Infektiøse respirationsvejslidelser Flashcards
Nævn lungelidelser hos hest
Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos den voksne hest
Pneumoni hos føl (inkl. Rhodococcus)
Kværke
Snive/Glanders
Acute respiratory distress syndrome
Interstitial pneumonia
Virale luftvejslidelser (Influenza, Herpes, EVA, equine rhinitis virus, adenovirus , afrikans hestepest)
Lungeorm
Thorax traume
Lunge ødem
Røgforgiftning
Recurrent airway obstruction (RAO)
Inflammatory airway disease (IAD)
Tuberculose
Mykoplasma infektioner
Exercise induced pulmonary hemmorhage (EIPH)
Tumorer
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvem ses det hos?
Hvilke risikofaktorer er der?
Vi ser det af og til. Der er ingen race, køn, som prædsponerer. Det kan forekomme i alle aldre. Yngre ser vi oftest fordi de er mest modtagelige for det meste.
Transport er en vigtig faktor. Anæstesi. Af andre risikofaktorer er der spisevejsforstoppelse/dysfagi, høj intensitet (stress, træning, sammenblanding af heste (konkurrencer)), virus-infektion (ødelægger cilie).
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvorfor er transport en vigtig faktor?
- vi binder dem op så de ikke har mulighed for at tage hovedet ned og de har mad i højde så får meget støv osv ned. Det gør at der kommer øget mængde bakteriekolonier og neutrofile og derved ses nedsat mucociliær clearence. Der ophobes mucus, slim og bakterier gennem mange timer og derved sker der beskadigelse af epithelet og lettere adgang for bakterierne til at komme igang. Alt transport er en risikofaktor.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvorfor/hvad ved anæstesi er en risikofaktor?
Anæstesi: det at intubere den og lægge den i anæstesi er der også en risikofaktor hvis ikke man får skyllet munden ordentligt eller refluks ved kolikheste. Man kan komme til at lave aspirationspneumoni.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Beskriv patofysiologien
Lungeforsvarsmekanismer undertryk eller massiv bakteriekolonisering.
Alle disse faktorer fører til inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer, hvilket skader lungeparenchym (epithelet) og endothelceller (kapillær). Så får vi lungeødem, fortætninger, abscesser og exudation til pleura. Der ses altså initielt bronchitis, som giver pneumoni og efter exudation ses så også pleuritis. Det er kun i rigtig svære tilfælde, at der kommer pleuritis.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvad er den hyppigste agens og hvilke andre agens kan også ses?
Det hyppigste agens er strep. zooepidermicus, som er en kommensal, som kan findes i trachea i lavt antal hos raske dyr, men som også kan ophobes og når det er i store antal er det en lillesøster til kværke. Derudover kan der dyrkes: Pasteurella spp, Actinobacillus spp, Klebsiella spp, E. coli, Staphylococcus spp, anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige
bronkopneumonier/abscesser), Bacterioides spp, Clostridium spp, Mykoplasmer og parasitter: lungeorm.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Beskriv de kliniske symptomer
Disse afhænger af sværhedsgraden, men alle får feber i en eller anden grad. I de milde tilfælde (f.eks. IAD) starter man med at se astma med nedstemthed og hoste. Så begynder det at forværres til svære tilfælde med feber, anoreksi, flåd, vægttab, tachypnø, dyspnø, forstørret lymfeknuder og nedsat præstation. De har ondt i thorax - pleurodyni.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvad høres ved auskultation?
Hestes lungelyde er generelt meget svage, så man kan bruge en re-brething bag fa det gør at heste med bronkopneumoni som regel vil begynde at hoste. Lungeforandringer oftest ventralt. Man hører forstærket vesikulær , ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde. Når væske fylder en stor del af thorax ses dæmpet lungelyde.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvad høres ved perkussion og hvordan diangosticeres?
Perkussion: Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase
Diagnostik: De kliniske symptomer sammenholdt med auskultation vil ofte indikere bronkopneumoni. Formål med yderligere diagnostik er at fastsætte agens inkl. CFU og resistensprofil.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvad ser man i en blodprøve og ved endoskopi
Blodprøve: Hæmatologi/biokemi: Ingen lungespecifikke markører. Ved bakteriologisk induceret bronkopneumoni ses ofteleukocytose, neutrofili , akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen , haptoglobin , immunglobuliner ) eller falder (albumin), jern falder. Evt anæmi hvis lidelsen er kronisk.
Endoskopi: Her kigger man efter mucus i trachea, som kan dække op til 25% af trachea. Det har ofte purulent udseende. Mukupurulent flåd i trachea (ses også ved non infektiøs IAD).
Bronkopneumoni og pleuritis hos hest: Tracheal wash og BAL - hvad skyller man hvor og hvad er at foretrække?
Hvad bruger man dem til?
Tracheal wash (TA) er at foretrække frem for BAL. Ved BAL skyller man caudodorsalt, men da forandringerne er cranioventralt, vil man ikke kunne bruge det til så meget. Cranioventral BAL ville være at foretrække, men det er ikke muligt med et endoskop. Man kan lave mikroskopi og se efter celletal, Neutrofili , bakterier (intracellulære/ekstracellulære). Mikrobiologisk undersøgelse aerob og evt. anaerob.
Bronkopneumoni og pleuritis hos hest: Hvad kan hhv. ultralyd og røntgen bruges til?
Ultralyd: Ultralyd kan ikke ledes gennem luft, så man kan kun se pleuraforandringer, væske i pleura, atelektase og abscesser (hvis de er i relation til pleura).
Røntgen: Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes. Man ser på luft bronkogrammer, abscesser og pleuraleffusion.
Bronkopneumoni og pleuritis hos hest: Beskriv behandlingen
Antibiotika: Ved Streptococcus equi subsp zooepidemicus er behandlingen altid penicillin. Ved Gram negative gives Sulfa TMP, evt. gentamycin (ansøg om tilladelse). Ved anaerobe gives Metronidazol
NSAID: Finadyne , Metacam , Butasaft , Equipalazone , Rheumocam)
Man supplerer evt intranasal O2 og bronkiedilator (clenbuterol). Man korrigerer væskestatus, hvis dyret ikke drikker og giver sondefodring hvis dyret er anorektisk. Man laver også pleural lavage ved store mængder pleuraeffusion.
Bronkopneumoni og pleuritis: Hvad er prognonsen og hvad afhænger denne af?
Hvad er overlevelsen?
Hvad afhænger fuld restitution af?
