Akut medicin og komplicerede sår Flashcards
Benævn de 10+ mest almindelige akutmedicinske tilstande hos hest
Kolik
Sårskader
Indtrådt søm
Akut, højgradig halthed
Spiserørsforstoppelse
Hæmorrhagier
Nyreslag/tying up
Dystoki
Forædning (inkl. laminitis)
Hoved- og halstraumer, øjen- og øjenlågsskader
Akutte neurologiske symptomer
Komplikationer til kastration
Benævn 4 typer af prognoser, hvorudfra man kan vurdere om den skal aflives eller behandles
quo ad vitam - kan den overleve?
quo ad restitutionem completam - bliver den funktionel igen?
quo ad tempus - hvor lang tid går der?
quo ad ecenomitas - hvad koster det?
Forklar om de 4 typer af prognoser vedt tarmslyng
q. a.v. (overlevelse): 80-90 % overlever, hvis den opereres i tide
q. a.r.c. (funktion): Prognosen er excellent. 80% kommer i fuldt arbejde igen.
q. a.t. (tid): De fleste heste er tilbage fuldkomment efter omkring 6 måneder, hvis der ikke er komplikationer
q. a.e. (økonomi): 40-50.000 kroner uden komplikationer. Med komplikationer kan det godt blive det dobbelte.
Benævn de 3 vigtigste typer af forsikringer ved akutte tilfælde
Livsforsikring. Denne gælder, hvis hesten ikke kan overleve og skal aflives i henhold til dyreværnsloven, og så bliver livsforsikringen altså udbetalt. Man får ikke livsforsikringen udbetalt, hvis man kunne have valgt at udføre behandling. Så man mister livsforsikringen hvis der ikke er udført adækvat behandling.
Uanvendelighedsforsikring. Når hesten ikke længere kan anvendes til det den skulle anvendes til udbetales denne.
Sygeforsikring. Denne betaler en procentdel af regningen.
Benævn de to metoder til euthanasi
Injektion
Boltpistol (bedøvelse) og afblødning (aflivning)
Forklar om metoden til slagtning og hvilke dyr, der ikke må slagtes
De skal slagtes med boltpistol. Slagtning skal ikke hvis der er tale om:
- Heste udelukket fra konsum. De fleste heste i Danmark.
- Dyr indenfor tilbageholdelsestid
Forklar om proceduren for aflivning ved injektion
Sedation. Dyr dør hurtigere hvis de er sederet inden de får en aflivningssprøjte.
Ilægning af venekateter, så man har en sikker i.v. adgang mens man afliver.
Bolusinjektion af en overdosis pentobarbital
Forklar hvordan det er med transport af syge dyr
Syge dyr må ikke transporteres medmindre det skal på hospitalet og have behandling.
Dyret skal ses af en dyrlæge lige inden for at se at den er transportegnet.
Den er ikke transportegnet hvis den har en lidelse, som man ved den dør af eks. Åben fraktur af piben eller bughulepunktat med tarmindhold.
Nogle gange er det os der gør hesten transportegnet, hvis den eks. Har brækket noget der kan fikses. Så må det immobiliseres, så den bliver transportegnet.
Benævn råd for transport af syge/tilskadekommende dyr
- Bring transporten så tæt på dyret som muligt - dyret skal helst ikke bevæge sig.
- Ingen glatte og stejle flader
- Større transportvogne er bedst. Den står mere stabilt på vejen.
- Anvend så smalt et aflukke som muligt, så dyret kan bruge væggene til at støtte sig opad.
- Hø-net er et godt anxiolytikum(så den har noget at lave)
- Det er nemmere at kontrollere accelerationskræfter end deccelerationskræfter
- Ved forbensskader skal hovedet være bagud. Det er relativt vanskeligt at opnå med en almindelig hestetrailer.
- Ved bagbensskader skal hovedet være forud
- Hovedet skal være så frit som muligt. Man skal ikke binde hesten stramt op, da den bruger hals og hoved til at holde balancen under transporten.
- Føl adskilles fra hoppen med en fast adskillelse, så hoppen ikke træder på føllet under transporten.
Forklar hvornår heste med kolik skal henvises til et hospital
- Hvis den forventes af have en kirurgisk koliktilstand
- Hvis den forventes at skulle have intensiv væsketerapi (det kan ikke gives og monitoreres adækvat i praksis)
- Hvis den skal overvåges døgnet rundt
Forklar hvordan dyrlægen afgører om en hest har kirurgisk kolik
Dette gøres med et sæt af kliniske manifestationer. Ofte ved vi ikke præcis hvad hesten fejler, men har mistanker.
Klinisk undersøgelse og yderligere diagnostik udføres med henblik på at afgøre henvisning/ikke-henvisning
Hurtig henvisning giver bedre prognose
Relativt ofte opnås ingen diagnose i praksis, men man kan se at det er en kirurgisk kolik. Så henvises den og så må kirurgerne finde ud af hvad den fejler.
