd, søm eller dækwire eller koste-fibre

Question 43

Forklar om klinik og paraklinik ved traumatisk reticuloperitonitis

Answer 43

– Pludselig ophørt ædelyst.

– Nedsat/ophørt mælkeproduktion

– Mild evt. intermitterende feber, hvis de har feber.

– Vom stase med nedsat/ophørt vommotorik

– Positive smerteprøver

– Positiv glutaraldehydtest (efter nogle dage, da fibrinogen og antistoffer er tid om at stige). Glutaralaldehyd-test fortæller om der er forøget fibrinogen og/eller forøget mængde antistoffer.

– Symptombilledet varierer afhængigt af skadens omfang: Akut lokal peritonitis (evt. med spontan helbredelse, hvis vi får styr på fremmedlegemet), kronisk lokal peritonitis med abscesdannelse og dermed vagus indigestion type II, diffus peritonitis, pericarditis (klokkebøjelyde), pleuritis.

Det kommer an på om det penetrerer fra rumen og evt. ind i brysthuleorganer

Question 44

Forklar om diagnose og prognosen for traumatisk reticuloperitonitis

Answer 44

Diagnose:

– Klinik

– Blodprøver

– Røntgen. Nogle gange kan man tage røntgen af netmaveområdet hvis koen ikke er for stor og man har dygtige folk.

– Ultralyd af pericardie og hjerte

Prognose: Afhænger af perforationens lokalisation og omfang, og kan være alt lige fra god til slet

Question 45

Forklar om terapien ved traumatisk reticuloperitonitis

Answer 45

Terapi:

– Konservativ: Antibiose og ilægning af vommagnet(magnet som koen sluger og som opfanger det forhåbentlig metalliske fremmedlegeme). Dette er hvis den ikke er alt for påvirket.

– Kirurgisk: Rumenotomi med tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme. Det er sjælden rentabelt

Question 46

Forklar om profylakse af traumatisk reticuloperitonitis

Answer 46

I problembesætninger ilægges vommagneter ofte i alle kvier før de sættes på græs. Det skal tiltrække metalliske fremmedlegemer, som delvis beskyttes af plastik. Den bliver bare liggende i netmaven.

Question 47

Forklar hvad man skal overveje når man skal finde ud af om en ko med traumatisk reticuloperitonitis skal opereres

Answer 47

– Hvor sikker er diagnosen?

– Differentialdiagnoser?

– Hvor værdifuld er koen? Dette er altafgørende

– Vil koen kunne fortsætte med at producere? Dette er også altafgørende.

– Har koen andre lidelser? De kan have andre funktionsbetingede sygdomme som spiller en rolle for hvorvidt koen skal opereres

– Kan koen slagtes? (Antibiotika/almenbefindende/feber)

Question 48

Forklar om indikationer for at lave rumenatomi med et vomspyd

Answer 48

Vomacidose (grutforgiftning): vomtømning og infusion af sund vomsaft og hø. Kontamineringsrisikoen er stor på grund af den overfyldte vom

Trommesyge for at fjerne gaslommen: Buffs trokar (skruetrokar) til kalve hvis man har en kalv der døjer meget. Man skruer vommen fast til bugvæggen og så kan det sys fast i et par dage til dyret holer op med at have trommesyge. Temporær vomfistel (rumenostomi)

Traumatisk retikuloperitonitis

Fremmedlegemer på overgang mellem retikulum og omasum eks. Plasticpose, placenta.

Question 49

Forklar om sekvensen for rumenatomi

Answer 49

– Forberedelse inkl. lokalbedøvelse

– Laparotomi i venstre side, stående ko

– Bughule eksploration(hånd ind og mærke hvad vi kan i bughulen)

– Rumenotomi

– Tømning af vom/fjernelse af fremmedlegemer/årsagen til rumenotomi

– Suturering af vom

– Suturering af laparatomi

– Post-operativ behandling

Question 50

Forklar om forberedelsen til rumenatomi

Answer 50

– Analgesi

Systemisk

Lokal, da de ikke er i fuld anæstesi

Epidural

– Antibiose (bredspektret)

