Mastitis

Question 1

Hvorfor er mastitis vigtigt?

Answer 1

Det er et af de største problemer i mælkeproduktionen og forårsager:

• Økonomisk tab:
  
  • Direkte omkostninger ved behandling
  • Tabt mælkeydelse (nedsat + tilbageholdelse ved behandling)
  • Øget ufrivillig afgang eller dødelighed
  • Reduceret udbetaling fra mejerier grundet høj SCC
• Nedsat mælkekvalitet; mælken kan holde sig i kortere tid, ændrer måske smag og bliver generelt et dårligere produkt.
• Øget antibiotikaforbrug
• Større arbejdsbyrde - skal behandles eller malkes sidst
• Nedsat fertilitet
• Dyrevelfærd, da det er smertefuldt!
• Sygdomsadfærd; nedstemthed, nedsat ædelyst, ligger mere ned og sover (ikke altid - kan gøre ondt at ligge på yver), holder sig væk fra andre køer og holder op med at rengøre sig selv.

De udfører stadig sygdomsadfærd mindst en uge efter antibiotikabehandling var ophørt

Question 2

Forklar om mælkeydelsen før, under og efter mastitis

Answer 2

Mælkeydelsen falder drastisk igennem en uge indtil det opdages og behandling igangssættes. Det tager tre uger før den er tilbage til samme niveau som inden koen fik mastitis.

Question 3

Hvorfor forekommer mastitis?

Answer 3

Et samspil mellem dyr, mennesker og ‘systemet’ (= malkemaskinen + stalden)

Miljø og management er til venstre i figuren og genetik til højre på figuren

Bakterier: Dette er afhængig af hvad der findes i miljøet i forvejen, så det er forskellige typer af bakterier

Pattetilstand: Det kan være hyperkeratose på grund af dårlig malkning og åbne eller lukkede pattespidser og konformation af yver (genetisk)

Immunsystem: Mælkeproduktion, metabolisk stress og kvalitet af foder spiller ind (management). Det samme gør mælkeproduktion og mastitis resistens (genetik)

Selv hvis alle faktorene er til stede, kan der stadig både være raske, subkliniske og kliniske.

Forekomsten af mastitis er meget besætningsafhængigt og kan være et større eller mindre problem i den enkelte besætning. Det kan være mellem 5-150 køer pr. 100 årskøer

Question 4

Hvad er mastitis? Hvordan kan de beskrives?

Answer 4

Mastitis er inflammation i yvervævet og/eller infektion med mastitispatogener til stede = yverbetændelse

Måder at beskrive mastitis:

• Ætiologisk: mastitispatogen
• Hvordan den ser ud: Apostematøs, brandig (nekrotiserende), katarrhalsk
• Tiden: Perakut, akut, subakut (mild), kronisk
• Klinisk eller subklinisk
• Kun lokal eller lokal + systemisk
• Nyinfektion eller kronisk, som blusser op igen og igen
• Opportunistisk/miljøbetinget eller kontagiøs/smitsom

Question 5

Forklar om klinisk mastitis (hvad ses, patogener)

Answer 5

Inflammation i yverkirtlen med synlige sekretforandringer og/eller kirtelforandringer. Den kan være mild, moderat eller alvorlig klinisk mastitis. Den kan være lokal eller systemisk

Der ses hævelse, ødem, rødme, ømhed på yveret. I alvorlige tilfælde ses: feber, anorexi, agalacti

Typiske patogener: E. coli, Klebsiella sp., S. uberis, S. dysgalactia

Question 6

Forklar om subklinisk mastitis (hvad ses, parakliniske tests, typiske patogener)

Answer 6

Skjult mastitis, betændelsesreaktion uden synlige kliniske forandringer i kirtel eller mælk ved inspektion og palpation. Ofte vil man kun se et forøget celletal og ellers ikke meget andet

Betændelsesreaktion opdages f.eks. ved:

• CMT: California Mastitis Test
• Celletalsmålinger
• Ledningsevne: Malkerobotter måler automatisk dette. Mastitis gør at der trækkes flere salte ud i mælken og ledningsevnen stiger
• pH-papir: pH er normalt 6,5 i mælken. Hvis koen har mastitis vil pH stige. Man er nok ikke så bekymret hvis det er for alle fire kirtler, men hvis det kun er for en enkelt.
• Ætiologisk diagnose, når patogen kan påvises samtidig med forhøjet celletal. Obs: der kan ikke påvises patogener hos alle køer med forhøjet celletal! Det betyder ikke, at der ikke er noget. Det er bare ikke altid at det kan påvises

