Akut medicin og komplicerede sår

Question 1

Benævn de 10+ mest almindelige akutmedicinske tilstande hos hest

Answer 1

Kolik

Sårskader

Indtrådt søm

Akut, højgradig halthed

Spiserørsforstoppelse

Hæmorrhagier

Nyreslag/tying up

Dystoki

Forædning (inkl. laminitis)

Hoved- og halstraumer, øjen- og øjenlågsskader

Akutte neurologiske symptomer

Komplikationer til kastration

Question 2

Benævn 4 typer af prognoser, hvorudfra man kan vurdere om den skal aflives eller behandles

Answer 2

quo ad vitam - kan den overleve?

quo ad restitutionem completam - bliver den funktionel igen?

quo ad tempus - hvor lang tid går der?

quo ad ecenomitas - hvad koster det?

Question 3

Forklar om de 4 typer af prognoser vedt tarmslyng

Answer 3

q. a.v. (overlevelse): 80-90 % overlever, hvis den opereres i tide
q. a.r.c. (funktion): Prognosen er excellent. 80% kommer i fuldt arbejde igen.
q. a.t. (tid): De fleste heste er tilbage fuldkomment efter omkring 6 måneder, hvis der ikke er komplikationer
q. a.e. (økonomi): 40-50.000 kroner uden komplikationer. Med komplikationer kan det godt blive det dobbelte.

Question 4

Benævn de 3 vigtigste typer af forsikringer ved akutte tilfælde

Answer 4

Livsforsikring. Denne gælder, hvis hesten ikke kan overleve og skal aflives i henhold til dyreværnsloven, og så bliver livsforsikringen altså udbetalt. Man får ikke livsforsikringen udbetalt, hvis man kunne have valgt at udføre behandling. Så man mister livsforsikringen hvis der ikke er udført adækvat behandling.

Uanvendelighedsforsikring. Når hesten ikke længere kan anvendes til det den skulle anvendes til udbetales denne.

Sygeforsikring. Denne betaler en procentdel af regningen.

Question 5

Benævn de to metoder til euthanasi

Answer 5

Injektion

Boltpistol (bedøvelse) og afblødning (aflivning)

Question 6

Forklar om metoden til slagtning og hvilke dyr, der ikke må slagtes

Answer 6

De skal slagtes med boltpistol. Slagtning skal ikke hvis der er tale om:

• Heste udelukket fra konsum. De fleste heste i Danmark.
• Dyr indenfor tilbageholdelsestid

Question 7

Forklar om proceduren for aflivning ved injektion

Answer 7

Sedation. Dyr dør hurtigere hvis de er sederet inden de får en aflivningssprøjte.

Ilægning af venekateter, så man har en sikker i.v. adgang mens man afliver.

Bolusinjektion af en overdosis pentobarbital

Question 8

Forklar hvordan det er med transport af syge dyr

Answer 8

Syge dyr må ikke transporteres medmindre det skal på hospitalet og have behandling.

Dyret skal ses af en dyrlæge lige inden for at se at den er transportegnet.

Den er ikke transportegnet hvis den har en lidelse, som man ved den dør af eks. Åben fraktur af piben eller bughulepunktat med tarmindhold.

Nogle gange er det os der gør hesten transportegnet, hvis den eks. Har brækket noget der kan fikses. Så må det immobiliseres, så den bliver transportegnet.

Question 9

Benævn råd for transport af syge/tilskadekommende dyr

Answer 9

• Bring transporten så tæt på dyret som muligt - dyret skal helst ikke bevæge sig.
• Ingen glatte og stejle flader
• Større transportvogne er bedst. Den står mere stabilt på vejen.
• Anvend så smalt et aflukke som muligt, så dyret kan bruge væggene til at støtte sig opad.
• Hø-net er et godt anxiolytikum(så den har noget at lave)
• Det er nemmere at kontrollere accelerationskræfter end deccelerationskræfter
• Ved forbensskader skal hovedet være bagud. Det er relativt vanskeligt at opnå med en almindelig hestetrailer.
• Ved bagbensskader skal hovedet være forud
• Hovedet skal være så frit som muligt. Man skal ikke binde hesten stramt op, da den bruger hals og hoved til at holde balancen under transporten.
• Føl adskilles fra hoppen med en fast adskillelse, så hoppen ikke træder på føllet under transporten.

Question 10

Forklar hvornår heste med kolik skal henvises til et hospital

Answer 10

• Hvis den forventes af have en kirurgisk koliktilstand
• Hvis den forventes at skulle have intensiv væsketerapi (det kan ikke gives og monitoreres adækvat i praksis)
• Hvis den skal overvåges døgnet rundt

Question 11

Forklar hvordan dyrlægen afgører om en hest har kirurgisk kolik

Answer 11

Dette gøres med et sæt af kliniske manifestationer. Ofte ved vi ikke præcis hvad hesten fejler, men har mistanker.

Klinisk undersøgelse og yderligere diagnostik udføres med henblik på at afgøre henvisning/ikke-henvisning

Hurtig henvisning giver bedre prognose

Relativt ofte opnås ingen diagnose i praksis, men man kan se at det er en kirurgisk kolik. Så henvises den og så må kirurgerne finde ud af hvad den fejler.

