Anæstesi

Question 1

Hvad betyder anætesi og hvad er det?

Hvad betyder analgesi?

Answer 1

Anæstesi: Uden følelse

Analgesi: Uden smerte

Anæstesi = reversibel, medicin-induceret intokisitation af CNS - patienter hver hverken opfatter eller husker noxious eller smertefuld stimuli

Question 2

Hvad er de vigtigste opgave for en veterinær anætesiolog?

Answer 2

Human behandling af dyret: undgå smerteoplevelse, forebygge/dæmpe angst, ordentlig håndtering af dyret

Sørge for rette forhold til indgreb: Immobilisering, afslapning, smertefrihed

Question 3

Hvad skal man være opmærksom på ift. anætesi og store husdyr?

Answer 3

Husk for dyr: stort spektrum af arter, racer og str. og derfor meget at forholde sig til ift. anatomi, fysiologi, lægemiddelloven.

Store husdyr = begrænset udvalg af lægemidler(konsum). Heste er også beregnet til konsum, dog er udelukkelse fra konsum muligt via chipmærknin = flere lægemidler anvendes.

Hver opmærksom på doping.

Forsøgsdyr: alle lægemidler må anvendes, så længe de er omfattet i dyreforsøstilladelsen

Question 4

Hvad er sedation og hvordan er dets anvendelse i hos store husdyr?

Answer 4

Sedation = beroligende uden smertedækkelse

Sedation+lokalbedøvelse anvendes meget, da man får samarbejdsbillige dyr som stadig står op

Question 5

Anæstesi og ovågning af hest er forbundet med en vis risiko. Hvorfor?

Answer 5

Farligt for dem ift. andre dyr. Mortalitet hos raske heste efter planlagt indgreb med anæstesi er 0,2-1%.

Heste har respiratoriske og cirkulatoriske problemer.

Forsøger at rejse så snart de kan noget som helst -> falde og brække ben

Question 6

Nævn vigtige faktorer ift. stående operationer

Answer 6

Gode stå-steder, evt. næsebremser, ro(skærpet høresans, så rolige omgivelser), urinkateter(stressende at skulle tisse), godt team

Question 7

Nævn 10 overvejelser ved pre-sedation

Answer 7

Signalement

Anamnese

Nuværende medicin

Klinisk eksamination

Faste i 2-4 timer

Isættelse af “permanent” IV-adgang

Er antidoter klar?

Behov for CR krystolloider/kolloider

Adgang til nasal oxygen tilførsel

Er der blodtransfusion klar

Question 8

Overvejelser ved pre-sedation: Hvilke overvejelser gør sig gældende her?

Answer 8

Alder, race, temperament

Koldblodsheste: svarer godt på sedativa, varmblodfuldblod svarer dårligere. Derfor evt. lavere dosis pga. race

Question 9

Overvejelser ved pre-sedation: Hvilke overvejelser skal man gøre sig omkring anamnesen hvis det er et sår?

Answer 9

Hvor meget har det blødt

500 kg hest har 30-40 liter blod.

Hvis der tabes blod hurtigt kan det ære farligt selvom mægnden ikke er stor. Ellers begynder det at bliv eet problem ved 25% tab

Question 10

Overvejelser ved pre-sedation: Vi er særligt interesseret i hvilken type nuværende medicin og hvorfor?

Answer 10

Sulfa/TMP da det ikke går vel sammen med alfa2 agonister. Det kan resultere i fatale artymier

Question 11

Overvejelser ved pre-sedation: Hvad kigger vi på ved klinisk eksamination?

Answer 11

Det kardiovaskulære system, det respiratoriske system, blodprøve(hæmatokrit og proteininhold = få en idé om hvor godt lægemiddel kan komme rundt i dyr)

Question 12

Overvejelser ved pre-sedation: Hvad skal man overveje i forbindelse med antidoter?

Answer 12

Skal have styr på, hvilke der er, doser og administrationsruter

Question 13

Der er mange måder man kan lave sedation på, men hvad indeholder de oftest?

Answer 13

Acepromazin, alfa-2 agonister, opioider

Question 14

Hvorfor anvendes acepromazin i sedation og hvilke fordele er der?

Answer 14

Kræver at hesten bliver chippet. Dæmper generelt angst, giver god sedation: laver central dopamin-blokade, så hest bliver mere ligeglade.

Fordele: antiarrhytmogeniske, blodtrykket bliver ikke så højt når man bruger alfa-2-agonister hvis man samtidig bruger acepromazin og den har samtidig god synergistisk effekt med alfa-2-agonister. Acepromazin giver muligvis bedre oxygenation med alfa-2-agonister.

Question 15

Nævn ulemper ved anvendelse af acepromazin i til sedation

Answer 15

hypotension (der kommer perifer vasodilatation, men stadig okay perfusion), sequestreret røde blodceller i milten (at milten er blodfyldt når man skal operere en kolik hest med nyre-milt bånds ophæng), langsom onset (der går 10-20 minutter ved IV før deffekt), relativ let arousal, penis prolaps (dette kan være en fordel hvis man skal undersøge penis), ingen analgetisk effekt og ingen antidote (amfetamin).

Question 16

Nævn virkninger af alfa-2 adrenerge receptor agonister

Answer 16

giver god dosis-afhængig sedation.

Goer formindsket central presynaptisk noradrenalin-udskillelse, hvilket giver depression. Der er forskellige typer, som virker på forskellige receptorer og de varierer i mængden af ataksi, de giver. Der er en god dosis-respons-kurve, men kun til en vis grad; herefter bliver sedationen ikke dybere, men bare længere. De har også en cardiovaskulær effekt i form af initial vasokonstriktion og kort hypertension. 5-10 minutter senere ses centralt medieret hypotension, brachycardi og reduceret cardiac output (op til 50%).

