Reproduktion hos handyr Flashcards
Hvad skal man vide noget om?
Andrologisk undersøgelse: anatomi, reproduktionsfysiologi
Opsamling af ejakulat: Erektion og ejakulation, ejakulatets sammensætning
Ejakulat: Spermatozoa og fertilitet, sædevaluering
Patologi: Testes, sekundære kønskirtler, penis
Beskriv kønsorganernes funktion
I testiklerne foregår spematogenesen, hvorved der dannes sædceller. Disse sendes så videre i epididymis, hvor sædcellerne modnes og lagres. Der er også sekundære kønskirtler, som indeholder proteiner og metaboliske substrater. Disse kommer så sammen med sædcellerne ud i penis, som kan erigeres og så kan der komme ejakulation.
Spermatogenesen er hormonelt styret. Forklar hvordan(hvilke hormoner har betydning hvornår)
GnRH frigives fra hypothalamus og går ned og har effekt på hypofysen, som sekreterer LH og FSH. LH og FHS transporteres med blodet til testiklerne, hvor begge har en effekt. FSH har effekt på seroliceller, som danner østrogen, inhibin, androgen bindende proteiner og sædceller. LH har effekt på leydigceller, som danner testosteron.
Om der dannes LH eller FSH afgøres af GnRH’s koncentration i blodet. Hvis der er relativt lav koncentration af GnRH, vil der blive produceret mest FSH, men hvis koncentrationen er høj, vil der være overvægt af LH.
Beskriv opbygningen af testis/tubuli seminiferi contorti. Hvilken betydning har de forskellige celler?
Lige inden for basalmembranen sidder sertolicellerne ). Disse hænger sammen med tight junctions, som udgør blod-testis barrieren.Sertoliceller har receptorer for FSH og testosteron. De danner Inhibin, østrogen og androgen bindende protein.
Lige udenfor basalmembranen er leydigcellerne, så de ligger mellem de forskellige tubuli seminiferi. De har receptorer for LH og står for dannelsen af testosteron.
Hvad er funktionen af blod-testis barrieren?
Blod-testis-barrierens funktion er at gøre så immunforsvaret ikke reagerer mod sædceller når de dannes. Når sædceller undergår kønscelledeling vil de være fremmede og immunforsvaret ville altså kunne reagere på dem.
Hormonel regulation af sæddannelsen: Beskriv LHs vej og betydning for dannelse af hormoner
Når LH dannes i hypofysen, transporteres det med blodet til leydigceller, som bliver stimuleret til at danne testosteron. Noget af dette testosteron går i blodbanen, men langt størstedelen transporteres over basalmembranen til sertolicellerne, hvor det omdannes til DHT (dihydrotestosteron), som er mere stabilt end testosteron samt har længere halveringstid. Samtidig omdannes testosteron til østrogen.
Hormonel regulation af sæddannelsen: Beskriv FSHs vej og betydning for dannelse af hormoner
Når FSH dannes i hypofysen, transporteres det til sertolicellerne, hvor de påvirker udvikling og frigivelsen af sædceller i tubuli seminiferi samt stimulerer produktionen af androgen bindende protein, inhibin, activin samt stimulerer omdannelsen af testosteron til østrogen.
Testosteron, DHT og østrogen kommer ud i blodet, så man ved, at når disse er høje i blodet, vil der være negativ feedback på hypothalamus og der bliver produceret mindre af disse stoffer.
Beskriv betydningen af tesosteron
Vigtig for at få libido og større muskelmasse. Det er nødvendigt for at få dannet sædceller. Ansvarligt for at få dannet sædplasma - de sekundære kønskirtler virker kun hvis der er androgener (testosteron eller DHT) til stede. Hvis man blokerer dannelsen af testosteron, vil man få små testikler. Testosteron er altså med til at der er normal størrelse testikler.
Hvordan opstår en erektion?
Ved seksuel stimulation aktiveres parasympatikus til at få neuronerne til at frigive nitrogenoxid, som forårsager dilatation af de små arterier i penis. Venerne bliver desuden komprimeret, så blodet ikke kan komme væk fra penis. Derved akkumulerer blodet i erektilt væv og penis erigeres.
Hvad er hhv. emissio og ejakulation?
Hvordan sker dette?
