Infektiøse respirationsvejslidelser Flashcards
Nævn lungelidelser hos hest
Bakteriel pneumoni og pleuropneumoni hos den voksne hest
Pneumoni hos føl (inkl. Rhodococcus)
Kværke
Snive/Glanders
Acute respiratory distress syndrome
Interstitial pneumonia
Virale luftvejslidelser (Influenza, Herpes, EVA, equine rhinitis virus, adenovirus , afrikans hestepest)
Lungeorm
Thorax traume
Lunge ødem
Røgforgiftning
Recurrent airway obstruction (RAO)
Inflammatory airway disease (IAD)
Tuberculose
Mykoplasma infektioner
Exercise induced pulmonary hemmorhage (EIPH)
Tumorer
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvem ses det hos?
Hvilke risikofaktorer er der?
Vi ser det af og til. Der er ingen race, køn, som prædsponerer. Det kan forekomme i alle aldre. Yngre ser vi oftest fordi de er mest modtagelige for det meste.
Transport er en vigtig faktor. Anæstesi. Af andre risikofaktorer er der spisevejsforstoppelse/dysfagi, høj intensitet (stress, træning, sammenblanding af heste (konkurrencer)), virus-infektion (ødelægger cilie).
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvorfor er transport en vigtig faktor?
- vi binder dem op så de ikke har mulighed for at tage hovedet ned og de har mad i højde så får meget støv osv ned. Det gør at der kommer øget mængde bakteriekolonier og neutrofile og derved ses nedsat mucociliær clearence. Der ophobes mucus, slim og bakterier gennem mange timer og derved sker der beskadigelse af epithelet og lettere adgang for bakterierne til at komme igang. Alt transport er en risikofaktor.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvorfor/hvad ved anæstesi er en risikofaktor?
Anæstesi: det at intubere den og lægge den i anæstesi er der også en risikofaktor hvis ikke man får skyllet munden ordentligt eller refluks ved kolikheste. Man kan komme til at lave aspirationspneumoni.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Beskriv patofysiologien
Lungeforsvarsmekanismer undertryk eller massiv bakteriekolonisering.
Alle disse faktorer fører til inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer, hvilket skader lungeparenchym (epithelet) og endothelceller (kapillær). Så får vi lungeødem, fortætninger, abscesser og exudation til pleura. Der ses altså initielt bronchitis, som giver pneumoni og efter exudation ses så også pleuritis. Det er kun i rigtig svære tilfælde, at der kommer pleuritis.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvad er den hyppigste agens og hvilke andre agens kan også ses?
Det hyppigste agens er strep. zooepidermicus, som er en kommensal, som kan findes i trachea i lavt antal hos raske dyr, men som også kan ophobes og når det er i store antal er det en lillesøster til kværke. Derudover kan der dyrkes: Pasteurella spp, Actinobacillus spp, Klebsiella spp, E. coli, Staphylococcus spp, anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige
bronkopneumonier/abscesser), Bacterioides spp, Clostridium spp, Mykoplasmer og parasitter: lungeorm.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Beskriv de kliniske symptomer
Disse afhænger af sværhedsgraden, men alle får feber i en eller anden grad. I de milde tilfælde (f.eks. IAD) starter man med at se astma med nedstemthed og hoste. Så begynder det at forværres til svære tilfælde med feber, anoreksi, flåd, vægttab, tachypnø, dyspnø, forstørret lymfeknuder og nedsat præstation. De har ondt i thorax - pleurodyni.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvad høres ved auskultation?
Hestes lungelyde er generelt meget svage, så man kan bruge en re-brething bag fa det gør at heste med bronkopneumoni som regel vil begynde at hoste. Lungeforandringer oftest ventralt. Man hører forstærket vesikulær , ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde. Når væske fylder en stor del af thorax ses dæmpet lungelyde.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvad høres ved perkussion og hvordan diangosticeres?
Perkussion: Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase
Diagnostik: De kliniske symptomer sammenholdt med auskultation vil ofte indikere bronkopneumoni. Formål med yderligere diagnostik er at fastsætte agens inkl. CFU og resistensprofil.