Question 12

Forklar en sandsynlig diagnose ved en gammel, overvægtig pony med svære koliksmerter, som ikke kan stoppes med medicinsk behandling

Answer 12

Der er med stor sandsynlighed et pendulerende lipom med iskæmisk nekrose af tyndtarmen

Question 13

Benævn kolik-tilfælde, som kræver henvisning

Answer 13

Volvulus

Foramen epiloicum hernie

Strangulerende lipom og andre strangulerende tilstande

Tyndtarmsobstipation

Dorsal dislokation til højre af colon

Infarcerende tilstande

Intusussception

Incarcereret hernie

Question 14

Benævn symptomer, som tyder på at hesten skal henvises til et hospital

Answer 14

Svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke svarer på behandling

Positiv ventrikelskylning

Dilaterede tyndtarmsslynger

Vedvarende høj (eller stigende) hjertefrekvens

Tiltagende bugomfang

Specifik diagnose af kirurgisk tilstand eller tilstand, der kræver intensiv behandling

Tegn på shock

Vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af gødning i over 24 timer

Ændringer i blod eller bughulepunktat (laktat, totalprotein, elektrolytter)

Andre (ejer bekymret, ønske om second opinion, man kan være usikker, det kan være en dyr hest man ikke selv vil stå med)

Question 15

Forklar om manifestationer af kolik

Answer 15

Rabial kolik: Hesten er fuldstændigt lukket inde i sig selv og står og skraber. Den er meget smertepåvirket. Det er rigtigt svært at gøre dem rolige, men de kan som regel transporteres efter dyb sedation. Den ruller sig også. Denne ved man med det samme at den skal på hospitalet.

Subtile tegn på kolik: Det kan være lidt sværere at se. Den har overspringshandlinger (laver mærkelige ting med hovedet), drikker excessivt, pisker en smule med halen, kigger en smule mod flankerne. Det er så milde tegn at det kan være at det blot er en forstoppelse. Denne type kolik kan måske godt behandles i praksis.

Question 16

Hvornår skal hesten ikke henvises til et hospital?

Answer 16

Ruptur af ventriklen eller tarmene. Dette er inoperable tilstande. Den kan ikke opereres med et godt resultat. Kontaminationen af bughulen kan ikke rettes op og hesten vil dø af peritonitis.

Hvis ejers økonomi ikke tillader videre behandling (OBS: intensiv medicinsk behandling kan også være dyr)

Question 17

Forklar hvad man gør med en hest mes kolik inden den henvises

Answer 17

– Ilæg næsesvælgsonde til transport. Heste kan ikke kaste op. Hvis hesten har en passagehindring i tarmen, kan sekreter ikke passere ned, så ventriklen dilateres af sekreter og springer. Dette kan forhindres ved ilæggelse af næsesvælgsonde. Man kan ikke nøjes med at tømme ventriklen, da der hele tiden dannes sekreter, og der kan gå tid inden patienten ankommer til hospitalet.

– Man skal give smertestillende lægemidler. Giv ¼ dosis flunixin og evt. andre kortere virkende analgetika (opioid, α2-agonist)

– Antibiose ved strangulationer (strangulerende kolik, hvor blodforsyningen til tarmen er afsnøret (der vil ske langsom gennemvækst af bakterier) eller tegn på peritonitis

– Indled væsketerapi ved shock. Det er begrænset hvad man kan gøre, men man kan give 2 ml hyperton saltvand i.v. så den får forhøjet blodtryk, og perfusion og den kan klare transporten.

Question 18

Forklar om de sandsynlige tilstande for en hest med en halthedsgrad på 4 eller 5 på AAEP-skalaen

Answer 18

– Hovbyld. Dette er den mest sandsynlige tilstand og den bliver meget halt (man kan endda tro at den har brækket benet)

– Kodeledsforvridning

– Septisk synovitis

– Fraktur

– Penetrerende fremmedlegeme i sålen

Question 19

Forklar hvad man gerne vil have at vide i anamnesen for en hest med højgradig halthed

Answer 19

Det er væsentligt at vide om den lige er blevet skoet (eks. Sømstik efter at være blevet skoet dagen før) eller om haltheden pludseligt er opstået under løb (fraktur mere sandsynligt end hovbyld)

Signalement (eks. En lille fed pony som har spist en masse kraftfoder, hvor man vil gætte på laminits)

Question 20

Forklar hvad den kliniske undersøgelse indebærer ved en hest med højgradig halthed

Answer 20

Almen klinisk undersøgelse: Tegn på shock. Hvis den er i shock skal man skynde sig at behandle med væske og smertestillende.

Lemmeundersøgelse: IKKE mønstring eller bøjeprøver - evt. skridt for at få et indtryk af hvordan den bevæger sig. Man laver inspektion, palpation og hovundersøgelse

Question 21

Forklar om diagnostiske hjælpemidler ved en hest med højgradig halthed

Answer 21

– Røntgen. Flere og flere klinikker får transportabelt røntgenapparat som man kan tage med ud på marken. Man kan sende billeder til henvisningshospital for at finde ud af om hesten skal henvises.

