Non-infektiøse/kirurgiske mavetarmlidelser hos hest Flashcards
Forklar om klinik ved spiserørsforstoppelse
Overdreven savlen, fodermateriale og skum gennem munden
Savlen og fodermateriale fra næseborene
Extenderet hoved og hals i et forsøg på få foderet ned
Rastløs optræden
Forsøger at drikke, men det kommer op igen
Hoster og kløgning (opkast). De kan ikke rigtig kaste op, så de laver kløgninger for at forsøge at tvinge foderet ud.
Der er en stor spytproduktion og spyttet løber ud da den ikke kan få det ned videre
Forklar hvad der ses ved partiel eller længerevarende spiserørsforstoppelse
Partiel spiserørsforstoppelse hvor symptomer kan komme intermitterende afhængig af fodertype. Man skal også overveje alder(om de er vant til fodertypen)
Længerevarende spiserørsforstoppelse hvor der ses nedstemthed, dehydrering og vægttab. Dette er ret sjældent man ser dette for man er meget opmærksom på dem.
Benævn prædilektionssteder for esophagus obstruktion
Det er de steder, hvor der er forsnævringer
Indgangen til esophagus (retropharyngeale lnn.)
Midt cervical region
Indgang til thorax
Terminal Esophagus (Indgang til ventriklen)
Forklar hvad ejeren skal gøre når de ringer med mistanke om esophagus obstruktion
Det er ikke en “lige her og nu” akut tilstand, men kan blive livstruende ved komplikationer
Alt foder og vand skal fjernes for hvis de får foder og vand kan de få aspirationspneumoni.
Kom hesten i en tom boks
Forklar om initial undersøgelse og behandling af esophagus obstruktion
Komplet klinisk undersøgelse
Sedation (xylazin (0,25-0,5 mg/kg), da det også er muskelrelakserende og den står med hovedet nedad(for at tingene nemmere kan komme ud og de ikke får noget ind i trachea)).
Oxytocin (afslappelse af glat muskulatur og bevægelse), atropin (salivation), acetylcystein (blødgører)
Passage af næsesvælgsonde for at identificere stedet for obstruktionen
Lavage af esophagus med hestens hoved nedad. Skyl i ca. 10 minutter, så pause for ikke at ødelægge slimhinedn for meget og for at væsken kan trænge ned. Hvis forstoppelsen så ikke er løsnet venter man 10 minutter og prøver igen.
Videre undersøgelse:
Endoskopi af esophagus og trachea (hvis muligt). Hvis ikke dette er muligt så giv den antibiotika forebyggende.
Røntgen af hals med og uden kontrast til at identificere evt. fistel. Dette er hvis man føler at det er rigtig grelt.
Ultralyd af halsregionen
Røntgen af lunger for identifikation af evt. aspirationspneumoni
Skånekost er opblødt foder
Forklar om behandling af esophagus obstruktion
Sedation og afslappelse af esophagus til skylning
Intravenøs væske og elektrolytter i de mere alvorlige tilfælde
Intet foder de første 24 timer. Bedst at endoskopere inden der fodres igen med opblødt foder
NSAIDs
Antibiotika, hvis der er aspirationspneumoni
Forklar om behandlinger af esophagus obstruktion
Lavage: Læg “cuffed” endotracheal tubus først i esophagus, hvorigennem næsesvælgsonde lægges. Skylles med vand mens hovedet holdes nedad. Skyl forsigtigt for at undgå ruptur af esophagus, da slimhinden er lidt mere udfordret. Man skal ikke sætte for meget tryk på.
Kirurgisk behandling/esophagostomi er den sidste udvej da der er fare for striktur. Hvis man laver indgreb kan man risikere at lave strikturer, så det undgås helst, men nogle gange er det nødvendigt.
Tænk på evt. dehydrering ved de længerevarende tilfælde
Forklar om prognosen for esophagus obstruktion
Den er god i de fleste tilfælde når det er under 24 timer
Prognosen afhænger af længden af selve forstoppelsen og varighed af obstruktionen
Tegn på ulceration i esophagus
Over 24 timer giver bekymring
Når der ikke er striktur forsvinder tegnene igen relativt hurtigt.