Typiske patogener: S. aureus, koagulase-negative stafylokokker (CNS), S. agalactiae

Question 7

Forklar om akut-moderat klinisk mastitis (hvad ses, typiske patogener)

Answer 7

Pludselig opståen

Rødme, ømhed, hævelse (hård). Meget tydelige forandringer i mælk. Man kan tydeligt se at der kommer noget fnugget, mærkeligt ud. Ydelsesfald

Typiske patogener: S. uberis, S. dysgalactia, E. coli, Klebsiella sp.

Question 8

Forklar om perakut mastitis (hvad ses, typiske patogener)

Answer 8

Alvorlig yverbetændelse med systemisk påvirkning med nedstemthed, høj puls, dehydrering og diarré. Hun vil lægge sig og holde op med at æde. Det sker rigtig hurtigt og kan ske på få timer. Hastig udvikling. Det er ofte knyttet til endotoksæmi

Typiske patogener: E. coli, Klebsiella, Clostridier, α-toksin Staph. Aureus

Question 9

Forklar om kronisk mastitis (hvad ses, typiske patogener)

Answer 9

Vedvarende inflammation. Tiltagende fibrosering af yvervæv. Jo mere fibrose i yvervævet, jo mindre mælk er der plads til at blive produceret. Tilsvarende fald i ydelse. Flare-ups (exacerbation) og går i sig selv igen uden helt at forsvinde.

De er svære at få bugt med.

Typiske patogener: S. aureus, S. uberis, CNS.

Question 10

Forklar om mastitispatogener (typer, de vigtigste, opdeling)

Answer 10

Mere end 130 forskellige mastitispatogener er blevet beskrevet: Bakterier, alger, gær, svampe.

Mest almindeligt er dog bakterielle infektioner. De vigtigste er S. aureus, S. agalactia (B-strep.), Coagulase Negative Stafylokokker, S. uberis, E. coli, S. dysgalactia, Klebsiella

Mastitispatogener opdeles traditionelt i opportunistiske/miljøbetingede og kontagiøse/smitsomme. Nogle bakterier kan man finde både det ene og det andet sted. Overordnet set benytter man sig af denne inddeling og denne er god at have i tankerne når man skal forebygge mastitis

Question 11

Forklar om Staph. aureus mastitis (type, risikofaktorer)

Answer 11

Typisk subklinisk infektion inden kliniske symptomer bliver synligt. Det er hovedsageligt en subklinisk infektion, men kan gå hen og blive klinisk (10%). Den er perakut hvis alfa-toksin dannes, brandig mastit, hud og patterne involveret

At den er intracellulær gør den vanskelig at behandle. Den gemmer sig i parenkymet og i cellerne.

Vigtig risikofaktor: læsioner på patterne, malkemaskinen, manglende hudpleje. Inficeret mælk i malkemaskinen er en vigtig smittekilde

Question 12

Forklar om Strep. uberis mastitis (typer, hyppige fund, risikofaktorer (ko- og miljø))

Answer 12

Der er flere mønstre. Den kan være akut, mild (under 15% klinisk). Den er af kort varighed, kan blive kronisk, svær at behandle. Den er svær at få bugt med og laver af og til biofilm. Den er subklinisk inden den bliver klinisk

Hyppigste fund ved nyinfektioner hos goldkøer. Udskillelse af store mængder bakterier

Vigtig ko-risikofaktor: Brede pattekanaler

Vigtig miljøfaktor: Renhed af gulve og liggearealer (dybstrøelse). Den befinder sig i strøelse. Keratinpropper hos nygoldede køer laves på 7-10 dage.