– Kirurgisk præparation af flanken

Question 51

Forklar om postoperative komplikationer ved rumenatomi

Answer 51

– Diffus eller lokal peritonitis

– Sårdehiscens, fisteldannelse

– Absces i sår

– På langt sigt: Hoflunds syndrom som følge af vagus beskadigelse

Question 52

Benævn produktionssygdomme i løben

Answer 52

– Abomasitis

– Løbesår

– Løbedilatation med dislokation til venstre. Dette kan kaldes venstresidig løbedrejning, men det er teknisk set forkert da der ikke er drejning

– Løbedilatation med dislokation til højre. Dette er en simpel dislokation

– Løbedilatation med dislokation til højre og volvulus. Dette er højresidig løbedrejning. Løbedrejning er langt mere alvorligt end løbedislokation da vi får afsnøring af blodforsyningen til løben

Question 53

Forklar om ætiologien ved løbesår samt prævalensen i kalve og voksne

Answer 53

• Stress: kælvning, peak laktation, sygdom, foderskift og fordring med megen stivelse.
• Infektiøse agens: Clostridium perfringens, svampe. Det menes at disse kan være med i ætiologien
• Lægemidler: Langvarig NSAID
• Mekanisk påvirkning (Gnavesår som ridser løbeslimhinden til der kommer et sår): stive plantedele, geosediment (sand), trichobezoarer
• Mineralmangel: kobber

Prævalens(har en grad af løbesår)

– Kalve: op til 75 %

– Voksne: op til 25 %

Question 54

Forklar om de 4 typer af løbesår

Answer 54

Type I: Ikke perforende løbesår

Type II: Ikke-perforerende løbesår men hvor det eroderer et større kar i mukosa og de dør af blødning

Type III: Perforerende med lokal peritonitis

Type IV: Perforerende med diffus peritonitis. Man går i shock.

De kliniske symptomer/tegn retter sig efter typen

Question 55

Forklar om diagnostik af løbesår

Answer 55

Det kan være ganske vanskeligt at stille diagnosen ved de mildere typer. De kan overses.

– Klinisk undersøgelse: Smerteprøver, både ryggreb eller dyb palpation(man støder op med knytnæve hvor løben bør lægge. Det er samme princip som stavprøven)

– Fækal okkult blod/ melæna

– Bughulepunktat, men kvæg er gode at kompartmentalisere infektion, så det er ikke sikkert der kan ses noget

– Blodprøver; Hæmatokrit, inflammationsparametre ved mistanke om peritonitis

– Ultralyd

Question 56

Forklar om behandling af løbesår

Answer 56

– Fjerne/korrigere udløsende årsager; Fodring, sygdom, andre stressorer

– Analgetika. NSAID forværrer tilstanden, så det er svært at finde et passende smertestillende. Opioider er virksomme men kortvarige.

– Antibiotika

– Antacida/syrehæmmere

– Blodtransfusion

– Kirurgi hos det meget værdifulde dyr i fuld narkose med paramedian incision.

Løbesår er mere end besætningsting.

Question 57

Forklar om løbedilatation/drejning (hvornår, incidens, forekomst af højresidige og venstresidige)

Answer 57

Dette opstår især hos den højtydende malkeko i ugerne efter kælvning. Det sker hurtigt efter kælvning på grund af den højtydende malkekos dilemma.

Incidensen er 0,35-1,24 %. Det svinger meget imellem besætningerne på grund af management.

Venstresidig løbedilatation: 85-96 %. Så det er er langt det hyppigste.

Løbedrejning er ALTID højresidig: Den er drejet mod uret i 95 % af tilfældene.

Der findes ikke venstresidig løbedrejning; det hedder venstresidig løbedilatation og dislokation

Question 58

Forklar om patogenesen ved løbedilatation/drejning

Answer 58

– Abomasal gasophobning og hypomotilitet. Langt de fleste er på denne patogenese.