Forklar om forebyggelse af esophagus obstruktion
Regelmæssig tandundersøgelse, så man sikrer sig at de kan tygge deres foder. Man kan også raspe tænderne for meget, så de ikke har en god, malende tyggefunktion
God høkvalitet. Heste skal have fibre.
Hurtigt spisere. Fodr dem separat og placer store sten eller lignende i krybben for at få dem til at spise langsommere. De kan også fodres hyppigere, så de ikke spiser så meget ad gangen.
Gamle heste eller heste med tidligere “choke” skal man undgå at fodre med tørpiller og roeaffald da de udvider sig når de bliver fugtige. Fugt dem evt. før fodring. Man skal desuden huske at tjekke tænderne hos de gamle heste.
Undgå store pressede høterninger eller store fibrøse hesteguf, hvis hesten ikke er vant til dem. Hestegufpillen kan evt. opblødes inden den gives til hesten.
Forklar om sammenhængen mellem spiserørsforstoppelse og krybbebidning
Man ved ikke om der er en sammenhæng mellem spiserørsforstoppelse og krybbebidning. Ved krybbebidning slider de deres tænder forkert og det kan måske gøre at de ikke har den gode tyggefunktion.
Krybbebidere bruger bl.a. m. sternomandibularis, laver undertryk og får lavet en luftbobbel som kommer hele vejen ned. Man lavede tidligere en operation, som kun hjalp på deciderede krybbebidere og ikke vindslugere eller krybbesættere. Krybbebidning er en stereotypi som heste kan lære hinanden.
Der kan være en sammenhæng mellem krybbebidning og foramen epiploicum hernie(som kan give kolik).
Forklar om den problemorienterede GI undersøgelse hos hest (kolik)
Anamnese.
Inspektion.
- Alment befindende.
- Smerteadfærd eller tegn herpå.
- Svedudbrud.
- Abdominal distension.
TPR (temperatur, puls og respiration)
Kredsløb.
- Tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne).
- Slimhinder (farve og fugtighed).
- CRT (capillary refill time).
- Perifer temperatur.
- Abdominal auskultation og perkussionsauskultation.*
- Ventrikelskylning.*
- Rektalundersøgelse*
Forklar om klassifikation af læsioner ved kolik
- Obstruktion:
Simpel: Okklusion af tarmlumen uden kompromittering af tarmvæggens cirkulation.
Strangulerende: Okklusion af tarmlumen OG tarmens cirkulation.
Non-strangulerende infarkt: Tarmvægs-nekrose på grund af kompromitteret cirkulation.
Funktionel: Passagehindring forårsaget af ændring i tarmmotiliteten uden tilstedeværelse af egentlig obstruktion.
- Infektion/inflammation:
Levende vævs reaktion på lokal beskadigelse.
- Ulcer:
Læsion der går dybere end epitelets basalmembran .
- Ekstraenterale
Forklar om den kliniske undersøgelse for smerte
Smerte er en indikator på en evt. kirurgisk kolik. At ignorere det er på eget ansvar. Bedømmelse af kolikuro: visuel vurdering OG respons på analgesi
I) Ingen/mild. Skraber, kigger sig mod flanken, ligger ned længere tid end normalt, rejser sig/lægger sig. God effekt af spasmolytica: Vetalgin
II) Moderat. Sparker mod bugen, ruller sig, konstant urolig. Kan afledes. Effekt af spasmolytica + opiater/lav dosis xylazin: metadon 3-5 ml/500 kg eller buthorphanol 1-2 ml/500 kg) og lavdosis xylazin 5-8 ml/500 kg.