Bronkopneumoni og pleuritis hos heste: Hvad ser man i en blodprøve og ved endoskopi
Blodprøve: Hæmatologi/biokemi: Ingen lungespecifikke markører. Ved bakteriologisk induceret bronkopneumoni ses ofteleukocytose, neutrofili , akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen , haptoglobin , immunglobuliner ) eller falder (albumin), jern falder. Evt anæmi hvis lidelsen er kronisk.
Endoskopi: Her kigger man efter mucus i trachea, som kan dække op til 25% af trachea. Det har ofte purulent udseende. Mukupurulent flåd i trachea (ses også ved non infektiøs IAD).
Bronkopneumoni og pleuritis hos hest: Tracheal wash og BAL - hvad skyller man hvor og hvad er at foretrække?
Hvad bruger man dem til?
Tracheal wash (TA) er at foretrække frem for BAL. Ved BAL skyller man caudodorsalt, men da forandringerne er cranioventralt, vil man ikke kunne bruge det til så meget. Cranioventral BAL ville være at foretrække, men det er ikke muligt med et endoskop. Man kan lave mikroskopi og se efter celletal, Neutrofili , bakterier (intracellulære/ekstracellulære). Mikrobiologisk undersøgelse aerob og evt. anaerob.
Bronkopneumoni og pleuritis hos hest: Hvad kan hhv. ultralyd og røntgen bruges til?
Ultralyd: Ultralyd kan ikke ledes gennem luft, så man kan kun se pleuraforandringer, væske i pleura, atelektase og abscesser (hvis de er i relation til pleura).
Røntgen: Ofte svært på heste, da thorax er bred, men er at foretrække frem for ultralyd, hvis dybere lungeforandringer mistænkes. Man ser på luft bronkogrammer, abscesser og pleuraleffusion.
Bronkopneumoni og pleuritis hos hest: Beskriv behandlingen
Antibiotika: Ved Streptococcus equi subsp zooepidemicus er behandlingen altid penicillin. Ved Gram negative gives Sulfa TMP, evt. gentamycin (ansøg om tilladelse). Ved anaerobe gives Metronidazol
NSAID: Finadyne , Metacam , Butasaft , Equipalazone , Rheumocam)
Man supplerer evt intranasal O2 og bronkiedilator (clenbuterol). Man korrigerer væskestatus, hvis dyret ikke drikker og giver sondefodring hvis dyret er anorektisk. Man laver også pleural lavage ved store mængder pleuraeffusion.
Bronkopneumoni og pleuritis: Hvad er prognonsen og hvad afhænger denne af?
Hvad er overlevelsen?
Hvad afhænger fuld restitution af?
Prognosen afhænger af sværhedsgraden og sekundære komplikationer (abscesser, bronkopleurale fistler, adhærancer til thoraxvæg, perikarditis, laminitis, thrombophlebitis).
Overlevelse er ca. 75% (lavere ved anaerobe infektioner). Fuld restitution afhænger af sværhedsgrad og hestens anvendelse. Skal de være væddeløber skal de have fuld lungefunktion igen. Prognose og pris og forventning til hesten bagefter skal tages op med ejeren.
Hvor gamle er føl ved neonatal pneuomni og hvad skyldes den?
Hvad er ætiologien og prædisponerende faktorer.
Neonatal pneumoni (<1 mdr. gl.)
Oftest systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
Ætiologi: E. Coli , Klebsiella spp , Actinobacillus equuli , Salmonella spp , Streptococcus spp
Prædisponerende faktorer: Virus, aspiration af amnion væske, mekonium aspiration
Neonatal pneumoni:
Hvad er de kliniske symptomer?
Hvordan diagnosticeres og hvad er terapien?
Kliniske symptomer: Viser sjældent tegn på luftvejslidelse i tidlige stadier. Auskultation varierer meget ( rallelyde , pibelyde). Dyspnø i svære tilfælde. Generelt: Svag, nedstemt, nedsat suttereflex , anoreksi, feber , sjældent hoste.
Diagnostik: Thorax røntgen, blodgas analyse, TA/BAL, blodprøver
Terapi: Opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel), antibiotika, bronkiedilator (clenbuterol)
Hvad er ætiologien ved pneumoni hos føl i alderen 1-6 mdr?
Hvad er de kliniske symptomer, diagnostik og terapi?