Den findes i fæces, rumen, vagina. Det kræver at man er meget opmærksom på hygiejnen hvis man skal af med den

Question 13

Forklar om koagulase-negative stafylokokker (CNS)

Answer 13

Den er hyppigt isoleret hos kvier inden og omkring kælvning, lakterende køer og goldkøer. Den er naturlig forekommende på pattehud/hud og er det hyppigst forekommende patogen i besætninger

Det er en gruppe af bakterier bestående af flere species med forskellig epidemiologi og virulens

Minor pathogens: hovedsagelig mild forøgelse af celletalet. Der er få kliniske mastitter, hovedsageligt milde. Det er ikke en gruppe man er meget bekymret for. Den giver subklinisk mastitis men kan også give klinisk mastitis

Diskussion om beskyttende mod major pathogens (f.eks. S. aureus, S. uberis, E. coli). Det er ikke en form for terapi at have denne infektion for at beskytte mod andre

Question 14

Forklar om gram negativ akut/perakut mastitis (patogener, hvad ses

Answer 14

E. coli og Klebsiella er de gram-negative bakterier der giver denne type mastitis. E. coli kan give en mild mastitis, men kan også give perakut mastitis. Klebsiella giver næsten altid perakut mastitis

Der ses ofte akut fald i mælkeydelse fra f.eks. 20-30 liter til 1-2 liter, total ophør af foderindtag, køer med forudgående lavt celletal, diarre, lav hudtemperatur på krydset, feber første 10 timer efter infektionens opståen.

Kliniske symptomer først 10-12 timer efter infektionens opståen, hvor rektaltemperaturen ofte vil vær subnormal

Question 15

Forklar om gram negativ akut/perakut mastitis (sekretforandringerne)

Answer 15

Mælken tynd og vandig de første timer (strømningsfigurer). Man malker ud fra alle kirtler og så blandet det sig. Men hvis der er en kirtel med mastitis vil man få strømningsfigurer dvs. at man vil se at mælken ikke blander sig ordentligt

Senere ved alvorlige Gram-negative: serøs, evt. let blodfarvet

Mildere: Efter 12-14 t efter infektion (= 2-6 t efter begyndende klinik): Hævelse af kirtel aftager og store klumper optræder i mælken og senere yoghurtagtig. Der er en udvikling og koen er i gang med at helbrede sig selv

Question 16

Hvornår er risikoen for klinisk og subklinisk mastitis størst?

Answer 16

Lige efter kælvning. Her ses immunsupprimering, flyttet rundt, nyt foder. Der er mange ting omkring den, som presser den

Når den bliver goldet. Der er mindre flow i yveret, som så ikke bliver skyllet ud og bakterierne får lov til at blive. Hvis der ikke er patteforsegler og den ikke selv har dannet keratinpropper kan man også smittes fra eks. Dybstrøelse

Question 17

Forklar om dyrlægens rolle ved mastitis

Answer 17

Behandling af akut syge dyr

Besætningsrådgivning

Landmanden vil ofte selv behandle de ikke så akut syge dyr, så dem ser dyrlægen sjældent. Dette er et problem fordi man mister overblikket over besætningen og så kan det være svært at lave god besætningsrådgivning

Question 18

Forklar om landmandens mål med mastitisbehandling og dyrlægens

Answer 18

Landmandens mål med mastitisbehandling:

• Hurtig aftagning af kliniske symptomer/at koen hurtigt kommer sig
• Hurtigt fald af celletal
• Opretholdelse mælkeproduktion. Opretholde eller øge mælkeproduktionen, hvis den er faldet
• Forebyggelse af tilbagefald
• Kort tilbageholdelsestid

Dyrlægen:

• Bakteriologisk helbredelse
• Forhindring af yderligere ødelæggelser i kirtlen
• Behandling i overensstemmelse med dansk lovgivning/retningslinjer/forebyggelse resistensdannelse
• Koens velfærd
• Reduktion af smittespredning

Question 19

Forklar hvad bakteriologisk helbredelse af mastitis

Answer 19

Bakteriologisk helbredelse afhænger af mange faktorer og er ikke nødvendigvis mulig at opnå. Det kommer an på mange ting såsom:

• Patogen
• Grad af mastitis/hvor alvorlig den er
• Infektionens varighed
• Koens immunstatus
• Alder
• Laktationsstadie. Ældre køer med gentagne infektioner vil have sværere og sværere ved at slippe af med det
• Effektivitet af behandlingsplan: Hvor god den er og om den bliver fulgt
• Hurtig iværksætning af behandling
• Diagnostiske tests/laboratoriet: Antal prøver/kriterier for udtagning, volumen til dyrkning, sensitivitet og
• Specificitet. Det handler også om hvor gode de er til at komme tilbage med svar man kan bruge til noget

Question 20

Forklar om behandlingsmuligheder ved mastitis

Answer 20

Lade være at gøre noget! Subklinisk mastitis gør man typisk ikke noget ved

Behandle med antibiotika (systemisk og/eller intramammært)

Behandle med andet end antibiotika: f.eks. støtteterapi indholdende væske, smertestillende. Derudover ordentlige samt hyppige udmalkninger.