Prognosen afhænger af sværhedsgraden og sekundære komplikationer (abscesser, bronkopleurale fistler, adhærancer til thoraxvæg, perikarditis, laminitis, thrombophlebitis).
Overlevelse er ca. 75% (lavere ved anaerobe infektioner). Fuld restitution afhænger af sværhedsgrad og hestens anvendelse. Skal de være væddeløber skal de have fuld lungefunktion igen. Prognose og pris og forventning til hesten bagefter skal tages op med ejeren.
Hvor gamle er føl ved neonatal pneuomni og hvad skyldes den?
Hvad er ætiologien og prædisponerende faktorer.
Neonatal pneumoni (<1 mdr. gl.)
Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
Ætiologi: E. Coli , Klebsiella spp , Actinobacillus equuli , Salmonella spp , Streptococcus spp
Prædisponerende faktorer: Virus, aspiration af amnion væske, mekonium aspiration
Neonatal pneumoni:
Hvad er de kliniske symptomer?
Hvordan diagnosticeres og hvad er terapien?
Kliniske symptomer: Viser sjældent tegn på luftvejslidelse i tidlige stadier. Auskultation varierer meget ( rallelyde , pibelyde). Dyspnø i svære tilfælde. Generelt: Svag, nedstemt, nedsat suttereflex , anoreksi, feber , sjældent hoste.
Diagnostik: Thorax røntgen, blodgas analyse, TA/BAL, blodprøver
Terapi: Opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel), antibiotika, bronkiedilator (clenbuterol)
Hvad er ætiologien ved pneumoni hos føl i alderen 1-6 mdr?
Hvad er de kliniske symptomer, diagnostik og terapi?
Ætiologi: Streptococcus Equi subsp . zooepidemicus og Rhodococcus equi er de vigtigste, men andre agens kan være Klebsiella spp , Actinobacillus spp , Bordetalla bronchiseptica , Salmonella spp , Streptococcus spp. Svampeinfektioner ses sjældent i DK.
Kliniske symptomer: Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde). Dyspnø i svære tilfælde.
Diagnostik: Thorax røntgen, blodgas analyse, TA/BAL (infektiøst = TA. Non-infektiøst = BAL), blodprøver
Terapi: Opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel), antibiotika, bronkiedilator (clenbuterol).
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Beskriv agens og epidemiologi
Ætiologi: Rhodococcus equi, som er en gram+ syrefast, strikt aerob actinomycet
Epidemiologi: Bakterien er naturligt forekommende i jorden og i GI kanalen og dn kan altså dyrkes fra fæces hos raske dyr og det kommer ofte igen når det først har været der én gang. Koncentrationen af bakterier i luften er høj i f.eks. stalde i forhold til på fold.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Beskriv patogenese
Patogenese: Føllene smittes 1-4 uger gamle. Primært via inhalation af kontamineret støv (inkubationsperiode ukendt). Sjældnere peroralt eller via navlestreng. Bakterierne invaderer og multiplicerer i makrofager, som brister og bakterien spredes til det omgivende væv. Virulens afhænger af VapA genet, som muliggør multiplikation i makrofager. Absces dannelser i lunger = langsomt!
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Beskriv de luftvejsrelaterede symptomer samt de ekstrapulmonære symptomer
Luftvejsrelaterede symptomer: Tidlige symptomer inkluderer let feber, let takypnø. Sene symptomer inkluderer feber, takypnø, dyspnø, udspilede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt hoste og næseflåd. Auskultatoriske fund varierer. Sjældnere ses subakut form: Føllet findes dødt eller med svær dyspnø.
Ekstrapulmonære symptomer: Kolik, diarre (multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis I GI kanalen ). Ca hos 50% af føl ved post mortem. Ledeffusion i flere led, evt halthed (polysynovitis sansynligvis immunologisk , da der sjældent kan dyrkes R. equi ). Hos ca 1/3 af føllene. Abscesser i hud og diverse andre organer f.eks. øjne, nyrer, CNS. Osteomyelitis/arthritis
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Beskriv de parakliniske fund
Hvad er de hver især gode til?
Thorax røntgen : Tre grupperinger grov inddeling
Tidligt stadium: Interstitiel pneumoni , ingen abscesser
Moderat stadium: Interstitiel pneumoni , <50% lungevæv afficeret , <5 abscesser, <10 mm store
Svært stadium: Interstitiel pneumoni , >50% lungevæv afficieret , >5 abscesser
Blod: Leukocytose med neutrofili , Hyperfibrinogenæmi. Når der er høj fibrinogen skal man tænke Rhodococcus.
Ultralydsscanning: Evaluering af perifere områder
Tidlig : comet tails (irregular pleura - lodrette linjer i pleura. En rask hest må have enkelte cranioventralt, men der ses flere og flere som sygdommen forværres)
Senere konsolidering og abscessdannelse
God til vurdering af behandling samt screening. Man kan kun se abscesser hvis de er ud imod pleura da man ikke kan sende ultralyd gennem luft.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi: Hvordan stilles diagnosen?
Bakteriologisk dyrkning
PCR ( vapA gen)
Man kan bruge væske fra trachealskyl. Begge dele for at sikre virulens genet samt udelukket andre co-infektioner.
Ledpunktater, næsesvaberprøver eller gødningsprøver værdiløse
Transtracheal TA har ingen kontaminering fra næsehule. Bedre end endoskopisk TA, men man kan dog oftest godt skelne mellem kontaminering og sygdom.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi: Beskriv terapien og prognosen
Terapi: Kombinationsbehandling: Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin ) og Rifamycin (rifampicin). Det gives po i 4 6 uger (pris ca 80/ kr /dag). Bivirkning: Diarre hos føl (oftest selvbegrænsende) og mere alvorligt er diarre hos hoppen, som oftest er fatalt. Husk informer ejer om denne risiko! Man skal passe på med makrolider i varmt vejr da der er tendens til hyperthermi, så de skal helst holdes inde i de varmeste timer.
Generelt er prognosen reserveret. Negative prognostiske faktorer er respirationsfrekvens > 70/min, puls > 100/min, ledhævelser og halthed, fibrinogen >8 g/L eller svære røntgenforandringer.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi: Hvad er profylaksen?
Daglig febermonitorering og respirationsfrekvens
Evt TA for bakteriologisk undersøgelse af føl uden symptomer
Ingen vaccination tilrådighed
Undgå tørre og støvede folde
Fjern gødning fra foldene
Nedsæt belægningsgrad
Isoler inficerede føl ingen evidens
Lav enoversigt over luftvejsvirus hos hest(3 stk).