Forklar en sandsynlig diagnose ved en gammel, overvægtig pony med svære koliksmerter, som ikke kan stoppes med medicinsk behandling
Der er med stor sandsynlighed et pendulerende lipom med iskæmisk nekrose af tyndtarmen
Benævn kolik-tilfælde, som kræver henvisning
Volvulus
Foramen epiloicum hernie
Strangulerende lipom og andre strangulerende tilstande
Tyndtarmsobstipation
Dorsal dislokation til højre af colon
Infarcerende tilstande
Intusussception
Incarcereret hernie
Benævn symptomer, som tyder på at hesten skal henvises til et hospital
Svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke svarer på behandling
Positiv ventrikelskylning
Dilaterede tyndtarmsslynger
Vedvarende høj (eller stigende) hjertefrekvens
Tiltagende bugomfang
Specifik diagnose af kirurgisk tilstand eller tilstand, der kræver intensiv behandling
Tegn på shock
Vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af gødning i over 24 timer
Ændringer i blod eller bughulepunktat (laktat, totalprotein, elektrolytter)
Andre (ejer bekymret, ønske om second opinion, man kan være usikker, det kan være en dyr hest man ikke selv vil stå med)
Forklar om manifestationer af kolik
Rabial kolik: Hesten er fuldstændigt lukket inde i sig selv og står og skraber. Den er meget smertepåvirket. Det er rigtigt svært at gøre dem rolige, men de kan som regel transporteres efter dyb sedation. Den ruller sig også. Denne ved man med det samme at den skal på hospitalet.
Subtile tegn på kolik: Det kan være lidt sværere at se. Den har overspringshandlinger (laver mærkelige ting med hovedet), drikker excessivt, pisker en smule med halen, kigger en smule mod flankerne. Det er så milde tegn at det kan være at det blot er en forstoppelse. Denne type kolik kan måske godt behandles i praksis.
Hvornår skal hesten ikke henvises til et hospital?
Ruptur af ventriklen eller tarmene. Dette er inoperable tilstande. Den kan ikke opereres med et godt resultat. Kontaminationen af bughulen kan ikke rettes op og hesten vil dø af peritonitis.
Hvis ejers økonomi ikke tillader videre behandling (OBS: intensiv medicinsk behandling kan også være dyr)
Forklar hvad man gør med en hest mes kolik inden den henvises
– Ilæg næsesvælgsonde til transport. Heste kan ikke kaste op. Hvis hesten har en passagehindring i tarmen, kan sekreter ikke passere ned, så ventriklen dilateres af sekreter og springer. Dette kan forhindres ved ilæggelse af næsesvælgsonde. Man kan ikke nøjes med at tømme ventriklen, da der hele tiden dannes sekreter, og der kan gå tid inden patienten ankommer til hospitalet.
– Man skal give smertestillende lægemidler. Giv ¼ dosis flunixin og evt. andre kortere virkende analgetika (opioid, α2-agonist)
– Antibiose ved strangulationer (strangulerende kolik, hvor blodforsyningen til tarmen er afsnøret (der vil ske langsom gennemvækst af bakterier) eller tegn på peritonitis
– Indled væsketerapi ved shock. Det er begrænset hvad man kan gøre, men man kan give 2 ml hyperton saltvand i.v. så den får forhøjet blodtryk, og perfusion og den kan klare transporten.
Forklar om de sandsynlige tilstande for en hest med en halthedsgrad på 4 eller 5 på AAEP-skalaen
– Hovbyld. Dette er den mest sandsynlige tilstand og den bliver meget halt (man kan endda tro at den har brækket benet)
– Kodeledsforvridning
– Septisk synovitis
– Fraktur
– Penetrerende fremmedlegeme i sålen
Forklar hvad man gerne vil have at vide i anamnesen for en hest med højgradig halthed
Det er væsentligt at vide om den lige er blevet skoet (eks. Sømstik efter at være blevet skoet dagen før) eller om haltheden pludseligt er opstået under løb (fraktur mere sandsynligt end hovbyld)
Signalement (eks. En lille fed pony som har spist en masse kraftfoder, hvor man vil gætte på laminits)
Forklar hvad den kliniske undersøgelse indebærer ved en hest med højgradig halthed
Almen klinisk undersøgelse: Tegn på shock. Hvis den er i shock skal man skynde sig at behandle med væske og smertestillende.
Lemmeundersøgelse: IKKE mønstring eller bøjeprøver - evt. skridt for at få et indtryk af hvordan den bevæger sig. Man laver inspektion, palpation og hovundersøgelse
Forklar om diagnostiske hjælpemidler ved en hest med højgradig halthed
– Røntgen. Flere og flere klinikker får transportabelt røntgenapparat som man kan tage med ud på marken. Man kan sende billeder til henvisningshospital for at finde ud af om hesten skal henvises.