Kirurgi/amputation er også en mulighed(eks. ved sommermastitis). Der findes også forskellige cremer

Golde kirtlen/koen. Hvis man golder en kirtel vil de andre tre overtage en del af mælkeproduktionen, men det bliver aldrig så godt. Det er derfor ofte kun en midlertidig løsning

Sætte koen ud. Yverlidelser er en af de store udsættergrunde/sende til slagtning.

Question 21

De fleste kliniske symptomer forsvinder i de fleste tilfælde efter 4-6 dage, behandlet eller ej. Hvorfor ikke lade være med at behandle?

Answer 21

Bare fordi kliniske symptomer er væk, betyder det ikke at koen er rask. Det betyder ikke at den er bakteriefri eller at den er fri for sygdomsadfærd.

For de fleste patogener er spontane helbredelsesrater endnu lavere end helbredelsesrater efter antibiotikabehandling

Velfærd!

Question 22

Forklar om udfordringerne ved antibiotikabehandling ved mastitis

Answer 22

Det er svært for antibiotika at trænge igennem kirtelvævet

Høj andel af fedt

Lav pH-værdi

Masser cellulær og inflammatorisk debris kan blokere, så det er svært at få antibiotika til at fordele sig i yveret

Det ideelle antibiotikum for systemisk behandling er en svag base med høj biotilgængelighed, lidt proteinbinding og er opløselig i fedt. Sådan et middel har vi faktisk.

Question 23

Forklar om systemisk antibiotika ved mastitis

Answer 23

Svært at opnå terapeutiske koncentrationer i yveret

Penethamat hydroiodid ester med benzylpenicillin: Svag base, lipofil, god fordeling i yveret!

Hvis koen har det skidt, har feber eller generelt er meget påvirket er systemisk behandling en god idé

Question 24

Forklar om intramammær antibiotika behandling af mastitis

Answer 24

Høj koncentration af antibiotika i dele af yveret opnås med en lav dosis

Svært at penetrere blokerede gangarealer, så det kan have svært ved at komme rundt

Question 25

Forklar om valg af antibiotika til behnadling ved mastitis

Answer 25

De fleste yverinfektioner i Danmark er forårsaget af bakterier, som er følsomme for penicillin. Penicillin er første valg! Det kan gives med det samme(det behøver man ikke tænke over). Man skal tage en mælkeprøve for at finde ud af om det så også var det rigtige valg

Målrettet laboratoriediagnostik sænker antibiotikaforbruget og øger helbredelsesrater.

Laboratoriet skal indgå i en anerkendt løbende kvalitetsordning (fx Ringtesten(man bliver testet i at genkende patogener) udbudt af DTU Veterinærinstituttet)

Question 26

Forklar hvad man ser ved mild, moderat og alvorlig klinisk mastitis

Answer 26

Mild klinisk mastitis: Forandret mælk med farveændring eller klatter uden hævelse i yveret

Moderat klinisk mastitis: Forandret mælk og samtidig hævelse i yveret evt. lidt feber, men koen har ikke påvirket almenbefindende (normal ædelyst og mælkemængde lidt-moderat reduceret). Det er stadig en lokal mastitis

Alvorlig klinisk mastitis: Forandret mælk, hævelse i yveret og påvirket almenbefindende med nedsat ædelyst, kraftig nedsat mælkeydelse; koen kan have feber eller være kold og have svært ved at rejse sig

Question 27

Forklar om retningslinjerne for mastitisbehandling (5 ting)

Answer 27

1. I akutte tilfælde, hvor koen er syg (feber, hævelse, ømhed etc.), påbegyndes behandling straks. Som udgangspunkt benyttes penicillin
2. Ved kraftig mistanke om colimastitis behøver man ikke starte med penicillin, men må give bredspektret antibiotika i et døgn for at se om det virker.
3. Så snart laboratoriesvar (inkl. resistensundersøgelse) foreligger, genovervejes valget af antibiotika.
4. Behandling ved milde og subkliniske tilfælde kun efter nøje vurdering af udsigten til bakteriologisk helbredelse henholdsvis med og uden behandling inkl. Koens forhistorie. Hus laboratoriediagnose!
5. Støttende terapi meget vigtigt især ved alvorlige tilfælde