III) Svær/Apati Kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt. Kan ikke afledes. Ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi. (Høj dosis opiat +xylazin/ (detomidin) + evt. fuld dosis potent NSAID)
Forklar om perkussionsauskultation
Auskultation langs ribbenskurvatur:
Peristaltik tilstede/ophørt
”Mixing sounds”: korte
”Propulsive sounds”: lange
Perkussions-auskultation:
Tympani / steelband – placering
Forklar om ventrikelskylning hos hest (hvad vil man gerne have, hvad ser man på)
Balance = volumen ud - volumen ind
- negativ under 3-5 l
- positiv over 3-5 l
Kvalitet/indhold: Tilblanding (græs/kerne)
Farve
- Klar gul: Galde refluks
- Mørkegrøn: Græs
- Lys militærgrøn: Hø
- Grå: Kerne
- Lysebrun-orange: Blodig
Lugt
Ventriklen kan være svær at tømme selvom den er fuld!
Forklar om fæces afgang ved kolik
Normal (Perakutte koliktilfælde)
Reduceret
Diarrhoea
Det er nogle gange blandet med boksens strøelse hvis hesten lægger og rejser sig hyppigt
Rektalundersøgelse vil yderligere fortælle om konsistens og mængde
Forklar hvad man skal mærke efter ved rektalundersøgelse ved kolik
Miltens kaudale rand.
Nyre-miltbånd.
Venstre nyres kaudale pol.
Colon descendens.
Krøsroden.
Basis coeci.
Caecums ventrale tænie.
Colon dorsale et ventrale sinisters kaudale del.
Flexura pelvina.
Rektalus
Forklar om den unormale rektalundersøgelse
Unormale anatomiske forhold.
Stramme, ømme tænier, der evt. ligger forkert.
Tarm i nyremiltbåndsrummet.
Luftudspilede tarmafsnit.
Tyndtarm.
Stortarm
Blindtarm.
Fortykkede eller indurerede tarmafnit.
Forandringer i peritoneum.
Forstørrede lymfeknuder.
Smertereaktion.
Forklar om fremgangsmåden ved rektalundersøgelse
1) Fæces: sand, orm, blod, konsistens m.m.
2) Palpation: Aorta
Venstre nyre
Nyremiltbånd
Milt
Bugvæg
Colonslynge
V. lyskekanal
Blære/Uterus
H. lyskekanal
Bugvæg
Blindtarm m. tænier
(Duodenum/krøsrod/h. nyre)
Peritoneale flader
Er der blod på handsken?
Benævn de to parakliniske undersøgelser, man laver i praksis samt hvad man ser efter
Blodprøven.
Hæmatokrit.
Plasmaprotein.
SBE (Standard Base Excess).
Ionstatus (Na+, K+, Ca++, Cl-)
Laktat.
Glukose.
Bughulepunktat.
Farve.
Transparens.
Proteinindhold.
Forklar om udtagelse af bughulepunktat
Ved det dybeste sted laves der forberedelse lege artis, lægger lokalbedøvelse, laver en lille incision i huden og kradser i linea alba. Der bruges en pattekanyle som sættes ind i med en tampon rundt om (skal ikke blod i prøven), presser op alt det man kan.
Det er stumpt i enden, så i de flest tilfælde er det ikke muligt at penetrere ind i tarmen (medmindre der er en forstoppelse som gør at colon presser mod bugen men dette kan mærkes når man trykker ind). Man kan også stikke en kanyle ind men så skal man være mere forsigtig. Nogle gange får man ikke væske ud. Andre gange lander man i milten (ændringer i mave-tarms system) hvor man kun får blodklatter med ud og det bløder ind i hesten. Det har også noget at gøre med typen af kolik.
Hvis man har mulighed for ultralyd kan det være en god idé inden, for så kan man også opsøge væskelommer. Det er en relativ sikker metode bare at bruge den stumpe pattekanyle hvis man ikke har mulighed for ultralyd.
Forklar hvordan man vurderer bughulepunktat
Makroskopisk
- Volumen
- Lugt
- Transparens
- Farve
- Sediment
- Protein
Mikroskopisk
- Baggrund
- Leukocyttal
- Diff. tælling
- Cellemorfologi
- Overordnet: Transudat, normal, eksudat
Forklar om andre diagnostiske metoder til kolik (ud over bughulepunktat og blodprøve)
Endoskopi / gastroskopi.
Ultrasonografi.
Fæces analyse.
Sand.