Question 17

Nævn fordele ved alfa-2-adrenerge receptor agonister til sedation

Answer 17

hurtig onset (5 minutter ved IV), god sedation, god muskelrelaksion, synergistisk effekt med andre sedativa, god analgetisk effekt og specifik antidote.

Question 18

Nævn ulemper ved alfa-2-adrenerge agonister til sedation

Answer 18

cardiovaskulær depression (hypotension, brachycardi, nedsat perfusion i perifer væv), respirationsdepression, mindre effektiv i excited dyr og ataksi.

Kan også føre til hjertearrytmier, øget diurese (hæmmer udskillelsen af ADH) og nedsat GI-motilitet.

Question 19

Opioid anvendes i sedation. Hvorfor?

Answer 19

sørger for analgesi (moderat til stærk) og lidt let sedation. Der ses synergi ift. sedation når de blandes med alfa-2-agonister.

Question 20

Nævn fordele ved at anvende opioider til sedation

Answer 20

god analgesi, potentierer med andre sedativer, der er en antidote (naloxone - denne har en kort halveringstid, så den skal gives flere gange for at ophæve opioiders effekt, som har lang halveringstid) og minimal cardiovaskulær effekt (en smule brachycardi kan muligvis ses).

Question 21

Nævn ulemper ved anvendelse af opioider til sedation

Answer 21

reduceret GI-motilitet (og derved øget risiko for kolik. Når det gives sammen med alfa-2-agonister er der en yderligere risiko idet der ses øget diurese og derved forstoppelse og kolik), respiratorisk depression og muligvis excitaion.

Question 22

Hvilke opioider anvendes til sedation og hvordan varierer de?

Answer 22

Butorphanol anvendes oftest, men morfin også en mulighed. De varierer i varighed, analgetisk styrke og bivirkninger. Butorphanol er en kappa-agonist (muligvis lidt my). Det er kun moderat analgetiske, men bedre imod vicerale smerter. Den giver god sedation og mindre bivirkninger. De er dog dyre og den analgetiske effekt varer i 2-4 timer. Morfin er en ren my-agonist = mange flere bivirkninger. De har stærk analgetisk effekt. Varigheden af denne effekt er 1-3 timer efter IV.

Question 23

Anvendes atropin til sedation?

Hvordan virker det og hvilke fordele/ulemper er der ved anvendelse af dette?

Answer 23

Anvendes ikke som standard a det får hjertet til at arbejde hårdere, men også gør at der ikke er ilt til at hjertet kan arbejde så meget. Den har parasympatisk effekt (anti cholinerg effekt), så giver nedsat væske i lunger og salvaition. Pulsen stiger, salviationen nedsættes, bronchodilatation, modstrider vaso-vagale reflekser og beskytter mod hjertearrytmier.

Ulemper: reduceret GI-motilitet, øget workload på hjertet, som muligvis ikke er tilstrækkeligt iltet. Man skal ikke bruge den hvis pulsen er over 40, overvej brugen hvis pulsen kommer under 20.

Question 24

Hvilke antidoter findes for hhv. alfa-2 agonister og opioider?

Answer 24

Alfa2:

Atipamezole modvirker effekten af detomidine

Tolazoline modvirker effekten xylazine

Opioder:

Naloxone: Man starter lavt og titrerer indtil man ser effekt. Gentagen dosering kan være nødvendig da det kun varer 30-60 minutter

Question 25

Hvilke systemer anvendes ved sedation?

Answer 25

Der er forskellige systemer at bygge det op efter hvis man lave en længerevarende stående kirurgi. Man kan lave det ved at lave ”top ups” hvor man giver bolus når timeren siger det er ved at være tid.

Hvis man har heste der begynder at eksitere, uanset hvilken alfa2 man benytter, så er det svært at fange dem igen. Hvis man ved at det kan være problematisk, så giv hellere en stor dosis fra start inden for sikkerhedsgrænsen, da det er nemmere end at berolige hesten senere.

Question 26

Undgå post-operativ kolik. Hvorfor er dette en risiko og hvad kan man gøre for at undgå post-operativ kolik?

Answer 26

Næsten alle drugs kan give reduceret GI-motilitet og derved kolik. Alfa-2-agonister og butorphanol fører også til diurese og sved, hvilket heller ikke hjælper. En løsning kan være at administrere væske og parafinolie igennem en næsesvælgsonde. Man kan også give væsketerapi undervejs under operationen.

Question 27

Hvilken analgesi gives ved stående operation?

Answer 27

NSAID gives preoperativt ved alle procedurer med mindre der er en kontraindikation. Det gives i kombination med en eller flere typer lokalanalgesi.

Question 28

Hvilken kombination af lægemidler anvendes til sedation af kalve?

Answer 28

Xylazin + butorphanol. Når der er effekt gives Ketamin. Dette giver en anæstesi af 20-30 minutters varighed, der kan fortsættes ved inhalation.

Question 29

Hvilke lægemidler anvendes til sedation af voksent kvæg?

Answer 29

Sedation/præmedikation: Xylazin eller detomidin. Efter 5 minutter suppleres evt. med butorphanol Ved de højere doser af sedativer vil koen lægge sig ned.

Question 30

Hvad anvendes til sedation/anæstesi og får/ged?

Hvad skal man være opmærksom på

Answer 30

Sedation/præmedikation: Butorphanol i kombination med xylazin eller detomidin

OBS: geder er følsomme for alfa-2-agonister.