– Ultralydsskanning

– Synoviocentese (ledvæske tages ud og vurderes)

Question 22

Forklar om behandlingen af en hovbyld

Answer 22

Varm våd forbinding

Udskæring. Man skærer et hul i hornsålen, hvor den er øm, og dræner abscessen.

Kodeledsforvridning

NSAID

Kold og varm hydroterapi

Evt. ledbehandling

Støttebandagering

Arbejdsfri

Question 23

Hvad skal først gøres ved den akut tilskadekomne hest?

Answer 23

Undgå at flytte hesten

Få hesten beroliget - Brems og sedation (den kan blive ataksisk, så man sørger for at forbinde benet, så hesten gerne må støtte på det)

Yd førstehjælp - Infektionsprofylakse. Der gives antibiotika hvis der er gået hul på hesten, især ved samtidig fraktur. Her vil den mindste hudlæsion være en åben fraktur, og den skal have antibiotika for at holde prognosen på et rimeligt niveau. Man giver andre støttende foranstaltninger, væsketerapi, smertebehandling og tetanusprofylakse, i hvert fald hvis der er gået hul på hesten.

Question 24

Forklar hvornår man skal immobilisere en hest med højgradig halthed

Answer 24

Hvis der er diagnosticeret en fraktur

Hvis der er diagnosticeret en senelaceration(overskæring eller iturivning)

Hvis diagnosen er inkonklusiv, dvs. hvis man formoder at en af de to tilstande er til stede. Hellere immobilisere en gang for meget end en gang for lidt.

Question 25

Kræver frakturer øjeblikkelig hospitalsbehandling? Hvordan forværres prognosen?

Answer 25

Frakturer kræver ikke øjeblikkelig hospitalsbehandling. Hvis den sendes ind med fraktur bliver den ikke opereret med det samme. Man køber de rigtige materialer hjem Prognosen forværres drastisk ved længerevarende instabilitet(en ikke-immobiliseret fraktur). Frakturenderne bliver skarpere og kan evt. bryde gennem huden.

Question 26

Forklar hvad zone 1 er når man snakker hest og immobilisering af denne zone

Answer 26

Dette er fra koden og distalt herfor. Ved frakturer i denne region bliver frakturstedet det primære ombøjnings-punkt, når koden er i normalanatomisk position. Dette giver svær instabilitet. Casting: Man kan lægge gips. Ved anlæggelse af dorsal (forben) eller plantar (bagben) skinne skal man indlægge kile. Kilen skal indlægges under hoven og vende bagud. Anvendelse af Kimzeyskinne (Leg Saving) eller Monkey splint giver ikke lateromedial stabilitet. De er ikke supergode, men lette at bruge. Skinnerne er lavet på forhånd. Immobilisering af flexorsenelaceratiorner (overskæring af sener) er som for frakturer i zone 1. Det skal være i let flekseret tilstand så seneenderne ikke fjernes fra hinanden.

Question 27

Forklar om målet med immobilisering

Answer 27

Målet med immobiliseringen er at opnå, at den dorsale cortex af metacarpus/metatarsus og P1, P2 og P3 ligger i forlængelse af hinanden (immobilsering skal ske i let fleksion for ellers bliver frakturstedet omdrejningspunkt).

Question 28

Forklar hvad zone 2 er når man snakker hest og immobilisering af denne zone

Answer 28

Det er distalt for carpus og tarsus og altså i pibe-området. Ved frakturer i denne region anlægges Robert-Jones med en skinne lateralt samt * Forben: caudalt, gående fra albuen ned til jorden * Bagben: plantart gående fra hasespidsen ned til jorden Robert-Jones består af alternerende(skiftevis) vat og elastikbind (3 lag på forben, 2 lag på bagben) og afsluttes med tensoplast. Den skal ligge meget stramt. Immobilisering af extensorsenelaceratiorner er som for frakturer i zone 2. Der skal være fuld extension. Benet skal immobiliseres i fuld ekstension så sene-enderne ikke rykkes for langt fra hinanden.

Question 29

Forklar hvad zone 3 er når man snakker hest og immobilisering af denne zone

Answer 29

Fra hasen og op til kroppen. Benets muskler ligger primært på lateralfladen af benet og kommer ved en fraktur af radius/tibia til at virke som abduktorer. Benet abduceres en smule, og dette gør at der er tendens til at frakturens ender kommer til at stikke ud på medialfladen, hvor der ikke er muskler. Frakturerne immobiliseres som for frakturer i zone 2, men med den laterale skinne forlænget i proksimal retning (for at modvirke den abduktion man ellers ville få). Det er svært at opnå stabilisering af bagbenet Schoreder-Thomas splint: Her er der tale om en plantar skinne, som er lateralt forlænget op til hoftebenet. Man kan også bare bruge et bræt. På bagbenet kan den erstattes af Robert-Jones fra knæet og distalt med bræt som ekstenderet skinne på lateralsiden. Der er en elongeret skinne lateralt. Det kan eks. Være en humerus fraktur. Man bruger også immobiliseringer til fissurer for at forhindre at det bliver en fraktur.