– Årsag: formodentlig en følge af fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater – ‘Den højtydende malkekos dilemma’

– Andre teorier: Ændrede pladsforhold i abdomen umiddelbart efter kælvning

Question 59

Forklar om den typiske anamnese ved løbedilatation

Answer 59

– Nykælver

– Andenkalvsko eller ældre

– Højtydende og dermed skal fodres mest energirigt

– Gået fra foderet/svingende ædelyst

– Koen har sat mælken

– Koen har eller har haft en anden/andre produktionslidelser i forbindelse med kælvning eller tidligere. De vil eks. Have problemer med klovlidelser eller mastitis

Question 60

Forklar om kliniske og parakliniske fund ved løbedilatation

Answer 60

– Svingende ædelyst

– Nedsat mælkeproduktion

– Nedsat/ophørt vommotilitet. Det er ikke decideret stase, men når den æder dårligt gennem længere tid får den nedsat vommotilitet.

– Steelband ved perkussionsauskultation

– To dæmpningsgrænser ved perkussion. Dæmpningsgrænser er hvor vi går fra klar til dæmpet perkussionslyd ved fingerperkussion

– Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (nedsat K+, nedsat Cl-)

– Evt. ketose

Question 61

Forklar om dæmpningsgrænsen ved løbedilatation

Answer 61

Forskudte dæmpningsgrænser

Dæmpningsgrænser er hvor vi går fra klar til dæmpet perkussionslyd ved fingerperkussion

Vommen vil have en dæmpingsgrænse. Løben vil boble op i venstre flanke i varierende grad ved venstresidig løbedilatation. Man vil få en ny dæmpningsgrænse i relation til den forskudte løbe.

Question 62

Forklar om behandling af løbedilatation

Answer 62

Løben skal reponeres

– Konservative metoder: Diæt(koen må ikke længere få kraftfoder) og rulning (kun venstresidig dilatation). Køer på hø-diæt går betragteligt ned i laktation. Det kan anvendes hvis den skal slagtes, men det kan den ikke når den har ketose. Den kan komme på hødiæt indtil den ikke længere har ketose og så kan den slagtes.

Den vil i langt de fleste tilfælde blive recidiv hvis der ikke laves kirurgi og den vil derfor dislokalisere sig igen

– Kirurgiske metoder

Åben kirurgi (stort hul i dyret); Laparotomi. Ihøjre side laves Hannover metoden. Ivenstre side bruges Utrecht metoden.

Minimalt invasive kirurgiske metoder; Toggle pin, laparoskopi

Question 63

Forklar om sammenfaldende lidelser med løbedilatation, som man også skal behandle

Answer 63

Mastitis

Klovlidelser

Endometritis

Peritonitis

Ketose og fedtlever

Question 64

Forklar om hvad man skal overveje inden man tager beslutning om kirurgi som behandling af venstresidig løbedislokation

Answer 64

Beslutning om kirurgi (og metode)

– Koens værdi i forhold til pris for indgrebet. Man beslutter dette sammen med landmanden.

– Koens øvrige sundhed

– Stadie i mælkeydelse

– Producentens økonomi

– Dyrlægens præferencer og erfaring

– Terapi kan ikke ‘redde’ en besætning med mange VSL, det kan kun præventive foranstaltninger

Question 65

Forklar om elektrolytforstyrrelser ved køer, som ikke ædersamt hos køer med nedsat formavefunktion

Answer 65

Køer, der ikke æder, har altid hypokalæmi, da de ikke har spyt, da hovedparten af kalium fås via deres eget spyt, som de synker.

Køer med nedsat formavefunktion udvikler hypochloridæmi. Det bliver meget slemt ved højresidig løbedrejning hvor klorid ikke kommer ned i tarmen hvor det kan absorberes.

Blandede elektrolytforstyrrelser, hvis koen samtidigt har kraftig ketose (ketoacidose) eller er i shock (laktacidose). Ketonstoffer er syre. Blandede elektrolytforstyrrelser kan gøre at koen har normal pH.

Question 66

Forklar hvordan hypochloridæmi fører til metabolisk alkalose gennem ‘Elektroneutralitets-princippet’

Answer 66

En ko skal altid være elektro-neutral. Chlorid er den største anion i blodet, så når der er hypochloridæmi, skal man have en anden anion reabsorberet fra nyrene i stort antal. Dette vil være bicarbonat, hvor problemet er, at det også er en base og derfor fås en sekundær metabolisk alkalose.