Efter 5-10 minutter kan anæstesi induceres med ketamin langsomt IV. Der SKAL sprayes med lokalanalgetikum på tudbruskene og stemmelæberne ca. 30 sekunder før intubering påbegyndes. Der intuberes og fortsættes med isofluran inhalation.

Question 31

Beskriv sedation/anæstesi af føl

Hvad skal man undgå og hvad gives?

Answer 31

skal helst undgå alfa-2-agonister de to første måneder til føl da det giver meget høj hjertefrekvens og man gerne vil have føllet ned at ligge.

Præmedikation: Butorphanol eller metadon og evt. acepromazin + evt. atropin

Efter 10 minutter suppleres med diazepam eller midazolam Stærke raske føl og føl 30-90 dage, som kræver mere sedation kan gives xylazin som supplerende inden induktion.

Efter yderligere 5-10 minutter induceres anæstesi med ketamin Herefter intuberes føllet på isofluran.

OBS: Der ses hurtig indtrædende dyb anæstesi hos føl.

Question 32

Beskriv hvordan lokal anlgetika virker, samt fordele og ulemper

Answer 32

blokerer natrium-kanaler i alle exciterbare væv = reversible stoppelse af elektriske impulser = signaler sendes ikke = dyret desensibiliseret i det område.

Fordele_ lette at administrere og de er de mest effektive til at blokere alle afferente input.

Ulemper_ blokerer nerve-konduktionen i ALLE exitable væv, hvilket kan føre til blokering af motorneuroner og/eller impaired proprioceptiv deficits = ataksi. Oftest kortvirkende, så ikke altid til post-operativt. De er vævsirriterende med varierende grad og de giver vasodilatation (med undtagelse af ropivacain, som giver vasokonstriktion).

..

Question 33

Hvilke niveauer har smerte og på hvilke kan lokal analgetika virke?

Answer 33

Smerte er opdelt i transduktion, transmission, modulation og perception. Lokal analgetika kan virke på alle disse niveauer undtagen perception.

Question 34

For prokain: Beskriv tid til effekt(min og virkningsvarighed.

Hvor må det anvedes og hvad kendetegner det ellers?

Answer 34

Tid til effekt: 5 min. Virkningsvarighed: 30-60 minutter

Infiltration, nerveblokader, epidural.

Eneste, som er godkendt til produktionsdyr, men meget vævsirriterende.

Question 35

For Lidokain: Beskriv tid til effekt(min og virkningsvarighed.
Hvor må det anvedes og hvad kendetegner det ellers?

Answer 35

Tid til effekt: 5 min. Virkningsvarighed: ca. 1,5 timer, 2 timer med noradrenalin

Topikal, infiltration, nerveblokader, interpleuralt, epiduralt, intravenøs.

Hyppigt anvendt, billigt.

Toksisk overfor chondrocytter.

Question 36

For mepivakain: Beskriv tid til effekt(min og virkningsvarighed.
Hvor må det anvedes og hvad kendetegner det ellers?

Answer 36

5-15 minutter til virkning, varer 1,5 - 3 timer

Infiltration, nerveblokade, interpleuralt, epiduralt, intraartikulært.

Hyppigt anvendt til diagnostisk analgesi i led.

Question 37

For bupivakain: Beskriv tid til effekt(min og virkningsvarighed.
Hvor må det anvedes og hvad kendetegner det ellers?

Answer 37

Tid til effekt: 5-15 minutter. Varer 4-6 timer.

Infiltration, nerveblokade, interpleuralt, epiduralt, mest toksisk.

Toksisk overfor chondrocytter

Question 38

For ropivakain: Beskriv tid til effekt(min og virkningsvarighed.
Hvor må det anvedes og hvad kendetegner det ellers?

Answer 38

Tid til effekt: 5-15 minutter. Varer 6-8 timer

Umiddelbart mindre motorisk påvirkning ved epidural analgesi → mindre ataksi.

Question 39

Nævn de forskellige lokalanalgetika

Answer 39

Prokain, lidokain, mepivakain, bupivakain, ropivakain

Question 40

Hvilket lokal analgetika er det hyppigst anvendte og hvor kan det anvendes?

Hvilket analgetika er hyppigt anvendte til diagnostisk analgesi i led?

Answer 40

Hyppigst: Lidokain. Topikal, infiltration, nerveblokader, interpleuralt, epiduralt, intravenøs.

Mepivakain: Infiltration, nerveblokade, interpleuralt, epiduralt, intraartikulært. Hyppigt anvendt til diagnostisk analgesi i led.

Question 41

Hvad kan ulemperne ved lokal angeltika være?

Answer 41

Der er stor risiko tæt på blodkar, CNS afficeres og der kan ses depression, sedation, muskelrystelser, kramper afhængigt af dosis, der når hjernen.

Question 42

Hvilke “regler” ved aplikation af lokalangelsi?

Answer 42

Injektionsstedet skal være rent. Er der tale om overfladiske ledningsanalgesi er let afvask med alkohol tilstrækkelig. I led kræves meget mere = aseptisk. Generelt anvendes så små kanyler som muligt. Stik adskilt. Husk altid at aspirere ved lednings- og infiltrationsanalgesi – nerven ligger altid lige op ad blodkarrene.

Er der tale om synoviale strukturer, risiko for at ramme synoviale strukturer eller epidural analgesi skal der foretages kirurgisk præparation af indstiksstedet.

Question 43

Nævn de mulige andminstrationsruter af lokalangelsi

Answer 43

Perineural

Intrasynovial

Lokal diffus infiltration:

Epidural (eller subarachnoidal):

Topikal applikation:

Soaking:

Question 44

Lokalanalgesi: Beskriv perineural administrationsrute(hvornår er der onset)?