Inkluder feber, næseflåd, hoste, konjunktivitis, ødem, abort, lammelse, latent infektion og immunitetslængde
Hvad er den vigtigste at kunne skelne fra de andre, hvorfor og hvordan?
Det vigtigste her er at kunne skelne EVA fra de andre da denne er anmeldepligtig. Til at skelne er conjuctivitis (hyperæmi af conjuctiva) og ødem (under bug) vigtigt.
Hvad er betydningen af luftvejsvirus hos hest?
De er smitsomme. Der kan være heste i populationen, som har subkliniske infektioner og derved spreder infektionen. Det har en betydning for præstationen hos løbsheste og det giver også økonomisk belastning.
Hvordan behandles luftvejsvirus hos hest?
Behandlingen er symptomatisk. De skal hjem og slappe af - en uges ro for hver feberdag. Man giver NSAID til at dæmpe feber, men ingen AB medmindre der er sekundære infektioner.
Nævn højrisikoperioder for luftvejsvirus hos hest
føllet op indtil fravænning. Føl fødes uden antistoffer og får dem fra råmælken - når hesten bliver større falder mængden af maternelle antistoffer og skal til at danne deres egne. De er prædisponeret i den periode hvor de maternelle antistoffer er på vej ned og egenproduktionen ikke er helt oppe og køre endnu.
Influenzavirus: Hvad er ætiologien og hvilke faktorer opretholder epidemi?
Hvornår var det sidste registrerede udbrud i DK?
Nævn prædisponerende faktorer
Ætiologi: Orthomyxoviridae (RNA virus), Influenza H7N7 og H3N8 (Europæisk og Amerikansk linie (Clade 1 og 2)).
Faktorer der opretholder virus epizooty/ epidemi: anti-genetisk drift/shift, kort immunitet og spredning mellem arter.
Sidste registrerede udbrud i DK i 1982. Jævnligt udbrud i USA og Europa.
Prædisponerende faktorer: Mange heste samlet, stress f.eks. transport
Influenzavirus: Beskriv epidemiologi, patogense og symptomer
Epidemiologi: Overlever kun få dage udenfor værten. Smitter via aerosol (direkte/indirekte kontakt). Let at desinficere (undtagelse er fugleinfluenza som overlever flere uger udenfor vært)
Patogenese: Inkubationstid ca. 1-3 dage
Virus ødelægger luftvejsepitelet og øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af
luftvejsepithel = 3 uger)
Symptomer: Høj feber, hoste, næseflåd
Beskriv profylakse ifm. influenzavirus
Ved vaccination reduceres risiko for smitte i populationen. 70% af populationen skal vaccineres for at undgå epidemier. Vaccinerede heste kan godt få influenza men udviser
mildere symptomer, og hestene smitter mindre. Ingen danske vacciner er fuldt opdaterede
Vaccinationsstrategi: Start når føllet er ca 5-6 mdr gammelt: 2 vacciner indenfor 3 uger-3 mdr. Herefter booster vaccine 6 mdr senere. Herefter vaccination ½-1 årligt.
Bemærk: Forskel mellem forskellige forbund
Herpesvirus: Hvor mange findes der, hvilke er de vigtigste?
Af alle typerne, hvilke giver hvilke former for symptomer?
Ætiologi: Der findes 9 equine herpes typer, hvoraf EHV1 og EHV4 er de vigtigste.
Alphaherpesvirinae (DNA virus):
EHV1: Abort, neurologiske symptomer, luftvejssymptomer
EHV3: Coital exanthem
EHV4: Luftvejssymptomer
Gammaherpesvirinae (DNA virus):
EHV 2: Luftvejssymptomer
EHV 5: Luftvejssymptomer
Herpesvirus: Beskriv forekomst, prædisponerende faktorer og epidemiologi samt patogenese
Forekomst og prædisponerende faktorer:
Primært ungheste (<3 år) angribes
Mange heste samlet, stress f.eks. transport
Epidemiologi, patogenese: Smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt. Abortmateriale er meget smitsomt. Let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge. Virus er meget homogent med minimal drift/shift. Dog stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne. De smitter via luftveje, invaderer T-lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og agens persisterer i lymfocytter. Inkubationstid: 1-3 dage
Herpesvirus: Beskriv symptomer.
Symptomer: Feber,peak efter 24 48 timer og igen efter 4-8 dage (hvis viræmi). Milde luftvejssymptomer, neurologiske symptomer, abort / neonatal død.
Den kan ligge latent, hvilket gør at sygdommene dukker op ud af det blå og ingen kender smittevejen. Lige pludseligt står der bare en hest og udskiller den. Kan have rask smittebære, som bliver påvirket immunologisk, som gør at herpes går i udbrud igen.
Beskriv profylakse for herpesvirus
Ved vaccination reduceres kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud.
Vaccinationsstrategi - det kan diskuteres om det er relevant. Ingen nationale regler i DK
Drægtige hopper: 5., 7. og 9. drægtighedsmåned
Føl: Ved vaccination allerede i 3-4 måneders alderen risikerer vi undertrykkelse af føllets eget immunrespons. Derfor første vaccination 6 mdr. Gentages efter 4-6 uger. Herefter hver halve år indtil 3 år gammel.
Hvad er forskellen på hhv. anmeldepligt 1 og 2 sygdom?
Anmeldepligtig liste 1: bare ved mistanke skal fødevarestyrrelsen underrettes og de skal tage prøver osv.
Anmeldepligtig liste 2: ved mistanke skal man selv tage prøve og sende den ind. Er det positiv skal fødevarestyrrelsen underrettes.
Equin viral arteritisvirus (EVA): Hvad er forekomsten og epidemiologien samt patogenese(inkl. inkubationstid=
Anmeldepligtig liste 2 sygdom.
Forekomst: Prævalens ukendt i DK, men stigende i Europa.
Epidemiologi: Overlever kun få dage udenfor værten, let at desinficere. De smitter via aerosol og venerisk. Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
Inkubationstid: 1-8 dage
Virus invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres de til regionale lymfeknuder. Herefter leukocytassocieret viræmi bla . til lever, testikler, og endothelceller.
Equin viral arteritisvirus (EVA): Benævn symptomer og profylakse
Anmeldepligtig liste 2
Symptomer: Ofte asymptomatisk. Høj feber, hoste, ødemer, conjunktivitis (pink eye). Føl: Fatal pneumoni. Hopper: Abort.