– Ultralydsskanning
– Synoviocentese (ledvæske tages ud og vurderes)
Forklar om behandlingen af en hovbyld
Varm våd forbinding
Udskæring. Man skærer et hul i hornsålen, hvor den er øm, og dræner abscessen.
Kodeledsforvridning
NSAID
Kold og varm hydroterapi
Evt. ledbehandling
Støttebandagering
Arbejdsfri
Hvad skal først gøres ved den akut tilskadekomne hest?
Undgå at flytte hesten
Få hesten beroliget - Brems og sedation (den kan blive ataksisk, så man sørger for at forbinde benet, så hesten gerne må støtte på det)
Yd førstehjælp - Infektionsprofylakse. Der gives antibiotika hvis der er gået hul på hesten, især ved samtidig fraktur. Her vil den mindste hudlæsion være en åben fraktur, og den skal have antibiotika for at holde prognosen på et rimeligt niveau. Man giver andre støttende foranstaltninger, væsketerapi, smertebehandling og tetanusprofylakse, i hvert fald hvis der er gået hul på hesten.
Forklar hvornår man skal immobilisere en hest med højgradig halthed
Hvis der er diagnosticeret en fraktur
Hvis der er diagnosticeret en senelaceration(overskæring eller iturivning)
Hvis diagnosen er inkonklusiv, dvs. hvis man formoder at en af de to tilstande er til stede. Hellere immobilisere en gang for meget end en gang for lidt.
Kræver frakturer øjeblikkelig hospitalsbehandling? Hvordan forværres prognosen?
Frakturer kræver ikke øjeblikkelig hospitalsbehandling. Hvis den sendes ind med fraktur bliver den ikke opereret med det samme. Man køber de rigtige materialer hjem
Prognosen forværres drastisk ved længerevarende instabilitet(en ikke-immobiliseret fraktur). Frakturenderne bliver skarpere og kan evt. bryde gennem huden.
Forklar hvad zone 1 er når man snakker hest og immobilisering af denne zone
Dette er fra koden og distalt herfor.
Ved frakturer i denne region bliver frakturstedet det primære ombøjnings-punkt, når koden er i normalanatomisk position. Dette giver svær instabilitet.
Casting: Man kan lægge gips. Ved anlæggelse af dorsal (forben) eller plantar (bagben) skinne skal man indlægge kile. Kilen skal indlægges under hoven og vende bagud.
Anvendelse af Kimzeyskinne (Leg Saving) eller Monkey splint giver ikke lateromedial stabilitet. De er ikke supergode, men lette at bruge. Skinnerne er lavet på forhånd.
Immobilisering af flexorsenelaceratiorner (overskæring af sener) er som for frakturer i zone 1. Det skal være i let flekseret tilstand så seneenderne ikke fjernes fra hinanden.
Forklar om målet med immobilisering
Målet med immobiliseringen er at opnå, at den dorsale cortex af metacarpus/metatarsus og P1, P2 og P3 ligger i forlængelse af hinanden (immobilsering skal ske i let fleksion for ellers bliver frakturstedet omdrejningspunkt).
Forklar hvad zone 2 er når man snakker hest og immobilisering af denne zone
Det er distalt for carpus og tarsus og altså i pibe-området.
Ved frakturer i denne region anlægges Robert-Jones med en skinne lateralt samt
- Forben: caudalt, gående fra albuen ned til jorden
- Bagben: plantart gående fra hasespidsen ned til jorden
Robert-Jones består af alternerende(skiftevis) vat og elastikbind (3 lag på forben, 2 lag på bagben) og afsluttes med tensoplast. Den skal ligge meget stramt.
Immobilisering af extensorsenelaceratiorner er som for frakturer i zone 2. Der skal være fuld extension. Benet skal immobiliseres i fuld ekstension så sene-enderne ikke rykkes for langt fra hinanden.
Forklar hvad zone 3 er når man snakker hest og immobilisering af denne zone
Fra hasen og op til kroppen.
Benets muskler ligger primært på lateralfladen af benet og kommer ved en fraktur af radius/tibia til at virke som abduktorer. Benet abduceres en smule, og dette gør at der er tendens til at frakturens ender kommer til at stikke ud på medialfladen, hvor der ikke er muskler.
Frakturerne immobiliseres som for frakturer i zone 2, men med den laterale skinne forlænget i proksimal retning (for at modvirke den abduktion man ellers ville få). Det er svært at opnå stabilisering af bagbenet
Schoreder-Thomas splint: Her er der tale om en plantar skinne, som er lateralt forlænget op til hoftebenet. Man kan også bare bruge et bræt.