Answer 44

denne giver analgetika til alle distale strukturer. Ved tynde nerver er der hurtig onset distalt efter 5-10 minutter. Ved tykkere nerver proksimalt gives langsommere onset på 10-45 minutter.

Question 45

Lokalanalgesi: Hvor længe varer intrasynovial lokalanalgesi?

Answer 45

Initialt er der kun hurtig (2-5 minutter) analgesi af ledkapslen, men det spredes roligt.

Question 46

Lokalanalgesi: Hvornår anvendes lokal diffus infiltration.

Nævn en fordel og en ulemp

Answer 46

bruges f.eks. til når store dyr har sår; så kan man lave blokader rundtom sårranden. Der er hurtig onset, men det er vævstoksisk.

Question 47

Lokalanalgesi: Hvad blokerer Epidural (eller subarachnoidal) lokalanalgesi og hvordan er onset tiden?

Answer 47

disse blokerer de nerveender, som det kan nå. Der er langsom onset (10-30 minutter).

Question 48

Lokalanalgesi:

Hvor anvendes topikal applikation?

Hvordan er onset for soaking?

Answer 48

Topikal applikation: transdermental og på cornea.

Soaking: hurtig onset.

Question 49

Hvad skal man passe på med når man lægger en Retrobulbar nerveblokade?

Hvad anvendes den til og hvordan gøres?

Answer 49

Her skal man passe på da man kan komme til at penetrere store kar bag øjet. Den bruges til enukleation og andre procedurer, som involverer øjet. Det blokerer n. opticus, motorneuroner og adnexae af øjet.

Man skal bruge 21G 100mm nål og lægge 10 ml dybt og 5 ml mens man trækker nålen ud.

Question 50

Hvornår anvendes en Maxilla nerveblokade?
Hvor lægges den og hvordan gøres?

Answer 50

bruges til alt med sinus, kindtænder og incisiver. Den er simpel men med en lille risiko for blødning. Hvis man skal lave dental ekstraktion af maxilla-tænder skal man også inkluderer lokal infiltration. For sinus-operation skal man inkluderer flushing indeni frontal sinusen.

Den lægges ventralt for zygomaticus-buen og 2-3 cm caudalt for den laterale kant. Der bruges 21G 100 mm nål. Man skal sigte restromedialt og en smule ventralt. Man skal indsætte den helt ind til knoglen, trække lidt ud, aspirere og injicere 10-15 mL.

Question 51

Hvornår anvendes inferior alveolar nerveblokade og hvordan gøres det?

Answer 51

Denne bruges til fraktioner i mandiblen, tandudtrækninger og operation af overlæben eller tungen. Nålen placeres hvor de to linjer på tegningen mødes. Man indsætter nåle 10-12 cm og injicerer 10-15 mL lokalanalgetika og så skal man vente i 10 minutter.

Question 52

Hvilke nerver har relation til hudsensation omkring øjne/på hovedet?

Answer 52

Det er sensorisk nerver og man skal bruge en lille nål og lille volumen. Der er frontal/supraorbital nerve, lacrimal nerven, infratrochlear nerven og zygomaticus-nerven.

Question 53

Hvad gør en Auriculopalpebra nerveblokade, hvornår anvendes den og hvordan gøres?

Answer 53

Dette er et motorneuron og ved blokade giver det paralyse af det øvre øjenlåg. Man bruger den hvis man skal lave operation på øjet, øvre øjenlåg og generelt lave øjen-undersøgelse. Man skal bruge en 21-23G nål og injicere 2-5 ml.

Question 54

Hvornår anlægges en blokade af Infraorbital nerve og hvordan?

Answer 54

Denne bruges ved rostral maxilla fraktur, excision alar fold cartilage with ligature. Her skal man virkeligt passe på med at ramme nerven da dyret reagerer vildt hvis man skulle komme til det - selv hvis den er under sedation. Man skal palbere dybt frem til infraorbitale foramen halvvejs mellem den rostrale ende af facial crest og nasoincisive nothch. Man skal rulle m. levator nasolabialis væk.

Man skal injicere 5-10 ml ved foramen og 3 ml ind i kanalen og så vente 10-15 minutter. Heste er ikke glade for denne.

Question 55

Hvordan anvendes blokade af Mental nerve, hvordan gøres det og hvilke særlige hensyn skal der tages?

Answer 55

Man bruger den ved fraktion af den rostrale mandibel, ved operation af læberne eller ekstraktion af mandibulære incisere. Man må ikke lægge denne blokade i begge sider, for så mistes alt til tungen og så bliver den spist af dyret.

Man bruger en 21G nål og injicerer 3-5 ml lokalanalgetika.

Question 56

Hvordan anlægges Abaxial sesamoid blokade/ palmar / plantar digital analgesi

Answer 56

Her bruges 25G 15 mm nål, som indsættes subkutant. 3-5 ml lokal alangetika indsættes både medialt og lateralt.

Question 57

Hvordan anlægges Høj palmar blokade?

Answer 57

skal foregå ved strikte aseptiske teknikker fordi man potentielt kan få stukket ind i en ledstruktur. Alt distalt for blokaden afslappes. Man skal bruge 21G 40 mm nål indsat til MC III og så trækker man et par mm ud. 5 ml lokal analgesi injiceres dybt og så 5 ml mens man trækker langsomt ud og ender med en subkutan blokade. Circumferetial subcutaneous ring block is needed for dorsal hud-desensibilisering.

Question 58

Hvordan og hvor anlægges Medianus/ulnaris blokade?