Profylakse: Vaccination anvendes primært til hingste
Sero negative hopper, der ønskes bedækket med sero positiv hingst, bør vaccineres 3 uger før ønsket bedækning
Sero positiv/negativ = om man har antistoffer i blodet mod sygdommen
Beskirv lovgivningen ved vaccination af hingste
Lovgivning ved vaccination af hingste:
Sero negativ blodprøve skal være tilstede før vaccination af hingste.
Dette skal verificeres i hingstens pas, ellers kan sæd ikke sælges efter vaccination
2-3 uger efter 2. vaccination tages ny blodprøve for at dokumentere serologisk reaktion på vaccine
2 vaccinationer med 4-6 ugers interval. Herefter hvert halve år.
Sero positiv/negativ = om man har antistoffer i blodet mod sygdommen
Afrikansk hestepest: Hvad er ætiologien, fokrekomsten, og inkubationstiden?
Anmeldepligtig liste 1 sygdom
Ætiologi: Orbivirus
Forekomst: store dele af Afrika, spredes vha. vektor (culicoides spp.).
Inkubationstid: 5-7 days
Afrikansk hestepest: Der findes fire former. Beskriv dem
Anmeldepligtig liste 1.
4 typer :
Febrile form: Feber
Subakut /cardiac form: feber , ødem I hoved nakke , hydropericardium , myocardial hæmorrhage , 50% mortalitet
Akut pulmonær form: feber, dyspnø, hoste, hyperæmiske slimhinder, fråde fra nares, pulmonær ødem /hydrothorax nær 100% mortalitet
Blandet form (lunge/ hjerte ): hyppigste , ødem , pneumoni , 60 70% mortalitet
Afrikansk hestepest: Hvad er behandlingen, diagnostik og diff. diagnose?
Anmeldepligtig liste 1
Behandling: Ingen
Diagnostik: ELISA, Complement fixation test (CFT), RT-PCR, virus isolation, serology
Differentialdiagnoser: Equine Infectious Anemia (EIA), EVA, piroplasmose, purpura haemorrhagica mfl.
Hvordan diagnosticeres luftvejsvirus hos hest?
Virusisolation: Bedst : 24 48 timer efter smitte, tidligt i sygdomsforløbet. Man bruger næsesvaber eller tracheal skylleprøver. Man bruger EHV tørsvaber til PCR.
Serologisk diagnostik: Retrospektiv diagnose ved påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (10-14 dages mellemrum)
Hvad gælder generelt for vaccination? Hvilke generelle råd/”regler” bør følges?
Følg fabrikantens anbefalinger
Opbevar vaccinerne korrekt
Smid for gamle vacciner ud
Vacciner ikke syge eller immunsupprimerede dyr
Hold øje med om uønskede reaktioner optræder
Sørg for bedst mulig passiv immunitet til føllet ved vaccination af hoppen
Vacciner kun føl under 3 mdr. hvis indikation
For hyppige vaccinationer øger risikoen for uønskede reaktioner og er unødige
Vaccination gør det ikke alene
Brug opdaterede vacciner
I tilfælde af sygdom, hvad anbefales så ?
Dette er ift. influenza, herpes, EVA, afrikansk hestepest
Ingen lovgivning. Anbefalinger ud fra viden om smitte
Influenza: Besætningen i karantæne min. 10 dage efter sidste feberdag. Besætninger i nærheden gives booster hurtigt.
Herpes: Besætningen i karantæne min. 3 uger. Ingen vaccination grundet risiko for at udløse paralyse/abort.
EVA: Anmeldepligtig liste 2 sygdom. Besætningen i karantæne 30 dage.
Afrikansk Hestepest: Anmeldepligtig liste 1 sygdom - slå ned
Kværke: Hvad er ætiologien, forekomsten og patogensen?
Ætiologi: Streptococcus equi subsp equi
Forekomst: Kan ramme alle heste, men da der kan ses aldersbetinget immunitet er det oftest unge heste. Det er den hyppigste bakterielle infektion hos heste.
Patogenese: Syge dyr eller raske smittebærer. Smitter via kontakt til mund og svælg. Spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer.
Kværke: Hvad er epidemiologien(hvor længe overlever den i miljøet/sekreter) og risikofaktorer?
Epidemiologi:
Overlever <1 uge i tørt miljø
Overlever 4 uger i drikkevand
Overlever 8 uger i sekreter inkl. blod
Risikofaktorer inkluderer øget antal heste i flokken, øget trafik ind og ud af stalden, øget sammenblanding af fremmede heste og fælles krybber og drikkekar.
Kværke: Beskriv patogenesen og immunitet.
Patogenese: Inkubationstid 3-14 dage efterfulgt af akut feber. Udskillelse af Strep equi via næsehule 2-3 dage efter start på feber og varer i 2-3 uger. Hvis der er spredning til luftposerne kan det varer på til 6 uger. Raske smittebærere (ca. 10% af angrebne heste) i op til 1 år
Immunitet: Hvis ej antibiotika behandlet immunitet i ca. 5 år. Føl efter immune hopper får antistoffer.
Kværke: Beskriv symptomer og diagnostik?
Symptomer: Feber op til 40-41 C, purulent næseflåd og initialt hævelse af lymfeknuderne (mandibularis og retropharyngealis). Senere ses abscesdannelse i lymfeknuderne
Diagnostik: Det er ofte en sandsynlighedsdiagnose (høj feber, purulent flåd ud af
næsen og hævede lymfeknuder), men man vil gerne have den varificeret.
Dyrkning: Bakterier til stede på mucusa 1-2 døgn efter feber start. Man bruger næsesvaber, skylleprøve fra nasopharynx, skylleprøve af luftposen.
Polymerase Chain Reaction (PCR): DNA sekvens af SeM protein - både levende og døde organismer. Man laver kombination af dyrkning og PCR, hvilket giver aktiv infektion.
PCR velegnet til: Detektion af asymptomatiske bærer. Har dyret infektion med Strep equi inden transport? Afgøre om behandling i luftposer er effektiv.
Kværke: Beskriv terapien og prognosen.
Hvilke heste behandles med antibiotika(og hvilken type)
NSAID f.eks Finadyne, Metacam , Butasaft , Rheumocam m.fl.