Emission betyder, at sæden flyttes til urethra. Ejakulation er når det sæden presses ud af urethra.
Der sker en kumulation af seksuel stimuli, som giver sympatitske impulser, som kontraherer glatmuskulaturen. Dette fører til 3 ting:
Peristaltiske kontraktioner i testikulære dukter, epididymis, ductus deferens og ejakulations-dukten.
Rytmiske kontraktioner i erektile kolonner af penis.
Rytmiske kontraktioner i gl. bulbourethralis, prostata og vesica seminalis.
Alle disse gør så sæden kommer ud i urethra (emission) hvorefter sæden kan sendes ud af penis (ejakulation)
Hvilke stimuli bidrager til ejakulation?
. Stimuli, som bidrager til ejakulation er tryk, berøring og temperatur. Disse udnyttes når man tapper handyret.
Hvad er spermtagogense?
Dette er udvikling af primitive type A spermatogonier inde på basalmembranen til de kommer ind til lumen. Jo tættere på lumen de er, jo mere færdige er de.
Forklar spermatogenesen - hvad sker der og hvor længe varer de forskellige faser?
Først spermacytogenesen, som starter med mange mitotiske delinger. Antallet varierer alt efter dyreart. Her sker der DNA-replikation, transskription og reparation.Denne del tager 19,4 dage.
Herefter ses første og anden meiotiske deling - kønscelledeling. Den første deling sørger for genetisk rekombination, transskription og reparation. Den anden laver transkription og reparation. Denne del varer 19,4 dage.
Nu er der dannet et spermatid, som skal differentieres/morfologiske ændringer så de har hoved, hale osv. Spermiogenesen sørger for dette. Denne varer 18,6 dage.
Beskriv hvad der sker i spermiogenesen
Hvilke(n) funktion(er) har de forskellige dele i det færdige produkt?
modning og morfologiske ændringer i dette stadie når spermatidet bliver til en spermatozo. Det sker i den luminale del og varer ca. 18 dage. Først er der en kappe fase efterfulgt af en acrosom fase og til sidst en modningsfase. Der sker acrosomdannelse fra golgi apparatet, kondensering af nuklære kromatin, axonem (hale) dannelse og migration af mitokondrier til mellemstykket. Mitokondrierne laver energiproduktion og sidder i mellemstykket for at den kan lave egenbevægelse af halen og på den måde bevæge sig op til ægget.
Beskriv funktionen af epididymis
Sædceller frigives af den luminale del af sædrør og går ud til hovedet af epididymis for at undergå modningsprocesser. De lagres der også. Når sædceller kommer over i epididymis kan de ikke bevæge sig og de er ikke befrugtningsdygtige. Dette skal de gennem epididymis for at kunne.
Beskriv sædcellernes vej gennem epididymis og hvad der sker i de forskellige dele
Når de kommer til caput kan de ingen af de overstående ting og de har proksimal og dital cytoplasma-dråbe. Når de bevæger sig gennem corpus begynder de at kunne bevæge sig lidt, men de kan stadig ikke befrugte. Når de kommer til cauda har de normal motilitet, evt en distal cytoplasma-dråbe og de kan befrugte et æg. Hernede lagres de så og det fungerer som et lager indtil der sker ejakulation. Gennem epididymis bevæger de sig via rytmiske kontraktioner. Sædcellerne opkoncentreres igennem bitestiklerne. Fra bitestiklerne bevæger de sig op gennem ductus deferens gennem ampulla, som munder ud i urethra og videre ud herfra.
Beskriv varigheden af de forskellige dele af spermatogenesen
4½ epithel celle cyklus á 13.5 dag: ~60 dage fra A spermatogonia til spermatozoa (tyr). Spermatozoa vil herefter frigives til epididymis. Så det tager ca. 2 måneder (testes - selve spermatogenesen) + 1-2 uger (epididymis) fra 1. mitotiske deling til spermatozoa kan ejakuleres!
En epithel celle cyklus er fra første mitotiske deling til den samme sædcelle er færdigudviklet.
Nævn karakteristika for fertile sædceller
Progressiv motilitet
Normal morfologi
Intakt cellemembran
Skal kunne opholde sig i spermie reservoir (hundyr)
Kapacitation
Akrosom reaktion
Fertil sædcelle: Hvad er progressiv fertilitet?