Question 30

Forklar hvad zone 4 er når man snakker hest og immobilisering af denne zone

Answer 30

Det er over albue eller bagknæshøjde. Humerus og scapula: Ofte vil immobilisering gøre mere skade end gavn (muskulaturen i området holder frakturen fikseret). Man kan lave let skinnebandage til ekstension af carpus, hvis hesten ikke kan holde carpus ekstenderet (f.eks. ved nerveskade). Man anvender konservativ management eller euthanasi til voksne heste. Ulna: Dette er en fraktur med god prognose, også hos tunge, voksne heste. Det kaldes dropped elbow: hesten kan ikke ekstendere carpus. Man kan være nødt til at lægge skinne i carpus, da dem har tendens til at knække sammen, da den ikke har tricepsfunktion. Skinneforbinding med låsning af carpus i ekstension gør hesten umiddelbart komfortabel. Femur og pelvis: Ingen stabilisering mulig. Evt. bandagering af den distale del af benet for at modvirke ødem. Nogle heste får kraftigt ødem distalt i benet. Det bidrager ikke til at stabilisere frakturen at bandagere den distale ben. Når det gælder pelvisfrakturer er det ofte ledsaget af megen hæmorrhagi, så tjek shockparametre. Konservativ behandling af voksne heste. Hvis man i praksis kan erkende en pelvis fraktur, skal man ikke sende den til hospitalet, da der ikke kan gøres noget kirurgisk og behandlingen består i langvarig boksro. Hvis acetabulum ikke er involveret, er prognosen god. De dyr, hvor den er involveret, kan ikke anvendes til ridning men kan eks. Være følhoppe. Både med pelvis og femus frakturer skal vi have en situation hvor hesten kan stå på benet, da der ellers vil gå laminitis i de andre.

Question 31

Benævn hvilken type immobilisering, man laver på forbenet af en hest i de forskellige zoner

Answer 31

Zone 1: Dorsal splint Zone 2: Robert-Jones med caudal og lateral splint Zone 3: Robert-Jones med extenderet lateral splint Zone 4: Caudal splint for at beholde carpus ekstenderet

Question 32

Benævn hvilken type immobilisering, man laver på bagbenet af en hest i de forskellige zoner

Answer 32

Zone 1: Plantat splint Zone 2: Robert-Jones med plantar og lateral splint Zone 3: Robert-Jones med ekstenderet lateral splint Zone 4: Ingen immobilisering er nødvendig

Question 33

Forklar hvad der skal ske med sømmet hvis en hest har trådt på et søm og derfor har en højgradig halthed

Answer 33

Ofte har ejeren allerede trukket sømmet ud og det kan være meget fornuftigt, da det ellers kan drives længere ind, så hvis der er risiko for at det kan trædes længere ind skal ejeren trække det ud. Ejeren skal gemme fremmedlegemet(længde) og huske retningen, da det kan ramme flere forskellige mere eller mindre væsentlige anatomiske strukturer.

Question 34

Forklar hvordan man kan identificere penetration af bursa ved en hest, som har trådt et søm op i hoven

Answer 34

Man kan identificere penetration til bursa ved hjælp af kontrast. Man sprøjter kontrast ind i hullet og ser hvordan det spreder sig. Man kan også gøre det omvendt hvor man stikker kontrastvæske i seneskede eller bursa og ser om det kommer ud gennem stiksåret

Question 35

Forklar om symptomer på indtråd søm hos hest

Answer 35

Akut, svær halthed Hævelse i benet Forstærket pulsation Systemiske tegn på infektion Indstikssåret er altid meget småt. Hoven består af elastisk materiale. Nogle gange kan det være meget svært at finde indstikstedet, især hvor det er fjernet, men som regel kan ejerne nogenlunde huske hvor det er. Ellers kan man med hovkniv rense hoven op og finde en lille sort prik(indstiksted)

Question 36

Forklar om prognosen af indtrådt søm

Answer 36

Denne er god hvis der ingen vitale strukturer er involveret. Det kan være noget bøvl at komme igennem hovbyld eller infektion i hovbenet Reserveret til slet hvis indstik i den farlige 1/3 af strålen

Question 37

Forklar om diagnostik og behandling af indtrådt søm i den farlige 1/3 af strålen

Answer 37

Diagnostik og behandling af indstik i den farlige 1/3 af strålen er en specialistopgave Efterlad om muligt fremmedlegemet i ved henvisning. Dette er hvis der ikke er risiko for at det bliver trådt længere ind. Ellers bed ejeren om at beholde den. Man skal ikke klippe fremmedlegemet kortere, for så er det svært at få ud. Resten er en specialistopgave

Question 38

Forklar om den generelle behandling af indtrådt søm samt overfladiske læsioner og dybe læsioner i den farlige 1/3

Answer 38

Generel behandling: * Tetanusprofylakse. Ved ukendt status/aldrig vaccineret gives antiserum og vaccine. Hvis den er regelmæssig vaccineret men det er mere end et år siden siden sidst gives en booster * Antibiortika (?). Som regel gives antibiotika * NSAID * Fugtig forbinding/varme sæbebad Overfladiske læsioner(ikke trådt ind i vitale strukturer) * Udskæring og debridement af nekrotisk og inficeret væv. Man udskærer der, hvor der er abnormalt væv. * Pakning med antiseptisk/-mikrobielt middel * Sko, kunstigt horn Dybe læsioner i den farlige 1/3 af strålen * Medicinsk - NSAID og antibiotika (IV, intrasynovial og regional perfusion) * Kirurgisk

Question 39

Forklar om handlingsplanen når man har med sår at gøre

Answer 39

Question 40

Er der tale om et simpelt eller et kompliceret sår?