Answer 58

Ulnaris: 10 cm proximalt for carpus. Man bruger 21G 40mm nål, som indsættes to the hub på den caudolaterale del mellem flexor carpi ulnaris og m. ulnaris lateralis. 10 ml lokal analgetika injiceres.

Medianus: 5 cm distalt for albueleddet. 40-50 mm 21G nål indsat to the hub i en lateral retning langs den caudale del af radius. 10 mL lokalanalgetika injiceres.

Question 59

Hvordan og hvor anlægges Musculocutaneous nerve blokade

Answer 59

3 ml lokal analgetika injiceres cranialt og caudalt for v. cephalica og v. cephalic accessory halvvejs mellem carpus og albueleddet.

Question 60

Hvordan anlægges Høj plantar blokade?

Hvorfor anlægges denne

Answer 60

Dette skal foregå ved strikte aseptiske teknikker fordi man potentielt kan få stukket ind i en ledstruktur. Alt distalt for blokaden afslappes. Man skal bruge 21G 40 mm nål indsat til MT III og så trækker man et par mm ud. 5 ml lokal analgesi injiceres dybt og så 5 ml mens man trækker langsomt ud og ender med en subkutan blokade. Circumferetial subcutaneous ring block is needed for dorsal hud-desensibilisering.

Question 61

Hvornår, hvor og hvordan anlægges en Fibularis-tibialis blokade?

Hvad blokerer denne blokade?

Answer 61

Den er god hvis man skal lave noget distalt.

Tibial nerve: Den skal laves på ikke-vægtbærende ben med en 40 mm 21G nål, som indsættes mellem common calcanean og den dybe digital flexor sene fra lateral mod medial indtil man er på undersiden af den mediale hus. Træk 10 mm tilbage og injicer 15 ml lokal analgetika.

Fibularis nerve: 40 mm 21G nål indsættes lateralt mellem long og lateral digital extensor

muscles til man når tibia. 15 mL lokal analgetika injiceres fra dybt i det subkutane væv mens man trækker den ud.

Disse blokerer alle distale strukturer inklusiv haseleddet - ud over dorsomedial hud, som innerveres af n. saphenous.

Question 62

Nævn de forskellige nerveblokader

Answer 62

Retrobulbar nerveblokade
Maxilla nerveblokade
Inferior alveolar nerveblokade
Auriculopalpebra nerveblokade
Infraorbital nerve
Mental nerve
Abaxial sesamoid blokade/ palmar / plantar digital analgesi
Høj palmar blokade
Medianus/ulnaris blokade
Musculocutaneous nerve blokade
høj plantar blokade
Fibularis-tibialis blokade

Question 63

Hvordan anlægges lokalanalgesi til kastration af hest?

Answer 63

Man laver en subkutan injektion af lidocain (2%) 5-10 ml på det mest ventrale sted af scrotum efterfulgt af intratesticulær injection af 10-30 ml lidocain (2%). Der kan evt. laves injektion langs sædstrengen så tæt på ydre lyskekanal som muligt. Det sidstnævnte er en god ide hvis ikke man er helt sikker på sine injektioner.

Problemhest: Når man skal sætte en nål i en hest, vil de reagere når man stikker igennem huden, men når man først er inde, så er der ikke det store problem.

Question 64

Hvordan anlægges lokalanalgesi til kastration af kvæg?

Answer 64

Subkutan injektion af lidokain (2%) 5-10 ml på selve incisionsstedet på scrotum. Efterfulgt af intratesticulær injection af 10-30 ml lidocain (2%). Proceduren er den samme på mindre drøvtyggere – mængden af lokalanalgesi tilpasses dyrets størrelse.

Question 65

Hvornår/hvordan anlægges lokalanalgesi til laparotomi?

Answer 65

Anvendes ved løbedrejning / kejsersnit. Der bruges Lidocain 2% med noradrenalin som infiltrationsanalgesi eller ”omvendt L” blok. Man bruger 18-19 g kanyle. Der appliceres subcutant og videre i dybden i vifteform – nå så meget som muligt per indstik. Det gentages i hele incisionens længde. Det kan evt. suppleres med caudal epidural xylazin i NaCl. Totalt op til 120 – 180 ml Lidokain.

Question 66

Hvordan anlægges lokalanalgesi til afhorning af kvæg?

Answer 66

21 g kanyle indsættes i ventromedial retning ca. 2-3 cm foran hornbasis til 1-2,5 cm dybde. 5-10 ml lidocain (2%) injiceres. Ved større kvæg laves samtidigt ringblok omkring hornbasis.

Question 67

Hvordan anlægges lokalanalgesi til afhorning af geder?

Answer 67

21 g kanyle indsættes i ventromedial retning halvvejs mellem laterale canthus og laterale hornbasis. 2-3 ml lidocain (2%) injiceres.

21 g kanyle indsættes i dorsal retning (næsten parallelt med underlaget) midtvejs mellem mediale canthus og mediale hornbasis. 2-3 ml lidocain (2%) injiceres.

Ved større geder laves samtidigt ringblok omkring hornbasis.

Question 68

Hvorfor er lokalanalgesi til pattekirurgi vigtig og hvad anvendes?

Hvordan lægges denne?

Answer 68

Disse blok er vigtige både af dyrevelfærdsmæssige årsager samt af hensyn til egen sikkerhed og korrekt udførelse af proceduren. Der anvendes små volumina af lidocain 2%.

Question 69

Hvordan anlægges epidural analgesi hos kvæg(og ged)?

Answer 69

halen vippes op og ned for at identificere et egnet sted. Kanylen føres til knogle og trækkes ca. 0,5 cm tilbage. Man sætter en lille dråbe i den modsatte ende af nålen end den, som stikkes ind så man kan se hvornår den bliver suget ind og derved om man er inde i epidural-rummet

Question 70

Hvornår anvendes epidural analgesi hos kvæg og hvad anvendes?