Varm vask af evt. abscesser og kamfersalve på
Sættes et sted med ro og ikke træk
Tilbydes varmt foder, nemt at æde
Penicillin = Første valg af antibiotika. Men hvilke heste behandles?
Heste i akutte stadium uden abscesdannelser. Ej hos heste med abscesdannelser, da modning af abscesser forlænges
Heste med komplikationer (dyspnø, obstruktion af luftvej)
Prognose for ukomplicerede tilfælde er god.
Ingen national lovgivning mht. isolation og forhindring af smitte af kværke, men hvad er retningslinjerne?
”Åbenhed”
Al flytning af heste stoppes
Hygiejneforanstaltninger indføres dvs. vaske hænder og skifte tøj mellem raske og syge heste
Kværketilfælde og deres kontakter isoleres i velafgrænset ”urent” område
Temperaturmåling 2 x dagligt
Nyligt syge heste flyttes op til de andre syge
Ingen ud eller indflytning af heste i de første 3 uger efter sidste hest syge hest er rask
Karantæne af alle nye heste i 14-21 dage
Hvilke komplikationer kan ses ved kværke?
Vandrende kværke
Brandfeber
Luftposeempyem - Opbrud af abscess
Luftposesten (condroider) - Kronisk stadie.
Strubepibning
Kværkekomplikation: Beskriv vandrende kværke
Hvad ses og hvad er prognosen?
Vandrende kværke (Bastard strangles) - Abscess dannelse i multiple organer hæmatogen/lymfogen spredning. F:eks. i lunger, lever, milt, nyrer, CNS. Terapi: Langvarende penicillin behandling. Prognosen er reserveret til slet da 50-70% dør.
Kværkekomplikation: Beskriv brandfeber
Hvad er det/symptomer, hvornår forekommer det, patogenese, diagnostik, terapi og prognose
Brandfeber (Purpura hæmorrhagica) - aseptisk nekrotiserende vaskulitis , type III hypersensitivitets reaktion. Det forekommer 1-3 uger efter kværke. Patogenesen er ikke helt klarlagt, men det er en aseptisk nekrotiserende vasculitis sandsynligvis forårsaget af deponering af immunkomplekser (IgA og M protein) i endothelet - en type III hypersensitivites reaktion. Af symptomer ses ødemer under bug, lemmer , præputium, hudnekrose, pettechier/echymoser og symptomer fra GI, lunger, muskler pga vaskulitis. Diagnostik stilles ud fra symptomer. Terapien er dexametason og penicillin samt støttende terapi. Prognosen er reserveret til slet.
Kværke (Strangles) - komplikationer - Luftpose empyem og chondroider.
Beskriv forekomst, symptomer, diagnostik, terapi og prognose
Forekomst: helt op til et år efter kværke
Symptomer: Head shaker, utrivelighed , intermitterende feber evt intermitterende næseflåd. Føl bliver ved med at hoste og snotte selv efter de har fået antibiotika da antibiotika ikke når ud i luftposerne.
Diagnostik: Endoskopisk undersøgelse af luftposer
Terapi: Penicillin og drænering/skylning af luftposer samt støttende terapi
Prognosen er reserveret.
Findes der en vaccine til kværke?
Vaccinen har været tilgængelig i Danmark
Heste vaccineres 4 x årligt
Utilstrækkelig beskyttelse i 25 % af tilfældene
Vaccinen er trukket tilbage
Snive: Kaldes også ?
Hvad er ætiologien, forekomsten og inkubationstiden?
Snive (Glanders/Mallus)
Anmeldepligtig liste 1 sygdom. Det er en zoonose.
Ætiologi: Burkholderia mallei
Forekomst: Ikke set I DK siden 1928, men endemisk I syd og mellem Amerika, Nordafrika ,
dele af Asien. En hest testet positive I Tyskland I 2014 (enkelte testpostive andre steder
Inkubationstid: uger til måneder, akut i æsler og kronisk i heste.
Snive: Beskriv symptomer
Anmeldepligtig liste 1
Symptomer:
Akut: oftest æsler. Høj feber, nedstemt, septikæmi, bronkopneumoni og vægttab. Død inden for 7-10 dage
Kronisk: oftest hest. Der er 3 former:
Kutan : 1-2 cm store knuder under huden, med sårdannelse og purulent flåd
Nasal: uni / bilateralt purulent hæmorrgisk næseflåd, ulceration på næseseptum, lymphadenopathy.
Pulmonal: forværrelse af den nasale form med abscesser i lungerne samt ulcerationer i trachea .
Snive: Beskriv behandling, forebyggelse og diagnostiske tests
Behandling: Aflivning
Forebyggelse: Ingen vaccine er tilgængelig.
Diagnostisk test: OIE anbefalede:
Complement fixation test (serologi) - Høj sensitivitet
Western blot - Høj specificitet
Nævn lungelidelser hos kvæg/får/ged
Bronkopneumoni
Interstitiel pneumoni
Lungeorm
Bakterielle og virale pneumonier hos får/ged inkl. Maedi Visna
Aspirationspneumoni
Mykotisk peumoni
Vena cava thromboser og metastatisk pneumoni
Bovine tuberculose
Pleuritis
Pneumothorax
Diagphrama hernia
Lungetumorer
Man kan lave en grov klinisk klassifikation af lungelidelser: Hvordan kan de opdeles?
Bronkopneumoni
Interstitiel pneumoni
Metastatisk pneumoni
Grov inddeling af lungelidelser: Bronkopneumoni.
Hvad sker der, hvad ses klinisk og hvad klassifikation af agens?
Patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger.
Klinisk: Nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede lungelyde kranioventralt
Agens: Oftest virus og bakterier
Grov inddeling af lungelidelser: Interstitiel pneumoni
Hvad sker der, hvad ses klinisk og hvad klassifikation af agens?
Ofte noninfektiøst, og er forårsaget af inhalation/indigestion af toksiner eller allergener.
Klinisk: Ofte ikke helt så nedstemte , afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt . Responderer dårligt på antibiotika.
Grov inddeling af lungelidelser: Metastatisk pneumoni
Hvad sker der, hvad ses klinisk?
Sekundær spredning fra primært fokus via blodet til lungerne embolisk spredning
Klinisk: Minder om bronkopneumni og ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation
Bronkopneumoni: kvæg
Nævn nogle andre betegnelser.
Hvem får sygdommen og hvad gælder generelt herfor?
Mange betegnelser: Respiratory disease complex, enzotisk pneumoni (kalve), shipping fever (især kødkvæg efter lange transporter), bovine respiratory Disease (BRD).