Når sædcellen kan bevæge sig langs sin egen længdeakse - frem ad.
Fertil sædcelle: Beskriv kapcitation - Hvad er det, hvor sker det og hvordan sker det?
Spermatozoer skal opholde sig “et givent tidsrum” i den hunlige reproduktionstragt for at opnå fuldt fertilitetspotentiale. Stedet hvor kapacitation finder sted, varierer fra dyreart; cervix, uterus, isthmus.
Der er proteiner fra sædplasma, som dækker spermatozoernes hoveder i ejakulatet. Disse fjernes ved kapacitation. Spermatozoa undergår markante biokemiske ændringer i form af influx af calcium og bicarbonat, som er vigtig for at opnå fuldt fertilitetspotentiale.
Fertil sædcelle: Hvad er akrosom reaktion og beskriv hvad der sker?
initieres når spermatozoer kommer i kontakt med zona pellucida. Via exocytose frigives hydrolytiske enzymer fra spermatozoas acrosom, som gør at spermatozoa kan herefter penetrere zona pellucida og der sker fusion mellem plasmamembraner (oocyt og spermatozoa).
Beskriv livscyklus for spermatozoa og hvor den befinder sig i de forskelige stadier
Ejakulat parametre: For tyre nævn ejakulationsvarighed, stedet for sæd deponering, volumen(ml), komposition, Konc(x 10^6/ml) og progressiv motilitet %
Varighed: 1 sekund.
Sæd deponering: craniale del af vagina
volumen: 4(2-10) ml
Komposition: 1 fraktion(spermier og sædplasma)
Konc. = 1250(600-2800)
Progressiv motilitet % over 75
Ejakulat parametre: For vædder nævn ejakulationsvarighed, stedet for sæd deponering, volumen(ml), komposition, Konc(x 10^6/ml) og progressiv motilitet %
Ejakuation: 1 sekund
Sæddeponering: Craniale del af vagina
volumen 1(0,5-2)
Kompistion: 1 fraktion(spermier og sædplasma)
Konc: 2000(1250-3000)
Progressiv motilitet % over 85
Ejakulat parametre: For orner nævn ejakulationsvarighed, stedet for sæd deponering, volumen(ml), komposition, Konc(x 10^6/ml) og progressiv motilitet %
Ejakulation: 5-25 minutter
Sæddeponering: Cervix og uterus
Volumen 250(125-500)
Komposition: 1. Sædplasma, 2. Spermier, 3. Sædplasma(gelfraktion gl. bulbouretharlis)
Konc: 100(25-1000)
Motilitet: Over 60%
Ejakulat parametre: For hingst nævn ejakulationsvarighed, stedet for sæd deponering, volumen(ml), komposition, Konc(x 10^6/ml) og progressiv motilitet %
Ejakulation: 30-60 sek
Sæddeponering i uterus
Volumen: 60(30-250)
Komposition: 1. Sædplasma, 2. Spermier, 3. Sædplasma(gelfraktion gl. vesicularis)
Konc: 120(30-600)
Motilitet: Over 50%
Ejakulationsparametre: Når kompositionen af ejakulatet består af 3 fraktioner, hvilken funktion/indhold har de forskellige fraktioner da?
Første fraktion er sædplasma, som drypper ud inden handyret hopper på hundyret. Dets funktion er at rense ud i urethra.
Anden fraktion er sædcellerne.
Tredje fraktion er sædplasma igen, men denne gang er det en gel-agtig masse.Man fjerner denne fraktion hvis man tapper handyret.
Nogle dyr har alle fraktioner i én. Sædplasma er alt det i ejakulationen, som ikke er sædceller.
Hvad er formålet med en andrologisk undersøgelse og hvornår laves den?
Formålet er bestemme et handyrs fertilitetspotentiale eller diagnosticere lidelser relateret til de hanlige reproduktionsorganer, som kan ligge til grund for sub eller infertilitet.
De laves ved sub/ infertilitet, på hingste/tyre/orne station, hingstekåring eller ved salg af avlsdyr.
Hvad indeholder den andrologiske undersøgelse?
Anamnese
Tidligere avlshistorik
Alder
Huld
Klinisk undersøgelse med speciel fokus på genitalier, hals, ryg, bagben (dårlig ryg/ankylose af hvirvlerne kan gøre så dyret ikke kan hoppe ordentligt på hundyrene.
