Non-infektiøse/kirurgiske mavetarmlidelser hos hest Flashcards
Forklar om klinik ved spiserørsforstoppelse
Overdreven savlen, fodermateriale og skum gennem munden
Savlen og fodermateriale fra næseborene
Extenderet hoved og hals i et forsøg på få foderet ned
Rastløs optræden
Forsøger at drikke, men det kommer op igen
Hoster og kløgning (opkast). De kan ikke rigtig kaste op, så de laver kløgninger for at forsøge at tvinge foderet ud.
Der er en stor spytproduktion og spyttet løber ud da den ikke kan få det ned videre
Forklar hvad der ses ved partiel eller længerevarende spiserørsforstoppelse
Partiel spiserørsforstoppelse hvor symptomer kan komme intermitterende afhængig af fodertype. Man skal også overveje alder(om de er vant til fodertypen)
Længerevarende spiserørsforstoppelse hvor der ses nedstemthed, dehydrering og vægttab. Dette er ret sjældent man ser dette for man er meget opmærksom på dem.
Benævn prædilektionssteder for esophagus obstruktion
Det er de steder, hvor der er forsnævringer
Indgangen til esophagus (retropharyngeale lnn.)
Midt cervical region
Indgang til thorax
Terminal Esophagus (Indgang til ventriklen)
Forklar hvad ejeren skal gøre når de ringer med mistanke om esophagus obstruktion
Det er ikke en “lige her og nu” akut tilstand, men kan blive livstruende ved komplikationer
Alt foder og vand skal fjernes for hvis de får foder og vand kan de få aspirationspneumoni.
Kom hesten i en tom boks
Forklar om initial undersøgelse og behandling af esophagus obstruktion
Komplet klinisk undersøgelse
Sedation (xylazin (0,25-0,5 mg/kg), da det også er muskelrelakserende og den står med hovedet nedad(for at tingene nemmere kan komme ud og de ikke får noget ind i trachea)).
Oxytocin (afslappelse af glat muskulatur og bevægelse), atropin (salivation), acetylcystein (blødgører)
Passage af næsesvælgsonde for at identificere stedet for obstruktionen
Lavage af esophagus med hestens hoved nedad. Skyl i ca. 10 minutter, så pause for ikke at ødelægge slimhinedn for meget og for at væsken kan trænge ned. Hvis forstoppelsen så ikke er løsnet venter man 10 minutter og prøver igen.
Videre undersøgelse:
Endoskopi af esophagus og trachea (hvis muligt). Hvis ikke dette er muligt så giv den antibiotika forebyggende.
Røntgen af hals med og uden kontrast til at identificere evt. fistel. Dette er hvis man føler at det er rigtig grelt.
Ultralyd af halsregionen
Røntgen af lunger for identifikation af evt. aspirationspneumoni
Skånekost er opblødt foder
Forklar om behandling af esophagus obstruktion
Sedation og afslappelse af esophagus til skylning
Intravenøs væske og elektrolytter i de mere alvorlige tilfælde
Intet foder de første 24 timer. Bedst at endoskopere inden der fodres igen med opblødt foder
NSAIDs
Antibiotika, hvis der er aspirationspneumoni
Forklar om behandlinger af esophagus obstruktion
Lavage: Læg “cuffed” endotracheal tubus først i esophagus, hvorigennem næsesvælgsonde lægges. Skylles med vand mens hovedet holdes nedad. Skyl forsigtigt for at undgå ruptur af esophagus, da slimhinden er lidt mere udfordret. Man skal ikke sætte for meget tryk på.
Kirurgisk behandling/esophagostomi er den sidste udvej da der er fare for striktur. Hvis man laver indgreb kan man risikere at lave strikturer, så det undgås helst, men nogle gange er det nødvendigt.
Tænk på evt. dehydrering ved de længerevarende tilfælde
Forklar om prognosen for esophagus obstruktion
Den er god i de fleste tilfælde når det er under 24 timer
Prognosen afhænger af længden af selve forstoppelsen og varighed af obstruktionen
Tegn på ulceration i esophagus
Over 24 timer giver bekymring
Når der ikke er striktur forsvinder tegnene igen relativt hurtigt.