Answer 70

Til obstetriske procedurer: dette er til fødeselshjælp og bruges til at forhindre trængninger ved skede/uterusprolaps eller rektalprolaps. Man giver lidocain 2%

Til kirurgiske indgreb i flanken: her gives xylazin + lidocain 2% til et totalt volumen på 5 ml eller xylazin + NaCl til totalt volumen på 10-15 ml kananvendes eller xylazin + lidocain + butorphanol + NaCl til totalt ca 15 ml (ketamin 100-150 mg kan evt. anvendes i stedet for ved bagbenssmerter).

Cave: nogle køer lægger sig

Question 71

Hvad er anæstesi og hvad er det karakteriseret ved?

Answer 71

en medikamentelt fremkaldt reversibel tilstand der er karakteriseret ved:

Bevidsthedsløshed (hypnose, søvn)

Smertefrihed (analgesi)

Undertrykkelse af en række reflekser

Muskelafslappelse i det omfang der er nødvendig for udførelse af kirurgi

Intet lægemiddel fremkalder alle anæstesikvaliteter, så derfor bruger man ”balanceret anæstesi”, som er når man blander flere medikamenter.

Question 72

Nævn anæstesiens 3 steps

Answer 72

Præmedicinering, induktion, vedligeholdelse

Question 73

Hvad er formålet med præmedicinering?

Answer 73

sedation, analgesi, kontrol af det autonome nervesystem samt potensere andre anæstetika.

Question 74

Hvad er formålet med induktion af anæstesi?

Answer 74

Anæstesi etableres med injektionsanæstetikum (føl evt. inhalationsanæstetikum)

Question 75

Hvordan vedligeholdes anæstesi?

Answer 75

anæstesi vedligeholdes med inhalationsanæstetikum eller injektionsanæstetikum.

Question 76

Anæstesi udgør altid en risiko for dyret. Hvilke overordnede ting skal man derfor tage stilling til?

Answer 76

Helbredsstatus for dyret (ASA)

Indgrebets karakter

Kirurgens indflydelse:

Faciliteter/udstyr

Anæstesiolog: Kompetence/erfaring

Question 77

Ved anæstesi, hvad skal man da under “Kirurgens indflydelse” tage stilling til?

Answer 77

Lokal anæstesi – der er mange muligheder

Hastighed

Erfaring (traume=> metabolisk forstyrrelse)

Anatomiske strukturer involveret i kirurgi (mund/pharynx = luftveje; øjne/larynx = autonome reflexer

Question 78

Ved generel anæstesi, hvad skal man da tage stilling til under “faciliteter/udstyr”?

Answer 78

Endotracheal intubering - uundværlig ved behov for ventilering

Selv kortvarig anæstesi kræver monitorering!

Krisehåndtering på klinik vs. på marken

Question 79

Hvad indgår i præ-anæstetisk work-up af patienten?

Answer 79

Signalement

Årsag til anæstesi

Anamnese – tidligere sedation, anæstesi, sygdom eller skader

Pågående medicinering – OBS Sulfa-TMP!

Klinisk undersøgelse

Faste

Parakliniske undersøgelser (Hkt, TP)

Question 80

Ved Præ-anæstetisk work-up af patienten, hvad hører da til den kliniske undersøgelse?

Answer 80

Almen status – herunder smerter (stress grundet smerter giver høj sympatikus, som gør det sværere at sedere og anæstesere), huld (mange anæstetika er fedtopløselige, så hvis dyrene er fede, vil meget bindes her. Det tager altså mere at få den i anæstesi og længere tid inden det er ude), lus (æder blod) etc.

T: Temperatur

P: Kredsløb – hjerte, puls, slimhinder og kapillærfyldningstid

R: Respirationsorganer – nares, hoste, lymfeknuder og lunger

Evt. problemorienteret undersøgelse

Question 81

En præ-anæstestetisk undersøgelse kan afsløre kardiovaskulær sygdom/respirationsorganer. Hvorfor er dette vigtigt?

Answer 81

Oxygentransport

Lægemidler transporteres i blodbanen - delvist bundne til protein i plasma, albumin vigtigst for de fleste lægemidler. Generelt vil ratio frit/bundet lægemiddel være konstant, men forskellige lægemidler har forskellig associationskonstant.

Anæmi ledsages ofte af hypoproteinæmi OBS! Kan have markant effekt på anæstesi. Leversygdom med hypoalbuminæmi => færre bindingssteder således at f.eks. morfin er effektivt ved lavere dosering (til smertebehandling).

Question 82

Hvad gælder for metabolisering af lægemidler og hvad kan ændre aktiviteten af processerne involveret?

Answer 82

Metabolisering via enzymer. Mange faktorer kan ændre disse enzymers funktion => ændret hastighed for nedbrydning og udskillelse af lægemidlerne. Temperatur ændrer kemiske reaktioner: høje temp. => høj hastighed, lave temp => lav hastighed. Gælder ikke altid for feber - infektioner og pyrogener frigiver inflammationsmediatorer => reduktion i enzymers aktivitet. Non-traumatisk stress reducerer enzymfunktion. Corticosteroider (endogene ved stress, exogene) reducerer enzymfunktion. Alder ændrer metabolisering.

Anæstesiologen skal vide dette således at en hurtigere eller langsommere udskillelse af et anæstesimiddel kan forventes!