Question 67

Forklar hvordan man korrigerer hhv. mild og moderat-svær dehydrering samt forklar hvilken type væske, man bruger ved svær dehydrering, alkalose og acidose

Answer 67

Mild dehydrering korrigeres med PO væsketerapi, men moderat-svær dehydrering korrigeres med IV væsketerapi.

Ved svær dehydrering anvendes hyperton væske efterfulgt af isoton.

Alkalose: chloridholdige væsker

Acidose: volumenekspansion (shock) eller glucose (ketose)

Question 68

Forklar om behandling af venstresidig løbedislokation

Answer 68

Konservativ behandling: Rulning (og slagtning efter nogle dage på hø-diæt)

Kirurgisk behandling

Åbne procedurer: Hannover metoden (Kombination af højresidig laparotomi og omentopexi) eller Utrecht metoden (Kombination af venstresidig laparotomi og omentopexi i midtlinien)

Minimalt invasive procedurer: Transcutan abomasopexi (toggle pin) eller laparaskopisk abomasopaxi.

Åbne metoder giver større sikkerhed, og der kan diagnosticeres andre sygdomme. Minimalt invasive metoder er skånsomme, men de er noget med usikre og tillader ingen/begrænset diagnostik af abdomen

Question 69

Forklar om Hannover metoden (hvad bruges den til, udførslen)

Answer 69

Bruges til behadnling af venstresidig løbedislokation.

Kombination af højresidig laparotomi og omentopexi.

Man skal tømme den for gas først og derefter flytte den tilbage til sin normalanatomiske position.

Omentet opsøges en håndsbredde caudalt for pylorus og der laves omentopexi: omentet sutureres til bugvæggen med tre afbrudte knudesuturer og løben fastholdes derfor i sin nogenlunde normale anatomiske position

Question 70

Forklar om Utrecht metoden (hvad bruges den til, udførslen)

Answer 70

Den bruges ved venstresidig løbedislokation.

Kombination af venstresidig laparotomi og omentopexi i midtlinien.

Man åbner i venstre side og finder løben dislokeret hertil. Ventralt i koen sutureres omentet fast gennem huden.

Question 71

Forklar hvordan man suturerer en laparotomi lukket

Answer 71

Lukning i 3 lag

– To lag fortløbende simpel i muskellagene

– Ford interlocking i huden

– Tre afbrudte knudesuturer i den ventrale sårvinkel. Hvis der fås en sårinfektion kan der drænes pus herfra.

Stent syes på såret, som er en gazetampon, der sys henover.

Question 72

Forklar om transkutan abomasopexi (hvad bruges den til, udførslen)

Answer 72

Den bruges til venstresidig løbedislokation.

Koen skal lægges på ryggen, benene bindes fast. Man anvender trokarer og bestemte suturer.

Løben bobler op i midtplanet, trokar skydes igennem midtplanet i centrum af løben. Der anvendes to stykker og man kan fasthæfte løben til bugvæggen herigennem

Question 73

Forklar om laparoskopisk abomasopexi (hvad bruges den til, udførslen)

Answer 73

Den bruges til venstresidig løbedislokation. Det er ikke en akademisk ting at gøre.

Toggle pin sættes ind i løben. Suturer knyttes i midtlinjen. Der indsættes et kamera. Gennem bugvæggen indsættes et arbejdstrokar og her man stikke et tyndere trokar igennem, trækker stilet ud, presser toggle-pin ind og tømmer for luft. Toglepins sutur bindes fast til et instrumt med en nål for enden og så kan nålen stikkes ud gennem buvæggen og fange suturen.

Efter 14 dage har den en adhæsiv peritonitis og så fasthæftes løben på bugvæggen.

Question 74

Forklar om prognosen for venstresidig løbedilatation er god for alle typer indgreb

Answer 74

Der er lidt bedre foderoptag og mælkeydelse efter minimal invasiv kirurgi, men ikke meget.

Begge typer af operationer giver et udmærket velbefindende for koen efterfølgende.

Man kan få dannet en fistel på abomasopexi stedet da man stikker en sutur i et bakterieholdigt huldorgan.

Question 75

Forklar om symptombilledet og terapien for højresidig løbedilatation/-dislokation

Answer 75

Symptombilledet: som ved VSLD, men med steelband i højre flanke. Det forveksles ofte med højresidig løbedrejning, men er et langt mildere forløb, og stiller en langt bedre prognose. Man skelner dem på symptombilledet.