Answer 40

Såret herover er simpelt. Det er et meget stort sår(2/3 af piben), men periosten er intakt (kigger ikke direkte ind på knogle) og det er skarprandet, så det er lige til at rense med debridement og sy

Question 41

Er der tale om et simpelt eller et kompliceret sår?

Answer 41

Såret hover er kompliceret, da det sidder lige dorsalt på hasen ved et led. På grund af placeringen er der risiko for ledpenetration

Question 42

Er der tale om et simpelt eller et kompliceret sår?

Answer 42

Såret herover er et lednært sår, men det er ikke kompliceret. Det sidder ved kodeleddet Det er tydeligt at der er tale om kronisk sår. Hvis der var penetration ind i leddet ville patienten for længst have fået en ledbetændelse og derved være springhalt. Så det er lednært, men ikke involveret

Question 43

Er der tale om et simpelt eller et kompliceret sår?

Answer 43

Herover ses en ballelaceration Hver gang den træder ned kommer hovspillet i gang og sårrandene trækkes fra hinanden. Det skal sys og gipses for at kunne hele. Såret er kompliceret på grund af placeringen

Question 44

Hvornår er et akut sår kompliceret?

Answer 44

Det er det hvis det involverer: Knogler Synoviale strukturer Sener og ligamenter Er anatomisk vanskeligt at komme til. Placeringen af såret er ekstremt vigtigt.

Question 45

Benævn hvad man kan lave af udvidet diagnostik

Answer 45

Røntgen Kontrast-undersøgelser Ledvæskeanalyse Tryktest Ultralyd Arthroskopi Blodprøver

Question 46

Forklar om normal og inficeret ledvæske efter en ledvæskeanalyse

Answer 46

Hvis du ikke kan læse avisskrift igennem væsken, er den inficeret/celletal. En normal prøve er transparent.

Question 47

Forklar om dyrkning af ledvæske

Answer 47

Der fås mange falsk negative (PCR bedre?) Man ved ikke hvorfor der er mange negative, men det mistænkes at bakterierne ligger i neutrofile granulocytter. Under 60 % er positive Blood culture flasker Dyrkning fra ledvæske er ikke afgørende for om der skal opereres.

Question 48

Forklar om tryktest

Answer 48

Ved tryktest injicerer man væske i leddet væk fra såret og kigger samtidig på såret for at se om der løber væske ud gennem såret. Det vil være det ultimative bevis på at der er hul til leddet.

Question 49

Forklar hvad ultralyd kan bruges til

Answer 49

Dette bruges eks. til at detektere ikke-røntgentætte fremmedlegemer Træ er ikke røntgentæt, medmindre det er en meget stor træklump

Question 50

Forklar om arthroskopi

Answer 50

Man kigger efter fremmedlegemer og på hvor inflammeret leddet er(har infektionen stået på så længe at der er skader på ledbrusk. Det er også kurativt når leddet skylles via arthroskop

Question 51

Forklar om blodprøver ift. sår og led

Answer 51

Der er stigning i infektionstal ved infektion. En blodprøve vil ikke hjælpe med at finde ud af om sår er stukket ind i led, men man kan få et udgangspunkt i infektionstal og så kan det monitoreres (og falder i takt med succesfuld behandling)

Question 52

Forklar om behandling af sår involverende synovialhuler

Answer 52

Emergency! Hospitalspatient Aggressivbehandling, især hvor infektion har nået at etablere sig * Sårdebridement: Alt nekrotisk/beskadiget væv skal fjernes. Hvis det efterlades, giver det optimale vækstbetingelser for bakterier. Mest muligt væv bevares * Lavage: Steril, isoton væske. 10-14 psi (30 mL sprøjte med 19 G kanyle) * Antibiotika: Almindelige bakterier: Enterobacter, Staphylococcus, Streptococcus, Pseudomonas, anaerobe * NSAIDs

Question 53

Forklar om antibiotika intrasynovialt

Answer 53

Koncentration skal være større end MIC i over 24 timer. Man får høje koncentrationer i det afficerede led i relativ lang tid. Man kan give høje koncentrationer af eks. Gentamycin uden systemiske bivirkninger (ved i.v. indgivelse kan det give nyrekomplikationer(nefrotoksisk)) Supratherapeutiske koncentrationer uden bivirkninger Teknikker: * Gentagne injektioner. Dette er den mest brugte, hvor man injicerer en gang dagligt. * Gentamycinimprægneret kollagen: Over MIC i 3 dage * Kontinuerlig infusion * PMMA beads

Question 54

Forklar om antibiotika ved regional perfusion

Answer 54

En eller flere infusioner Intrasynovial konc. 10-100 x MIC Antibiotika bør ikke blandes Accepteres af de fleste heste Bivirkninger: Cellulitis og nekrose på indstiksstedet, karsclerosering Man lægger en årepresse stramt proximalt på benet, så det venøse tilbageløb forhindres. Hesten står i 20-30 minutter. Antibiotika trænger ind i højere koncentrationer i området end hvis det gives i v. jugularis. Det er en mere effektiv behandling.