Question 28

Forklar om sammenhængen mellem sundhedsrådgivningsaftaler og antibiotika

Answer 28

Håndtering og udlevering af antibiotika afhænger af landmandens sundhedsrådgivningsaftale

Det er et krav at udtage mælkeprøve hvis behandling med bredspektret antibiotika ønskes. Man skal have et dyrkningssvar tilbage som retfærdiggør at man bruger noget bredspektret

Question 29

Forklar hvornår man skal behandle mastitter og hvornår man ikke skal (tommelfingerregler)

Answer 29

Behandling af alle kliniske mastitter. De milde kliniske mastitter kan man overveje

Behandling af alle systemisk syge køer

Behandling af mastitter i tidlig laktation kan som regel betale sig. Goldkobehandling ved mastitter i sen laktation

Ikke anbefalet at behandle kroniske tilbagefald. Det kan ikke betale sig, så den skal goldes og sættes ud

Ikke anbefalet at behandle kun på grund af højt SCC. Et højt celletal i sig selv er ikke farligt og kan ændres i løbet af laktationen og stiger, når koen bliver ældre

Question 30

Forklar om coliforme mastitter (agens, behandling)

Answer 30

Agens: E. Coli & Klebsiellae sp. Klebsiella er næsten altid alvorlige. E. coli kan give milde eller moderate mastitter som i princippet kan helbrede sig selv.

Behandling: Fokus på understøttende (væske (IV & oral) så toksiner skal fortyndes og hældes ud og NSAID). Antibiotika terapi anbefales ikke til milde eller moderate tilfælde. Antibiotika har sikkert en effekt, men det er støttebehandlingen der redder koen. Høj selvhelvbredelsesrate i milde og moderate tilfælde. Systemisk antibiotika øger overlevelsesraten og klinisk helbredelse i alvorlige tilfælde!

Question 31

Forklar om colimastitter (forebyggelse og kontrol)

Answer 31

Rent, tørt strøelsesmateriale inorganisk (sand), overvågning/management.

Man kan bruge sand i sengebåse. Bakterier kan ikke gemme sig her i samme måde som det eks. kan i halm og savsmuld. Køer kan godt lide at lægge på sand

Det kan ofte ikke betale sig at redde disse køer med perakut mastitis, da de ikke kommer tilbage til samme produktionsniveau.

Question 32

Forklar om beslutningstræet for landmænd ved klinisk mastitis

Answer 32

Hvilken ydelse forventes af den pågældende ko overvejes. Høj = top 25%, lav = bund 25%.

Lang behandling er fem dage, og almindelig behandling er 3 dage

Question 33

Forklar om beslutningstræet for landmænd ved subklinisk mastitis

Answer 33

Question 34

Forklar hvad man gør ved behandling af Staph. aureus og Strep. spp for at sænke antibiotika-forbruget

Answer 34

For at reducere forbruget af antibiotika bruges 3 dages lokal behandling i patten/intramammaria mod Staphyloccoccus aureus og Streptococcus spp. Dernæst kontrolleres effekten med en ny mælkeprøve.

Der er ingen grund til at anvende systemisk behandling i kroppen, bortset fra hvis koens generelle velbefindende er svært påvirket. I dette tilfælde kan man overveje at supplere behandlingen med NSAID.

Question 35

Forklar om helbredelsesrater for klinisk mastitis forårsaget af forskellige gram positive bakterier (Strep. uberis, Strep. dysgalactiae, Staph. aureus og koagulase negative staph)

Answer 35

Strep. Uberis: 89%

Strep. Dysgalactiae: 69%

Staph. Aureus: 33% - lav da den er intracellulær

CNS (koagulase negative stafylokokker): 85%

Question 36

Forklar hvilke køer man selekterer til goldkobehandling

Answer 36

Forhøjet SCC

Forhistorie om klinisk mastitis

Klinisk mastitis ved goldningstidspunktet

Positiv CMT på goldningstidspunkt

Positivt dyrkningssvar af mælkeprøve!

Question 37

Forklar hvad lovgivningen siger om hvornår man må bruge goldbehandling med antibiotika

Answer 37

§ 30. Goldbehandling med antibiotika må kun finde sted, hvis der inden for de seneste 42 dage er påvist sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mindst én kirtelprøve fra det pågældende dyr, jf. stk. 2

Question 38

Forklar om patteforsegling ved goldning (hvornår? Typer? Krav til koen?)