Kalve er mest udsatte , men alle typer af kvæg og drøvtyggere kan udvikle sygdommen.
Generelt: Kombination af vært, agens, miljø afgør om sygdommen opstår
Nævn hvilke ting som giver bronkopneumoni samt deres anmeldepligtighedsstatus
De forskellige kan mixes i forskellige sammenhæng og give lungebetændelse. Oftest start med virus og så sekundært bakteriel eller parasitær. Dårlig management kan gøre det til et besætningsproblem.
Bronkopneumoni: kvæg
Hvad er anamnesen og de kliniske symptomer?
Anamnese: Nyindkøb , kalve syge, flytning af dyr
Kliniske symptomer: Vigtigt at få undersøgt et bredt udsnit af syge dyr. Generelt giver virusinfektioner mildere symptomer end bakterielle infektioner. Der ses feber, fald i mælkeydelse, anorexi , tackypnø, hoste, næseflåd og evt tåreflåd (serøst mukøst mukopurulent ), dyspnø, fremstrakt hals/hoved. Lungeauskultation (afhænger af agens og sygdomsgrad): Initielt ses forstærket eller ru respiration. Senere bliver både in og eksipirationslyden ru og karakteriseres bronkøs respiration. Evt. ventrale dæmpninger, pibe og knirkelyde.
Bronkopneumoni: kvæg
Hvordan diagnosticeres, hvilket prøvemateriale anvendes og hvordan tolkes resultatet?
Laboratoriediagnostik: Direkte påvisning af agens (tidligt i sygdomsforløbet). Indirekte ved antistof identifikation og titerstigning. 1-2 uger efter infektion. Ofte parrede prøver (2 ugers
mellemrum) for at undersøge om titerstigning (Mindst 2-4 fortyndingstrin før prøven anses for positiv)
Prøvemateriale: Næsesvaber (god til virusdiagnostik), trachealskylleprøve, lunger til dyrkning, parrede blodprøver.
Tolkning af resultat: Monokausal infektiøs sygdom, feks. IBR = positiv diagnose. Potentielt patogene agens: Tolkning af resultater, viden om mikroorganismens forekomst og betydning. andre observationer i besætningen.
Bronkopneumoni: kvæg
Beskriv behandlingen
Behandling: NSAIDs (Metacam, Romefen, Finadyne), evt. antibiotika. Penicillin første valg. Isolering af syge dyr i sygeboks.
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Hvad er ætiolgoien og hvilke sygdomsmanifestationer kan ses?
Anmeldepligtig liste 1 sygdom.
Ætiologi: Bovine Herpesvirus type 1 (BHV 1)(DNA virus). Denne er involveret i flere sygdomsmanifestationer; luftveje (IBR), konjunktivitis, infektiøse pustulær vulvovaginitis (IPV), aborter, balanoposthitis, encephalomyelitis og mastitis.
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Beskriv epidemiologi og bekæmpelse
Anmeldepligtig liste 1
Epidemiologi og bekæmpelse: Diagnosticeret i DK I 1975 og der var et bekæmpelsesprogram i 1984-1992 og vi blev officielt fri i 1992. Der var senest et udbrud 2005 (vi har dog ikke mistet status). Der overvåges via tankmælk og slagteblod hyppgist i Sønderjylland. Vaccination er ej tilladt i DK.
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Beskriv de kliniske symptomer samt inkubationstid
Anmeldepligtig liste 1
Kliniske symptomer: Inkubationstid på 2-6 dage og smitter ved direkte kontakt. Især voksne dyr afficeres , symptomer varierer; feber, anorexi, fald i mælkeydelse, ptytialisme, hoste, næseflåd, dyspnø. Hyperæmi og pustler på muleplade (Red nose). Konjuntivitis, cornea ødem og evt abort.
Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Beskriv patogenesen.
Hvordan stilles diagnosen?
Anmeldepligtig liste 1
Patogenese: Smitter via direkte kontakt eller aerosol
Virus invaderer epithelceller i luftveje og giver nekrose i luftvejsepithel, hvilket giver sekundære bakterielle infektioner
Virus invaderer lymfocyter monocytter immunosuppresion.
Latent infektion i nerveganglier . Dyret udskiller ikke virus, men infektion kan reaktiveres (glucocorticosteroider) og virus udskilles og andre dyr smittes.
Diagnostik:Næsesvaber og blodprøve, hvor man laver virus isolation og antistofbestemmelse.
Oksens ondartede lungesyge (Contagious Bovine Pleuropneumonia)
Hvad er ætiologien og forekomsten?
Anmeldepligtig liste 1 sygdom
Ætiologi: Mycoplasma mycoides subsp mycoides
Forekomst: Udryddet i DK i 1886. Findes i Afrika og Asien. Udbrud i Portugal i 1988. Får og ged er naturlige bærer.
Oksens ondartede lungesyge (Contagious Bovine Pleuropneumonia)
Hvad ses klinisk og patologisk?
Hvordan diagnsoticers det og hvad er diff. diagnose?
Anmeldepligtig liste 1
Klinik: Høj feber, anoreksi, dyspnø, klagelyde, ødemer, dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde.
Patologi: Serofibrinøs pleuritis og fibrinøs bronkopneumoni .
Diagnostik: Kliniske tegn, obduktion, dyrkning, PCR.
Differentialdiagnose: Akut pasteurellose (f.eks. Shipping fever
Interstitiel pneumoni og lungeemfysem har mange termer. Nævn dem.
Hvad er patogenesen og hvad ses post mortem?
Mange termer: Acute bovine pulmonary emphysema, atypical interstitial pneumonia (AIP), fog fever, pulmonary adenomatosis, farmers lung, acute respiratory distress syndrome (ARDS).
Patogenesen varierer og ses som komplikation til bronkopneumoni, hypersensitivitetsreaktioner eller toksiske lidelser.
Postmortem: Store lunger der ikke er kolaberede, tunge, gummiagtig tekstur. Histologi: fibrin aflejring, alveolar og interstitiel ødem.
Interstitiel pneumoni og lungeemfysem - sekundært til bronkopneumoni:
Hvad er patogenesen? Hvad ses klinisk?
Hvad er prognosen og terapien?
Patogenese: Ved kraftig hoste brister alveoler og luft pumpes ud i interstiet. Interstitialrummene bliver tykke og respirationen bliver stærkt besværet.