Question 55

Forklar om NSAIDs ved sår i led (funktion, bivirkninger, lægemidler)

Answer 55

Reducerer inflammationen (PGE2) og hæmmer nedbrydning af ledbrusken Analgesia. NB: maskering af kliniske symptomer Giv indledningsvis 3-5 dage Lægemidler – Phenylbutazon 4,4-8,8 mg/kg – Flunixin 1,1 mg/kg – Firocoxib 0,09 mg/kg Der er ingen studier, der viser, hvilket NSAID der er det mest effektive. Stordyrshospitalet bruger flunixin og meloxicam.

Question 56

Forklar om skadelige effekter af inflammationsprodukter fra bakterier

Answer 56

Synovitis: Der frigives metallo-proteaser, og disse enzymer nedbryder proteoglykaner og ledbrusken ødelægges derfor. Der kommer også fibrindannelse og der dannes adhærencer. Det er ikke nok at give antibiotika, man skal også skylle leddet igennem.

Question 57

Forklar hvordan man kan fjerne intrasynoviale inflammationsprodukter

Answer 57

Lavage Through-and-through(nåleskylning) * Nemt * Billigt * Begrænset effekt. Det er ineffektivt - debris og fibrin efterlades i leddet. Mange compartments skylles ikke * Det eneste sted det anbefales er for føl med septisk arthritis. Arthroskopisk * Detaljeret overblik over leddets tilstand: Alt debris findes og fjernes * Kommer ind i de fleste compartments * Lavage med stort volumen væske * Store krav til udstyr og ekspertise * Dyrt (billigere slutteligt?)

Question 58

Forklar om prognosen for sår involverende synovialhuler

Answer 58

Jo tidligere de bliver henvist og behandlet, jo bedre. Prognosen er generelt god, men reduceres ved: * Stigende varighed * Involvering af knogler, sener, ligamenter * Positivt dyrkningssvar: Især Stafylokokker. Stafylokokker er vanskelige at behandle * Vedvarende abnormal ledvæske. Dette er tegn på at vi ikke har styr på infektionen. * Stigende krav til hesten som eks. Spring på højt niveau. Det er sværere at komme tilbage til dette end til hyggehest.

Question 59

Forklar hvordan man kan skelne mellem knoglevæv og periost

Answer 59

Der er en tør benet fornemmelse når man trykker på knoglevæv med myrtelsonde og en mere blød fornemmelse når den er dækket af periost.

Question 60

Forklar hvorfor der dannes sekvester ved blottet knoglevæv

Answer 60

Periosten ernærer cortex. Hvis det kombineres med bakterier har man indenfor 14 dage et sekvester

Question 61

Forklar om behandling af blottet knoglevæv

Answer 61

Såret bliver aldrig fuldstændig rent. – Aggressivt debridement af blottet knoglevæv. Raspe og skylle overfladen af knoglen for at fjerne bakterier. Dette nedsætter risikoen for sekvester – God infektionsprofylakse i form af antibiose – Beskyt mod udtørring med hud (suturering) og fugtige bandager, som holder området fugtigt.

Question 62

Forklar om sår involverende sener og ligamenter på hhv. dorsalt og palmart/plantart

Answer 62

Dorsalt: Hvis sårene lægger dorsalt på benet er det strækkesenerne der er overskåret. Palmart/plantart: Her skal vi overveje om bøjesener kan være overskåret og her ser vi på hvordan hesten står på benet. Overfladiske: Hesten vil have hyperekstension af koden (dropped fetlock). Dybe: tåen vipper op. Begge og gaffelbåndet: står på plantar/palmar side af koden.

Question 63

Forklar om behandling af stræksenelacerationer

Answer 63

Følg handlingsplanen Det er vigtigt at suturere huden. Den vigtigste prognostiske del er at suturere såret. Man kan ikke suturere strækkesenen, så man skal sy huden * Komplet * Partiel, hvis huden ikke helt kan nå. Man syr så meget sammen man kan * Afspændende suturmønstre er nyttige. Prognosen er ret god, når man får sutureret huden. Immobilisering, så vi er sikre på at suturer ikke springer op. 2-4 uger fuld extension: Gips eller skinne

Question 64

Forklar om behandling af bøjesenelacerationer

Answer 64

Specialistopgave, dvs. henvisningspatient. Man skal ikke begynde at rode med det i praksis. I felten laver man bandagering af såret, immobilisering af benet (Kimzey skinne, monkey splint, hjemmelavet skinne. Benet skal være let flekteret), antibiotika, NSAIDs og henvisning til hospital Tenorrhaphi (sutur af sene, evt. efter periode med åben sårbehandling) Længerevarende immobilisering Specialsko Rekonvalescens i 6-12 måneder. Den skal have boksro i længerevarende tid. Bøjesener kan sys, det kan strækkesener ikke.