Question 83

Nævn de forskellige scores i ASA grading og hvad der er kendtegnet ved disse

Answer 83

ASA I: Normalt, sundt individ

ASA II: Mild systemisk sygdom som ikke begrænser aktivitet

ASA III: alvorlig systemisk sygdom som begrænser aktivitet

ASA IV: Alvorlig systemisk sygdom som er konstant livstruende

ASA V: Moribund. Forventes ikke at overleve 24 timer, med eller uden kirurgi

Question 84

Hvad er den perioperative mortalitet og hvor er den hhv. høj og lav. Hvad er risiko faktorerne?

Hvad kan reducere risikoen?

Answer 84

Mellem 0,04 og 0,9%. Ved planlagte indgreb ligger mortaliteten lavt og hos kolikheste ligger den højt. Frakturer, myopathier og nerveskader mest hyppige. Desuden er riskikofaktorene ang. anæstesi, føl under 1 måned, kolik kirurgi og fraktur kirurgi. Acepromazine reducerer risiko.

Question 85

Nævn de fosrkellige former for injektionsanæstetika. Hvad anvendes de til?

Answer 85

diazepam, midazolam, propofol, ketamin, tiletamin, thiopenthal): Anæstesimiddel til kortvarige kirurgiske indgreb. Den bruges til induktion af anæstesi efterfulgt af inhalationsanæstesi. TIVA – Total IntraVenøs Anæstesi, bolusinjektioner/kontinuert infusion. Kan bruges som supplement til inhalationsanæstesi.

Question 86

Nævn inhalationsanæstetika og hvad de anvendes til

Answer 86

(halothan, isofluran, sevofluran): bruges til balanceret anæstesi (til induktion af anæstesi).

Question 87

God foreberedelse af patienten er vigtig. Hvad skal man især være opmærksom på(ift. status, art, operation)

Answer 87

God patientforberedelse øger chancen for overlevelse og nedsætter risiko for komplikationer - især dehydrerede, anæmiske, hypovolæmiske og toksiske patienter.

Det er vigtigt med en sulteperiode. For kort sulteperiode giver pres på diafragma (ruptur), besværet respiration, tympani. For lang sulteperiode giver øget anæstesirisiko.

Ruminanter skal have få timers sult da det giver mindre fermentering i vommen (opræbning forhindres af tubus). Heste skal fastes i ca. 8-12 timer og have vand indtil kort før anæstesi.

Dyr med kompromitteret kredsløb bør stabiliseres før anæstesi da anæstesi giver vasodilatation og dermed akut kredsløbskollaps. I hospitalet er der adgang til at tage blodprøver= elektrolytter = hvad der skal suppleres med.

Man må gå på kompromis med nogle af disse ting ved meget akutte indgreb

GI obstruktion (kolik operation). Genoprettelse af totalt væskevolumen fører til yderligere tab ind i lumen og derved problemer under operation.

Question 88

Hvad gør man for at foreberede hesten/føllet inden operationen?

Answer 88

gerne præmedicinering i vante og rolige omgivelser. Ilægning afIV-kateter. Kontrol af sko/tager skoene af hesten og binder halen op. Man strigler/vasker heste samt skyller munden så den ikke fejlsynker. Man klipper operationsfeltet. Hvis det er et føl, som skal opereres, lader man gerne forældren gå med indtil føllet er helt under anæstesi inden man begynder at tage forældren væk. Der lægges et urin-kateter så hesten ikke rejser sig tidligere end nødvendigt hvis den skal tisse.

Question 89

Hvilken lejring af patienten foretrækkes og hvorfor?

Answer 89

Sideleje foretrækkes hvis det er muligt. Der kommer meget blod i den nederste lunge og meget gas i den øverste. Dvs. at CO2 ikke kommer væk, anæstesimidler kommer ikke over og blod bliver ikke iltet optimalt. Patiten må IKKE vendes undervejs.

Det nederste forben trækkes altid maximalt cranialt for at undgå radialis parese. Ben understøttes evt. med puder for at undgå trykninger.

Question 90

Det er vigtigt at monitorere patienten. Hvad monitoreres og hvad skal værdierne være?

Answer 90

Respiration: 4-8/min

Kredsløb: Hjertefrekvens 30-40/min, CRT 2 sek

Reflekser: Cornea +, Cilierefleks + (bliver langsom ved dyb anæstesi) Anal +

Temperatur

Blodtryk (invasivt eller non-invasivt)

Iltning: Pulsoximetri/arteriel blodprøve

Der kan være elektrisk overvågningsudstyr, men det er ikke altid tilgængeligt i stordyrspraksis. Elektronisk udstyr t kan give advarsler om forskellige komplikationer inkl. død.

Question 91

Hvad lægger man altid på heste i anæstesi og hvorfor?

Answer 91

Man laver altid en nasalsonde da der kommer meget mere blod til hovedet og slimhinder vil da svulme op.

Question 92

Nævn forskellige anæstesirelaterede problemer

Answer 92

Respirationsdepression

Kardiovaskulær depression eks. nedsat perfusion af muskulatur, nyrer eller andre organer, beskadigelse af nyrer og myositis.

Kardiære arytmier

Fejlsynkning

Fysiske traumer under induktion eller opvågning eks. nervetrykninger og frakturer

Question 93

Hvad gøres ved hjertestop?

Answer 93

ABC

A: adrenalin

B: breathe ventilate

C: chest pump 120/min mindst 5 min + væske

D: insulin + glucose

E: Ca++ osv.

Question 94

Hvad gives ved hjertestop(asystoli) og hvad gøres ellers?

Answer 94

Adrenalin indgives.

Stop anæstesi!

Hjetemassage(knæg ind mod hjerte så kraftigt og hurtigt som muligt) samtidig

Question 95

Nævn nogle ventrikulære arytmier. Hvad indgives og hvad gøres ellers hvis dette opstår?