Terapi: Kirurgisk korrektion. Vi kan ikke rulle køer med højresidig løbedilatation og dislokation.

Question 76

Forklar kliniske og parakliniske fund ved højresidig løbedrejning

Answer 76

– Meget påvirket almentbefindende

– Ingen ædelyst

– Ophørt vommotilitet

– Shocksymptomer. De er ofte i shock.

– Steelband i højre side

– Højgradig metabolisk alkalose. Der er total afsnøring fra løben.

Question 77

Forklar om behandlingen og prognosen ved højresidig løbedrejning

Answer 77

Behandling: Akut kirurgi i form af laparotomi i højre flanke. Hvis man afventer vil patienten dø. For løbedilatation og dislokation kan man vente til dagen efter med operation.

Prognosen afhænger af:

• Løbens størrelse: Meget udspilet = risiko for vagus beskadigelser = dårlig prognose.
• Løbeindholdet: Hvis det primært indeholder gas, er prognosen god. Hvis der er mere end 30 L væske i falder prognosen. Hvis indholdet er brunt med neutral pH, er prognosen dårlig.
• Løbevæggens farve: Hvis den er bleg eller lyserød, er prognosen god. Er den blå eller mørk rød er prognosen dårligere.

Question 78

Benævn blindtarmslidelser

Answer 78

Cecal dilatation og dislokation

Cecal volvulus (tarmens længderetning)

Cecal torsion (omkring krøset)

Question 79

Forklar om cæcum dilatation

Answer 79

Den bliver energirigt fodret.

Subakut forløb (dage)

Let anorexi

Inspektion: evt. hævelse midt i højre flanke

Steelband i højre flanke, men ikke over ribbenskurvaturen

Question 80

Forklar hvilke typer behandling, der er for cæcumlidelser samt forklar lidt om disse

Answer 80

Medicinsk behandling

– Calcium intravenøst

– Motion

– Rehydrering

– 10-12 % recidiv

Kirurgisk behandling

– Højresidig laparotomi

– Isolere apex: Kan befinde sig udenfor omentum majus og i recessus supraomentalis og recessus intestinalis

– Typhlotomi: Åbne ind til caecum og tømme den. Den lukkes med en tobakspose-sutur.

Question 81

Forklar om årsager til rektalprolaps og forklar om de forskellige grader

Answer 81

Årsager

– Irritative tilstande i rektum (tenesmum)(eks. Enteritis)

– Nedsat sphincter tonus

– Forøget intraabdominalt tryk

Fire former/grader af prolaps

– I: Mukosa alene prolaperer

– II: Alle lag af rektum

– III: Type II med colon descendens intusussception i den prolaperede rectum

– IV: Rektum/colon descendens prolaberer ud gennem anus

Question 82

Forklar om behandling ved “rektalprolaps uden nekrose, reponerbar” og ved “rektalprolaps med nektose, irreponibel, type IV”

Answer 82

Ingen nekrose, reponérbar: Forsøg reponering og anlæggelse af Bühner (en sutur rundt om rektum, som holder tarmen inde, skal tillade passage af 2-3 fingre. Fjernes efter 1 uge). Epiduralblokade med lidokain. Vask og applicér hyperosmotisk behandling og lidokain gel topikalt.

Nekrose, irreponibel, type IV: Der er forskellige teknikker: submucosal resection, amputation og eksplorativ laparotomi med tarmresektion og anastomose.

Question 83

Forklar om Bühner teknik

Answer 83

Man anvender en Bühner nål og sutur(lidt ligesom snørrebånd). Nålen føres langt retum og trækkes hele vejen igennem og der bindes

Hvis der bruges tynd sutur kan denne trække sig igennem ved den konstante bevægelse.

Det foretrækkes at den bindes dorsalt

Question 84

Forklar om kirurgsk korrektion af rektalprolaps

Answer 84

Man amputerer vævet og rekonstruerer anus. Det vil ikke have normal sphincter funktion og altid være lidt tildsmudset så skal på et tidspunkt sættes ud. Den kan dog gå sådan indtil slagtning.