Forklar om forebyggelse af esophagus obstruktion
Regelmæssig tandundersøgelse, så man sikrer sig at de kan tygge deres foder. Man kan også raspe tænderne for meget, så de ikke har en god, malende tyggefunktion
God høkvalitet. Heste skal have fibre.
Hurtigt spisere. Fodr dem separat og placer store sten eller lignende i krybben for at få dem til at spise langsommere. De kan også fodres hyppigere, så de ikke spiser så meget ad gangen.
Gamle heste eller heste med tidligere “choke” skal man undgå at fodre med tørpiller og roeaffald da de udvider sig når de bliver fugtige. Fugt dem evt. før fodring. Man skal desuden huske at tjekke tænderne hos de gamle heste.
Undgå store pressede høterninger eller store fibrøse hesteguf, hvis hesten ikke er vant til dem. Hestegufpillen kan evt. opblødes inden den gives til hesten.
Forklar om sammenhængen mellem spiserørsforstoppelse og krybbebidning
Man ved ikke om der er en sammenhæng mellem spiserørsforstoppelse og krybbebidning. Ved krybbebidning slider de deres tænder forkert og det kan måske gøre at de ikke har den gode tyggefunktion.
Krybbebidere bruger bl.a. m. sternomandibularis, laver undertryk og får lavet en luftbobbel som kommer hele vejen ned. Man lavede tidligere en operation, som kun hjalp på deciderede krybbebidere og ikke vindslugere eller krybbesættere. Krybbebidning er en stereotypi som heste kan lære hinanden.
Der kan være en sammenhæng mellem krybbebidning og foramen epiploicum hernie(som kan give kolik).
Forklar om den problemorienterede GI undersøgelse hos hest (kolik)
Anamnese.
Inspektion.
- Alment befindende.
- Smerteadfærd eller tegn herpå.
- Svedudbrud.
- Abdominal distension.
TPR (temperatur, puls og respiration)
Kredsløb.
- Tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne).
- Slimhinder (farve og fugtighed).
- CRT (capillary refill time).
- Perifer temperatur.
- Abdominal auskultation og perkussionsauskultation.*
- Ventrikelskylning.*
- Rektalundersøgelse*
Forklar om klassifikation af læsioner ved kolik
- Obstruktion:
Simpel: Okklusion af tarmlumen uden kompromittering af tarmvæggens cirkulation.
Strangulerende: Okklusion af tarmlumen OG tarmens cirkulation.
Non-strangulerende infarkt: Tarmvægs-nekrose på grund af kompromitteret cirkulation.
Funktionel: Passagehindring forårsaget af ændring i tarmmotiliteten uden tilstedeværelse af egentlig obstruktion.
- Infektion/inflammation:
Levende vævs reaktion på lokal beskadigelse.
- Ulcer:
Læsion der går dybere end epitelets basalmembran .
- Ekstraenterale
Forklar om den kliniske undersøgelse for smerte
Smerte er en indikator på en evt. kirurgisk kolik. At ignorere det er på eget ansvar. Bedømmelse af kolikuro: visuel vurdering OG respons på analgesi
I) Ingen/mild. Skraber, kigger sig mod flanken, ligger ned længere tid end normalt, rejser sig/lægger sig. God effekt af spasmolytica: Vetalgin
II) Moderat. Sparker mod bugen, ruller sig, konstant urolig. Kan afledes. Effekt af spasmolytica + opiater/lav dosis xylazin: metadon 3-5 ml/500 kg eller buthorphanol 1-2 ml/500 kg) og lavdosis xylazin 5-8 ml/500 kg.
III) Svær/Apati Kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt. Kan ikke afledes. Ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi. (Høj dosis opiat +xylazin/ (detomidin) + evt. fuld dosis potent NSAID)
Forklar om perkussionsauskultation
Auskultation langs ribbenskurvatur:
Peristaltik tilstede/ophørt
”Mixing sounds”: korte
”Propulsive sounds”: lange
Perkussions-auskultation:
Tympani / steelband – placering
Forklar om ventrikelskylning hos hest (hvad vil man gerne have, hvad ser man på)
Balance = volumen ud - volumen ind
- negativ under 3-5 l
- positiv over 3-5 l
Kvalitet/indhold: Tilblanding (græs/kerne)
Farve
- Klar gul: Galde refluks
- Mørkegrøn: Græs
- Lys militærgrøn: Hø
- Grå: Kerne
- Lysebrun-orange: Blodig
Lugt
Ventriklen kan være svær at tømme selvom den er fuld!