Ætiologi: Streptococcus Equi subsp . zooepidemicus og Rhodococcus equi er de vigtigste, men andre agens kan være Klebsiella spp , Actinobacillus spp , Bordetalla bronchiseptica , Salmonella spp , Streptococcus spp. Svampeinfektioner ses sjældent i DK.
Kliniske symptomer: Auskultation varierer meget (rallelyde, pibelyde). Dyspnø i svære tilfælde.
Diagnostik: Thorax røntgen, blodgas analyse, TA/BAL (infektiøst = TA. Non-infektiøst = BAL), blodprøver
Terapi: Opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel), antibiotika, bronkiedilator (clenbuterol).
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Beskriv agens og epidemiologi
Ætiologi: Rhodococcus equi, som er en gram+ syrefast, strikt aerob actinomycet
Epidemiologi: Bakterien er naturligt forekommende i jorden og i GI kanalen og dn kan altså dyrkes fra fæces hos raske dyr og det kommer ofte igen når det først har været der én gang. Koncentrationen af bakterier i luften er høj i f.eks. stalde i forhold til på fold.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Beskriv patogenese
Patogenese: Føllene smittes 1-4 uger gamle. Primært via inhalation af kontamineret støv (inkubationsperiode ukendt). Sjældnere peroralt eller via navlestreng. Bakterierne invaderer og multiplicerer i makrofager, som brister og bakterien spredes til det omgivende væv. Virulens afhænger af VapA genet, som muliggør multiplikation i makrofager. Absces dannelser i lunger = langsomt!
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Beskriv de luftvejsrelaterede symptomer samt de ekstrapulmonære symptomer
Luftvejsrelaterede symptomer: Tidlige symptomer inkluderer let feber, let takypnø. Sene symptomer inkluderer feber, takypnø, dyspnø, udspilede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt hoste og næseflåd. Auskultatoriske fund varierer. Sjældnere ses subakut form: Føllet findes dødt eller med svær dyspnø.
Ekstrapulmonære symptomer: Kolik, diarre (multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis I GI kanalen ). Ca hos 50% af føl ved post mortem. Ledeffusion i flere led, evt halthed (polysynovitis sansynligvis immunologisk , da der sjældent kan dyrkes R. equi ). Hos ca 1/3 af føllene. Abscesser i hud og diverse andre organer f.eks. øjne, nyrer, CNS. Osteomyelitis/arthritis
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi
Beskriv de parakliniske fund
Hvad er de hver især gode til?
Thorax røntgen : Tre grupperinger grov inddeling
Tidligt stadium: Interstitiel pneumoni , ingen abscesser
Moderat stadium: Interstitiel pneumoni , <50% lungevæv afficeret , <5 abscesser, <10 mm store
Svært stadium: Interstitiel pneumoni , >50% lungevæv afficieret , >5 abscesser
Blod: Leukocytose med neutrofili , Hyperfibrinogenæmi. Når der er høj fibrinogen skal man tænke Rhodococcus.
Ultralydsscanning: Evaluering af perifere områder
Tidlig : comet tails (irregular pleura - lodrette linjer i pleura. En rask hest må have enkelte cranioventralt, men der ses flere og flere som sygdommen forværres)
Senere konsolidering og abscessdannelse
God til vurdering af behandling samt screening. Man kan kun se abscesser hvis de er ud imod pleura da man ikke kan sende ultralyd gennem luft.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi: Hvordan stilles diagnosen?
Bakteriologisk dyrkning
PCR ( vapA gen)
Man kan bruge væske fra trachealskyl. Begge dele for at sikre virulens genet samt udelukket andre co-infektioner.
Ledpunktater, næsesvaberprøver eller gødningsprøver værdiløse
Transtracheal TA har ingen kontaminering fra næsehule. Bedre end endoskopisk TA, men man kan dog oftest godt skelne mellem kontaminering og sygdom.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi: Beskriv terapien og prognosen
Terapi: Kombinationsbehandling: Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin ) og Rifamycin (rifampicin). Det gives po i 4 6 uger (pris ca 80/ kr /dag). Bivirkning: Diarre hos føl (oftest selvbegrænsende) og mere alvorligt er diarre hos hoppen, som oftest er fatalt. Husk informer ejer om denne risiko! Man skal passe på med makrolider i varmt vejr da der er tendens til hyperthermi, så de skal helst holdes inde i de varmeste timer.