Answer 95

Ventrikelflimmer eller takykardi. Der indgives lidocain.

Stop anæstesi!

Kan efterfølges af bradycardi og hypotension hvorfor der også bør institueres terapi med atropin og dobutamin.

Question 96

Hvad indgives ved respirationsdepression/apnø og hvad gøres ellers/hvornår anvendes det?

Answer 96

Der indgives dopram.

Anvendes kun når kontrolleret ventilation ikke kan gennemføres eks. under opvågning

Question 97

Hvornår er der hypotension? Hvad indgives og hvad skal man ellers være opmærksom på?

Answer 97

Hypotension(MAPB under 65 mm Hg): Dobutamin. Husk at anæstesidybden evt. kan reducerse. Husk væsker og tjek calciumstatus.

Hypotension: Efedrin

Question 98

Hvad indgives ved bradycardi/hjertestop?

Answer 98

Atropinsulfat

Question 99

Recovery score hos hest: Hvordan går skalaen?

Answer 99

Skalaen går fra 0-5

Question 100

Recovery score - hest.

Hvad ses ved score 4 og 5?

Answer 100

5 = Ingen ataksi, ingen besværligheder, stod op på første forsøg som var den ved fuld bevidsthed.

4 = Mild ataksi og staggering, stod på på første eller andet forsøg uden ustabilitet.

Question 101

Recovery score - hest.

Hvad ses ved score 2 og 3?

Answer 101

3 = En del staggering og ataksi, et par usuccessfulde forsøg på at stå op, ataksi lige efter at have stillett sig.

2 = Excitement, paddling when recumbent, mange forsøg på at stå op, stærk ataksi når den står, falder måske, fare for at skade sig selv.

Question 102

Recovery score - hest.

Hvad ses ved score 0 og 1?

Answer 102

1 = Excitement when recumbent, mange usuccessfulde forsøg på at stå, stærk ataksi og falder når den står, går hvileløst rundt, høj risiko for at skade sig selv.

0 = Meget voldsomt, selvforskyldt skade, forlænget struggling, eller kan ikke stå 2 timer efter anæstesien endte.

Question 103

Lad være med at give generel anæstesi til kvæg, da ?

Answer 103

Lad være med at give generel anæstesi af kvæg da de får meget refluks.

Question 104

Hvad kræver evidens baseret smerteevidens?

Answer 104

“Evidence based pain management in domestic animals depends on two factors: first, an ability to assess pain effectively and accurately under clinical conditions and, second, having the tools with which to alleviate the identified pain.”

Question 105

Hvad ser man på når man skal smertevurdere et dyr?

Answer 105

Når man skal smertevurdere kan man se på hjertefrekvens, respirationsfrekvens, lammelse og adfærd.

Question 106

Der er forskellige smertevurderingsmetoder. Nævn nogle

Answer 106

VAS, NRS/pain face, algometry, SDS, CMPS.

Question 107

Beskriv normal hesteadfærd

Answer 107

Instinktivt vil hestene æde, flokkes og flygte. De bruger størstedelen af deres til på at søge efter føde, apprehending food or head above withers. De er interesseret i social interaktion med andre heste og mennesker. De bevæger sig gerne frit omkring i deres boks. De er byttedyr, så de vil så vidt muligt forsøge at gemme smerte-adfærd væk når de bliver observeret.

Question 108

Hvad ser man på når man skal se på smerteadfærd hos hest?

Answer 108

ansigtsudtryk, øre-position, lavthængende hoved, skærende tænder, ingen social interaktion. De er rastløse, men bevæger sig ikke normalt, de har ændret kropsholdning og position af halen. De har lavthængende hovede og beskytter det smertefulde område. De er mindre interesseret i sociale interaktioner, men er mere kontaktsøgende. Deres ansigtsudtryk er ændret og de har lip curling.

Question 109

Hvad ses ved ortopædisk smerte?

Answer 109

ændret bevægelsesmønster af ørene og de hænger også lidt. De har mindre appetit, men tager foder og tygger lidt inden de holder op. De flygter gerne, har lammelser, tail swishing, tænderskæren, aggression og problemer ved ridning.

Question 110

Beskriv smerteadfærd efter kolik-operation

Answer 110

Depression

Skærer tænder

Nedsat appetit

Asocial

Gemmer sig bagerst i boksen

Lavthængende hoved, ingen spisning

Nedsat bevægelse

Ømhed ved palpation rundt om såret og nederst på ryggen

Generelt ingen rulning eller sparken osv.

Question 111

Hvilke parametre indgår i Equine Pain Scale og hvad er scoren?

Answer 111

Scoren er fra 0-4.

Den involverer smerteansigt, “gross” smerteadfærd, placering i boksen, stilling/vægtbæring, hovedposition, opmærksomhed mod det smertefulde område, interaktiv adfærd, repsons på føde

Question 112

Hvor ofte udfyldes Equine Pain Scale og af hvem?

Answer 112

kal evalueres hver 2-6 time hos relevante patienter. Den skal udfyldes af samme person hver gang helst og helst en, som går op af hesten en del. Ejere, sygeplejesker og praktikanter kan gøre det. Videoovervågning kan også bruges til den passive del.

Question 113

Der er ikke tradition for egentlig smertevurdering af malkekøer.

Ikke desto mindre, beskriv da, hvad der indgår i smerteskalen og hvordan skalaen går?

Answer 113

Går fra 0-2.

Tingene man er opmærksom på er: Opmærksomhed, hovedposition, ørespil, ansigtsudtryk, ryg(stående eller gående), response to approach, halthed