Parasitter.
Bakterier.
Blod.
Biopsier
Lever.
Rektum.
Absorptionstests.
Eksplorativ laparotomi.
Laparoskopi.
Forklar hvad man skal bede ejere om når de ringer grundet kolik
Tag foder og vand fra hesten
Gå lang tur med den
Lad dem ikke rulle sig for meget
Benævn nogle simple obstruktioner
Ventrikel. Gastric impaction
Stortarmsforstoppelse (mest hyppig)
Blindtarmsforstoppelse – Olie??? Diseases: Pelvic impaction
Blindtarmstympani
Ormeforstoppelse
Tyndtarmsforstoppelse –kan være operationskrævende
Meconiumforstoppelse
Sandforstoppelse. Diseases: Sand impaction
Forklar om symptomer til gastric impaction/primær eller sekundær ventrikeldilatation
Patienten æder ofte små portioner
Det er en akut, voldsom kolik
Tachycardia (puls under 80). De har ikke specielt forhøjet puls til forskel fra nogle af de andre koliktyper.
Blege slimhinder
Strækker sig
Foder i næsen (sjældent)
Positiv ventrikelskylning
Den sidder som en hund for at få tarmene ned bagtil så der er mere plads til ventriklen.
Forklar om årsager og diagnose til gastric impaction/primær eller sekundær ventrikeldilatation
Årsager:
- Motilitet, stort vandoptag,
- Krybbebidning
- Gasterophilus infestation og habrenomiasis
Diagnose:
Rektalfundet er at milt er drejet (man kan ikke mærke ventriklen rektalt fra). Milten bør lægge til venstre side ved væggen og den er en smule fasthæftet til ventriklen. Ved ventrikeldilatation kan milten mærkes lidt mere inde mod midten.
Man får en fornemmelse ved ventrikelskylning. Når man har lavet en del af disse, kan man få en fornemmelse for hvorvidt der er en ventrikeldilatation
Forklar om behadnling og prognose for gastric impaction/primær eller sekundær ventrikeldilatation
Behandling
Ventrikelskylning hyppigt, for ellers risikeres der ruptur. Når der hele tiden kommer lidt væske ind vil der komme noget foder ud og så gentages igen og igen.
IV væske
NSAID
Prognose: Oftest god
Forklar om symptomer på ventrikelruptur
Umiddelbar lettelse
Nedstemt
Peritonitis og endotoxisk shock som vil føre til:
Modstand mod at bevæge sig
Tachypnø
Tachykardi
Profus svedudbrud
Muskelsitren
Blå/lilla slimhinder
Mors
Rupturen sker ofte på den store curvatur. Vi vil meget nødig nå til dette punkt.
Forklar om tyndtarmsforstoppelse
Det er en sniger, hvor man tænker at den ikke fejler noget og det gør den så alligevel.
Tyndtarmen er mere end 10 meter lang, så det tager sin tid inden symptomerne bygger sig op. Jo længere oppe, jo hurtigere kommer symptomerne.
Forklar om typiske fund ved tyndatrmsforstoppelse
Moderat kolikuro
Auskultation: ophørt peristaltik, da der ikke rigtig kommer noget videre i det stykke der er forstoppet. Forstoppelserne kan være i hele tyndtarmens forløb.
Moderat kredsløbspåvirkning på grund af smerte/dehydrering
- skylning: ophobning af væske i ventrikel
- rektalfund: udspilede tyndtarmsslynger. De mærkes som lange oppustede balloner. Hvis der var væske i er det mere som vandballoner. Det er lige i midten af bughulen, lader sin hånd langsomt køre hen over og kan så mærke de udspilede tyndtarmsslynger. Der er ikke udspilede tyndtarmsslynger hvis den er langt fremme da de udspilede slynger er præ-stenotiske.
- bughulepunktat: forhøjet proteinindhold sent i forløbet
Forklar om behandling og prognose af tyndtarmsforstoppelse
Dekompression
Væsketerapi
Analgetika
Operation. Ofte er operation den eneste måde at komme videre på.