Generelt er prognosen reserveret. Negative prognostiske faktorer er respirationsfrekvens > 70/min, puls > 100/min, ledhævelser og halthed, fibrinogen >8 g/L eller svære røntgenforandringer.
Pneumoni hos føl - Rhodococcus equi: Hvad er profylaksen?
Daglig febermonitorering og respirationsfrekvens
Evt TA for bakteriologisk undersøgelse af føl uden symptomer
Ingen vaccination tilrådighed
Undgå tørre og støvede folde
Fjern gødning fra foldene
Nedsæt belægningsgrad
Isoler inficerede føl ingen evidens
Lav enoversigt over luftvejsvirus hos hest(3 stk).
Inkluder feber, næseflåd, hoste, konjunktivitis, ødem, abort, lammelse, latent infektion og immunitetslængde
Hvad er den vigtigste at kunne skelne fra de andre, hvorfor og hvordan?
Det vigtigste her er at kunne skelne EVA fra de andre da denne er anmeldepligtig. Til at skelne er conjuctivitis (hyperæmi af conjuctiva) og ødem (under bug) vigtigt.
Hvad er betydningen af luftvejsvirus hos hest?
De er smitsomme. Der kan være heste i populationen, som har subkliniske infektioner og derved spreder infektionen. Det har en betydning for præstationen hos løbsheste og det giver også økonomisk belastning.
Hvordan behandles luftvejsvirus hos hest?
Behandlingen er symptomatisk. De skal hjem og slappe af - en uges ro for hver feberdag. Man giver NSAID til at dæmpe feber, men ingen AB medmindre der er sekundære infektioner.
Nævn højrisikoperioder for luftvejsvirus hos hest
føllet op indtil fravænning. Føl fødes uden antistoffer og får dem fra råmælken - når hesten bliver større falder mængden af maternelle antistoffer og skal til at danne deres egne. De er prædisponeret i den periode hvor de maternelle antistoffer er på vej ned og egenproduktionen ikke er helt oppe og køre endnu.
Influenzavirus: Hvad er ætiologien og hvilke faktorer opretholder epidemi?
Hvornår var det sidste registrerede udbrud i DK?
Nævn prædisponerende faktorer
Ætiologi: Orthomyxoviridae (RNA virus), Influenza H7N7 og H3N8 (Europæisk og Amerikansk linie (Clade 1 og 2)).
Faktorer der opretholder virus epizooty/ epidemi: anti-genetisk drift/shift, kort immunitet og spredning mellem arter.
Sidste registrerede udbrud i DK i 1982. Jævnligt udbrud i USA og Europa.
Prædisponerende faktorer: Mange heste samlet, stress f.eks. transport
Influenzavirus: Beskriv epidemiologi, patogense og symptomer
Epidemiologi: Overlever kun få dage udenfor værten. Smitter via aerosol (direkte/indirekte kontakt). Let at desinficere (undtagelse er fugleinfluenza som overlever flere uger udenfor vært)
Patogenese: Inkubationstid ca. 1-3 dage
Virus ødelægger luftvejsepitelet og øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af
luftvejsepithel = 3 uger)
Symptomer: Høj feber, hoste, næseflåd
Beskriv profylakse ifm. influenzavirus
Ved vaccination reduceres risiko for smitte i populationen. 70% af populationen skal vaccineres for at undgå epidemier. Vaccinerede heste kan godt få influenza men udviser
mildere symptomer, og hestene smitter mindre. Ingen danske vacciner er fuldt opdaterede
Vaccinationsstrategi: Start når føllet er ca 5-6 mdr gammelt: 2 vacciner indenfor 3 uger-3 mdr. Herefter booster vaccine 6 mdr senere. Herefter vaccination ½-1 årligt.
Bemærk: Forskel mellem forskellige forbund
Herpesvirus: Hvor mange findes der, hvilke er de vigtigste?
Af alle typerne, hvilke giver hvilke former for symptomer?
Ætiologi: Der findes 9 equine herpes typer, hvoraf EHV1 og EHV4 er de vigtigste.