Klinisk undersøgelse af genitalier - penis og præputium, scrotum , testes
Observation af bedækningsadfærd hvis det er muligt
Opsamling og evaluering af sæd
Ved andrologisk undersøgelse, hvad palperes da?
Scrotum
Testikler: størrelse og tekstur, de skal være frit forskydelige i scrotum
Epididymis : caput og cauda
Sædstreng op til lyskekanal
Sekundære kønskirtler (tyr, hingst - per rectum)
Evt. Ultralydsscanning af sekundære kønskirtler
Hvad er sammenhængen mellem testiklers volumen, størrelse og sædproduktion?
Hvordan måles testes?
Testikel størrelsen er direkte korreleret med mængden af sædceller, de kan producerer (“Daily Sperm Output” (DSO)).
Hvis man har handyr med penduløst scrotum måles scrotal omkreds (tyr, buk, vædder). Hos hingste bruges specielt måleinstrument eller mål ved ultralydsscanning. Man måler længde, højde og bredde og bruger en formel til at beregne DSO. Man tjekker desuden for position (der kan ske torsion) og kryptorchisme (uni-/bilateral).
Hvor lang tid tager det for en tyr at producere en sædcelle (afgives i ejakulatet)
Ca. 10 dage
Ca. 32 dage
Ca. 50 dage
Ca . 70 dage
Ca . 70 dage
Hvilke funktioner har epididymis
Modning af sædcellerne
Kapacitation af sædcellerne
Hormonproduktion
Opkoncentrering af sædcellerne
Modning af sædcellerne
Opkoncentrering af sædcellerne
Hvilket hormon fra hypofysen har direkte effekt på sekretion af testosteron fra leydigcellerne
Oxytocin
FSH
LH
GnRH
LH
Hvordan udføres sædopsamling?
Man bruger kunstige skeder til hingste, tyre, væddere. Man fylder dem op med varmt vand mellem den ydre case og det indre gummi. Dette gør at man får høj temperatur, berøring og tryk. Ornen tappes manuelt ned i plastikpose. Man kan også bruge kondomer hvis man har meget lille hingst med meget lille penis eller hvis de ikke vil bruge den anden.
Man bruger temperaturer, som er højere end hundyret normalt er - 40-45 grader hos hingste. Hvis man bruger en kunstig skede, som er for stor, vil dyret ejakulere midt i skeden og derved hvor det er rigtig varmt og sædcellerne vil så dø når de rammer overfladen.
Af kunstige skeder til hingste er Colorado og Missouri. Begge har samme princip, men Colorado er større og tungere.
Nævn fordele ved kunstig sædoverførsel
Sæden, som tappes vha. kunstig skede, bruges til at inseminering. Fordele:
Vi kan bruge avlsdyr, som ellers ikke er til rådighed - sæd kan transporteres nationalt og internationalt. Større genetisk variation.
Eftertragtet handyr kan der lettere laves afkom efter. Et ejakulat indeholder mere end én inseminationsdosis.
Kan gemme sæden fra syge eller gamle dyr og når de ikke er her længere, kan man stadig bruge det til inseminering.
Minimerer risiko for smitsomme sygdomme - bedre hygiejne ved inseminering end ved naturlig bedækning.
Hvordan klargøres sæd til insemination?
Normalt indeholder et ejakulat flere sædceller end der skal til 1 inseminationsdosis.
For at kunne bruge sæden til flere hundyr, skal den stabiliseres. Den tilsættes derfor sædfortynder = nødvendigt for opretholdelse af sædcellernes fertilitetsevne (med mindre sæden anvendes lige efter tapning og er nødvendig ved køling og frysning af sæd da det beskytter cellemembraner mod kuldeshock og frysningsskader.
Individuel og arts variation i sædcellers evne til at klare køling og frysning.
Nævn de forskellige typer af sæd til insemination
Råsæd, frisk sæd, køle-/transport sæd, frost sæd
Beskriv råsæd - er det fortyndet, hvornår skal det anvendes og hvilke arter?
Ufortyndet, skal anvendes inden for 10-15 minutter, alle arter
Beskriv frisk sæd - Er det fortyndet, temperaturen, hvornår skal det anvendes og hvilke arter?
Fortyndet, stuetemperatur, anvendes under 4 timer efter tapning, hingst.