Question 65

Benævn almindelige årsaget til hæmorrhagi inden i dyret

Answer 65

– Ruptur af a. uterina (foling). Ukendt årasg. – Erosion af a. carotis interna (i luftposen som følge af luftposemykose) – Miltlaceration (traumer eks. Påkørsel, spark) – Laceration af a. iliaca (pelvisfraktur)

Question 66

Benævn kliniske symptomer ved hæmorrhagi

Answer 66

– Tachycardi og tachypnoe – Blege (25 %) eller porcelænshvide (35 %) slimhinder. – Svedudbrud – Uro, da de kan mærke at blodtrykket falder og de er utilpasse. Hæmoperitoneum – Kolik. Hvis det er en hoppe der lige har folet - Svære smerter: colon volvolus. Hvis ikke så svære: hæmoperitoneum – Abdominal distention – Ultralydsskanning viser blod og strømningsfigurer – Bughulepunktat indeholder blod (NB: miltindstik). Man kan risikere at komme til at stikke ind i milten. Hvis hæmatokrit er meget højt er det fordi man er kommet til at stikke ind i milten.

Question 67

Forklar om behandling af hæmorrhagi

Answer 67

Førsteprioritet: STOP BLØDNINGEN. Dette er nemmere hvis hesten har ydre end indre blødning Hvis hesten ikke vil stå stille, skal den sederes! Alle sedativer påvirker det kardiovaskulære system, men hesten skal stå stille før vi kan arbejde med den – Multimodal for at mindske bivirkninger – Ikke acepromazin, som giver et profund blodtryksfald NSAID mod smerter i forbindelse med blødning. Øget blødningtendens er mere på teoretisk end klinisk/praktisk plan – Flunixin – Phenylbutazon

Question 68

Forklar om hvordan ydre blødninger stoppes

Answer 68

Kompression, f.eks. en stram bandage eller udtamponering. Hvis de bløder igennem skal man ikke tage bandagen af og skifte den ud, men blot lægge mere bandageringsbandage udenpå. Hvis man kan mærke at blødningen ikke er under kontrol må man gøre noget mere. Tourniquet (årepresse) proksimalt for såret Ligering: sutur om kar Knusning af karret med kirurgisk instrument Medikamentelt hæmostase eks. Kompressor med medicin som fremmer koagulation eks. Trombin-imprægneret kompressor

Question 69

Forklar hvordan indre blødninger stoppes

Answer 69

Udløs ikke det opbyggede tryk. Man skal undgå kirurigsk procedure, da den vil miste al blodet i abdomen og det tryk som blodet har udøvet mod det blødende kar vil pludselig forsvinde Koagulationsfremmende midler – Plasma- og blodtransfusion – Tranexamsyre (5 g IV 2 x dag) – Aminocapronsyre (30-100 mg/kg) – Konjugeret østrogen (25-50 mg) – Formalin i.v. (10-150 mL 10 % i 1 L NaCl)

Question 70

Forklar hvordan man stopper blødninger fra luftposemykose

Answer 70

Underbindning af a. carotis midt på halsen kan forsøges. Ved luftpose kan man ikke forlade sig på opbygget tryk for her bløder den bare ud af luftposen og næsen. De når at dø inden man gør noget Man prøver at underbinde a. carotis, men blodet løber bare andre veje og så bløder den stadig. Man kan forsøge at give koagulationsfremmende lægemidler.

Question 71

Forklar hvad man mere skal gøre (ud over at stoppe blødningen) ved et blødende dyr

Answer 71

Ilt intranasalt, så hesten får maximeret ilttransporten Klinisk undersøgelse Almentilstand: Shockparametre Andre væv eller organsystemer involveret. Det betyder ikke nødvendigvis noget for den akutte situation men man skal kunne diskutere med ejeren om man skal forsøge at stoppe blødningen.

Question 72

Forklar om væskebehadnling til en blødende hest

Answer 72

Permissiv hypotension: Man forsøger ikke at genoprette blodtrykket 100%, da de små koagler der blev dannet i det blødende kar kan blive skudt ud af hesten. Krystalloider (hyperton NaCl kan være nødvendig, hvis hesten er ved at dø, men blodtrykket stiger heftigt) Plasmatransfusion Blodtransfusion Plasma og blod får man esktra koagulationsfaktorer til. I blod fås også erythrocytter med iltbærende aktivitet tilført.