Klinisk: Akut opståen, smertefuld respiration, undertrykt hoste, emfysem spredes via mediastinum til subkutis krepiterende områder over ryggen
Prognose: Reserveret
Terapi: Behandling af primærlidelse og evt vanddrivende
Interstitiel pneumoni og lungeemfysem - Hypersensitivitet pneumoni (Extrinsic allergic alveolitis)
Hvad er patogensen?
Patogenese: Skyldes sandsynligvis allergisk reaktion efter:
Inhalation af svampesporer fra muggent foder actinomyceter ), sjældent i DK
Allergisk reaktion overfor mælkeproteiner i forbindelse med goldning
Allergisk reaktion overfor græsser
Interstitiel pneumoni og lungeemfysem - Hypersensitivitet pneumoni (Extrinsic allergic alveolitis)
Hvad ses klinisk, hvad er diff. diagnoser og hvad er terapien?
Klinisk:
Akut: Pludselig opstået nedstemthed, fald i mælkeydelse, hoste, takypnø , dyspnø, evt. rallelyde ved auskultation, evt. urtikarier i huden, evt. emfysem
Kronisk: Snigende symptomer med vægttab, fald i mælkeydelse, hoste, pibe, knitrelyde ved auskultation.
Diffentialdiagnoser: Toksiske årsager til luftvejslidelser, idet der er ikke tegn på infektion (feber, sepsis)
Terapi: Fjern muggent foder, dexametasonbehandling
Interstitiel pneumoni og lungeemfysem - Toksisk induceret lunge emfysem
Beskriv patogenesen, diagnosen og behandlingen
Patogenese: Skyldes sandsynligvis påvirkning af toksiner i lungevæv efter inhalation/indigestion:
Omdannelse af L trytofan i vommen til lungetoxin 3 MI (“fog fever” kvæg på græs , der flyttes til nyt frodigt græs
Foderforgiftninger feks . f odring med svampeinficeret sweet potatoes)
Toksiske planter
Toksiske gasarter ammoniak , hydrogensulfid , methan , røgforgiftning
Diagnose: baseret på historie
Behandling: Ingen , lette tilfælde vil overleve , svære tilfælde vil dø .
Verminøs bronkitis og pneumoni: Hvad er ætiologien hos hhv. kvæg, får/ged og hest/æsel?
Lungeorm
Kvæg: Dictyocaulus viviparus
Får, ged : D. filaria , Muellerius capillaris og Protostrongylus spp
Hest, æsel : D. arnfieldi
Beskriv lungeorms livscyklus
Æg lægges i trachea /bronkier L1 hostes op, synkes og føres via GI kanalen
L3 larver udvikles i fæces
L3 spredes via Pilobolussvampe
L3 larvers indtages via foder
L4 larver modnes i mesenterielle lymfeknuder
L4 larver spredes via blod/lymfe til lungerne hvor de bliver kønsmodne og lægger æg
Verminøs bronkitis kvæg
Hvad er forekomsten og epidemiologien?
Forekomst: Våde somre, engområder. Ungkreaturer på græs
Epidemiologi: Dyrene smittes enten via lavgradig infektion i lungerne, via overvintrede larver eller via kontamineret foder på stald. Lavgradig infektion immunitet erhverves over sommeren. Nye dyr lukkes ud til inficerede dyr i løbet af sommeren og disse dyr bliver ofte syge. Morbiditet 100%.
Verminøs bronkitis kvæg
Beskriv symptomerne og nævn præpatenstiden
Symptomer: Præpatenstid er 3 uger. Larvernes første vandring i lunger giver hoste/dyspnø ved massive infektioner. Voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer. Hoste,
rallelyde , emfysem , dyspnø, vægttab, evt. feber/sek. bakteriel infektion.
Reinfektionssyndrom: Immunologisk reaktion udløst sfa. første larvepenetration (dvs. 1 uge efter smitte). Svær dyspnø, cyanose, feber, forpint
Verminøs bronkitis kvæg: Hvordan stilles diagnosen og hvad er terapien?
Diagnostik: Gødningsprøver (friskt udtaget) og lav Baermann. Man kan også lave trachealskyl, hvor man ser efter æg med L1 larver/eosinofili. Til sidst kan man lave hæmatologi og se efter eosinofili.
Terapi: Ivermectin, moxidectin, levamisol . Behandling straks hoste opdages. Dyrene tages på stald i 3 uger for at optagelse af larver ophører, marken renses for larver på ca 3 uger. Alternativt kan man lave foldskifte. Antibiotika kan gives for sekundære bakterielle pneumonier.
Hvad er prognosen ved Verminøs bronkitis hos kvæg?
Prognosen er reserveret.
Bedring efter 5-6 uger ved ukompliceret tilfælde .
Sekundære infektioner giver reserveret prognose og utrivelighed.
Reinfektionsyndrom giver mortalitet 20-30%.
Verminøs bronkitis får og ged: Hvad er patogenerne og de kliniske symptomer?
Verminøs bronkitis får og ged
Dictyocaulus filaria
Protostrongylus spp
-Kliniske symptomer er mildere end hos kvæg , men overordnet det samme billede
Muellerius capillaris
-Hyppigste , ofte subklinisk , mest patogen hos ged. Har indirekte livscyklus via snegl
Verminøs bronkitis hest: Hvad er ætiologien, forekomsten og livscyklus?
Ætiologi: Dictyocaulus arnfieldi
Forekomst: Hos heste der græsser sammen med æsler . Ca 6% af hestene er kronisk inficeret . >50% af æsler er kronisk inficeret.
Livscyklus: Som for kvægets lungeorm , men præpatenstid er 2-4 måneder.
Verminøs bronkitis hest: Hvad er symptomerne, hvordan stilles diagnosen og hvad er terapien og profylaksen?
Symptomer: Kronisk hoste , næseflåd , dyspnø , forandrede lungelyde ved auskultation (dog kun hos ret få heste).
Diagnosen stilles ved modificeret baermann teknik . Larveudskillelse meget lav og risiko for falsk negative. Man kan også lave BAL for at se efter eosinofili eller hæmatologi, hvilekt ikke er så specifikt.
Terapi: Moxidectin, ivermectin (inkl æsler)
Profylakse: Adskil heste og æsler.
Maedi-Visna: kaldes også ?
Hvad giver den af sygdomme/manifestationer(2)
Hvad er ætiologien
Anmeldepligtig liste 2 sygdom.