På bagbenet kan den erstattes af Robert-Jones fra knæet og distalt med bræt som ekstenderet skinne på lateralsiden. Der er en elongeret skinne lateralt.
Det kan eks. Være en humerus fraktur. Man bruger også immobiliseringer til fissurer for at forhindre at det bliver en fraktur.
Forklar hvad zone 4 er når man snakker hest og immobilisering af denne zone
Det er over albue eller bagknæshøjde.
Humerus og scapula: Ofte vil immobilisering gøre mere skade end gavn (muskulaturen i området holder frakturen fikseret). Man kan lave let skinnebandage til ekstension af carpus, hvis hesten ikke kan holde carpus ekstenderet (f.eks. ved nerveskade). Man anvender konservativ management eller euthanasi til voksne heste.
Ulna: Dette er en fraktur med god prognose, også hos tunge, voksne heste. Det kaldes dropped elbow: hesten kan ikke ekstendere carpus. Man kan være nødt til at lægge skinne i carpus, da dem har tendens til at knække sammen, da den ikke har tricepsfunktion. Skinneforbinding med låsning af carpus i ekstension gør hesten umiddelbart komfortabel.
Femur og pelvis: Ingen stabilisering mulig. Evt. bandagering af den distale del af benet for at modvirke ødem. Nogle heste får kraftigt ødem distalt i benet. Det bidrager ikke til at stabilisere frakturen at bandagere den distale ben. Når det gælder pelvisfrakturer er det ofte ledsaget af megen hæmorrhagi, så tjek shockparametre. Konservativ behandling af voksne heste. Hvis man i praksis kan erkende en pelvis fraktur, skal man ikke sende den til hospitalet, da der ikke kan gøres noget kirurgisk og behandlingen består i langvarig boksro. Hvis acetabulum ikke er involveret, er prognosen god. De dyr, hvor den er involveret, kan ikke anvendes til ridning men kan eks. Være følhoppe. Både med pelvis og femus frakturer skal vi have en situation hvor hesten kan stå på benet, da der ellers vil gå laminitis i de andre.
Benævn hvilken type immobilisering, man laver på forbenet af en hest i de forskellige zoner
Zone 1: Dorsal splint
Zone 2: Robert-Jones med caudal og lateral splint
Zone 3: Robert-Jones med extenderet lateral splint
Zone 4: Caudal splint for at beholde carpus ekstenderet
Benævn hvilken type immobilisering, man laver på bagbenet af en hest i de forskellige zoner
Zone 1: Plantat splint
Zone 2: Robert-Jones med plantar og lateral splint
Zone 3: Robert-Jones med ekstenderet lateral splint
Zone 4: Ingen immobilisering er nødvendig
Forklar hvad der skal ske med sømmet hvis en hest har trådt på et søm og derfor har en højgradig halthed
Ofte har ejeren allerede trukket sømmet ud og det kan være meget fornuftigt, da det ellers kan drives længere ind, så hvis der er risiko for at det kan trædes længere ind skal ejeren trække det ud. Ejeren skal gemme fremmedlegemet(længde) og huske retningen, da det kan ramme flere forskellige mere eller mindre væsentlige anatomiske strukturer.
Forklar om handlingsplanen når man har med sår at gøre
Er der tale om et simpelt eller et kompliceret sår?
Såret herover er simpelt. Det er et meget stort sår(2/3 af piben), men periosten er intakt (kigger ikke direkte ind på knogle) og det er skarprandet, så det er lige til at rense med debridement og sy
Er der tale om et simpelt eller et kompliceret sår?
Såret hover er kompliceret, da det sidder lige dorsalt på hasen ved et led. På grund af placeringen er der risiko for ledpenetration
Er der tale om et simpelt eller et kompliceret sår?
Såret herover er et lednært sår, men det er ikke kompliceret. Det sidder ved kodeleddet
Det er tydeligt at der er tale om kronisk sår. Hvis der var penetration ind i leddet ville patienten for længst have fået en ledbetændelse og derved være springhalt. Så det er lednært, men ikke involveret
Er der tale om et simpelt eller et kompliceret sår?
Herover ses en ballelaceration
Hver gang den træder ned kommer hovspillet i gang og sårrandene trækkes fra hinanden. Det skal sys og gipses for at kunne hele. Såret er kompliceret på grund af placeringen
Forklar om normal og inficeret ledvæske efter en ledvæskeanalyse
Hvis du ikke kan læse avisskrift igennem væsken, er den inficeret/celletal. En normal prøve er transparent.
Forklar om skadelige effekter af inflammationsprodukter fra bakterier
Synovitis: Der frigives metallo-proteaser, og disse enzymer nedbryder proteoglykaner og ledbrusken ødelægges derfor. Der kommer også fibrindannelse og der dannes adhærencer.
Det er ikke nok at give antibiotika, man skal også skylle leddet igennem.