Answer 38

Patteforsegling foretages hvis man har en ko der ikke skal goldbehandles med antibiotika

Intern patteforsegling er f.eks. Orbeseal. Ekstern patteforsegling skal gentages. Det er en gummihinde man lægger uden på patten. Af hensyn til arbejdsbryden anbefales intern patteforsegling for der ved første malkning herefter kommer en klump ud(det er meningen).

Den anvendes kun på ikke-inficerede køer. Der skal være egativ bakteriologi SCC under 200.000/ml sidste ydelseskontrol. Hygiejne ved applikation!

Question 39

Benævn elementerne i NMC’s 10-punktsplan for mastitis

Answer 39

1. Mål for yversundhed. Det skal være et målbart mål
2. Rent, tørt og komfortabelt miljø
3. Passende malkeprocedurer. dem der malker skal vide hvad de laver
4. Passende vedligehold og brug af malkeudstyr
5. Gode registreringer
6. Passende håndtering af klinisk mastitis i laktationen. Man skal tage stilling til hvor i laktationen hun er i forhold til behandling
7. Effektiv goldkohåndtering: Hvilke skal have antibiotika og hvilke skal bare have prop
8. Smittebeskyttelse ved smitsom mastitis. Syge dyr skal malkes til sidst. Man skal overveje hvor man køber dyr fra og om man vil have det ind i besætningen
9. Overvågning af yversundhed
10. Periodisk revurdering af mål for yversundhed

Question 40

Forklar hvad en succesfuld mastitisforebyggelse kræver

Answer 40

En villig landmand. Det er en landmand som er indstillet på at gøre noget ved problemet (tid, kræfter, penge)

Et dygtigt diagnostisk laboratorie

En entusiastisk og vidende dyrlæge

Et journalføringssystem. Altså et system så man holder orden på behandlinger og syge dyr

Ordentligt malkningsudstyr

Ordentlige forhold

Question 41

Forklar om sundhedsrådgivningsaftaler (hvad gør de? typer?)

Answer 41

Kun i besætninger med en fast aftale om sundhedsrådgivning kan man således selv behandle voksent kvæg med antibiotika.

Der skelnes mellem to typer rådgivningsaftaler: Modul 1 og modul 2.

Question 42

Forklar om modul 2 rådgivning

Answer 42

Hyppige rådgivningsbesøg 18-26 gange årligt afhængig af besætningsstørrelsen.

Besætningen kan have medicin stående og selv påbegynde behandling af på forhånd aftalte sygdomme (besætningsdiagnoser).

Question 43

Forklar om modul 1 rådgivning

Answer 43

Et månedligt rådgivningsbesøg.

Her kan besætningen ikke selv påbegynde behandling af voksne dyr, men dyrlægen kan udlevere medicin til opfølgende behandling af det enkelte dyr. Økologer der har en Modul 1 aftale kan ikke få udleveret antibiotika, men kan få udleveret smertestillende medicin til opfølgende behandling og kan have medicin til behandling af diarre hos kalve på grund af cryptosporidier eller coccidier hvis de opfylder bestemte krav.

Question 44

Hvad er en besætningsdiagnose?

Answer 44

En besætningsdiagnoser er en samlet beskrivelse af en sygdomsdiagnose som:

1. Optræder hyppigt i besætningen
2. Kan behandles med de lægemidler som må anvendes af besætningen selv
3. Altid behandles med de samme medikamenter (fast mængde og fast behandlingsvarighed)
4. Der er lavet en plan for hvordan forekomsten kan begrænses

Question 45

Forklar hvad der er af regler for hvad landmanden må behandle og med havd

Answer 45

Den medicin som er udleveret til besætningen må kun anvendes til den eller de besætningsdiagnoser, som den er udleveret til.

Besætningsejeren må således ikke behandle en kalv med øjenbetændelse med Penovet, hvis der kun findes en besætningsdiagnose til yverbetændelse, men ikke til øjenbetændelse. Der må heller ikke anvendes Penovet til øjenbetændelse, hvis der findes en besætningsdiagnose for øjenbetændelser, men det antibiotika der står i besætningsdiagnosen er f. eks. Aquacycline.