Progressive pneumonier hos får ged
OPP = Ovine progressive pneumonia
Ætiologi: Lentivirus, (retrovirus)
Kronisk progredierende pneumoni Maedi ) og/eller
Demyeliniserende hjernesygdom Visna )
Maedi-Visna: Hos hvilke dyr ses den og hvad er forekomsten og patogenesen?
Anmeldepligtig liste 2
Ældre får (>2 år ) grundet lang inkubationstid
Forekomst: Første gang i DK i 1969. Der er et program, som prøver at udrydde denne.
Patogenese: Smittes aerogent/kontakt/kropsvæsker/mælk (diegivning). Virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lunger, lymfeknuder, milt, knoglemarv og yver
Maedi-Visna: Hvad er de kliniske symptomer?
Anmeldepligtig liste 2
Kliniske symptomer:Inkubationstid er 1-2 år
Lungeform hyppigste Snigende udvikling, vægttab, anstrengelsesudløst dyspnø, som forværres over måneder, evt svag undertrykt hoste. Dyrene har ikke feber, med mindre sekundære bakterielle infektioner.
Hjerneform (sjælden): Ataksi, snubler. Senere udvikles parese, evt. kløe.
Maedi-Visna: Hvordan stilles diagnosen og hvad er diff. diagnoserne?
Anmeldepligtig liste 2
Diagnosen stilles ud fra symptomer, ELISA test, tunge lunger (2-3 x normalvægt ), lungerne falder ikke sammen pga interstiel celleinfiltration.
Differential diagnoser er kronisk pneumoni mannheimia hæmolytica, verminøs pneumoni og tuberculose (abscesser i lnn).
Maedi-Visna: Beskriv bekæmpelse og kontrol
Anmeldepligtig liste 2
Bekæmpelse og kontrol: Man kan have en af 4 status: smittet, M1, M2, M3, hvor M3 er helt fri. Man stiller statusen ved blodprøver med 12 mdr intervaller og ejererklæringer. Hvis man er fri for den i ét år kommer de op på M1, efter næste blodprøvetagning kan man så komme op på M2 hvis denne også er negativ osv. Der er ingen behandling, ingen vaccination.
Tuberkulose: Nævn de tre vigtigste former af ætiologien og hvem de forårsager sygdom hos
Anmeldepligtig Liste 1 og en zoonose
Ætiologi: Mycobacterium spp. De 3 vigtigste former:
M. Tuberculosis, naturlig vært mennesker, forårsager sjældent sygdom hos andre arter
M. bovis, kvægtuberkulose, naturlig vært kvæg, men kan forårsager sygdom hos stort set alle arter
M. Avium, fjerkrætuberkulose , naturlig vært fjerkræ , kan smitter andre arter.
Tuberkulose: Beskriv forekomsten og overvågningen
Liste 1 + zoonose
Forekomst : Ikke set I DK siden 1988. Findes i Europa, UK, USA, Sydamerika og afrika . En del hjortefarme inficeret I 1990’erne.
Overvågning i DK: Inspektion for hævelser i lymfeknuder ved kødkontrol. Levende kvæg til eksport fra DK testes ved turberkulintest. Alle tyre på tyrestationer testes ved indsættelse.
Tuberkulose: Besrkiv patogenesen
Liste 1 + zoonose
Patogenese: Smitter via ekskretioner såsom næseflåd, spyt, fæces, mælk, sæd, eksudater fra lymfeknudeopbrud eller indirekte via foder, vand, personale. De inficerer monocytter makrofager og lokaliseres primært i lunger og kraniale lymfeknuder. Her dannes granulomatøs inflammation (Tuberkler, granulomer = patognomisk ), der omgives af fibrose. Central forostning sker over tid. Andre organer så som yver, uterus og tarm kan også inficeres.
Tuberkulose: Beskriv de kliniske symptomer samt hvad der ses post mortem og hvordan den diagnosticeres
Liste 1 + zoonose
Det er ikke muligt at stille diagnose på de kliniske symptomer alene. Kliniske symptomer kommer ofte snigende, i sjælnere tilfælde akut. Uspecifikke symptomer såsom vægttab, anoreksi, fluktuerende feber, evt hoste. Senere ses tydelig dyspnø, hoste, forstørrede lymfeknuder evt med opbrud. Forstørrede mediastinale lymfeknuder kan føre til trommesyge, ligesom matstitis og endometritis kan forekomme.
Post mortem: Granulomer i lunger lymfeknuder og evt andre organer.
Diagnostik: Turberkulintest (turberkulinantigen subkutant). Positiv reaktion i huden efter 48-72 timer. Dyrkning for mykobakterier (obs. Langsom vækst ) eller PCR diagnostik.
Aspirationspneumoni: Beskriv forekomst
Forekomst: Det forekommet ved sondefodring af kvæg, hvor helt eller dele af indhold fejlagtigt kommer i lungerne. Særlig risiko er dyr med laryngeal parese, f.eks. hypocalcæmi, nutritionel muskelsvaghed (white muscle disease).
Aspirationspneumoni: Beskriv patogenesen, kliniske symptomer og terapi
Patogenese: Det er en blandingsflora, som koloniserer i lungevæv og laver lokal inflammation, som evt spredes og giver systemisk inflammation.
Kliniske symptomer afhænger af mængde og indhold af materiale, men oftest symptomer som svær bronchopneumoni.
Terapi er bredspektret antibiotika, NSAIDs, aflivning.
Fåre og gedepest
Hvad er ætiologien og forekomsten?
Hvilke dyr kan smittes?
Anmeldepligtig liste 1 sygdom
Ætiologi: Morbilivirus. Geder er mere modtagelige end får, kvæg udviser ikke symptomer, hjorte kan også smittes (vilde fauna).
Forekomst: Afrika, Arabiske halvø, Mellemøsten, Tyrkiet og Bulgarien.
Fåre og gedepest
Hvad er patogenesen, de kliniske symptomer og terapien?
Hvordan stilles diagnosen?
Liste 1 sygdom
Patogenese: inkubationstid 4-5 dage , epidemisk, smitte via gødning, tåreflåd, luftbåren.
Kliniske symptomer: høj feber, anorexia, depression, conjunctivitis, ulcer I nares/ mund, pneumoni og hoste, abort, diarre , død 5-10 dage.
Diagnose stilles på klinik og virusisolation
Terapi: Besætningen aflives og destrueres (I DK). Antibiotika kan lindre symptomer, men ikke helbrede. Vaccine er tilgængelig, men ej tilladt I DK.