Køle/transport sæd - Er det fortyndet, temperaturen, hvornår skal det anvendes og hvilke arter?
Fortyndet
Hingst: 5 grader(levetid: 48 timer)
Orne: 16-18 grader(levetid: 96 timer)
Frost sæd - Er det fortyndet, temperaturen, hvornår skal det anvendes og hvilke arter?
Flydende kvælstof(-196 grader)
God til tyr, væd
Ok til hingst
Dårligt til orne
Ubegrænset levetid
Nævn/beskriv funktiorne af sædfortynder
Buffer (pH 6,8 7,4) (Citrat, TRIS, PBS…)
Membran stabilisering for at undgå kuldeshock under nedkøling (mælkeproteiner til hingst, æggeblomme til tyr og vædder)
Opretholdelse af osmotisk tryk (~285 mOsmol +) (kulhydrater, proteiner)
Energi (kulhydrater)
Reduktion/inhibition af bakteriel vækst (antibiotika)
Kryoprotektiva ved frysning (glycerol, DMSO, ethylenglycol ) - sikrer en tilpas hastighed for dehydrering og skal sikre at der ikke laves iskrystaller i sædcellerne.
Hvorfor og til hvilke temperaturer nedkøles sæd? Hvad er levetiden?
Hvornår ses der kuldechock, hvad er det og hvad gør man for at undgå det?
Nedkøling reducerer den metaboliske aktivitet, hvilket forlænger levetiden.
Nedkøling ~ 5 grader (hingst; levetid 48 timer)
Nedkøling ~ 16-18 grader (orne; levetid 96 timer)
Kuldeshock (15-5 grader) giver ødelæggelse af cellemembraner. Fosfolipider går fra flydende til gel fase og der sker lækage af enzymer, lipider , cholesterol , lipoproteriner etc.
DERFOR skal man lave kontrolleret nedkøling (0.03-0.5 grader/min ( hingst))
Beskriv og forklar de forskellige dele af kryopreservation(temperaturer, stoffer, hastighed)
-196 grader flydende kvælstof)
HUSK at man ligesom ved kølesæd, skal beskytte mod kuldeshock. Derfor laves kontrolleret nedkøling til 5 grader inden frysning.
Kryoprotektiva: Man skal have dehydreret sædceller med en given hastighed for at kryoprotektiva kan komme ind. Hvis det går for langsomt dannes iskrystaller og går det for hurtig kan cellerne ikke nå at vænne sig til trykket.
- Celle penetrerende (glycerol, DMSO)
- Non penetrerende ( casein , lipoprotein)
Mange sædceller overlever IKKE nedfrysning/optøning.
Hvornår laves sædevaluering?
Rutine check up inden fremstilling af inseminationsdoser
Evaluering af frost eller kølesæd efter modtagelse (kvalitetskontrol)
Mistanke om nedsat fertilitet
I forbindelse med andrologisk undersøgelse
Handelssager
Sædceller er meget følsomme overfor temperaturudsving. Hvilken betydning har det
Alt udstyr der skal bruges til sædopsamling og sædundersøgelse skal opvarmes til 37 C. Bliver det koldere eller varmere kan cellerne dø.
Sædundersøgelse: Man laver to typer undersøgelser. Hvilke?
Makroskopisk og mikroskopisk
Sædundersøgelse: Beskriv makroskopisk sædundersøgelse
Volumen (ml)
Farve
- Hvid, mælket : normal
- Gullig : pus urin
- Grønlig : pus
- Rød eller brunlig : blod
Konsistens
- Vandig - kun sædplasma
- Mælket
Lugt
Tilblandinger: blod, urin , pus
Hvilke dele indgår i den mikroskopiske sædundersøgelse?
Progressiv motilitet
Spermie morfologi (eosin nigrosin farvning)
- Normal
- Primære/sekundære/tertiære morfologiske fejl
Levende (eosin(trænger ind i ødelagte membraner)-nigrosin(mørk baggrund)-farve)
Koncentration
- Tællekammer - Neubauer , makler kammer
- Automatiseret - flowcytometer
Celle tilblanding : erythrocyter , leukocyter , umodne sædceller
Hvordan undersøges progressiv motilitet mikroskopisk?