Alphaherpesvirinae (DNA virus):
EHV1: Abort, neurologiske symptomer, luftvejssymptomer
EHV3: Coital exanthem
EHV4: Luftvejssymptomer
Gammaherpesvirinae (DNA virus):
EHV 2: Luftvejssymptomer
EHV 5: Luftvejssymptomer
Herpesvirus: Beskriv forekomst, prædisponerende faktorer og epidemiologi samt patogenese
Forekomst og prædisponerende faktorer:
Primært ungheste (<3 år) angribes
Mange heste samlet, stress f.eks. transport
Epidemiologi, patogenese: Smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt. Abortmateriale er meget smitsomt. Let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge. Virus er meget homogent med minimal drift/shift. Dog stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne. De smitter via luftveje, invaderer T-lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og agens persisterer i lymfocytter. Inkubationstid: 1-3 dage
Herpesvirus: Beskriv symptomer.
Symptomer: Feber,peak efter 24 48 timer og igen efter 4-8 dage (hvis viræmi). Milde luftvejssymptomer, neurologiske symptomer, abort / neonatal død.
Den kan ligge latent, hvilket gør at sygdommene dukker op ud af det blå og ingen kender smittevejen. Lige pludseligt står der bare en hest og udskiller den. Kan have rask smittebære, som bliver påvirket immunologisk, som gør at herpes går i udbrud igen.
Beskriv profylakse for herpesvirus
Ved vaccination reduceres kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud.
Vaccinationsstrategi - det kan diskuteres om det er relevant. Ingen nationale regler i DK
Drægtige hopper: 5., 7. og 9. drægtighedsmåned
Føl: Ved vaccination allerede i 3-4 måneders alderen risikerer vi undertrykkelse af føllets eget immunrespons. Derfor første vaccination 6 mdr. Gentages efter 4-6 uger. Herefter hver halve år indtil 3 år gammel.
Hvad er forskellen på hhv. anmeldepligt 1 og 2 sygdom?
Anmeldepligtig liste 1: bare ved mistanke skal fødevarestyrrelsen underrettes og de skal tage prøver osv.
Anmeldepligtig liste 2: ved mistanke skal man selv tage prøve og sende den ind. Er det positiv skal fødevarestyrrelsen underrettes.
Equin viral arteritisvirus (EVA): Hvad er forekomsten og epidemiologien samt patogenese(inkl. inkubationstid=
Anmeldepligtig liste 2 sygdom.
Forekomst: Prævalens ukendt i DK, men stigende i Europa.
Epidemiologi: Overlever kun få dage udenfor værten, let at desinficere. De smitter via aerosol og venerisk. Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
Inkubationstid: 1-8 dage
Virus invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres de til regionale lymfeknuder. Herefter leukocytassocieret viræmi bla . til lever, testikler, og endothelceller.
Equin viral arteritisvirus (EVA): Benævn symptomer og profylakse
Anmeldepligtig liste 2
Symptomer: Ofte asymptomatisk. Høj feber, hoste, ødemer, conjunktivitis (pink eye). Føl: Fatal pneumoni. Hopper: Abort.
Profylakse: Vaccination anvendes primært til hingste
Sero negative hopper, der ønskes bedækket med sero positiv hingst, bør vaccineres 3 uger før ønsket bedækning
Sero positiv/negativ = om man har antistoffer i blodet mod sygdommen
Beskirv lovgivningen ved vaccination af hingste
Lovgivning ved vaccination af hingste:
Sero negativ blodprøve skal være tilstede før vaccination af hingste.
Dette skal verificeres i hingstens pas, ellers kan sæd ikke sælges efter vaccination
2-3 uger efter 2. vaccination tages ny blodprøve for at dokumentere serologisk reaktion på vaccine
2 vaccinationer med 4-6 ugers interval. Herefter hvert halve år.
Sero positiv/negativ = om man har antistoffer i blodet mod sygdommen
Afrikansk hestepest: Hvad er ætiologien, fokrekomsten, og inkubationstiden?
Anmeldepligtig liste 1 sygdom
Ætiologi: Orbivirus
Forekomst: store dele af Afrika, spredes vha. vektor (culicoides spp.).
Inkubationstid: 5-7 days
Nævn hvilke ting som giver bronkopneumoni samt deres anmeldepligtighedsstatus
De forskellige kan mixes i forskellige sammenhæng og give lungebetændelse. Oftest start med virus og så sekundært bakteriel eller parasitær. Dårlig management kan gøre det til et besætningsproblem.