Langsom udvikling i løbet af 10-48 timer
Overlevelsesraten falder hurtigt med varigheden af symptomer
Ascaride forstoppelser er sjældne men stiller en dårlig prognose på grund af intestinal paralytisk effekt i forbindelse med manifestationen/forstoppelserne. Ormene udskiller noget toksisk.
Forstoppelse af jejunum eller ileum har god prognose, dog ikke hvis sekundært til græssyge. Prognosen afhænger af primær årsag. Hvis man hurtigt kan få dem behandlet er der relativ god prognose.
Forklar om ætiologi og risikofaktorer ved stortarmsforstoppelse
Ætiologi: Årsag ukendt, men er formodentlig multifaktorielt.
Risikofaktorer:
Krybbebidning / vindslugning.
Foderændringer. Når de ikke får nok stråfoder.
Antal timer på stald.
Ændret motion.
Mangelfuld antiparasitær behandling.
Transport inden for de sidste 24 timer.
Hvis de ikke får nok vand eller det er for koldt at drikke(så de ikke drikker.
Når de ikke går nok kan det være medvirkeden. Når de kommer ud at gå kommer der en øget peristaltik
Forklar om patogenesen for stortarmsforstoppelse
Nedsat/ændret motilitet i colon giver dehydrering af tarmindholdet. Der kommer akkumulation af tarmindhold (anatomi) og distension førende til smerte og yderligere nedsat motilitet og akkumulation.
Der er nogle prædilektionssteder for stortarmsforstoppelse såsom flexura pelvina.
Den bliver ved med at æde, så der kommer en stor ophobning af tarmindhold, så der sker en udvidelse af det pågældende tarmstykke(distension), som gør ondt i tarmene og en nedsat motilitet og akkumulation.
Benævn prædilektionssteder for stortarmsforstoppelse
Flexura pelvina
Maveagtig udvidning
Benævn kliniske og parakliniske fund ved stortarmsforstoppelse
Ædelyst er ophørt.
Defækation: nedsat - ophørt (få tørre fæcesknolde). Man kan se hvordan foderet er tygget, så når man rektalundersøger kigger man på fæces.
Kolikuro: mild - moderat.
Rektaltemperatur: normal.
Pulsfrekvens: normal - let forøget (under 50).
Respirationsfrekvens: normal - let forøget.
Kredsløb: normalt. CRT under 2 sekvog slimhinder er lyserøde
Hydreringsgrad: normal – let dehydrering.
Nedsat – ophørt peristaltik.
Ventrikelskylning: Negativ (oftest) og uden galdetilblanding. Det er fordi den lægger så langt tilbage at det ikke kan nå at udvikles. Den kan være positiv langt henne i forløbet
Rektalundersøgelsen: Ofte en palperbar fast forstoppelse (flexura pelvina).
Bughulepunktat: Strågult, transparent, normalt proteinindhold. Der kommer øget proteinindhold når der kommer meget tryk på tarmen efter længere tid.
Forklar om prognosen ved stortarmsforstoppelse
Prognose: Generelt god. Dog reserveret i fremskredne tilfælde, hvor kirurgi er nødvendig (stor risiko for tarmruptur under operationen). Hvis det står på gennem længere tid kan tarmen eksplodere til sidst. Det er rarest ikke at operere, da der er stor risiko for tarmruptur, når den skal tages ud for at blive tømt (man kan komme til at stikke fingrene gennem slimhinden, som er porøs).
Forklar om terapien for stortarmsforstoppelse
Faste, men dog vand ad libitum, da det kan løsne det hele op.
Smerteterapi. Cave! Potente NSAID kan maskere shocksymptomer. Hvis man ved at diagnosen er der kan man godt give NSAID, men man skal måske passe på med at give fuld skrue da det kan påvirke kredsløbet.
Væsketerapi; ofte oral.
Laksantia.
I ekstreme tilfælde kan kirurgi være nødvendigt.
Rehydrering med elektrolyt vand virker (1 L vand+5,27 g NaCl+0,37 g KCl+3,78 g NaBicarb.)