Forklar om fæces afgang ved kolik
Normal (Perakutte koliktilfælde)
Reduceret
Diarrhoea
Det er nogle gange blandet med boksens strøelse hvis hesten lægger og rejser sig hyppigt
Rektalundersøgelse vil yderligere fortælle om konsistens og mængde
Forklar hvad man skal mærke efter ved rektalundersøgelse ved kolik
Miltens kaudale rand.
Nyre-miltbånd.
Venstre nyres kaudale pol.
Colon descendens.
Krøsroden.
Basis coeci.
Caecums ventrale tænie.
Colon dorsale et ventrale sinisters kaudale del.
Flexura pelvina.
Rektalus
Forklar om den unormale rektalundersøgelse
Unormale anatomiske forhold.
Stramme, ømme tænier, der evt. ligger forkert.
Tarm i nyremiltbåndsrummet.
Luftudspilede tarmafsnit.
Tyndtarm.
Stortarm
Blindtarm.
Fortykkede eller indurerede tarmafnit.
Forandringer i peritoneum.
Forstørrede lymfeknuder.
Smertereaktion.
Forklar om fremgangsmåden ved rektalundersøgelse
1) Fæces: sand, orm, blod, konsistens m.m.
2) Palpation: Aorta
Venstre nyre
Nyremiltbånd
Milt
Bugvæg
Colonslynge
V. lyskekanal
Blære/Uterus
H. lyskekanal
Bugvæg
Blindtarm m. tænier
(Duodenum/krøsrod/h. nyre)
Peritoneale flader
Er der blod på handsken?
Benævn de to parakliniske undersøgelser, man laver i praksis samt hvad man ser efter
Blodprøven.
Hæmatokrit.
Plasmaprotein.
SBE (Standard Base Excess).
Ionstatus (Na+, K+, Ca++, Cl-)
Laktat.
Glukose.
Bughulepunktat.
Farve.
Transparens.
Proteinindhold.
Forklar om udtagelse af bughulepunktat
Ved det dybeste sted laves der forberedelse lege artis, lægger lokalbedøvelse, laver en lille incision i huden og kradser i linea alba. Der bruges en pattekanyle som sættes ind i med en tampon rundt om (skal ikke blod i prøven), presser op alt det man kan.
Det er stumpt i enden, så i de flest tilfælde er det ikke muligt at penetrere ind i tarmen (medmindre der er en forstoppelse som gør at colon presser mod bugen men dette kan mærkes når man trykker ind). Man kan også stikke en kanyle ind men så skal man være mere forsigtig. Nogle gange får man ikke væske ud. Andre gange lander man i milten (ændringer i mave-tarms system) hvor man kun får blodklatter med ud og det bløder ind i hesten. Det har også noget at gøre med typen af kolik.
Hvis man har mulighed for ultralyd kan det være en god idé inden, for så kan man også opsøge væskelommer. Det er en relativ sikker metode bare at bruge den stumpe pattekanyle hvis man ikke har mulighed for ultralyd.
Forklar hvordan man vurderer bughulepunktat
Makroskopisk
- Volumen
- Lugt
- Transparens
- Farve
- Sediment
- Protein
Mikroskopisk
- Baggrund
- Leukocyttal
- Diff. tælling
- Cellemorfologi
- Overordnet: Transudat, normal, eksudat
Forklar om andre diagnostiske metoder til kolik (ud over bughulepunktat og blodprøve)
Endoskopi / gastroskopi.
Ultrasonografi.
Fæces analyse.
Sand.
Parasitter.
Bakterier.
Blod.
Biopsier
Lever.
Rektum.
Absorptionstests.
Eksplorativ laparotomi.
Laparoskopi.
Forklar hvad man skal bede ejere om når de ringer grundet kolik
Tag foder og vand fra hesten
Gå lang tur med den
Lad dem ikke rulle sig for meget