Hvornår er den hhv. dårlig, fair, god og meget god?
man tager en dråbe sæd på et opvarmet objektglas. Der lægges et opvarmet dækglas på og kigger i 20 x objektiv. Man starter med at se på om over eller under halvdelen har PM. Herefter ser man om de er over eller under 25%/75% alt efter om den var over eller under 50%.
Meget god: 80-100%
God: 60-7%
Fair: 40-59%
Dårlig: under 40%
Mikroskopisk sædevaluering: Man tjekker at sædcellerne er levende. Hvordan gøres dette?
Levende (eosin(trænger ind i ødelagte membraner)-nigrosin(mørk baggrund)-farve): Den anvendes til at vurdere morfologi og se om cellerne har intakte cellemembraner. Man tager en dråbe sæd og blander med en dråbe farve, som man udstryger og tørrer på varmeplade. Levende spermie har intakte plasmamembran og derved kan eosin ikke trænge ind og cellen vil forblive hvid.
Morfologi - spermie abnormaliteter. Disse kan klassificeres ud fra 3 hovedkategorier. Hvilke?
Hvor sidder fejlen: Hoved, mellemstykke eller hale
Hvor er fejlen opstået
Betydning for fertilitet
Morfologi - spermie abnormaliteter: Hvilke underkatogorier er der i “Hvor er fejlen opstået”/hvor kan morfologifejlene opstå og hvordan inddeles dette?
Primær: testes
Sekundær: epididymis
Tertiær: sekundære kønskirtler eller post ejakulatorisk
Morfologi - spermie abnormaliteter: Hvordan inddeles de ift. betydning for fertilitet og hvad indgår i hver kategori?
Nævn eksempler på disse abnormaliteter
Major: hoved og mellemstykke fejl (inkl. proximal dråber)
Minor : Halefejl, løse hoveder, distal dråber etc.
Ejakulat parametre og inseminationsdoser.
For okse
Nævn sæddeponering ved insemination, progressiv motiltet for hhv. frisk, køle og frost samt inseminationsdosis for disse
Sæddeponering: Uterus
PM: Frisk over 70%, Frost: 50 % efter optøning. Køle anvendes ikke.
Ins. dosis(PM):
Frisk 5 mio.
Frost(Efter optøning): 10 mio
Ejakulat parametre og inseminationsdoser.
For små drøvtyggere
Nævn sæddeponering ved insemination, progressiv motiltet for hhv. frisk, køle og frost samt inseminationsdosis for disse
Sæddeponering: vagina, cervix, uterus(Trans-abdominalt)
PM: Frisk over 90%, Frost 50% efter optøning
Køle bruges ikke
Ins. dosis(PM): Frisk 300 mio, Frost: 200-450 mio
Ejakulat parametre og inseminationsdoser.
For svin
Nævn sæddeponering ved insemination, progressiv motiltet for hhv. frisk, køle og frost samt inseminationsdosis for disse
Sæddeponering: Cervix
PM: Frisk over 80%, Køle over 60%(16 grader)
Frost bruges ikke.
Ins. dosis(PM): Frisk: 2000 mio, køle: 2000 mio
Ejakulat parametre og inseminationsdoser.
For hest
Nævn sæddeponering ved insemination, progressiv motiltet for hhv. frisk, køle og frost samt inseminationsdosis for disse
Sæddeponering: Uterus
PM: Frisk over 50 %, køle over 50%(5 grader), frost over 25%(efter optøning)
Ins. dosis(PM): Frisk 500 mio, køle 1000 mio(ved fremstilling), frost 250 mio
Hvilke sædcelleanormaliteter er de værste?
Hovedfejl
Mellemstykkefejl
Halefejl
Alle fejl er lige slemme
Hovedfejl
Hvilke funktioner har de accessoriske/sekundære kønskirtler?
Producerer seminalplasma (=sædplasma)
Hormonproduktion
Modning af sædceller
Kapacitation (sædceller)
Producerer seminalplasma (=sædplasma)
Hvad indeholder en sædfortynder?
Antibiotika
Kulhydrater
Desinfektionsmiddel
Membranstabiliserende stoffer
Antibiotika
Kulhydrater
Membranstabiliserende stoffer
Hvordan udregnes spermatozoa (PM) i ejakulat?
Volumen x PM x Koncentration (mio /ml) = spermatozoa (PM) i ejakulat