Via sonde 10 l vand/4-6 time (Rektalt). Man kan altså skylle med vand rektalt fra.
Parafinolie 5-10 ml/kg via sonde evt. med emulsion. OBS Pumpe? Ved brug af pumpe er der større risiko for ventrikelruptur. Man kommer ventrikelslangen langt ned i hesten og pumper olie, vand etc. ned i hestens ventrikel. Man skal være sikker på at der ikke er refluks. Der gives meget olie og gerne ofte. Der skal komme meget gødning ud og nogle gange gives olie med 4 timers mellemrum
Epsonsalt trækker vand ind i tarmen.
Na-dioctyl-sulfo-succinat 10-20 mg/kg max 3 dage – kan medføre diarre
Hvad skal man specielt huske ved terapien for sandforstoppelse?
HUSK - psyllium (cellulose derivat) pr 500 kg hest: 250 g + 250 g Mg-sulfat dagligt min. 3 dage via sonde. Kontrol: X-ray/scanning - Effekt ???
I den maveagtige udvidning lægger det rigtig dybt, Man skal ikke opløse pulveret inden da det svulmer op. Det skal nok selv svulme op på vej ned igennem GI-kanalen
Forklar om blindtarmsforstoppelse(hyppighed, diagnose, årsag)
Blindtarmsforstoppelse er den mest hyppige blindtarmslidelse. Det er ikke den hyppigste forstoppelsestilstand.
Det ses hyppigst hos ældre heste. Den kan også opstår sekundært til kirurgi.
Diagnosen stilles ved rektalundersøgelse. Man mærker taenier som man også gør på stortarmen. Hvis man har en stortarmsforstoppelse som bliver meget stor og drejer sig kan man tage fejl af denne og en blindtarmsforstoppelse.
Man snakker om at den kan opstå på grund af bændelorm, som gør at hullet fra caecum til colon bliver mindre.
Forklar om overlevelse ved medicinsk og kirurgisk behandling ved blindtarmsforstoppelse
Medicinsk behandling: 90 % overlevelse
Kirurgisk behandling: 70 – 85 % overlevelse
Forklar om behandling af blindtarmsforstoppelse
Nogle kommer sig hurtigt ved væskebehandling p.o.
Andre ved i.v. væske og elektrolytbehandling
Kirurgi kan blive nødvendig
Ruptur af caecum kan blive resultatet
Forklar om rektalundersøgelse ved caecum tympani
Det er det mest almindelige specifikke fund ved rektalundersøgelsen.
Det er en stor luftfyldt ting i højre side.
Dilatation af caecum kan forveksles med dilatation af stortarm
Det er vigtigt at prøve at finde flexura pelvina i venstre side ved rektalundersøgelser, men den kan skubbes væk af caecum.
Forklar om ætiologi og symptomer på blindtarmsforstoppelse
Ætiologi: Primær på grund af kraftig gasproduktion eller reduceret caecum mortilitet.. Sekundær på grund af obstruktion aboralt for caecum.
Symptomer: Let til svær forøget puls, kraftig smerte kan ses, steelband ved auskultation i højre side. Det kan høres lidt cranialt for hoftehjørnet.. Rektalt mærkes dilateret caecum.
Terapi: Den bedste plan er at lave dekompression.
Forklar om trokarisering ved blindtarmsforstoppelse
Trokarisering: Klipning og desinfektion over steelband (det klargøres lege artis som til kirurgi), lokalanalgesi, hudincision. Der stikkes et 12-14 g venekateter/trokar over 10 cm, i retning mod venstre albue. Man går ind gennem huden og giver den et ordentlig slag på den venstre albue. Den skal have et ordentlig slag ind for at ramme caecum.
Efter evakuering: Injektion af 5 ml streptocillin eller lignende under retraktion.
Man bruger militærtrokar, som har en skede med en stilet. Denne tages ud efter trokaret er blevet placeret i dyret. Når luften er kommet ud fjernes trokaret og man sætter man en klips i huden.
Der må ikke komme væske ud.
Man skal være sikker på at det er caecum der ligger der når man trokaserer. Hvis det er colon der ligger der er den meget udspilet. Caecum er bare luftdilateret og der kan man få luft ud af.