Question 73

Forklar om indikationer for blodtransfusion og plasmatrasnfusion hos blødende heste

Answer 73

Indikationer for blodtransfusion: * Når hæmatokrit akut kommer under 20%. De første 24 timer kan man ikke regne med at se et fald i hæmatokrit. Hæmatokrit styrtdykker ikke. * Når totalprotein i plasma akut kommer under 40 g/L * Hvis det estimeres, at hesten har tabt over 30 % af sit blodvolumen * Fortsat høj laktatkoncentration i blod efter væsketerapi Indikationer for plasmatransfusion: * Når totalprotein i plasma akut kommer under 40 g/L

Question 74

Forklar om processen for blodtransfusion

Answer 74

Opsamling af blod: Passende donor, ca. 8 L. Giv evt. donor IV væske, men det behøves ikke. Man kommer det i flasker eller poser. Forligelighedstest: Dette kan laves. Hos heste er de ofte forligelige da der findes mange blodtyper. Man bruger cowboymetoden: Injektion af 200 mL blod og observer hesten i 10 minutter. Observer for tachypnoe, tachycardi, urticarier, piloerektion, muskelfasciculationer og hvis dette ikke fås kan den tåle blodet (ingen allergiske reaktioner) og så får den hesten af blodet. Infusion: Start langsomt (0,3 mL/kg over 10-20 min). Se om der er en transfusionsreaktion. Øg infusionshastigheden. Ved normovolæmisk: 5 mL/kg/time. Ved hypovolæmisk 20-40 ml/kg/time. Behandling af transfusionsreaktion: Den skal helst gribes inden anafylaktisk shock. Ved anafylaktisk shock gives adrenalin. Det er svært at redde en voksen hest med anafylaktisk shock, men man kan forsøge. Ved milde reaktioner (urticaria, strittende pels): Man stopper infusion, giver NSAID og så kommer de sig. Infusion kan gentages indenfor 2- 3 dage uden forligelighedstest, da det tager tid inden der dannes antistoffer.

Question 75

Forklar om den indledende undersøgelse af hest med muligt traume i hovedet.

Answer 75

Mental status og adfærd Hovedholdning Koordinering og gang Hjernenerver Epistaxis eller blødning fra øregang Åbenlyse asymmetrier i hovedet Mundhule Øjenundersøgelse Sår og skrammer Områder med krepitation

Question 76

Forklar om yderligere diagnostik af hest med muligt traume i hovedet.

Answer 76

Ultralyd Røntgen CT (eller MRI) Endoskopi

Question 77

Forklar om de generelle retningslinjer for behandling af hest med traume i hovedet

Answer 77

Kuldeterapi af læderede områder Steroid (dexamethason IV) ved nerveskader Hyperton NaCl eller mannitol (20 %) ved CNS ødem NSAIDs Antibiotika Tetanusprofylakse Respiratorisk support: Intranasal ilt, næsetubus, tracheotomi Diazepam/midazolam ved krampeanfald Sårbehandling følger generelle principper

Question 78

Forklar om dyrlægens fokusområde ved brand

Answer 78

Assistere med at håndtere situationen med et køligt overblik Tage stilling til om der skal udføres euthanasi eller ej. Håndtere konsekvenser af inhalation af røg Håndtere forbrændinger/brandsår

Question 79

Forklar hvad man ser akut, timer og dage efter røg-inhalation

Answer 79

– Akut: CO2 forgiftning (og/eller cyanid forgiftning). Cyanid fra carbonholdige materialer der går i brand. – Timer: ødemer i øvre og nedre luftveje – Dage: pneumoni

Question 80

Forklar om kliniske symptomer ved røginhalation

Answer 80

Hoste Besværet vejrtrækning Tachypnø Skummende eksudat fra næse eller mund Tachycardi Cyanose, dårlig iltmætning, blå slimhinder Udbredte abnorme lungelyde

Question 81

Forklar om behandling af røginhalation

Answer 81

* Der er ingen specifik behandling for CO forgiftning. Man må håbe at der er tilstrækkelig iltkapacitet i blodet. Ilt (hyperbar). Der findes ingen iltkamre til hest i Danmark. * Modvirke obstruktion med protein-/fibrincasts (pseudomembraner). Sug/grav pseudomembraner op med endoskop. * Tracheotomi kun i yderste nødstilfælde. Det forhindrer hoste, som kræver at man kan lukke larynx. Så kan den ikke hoste partikler op fra lungerne. Det udføres derfor kun hvis den virkelig ikke kan trække vejret * Bonchodilatorer: Albuterol, clenbuterol eller Ipratropium bromid * Nebulizer mod cast dannelser/pseudomembraner. Bronchodilatorer, NaCl, acetyl cystein * Væskebehandling mod shock: Isotone væske (selv ved lungeødem). Plasma og/eller kolloider ved svære forbrændinger, for man har typisk haft plasmatab i den forbindelse. * B-vitamin: mod cyanidforgiftning * C-vitamin: mod oxidative skader * NSAIDs * Profylaktisk antibiotika

Question 82

Forklar om problemer ved forbrændinger

Answer 82

Stort væske- og elektrolyttab Stor indgangsport for infektion medførende sepsis. Der er stor risiko for at udvikle sepsis Stærkt smertefuldt Shock Voldsom katabolisk tilstand/metabolisk katabolisme Over 50 % af kroppen = fatale Dyrt og langvarigt at behandle For mange af patienter er der permanent vansiring og funktionstab på grund af arvævsretraktion Hovedproblemet er smerter og væsketabet

Question 83

Forklar om førstehjælp ved forbrændinger

Answer 83

Overbrus med vandhanevand Infektionsprofylakse NSAIDs Applikation af salver under noget okklusivt(vita wrap) forbinding for at minimere væsketapet – Honning – Antibiotika – Aloe vera (?) Man skal dække det med noget okklusivt.