Ofte kan man få den sekundære lidelse til at gå i sig selv igen ved at lave trokasering af caecum.
Forklar om sandforstoppelse (hvor, hvem, diagnose)
Det er ofte i den maveagtige udvidning.
Det er almindeligt hos heste, som græsser på sandede områder. Det er ikke alle heste som går på området, som får en forstoppelse.
Forstoppelse med sand i faeces. Man laver en sandtest med en rektalhandske da sand i fæces bundfælder. Det kan komme i bølger. Man kan få ejeren til at gøre det i jævne mellemrum.
Af og til diarre. Den maveagtige udvidning trækker tungt ned og al væsken løber henover.
Røntgen
Ultralyd
Man kan ikke mærke den maveagtige udidning. Det er ofte en udelukkelsesdiagnose.
Forklar om behandling ved sandforstoppelse
Behandling
“Sand ud” behandling
Rektal væskebehandling
IV væske
Af og til sammen med right dorsal displacement af stortarmen (Kirurgi)
Kirurgi er svært da den maveagtige udvidning ikke lægger godt i forhold til kirurgi.
Man kan åbne op i flexura pelvina og skylle den vej fra
Forklar om symptomer på forstoppelse i colon descendens
Uspecifikke koliksymptomer
Protraheret kolikforløb
Ingen gødningsafgang
Ofte ikke positiv ventrikelskylning
Rektalfund: Det føles som kakkelovnsrør fyldt med gødning
Forklar om behadnling af forstoppelse i colon descendens
Olie/væske. Det er lidt længe om at komme igennem. Nogle gange kan væsken gives rektalt fra.
Sjældent kirurgi
Benævn strangulerende obstruktioner
Interne hernier: nyre-miltbåndshernie/Left dorsal displacement, strangulation i oment defekter, foramen epiploicum hernie, diaphragma hernie.
Fejllejring: stortarmsvolvulus, right dorsal displacement.
Incarcereret umbilical-/ inguinalhernie.
Tyndtarmsinvagination.
Strangulation omkring et pedunkulerende lipom.
Forklar om strangulerende obstruktion (kirurgi? Prognose)
Intermitterende - Perakut – akut forløb.
Kirurgi er afhængig af årsag. Nyre-milt-bånds hernie kræver ofte ikke kirurgi.
Ved kirurgi kommer der ofte intensiv terapi, både før og efter kirurgi.
Prognose er afhængig af årsag.
Der er lang (måneder) og ofte kompliceret rekonvalescens.
Mange kommer dog tilbage til arbejde
Forklar om patofysiologien for strangulerende obstruktion
Forklar om kliniske fund ved strangulerende obstruktion
- Kraftig-rabiat kolikuro OBS apati
- Fremadskridende tegn på kredsløbsinsufficiens
- Auskultation: ophørt peristaltik
- Perkussions-auskultation: tympani
- Rektalfund: cykelslanger/distension
- Skylning: ophobning af væske i ventrikel
- Bughulepunktat: rødfarvet efter centrifugering
Forklar om behandling af strangulerende obstruktioner
Analgetika
Dekompression
Væsketerapi
Disse to iværksættes ofte for sent
Operation
Forklar om foramen epiloicum incarceration (opståelse, prognose, fremskridelse)
Der sker trykændringer når hesten eks. Krybbebider.
Det er oftest meget smertefuld men ikke altid. De kan nogle gange se forbavsende normale ud. Dette er også en sniger. De kan stå længe uden de viser smerter. De kan være stranguleret og med normale peritoneal fund.
Kirurgi er blind rettelse af tilstand. Man laver forsigtig manipulation af tarmen
Prognosen er afventende. Det er afhængigt af hvor påvirkede tarmene er og hvilken operation det kræver.
På grund af peristaltik kan tarmstykken arbejde sig længere ind igennem foramen Epiploicum, som ikke kan komme ud, er blevet klemt og får cirkulatationsforstyrrelser. Her har man så en irreversibel tilstand, men der går et stykke tid inden det kommer så langt.
Forklar om ætiologi og risikofaktorer ved stortarmsdrejning (volvulus)
Ætiologi: Kendes ikke, men er sandsynligvis multifaktoriel.
Risikofaktorer:
Højdrægtighed.
Nyligt overstået foling, da der pludselig kommer plads og der derfor kan ske bevægelighed af tarmen.
Mangelfuld eller ændret motion.
Mangelfuld antiparasitær behandling.
Transport inden for de sidste 24 timer.
Forklar om patogenesen ved stortarmsdrejning (volvulus)
Drejning over 270°: Passage hindring.
Drejning over 360°: Kompromittering af blodtilførslen medførende ischæmi.
Irreversible skader efter 3-4 timer. Den skal hurtigt til operation.
Tab af den mukosale barrierefunktion.
Toksæmi.
Shock.
Død.
Stortarmsdrejning
Forklar om kliniske og parakliniske fund ved stortarmsdrejning (volvulus)
Anamnese: perakut forløb.
Ædelyst: ophørt.
Defækation: ophørt.
Kolikuro: moderat – voldsom ofte med svedudbrud.
Abdominal distension.
Rektaltemperatur: normal – nedsat (shock).
Pulsfrekvens: moderat - kraftigt forøget (> 60).
Respirationsfrekvens: forøget.
Kredsløb: CRT over 2 sek., slimhinder røde / cyanotiske / toksiske, nedsat perifer temperatur.
Hydreringsgrad: moderat - højgradig dehydrering. Ht: over 45 %. Pp: over 80 g/l – senere i forløbet kan ses hypoproteinæmi som følge af tab af protein til bughulen.
Auskultation: Kraftigt nedsat – ophørt peristaltik, steelband.
Ventrikelskylning: Ofte negativ – hvorfor?.
Rektalundersøgelse: Voldsom gasudspiling, stramme, ømme og/eller fejllejrede tænier.
Bughulepunktat: Hæmolyse, transparent - skyet, øget proteinindhold.
Blodkemi: Laktat: serumlaktat koncentrationen stiger i takt med skadens progression. Død. Stortarmsdrejning
Forklar om terapi ved stortarmsdrejning (volvulus)
Intensiv shockterapi
Væske/colloider.
Vassopressive farmaka.
Antiendotoksæmisk behandling.
Kirurgi ASAP (inden for få timer).
Forklar om stortarmsdrejning - Left og right dorsal displacement (symptomer, behandling)
Symptomer: Intermitterende
Behandling:
Medicinske behandling i starten
Phenylephrin – skrumpning af milt + longering
Væskebehandling
Etc
I første omgang ikke hospitalskrævende, men skal følges nøje
Men tilstanden kan forværres, da der ofte er tale om en eller anden form for colon torsion!
Forklar hvad der sker ved left dorsal displacement samt behandling
Den dorsale del af colon trækker op og trækker den ventrale del med op. Ved et nyre-milt-båndshernie ligger den ventrale del øverst, så der er en delvis volvolus.
Ofte falder de på plads af sig selv. Vi observerer dem blot (de hverken opereres eller rulles) og ofte falder de på plads igen så man undgår operation.
Den får smertestillende. Olie kan også gives, men det kommer ikke videre.
Den observeres, der holdes øje med kredsløbet, den ventrikelskylles og man laver bughulepunktat med jævne mellemrum.
Vær opmærksom på valgt af smertestillende, da der findes et som gør milten større.
Hvordan kan man kende forskel på nyremiltbåndshernie og stortarmsforstoppelse?
Nyremiltbåndshernie: Der er en 180 grader drejning af colon. Den hænger fast over nyremiltbåndet.
Som udgangspunkt mærkes det som en stortarmsforstoppelse.
Når man laver rektalundersøgelsen: Man trykker ned. Hvis taenie går stramt op imod loftet er det et nyremiltbåndshernie. Nogle gange kan man mærke den caudale kant af milten.
Ved en stortarmsforstoppelse kan man godt trykke den ned når man spiller bold med tarmen/trykker den ned.
