Infektiøse mavetarmlidelser hos kvæg

Question 1

Nævn de hyppigst forekommende infektiøse mavetarmslidelser hos adulte kvæg i Danmark

Answer 1

Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose)

Salmonella (S.dublin og S.typhimurium)

Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus)

Vinterdysenteri (Corona virus)

Ondartet katarrhfeber (Herpesvirus)

Trætunge (Actinobacillus lignieresii)

Knogleactinomykose ( Actinomycoses bovis)

Question 2

Nævn de hyppigst forekommende infektiøse mavetarmslidelser hos får/geder i Danmark

Answer 2

Contagious Ecthyma (orf)

Parasitter (haemonchus contortus, coccidier)

Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney disease)

Question 3

Nævn de liste 1 anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i Danmark

Answer 3

Miltbrand

Bluetongue

Epizotisk hæmorrhagi

Mund og klovsyge

Vesikulær stomatitis

Kvægpest

Fåre- og gedepest

Question 4

Nævn de liste 2 anmeldepligtige GI-sygdomme hos ruminanter i Danmark

Answer 4

Salmonellose

BVD

Enzotisk kvæg leukose

Question 5

Hos hvem og hvornår forekommer løbe-tarm strongylose / ostertagiose. Hvorfor?

Hvad er ormens livscyklus?

Answer 5

typisk hos ungdyr på græs, som ikke er blevet immune endnu.

Det skyldes ostertagia ostertagi (Løbe-tarm orm). Æg udvikles til infektive larver på 2 uger. Larver graver sig ned i mavetarmslimhinden. Efter ca. 18 dage kommer de voksne orm ud på slimhinden igen og lægger æg til fæces. Hypobiose forekommer.

Question 6

Beskriv patofysiologien for Ostertagiose

Answer 6

Beskadigelse af løbeslimhinden (marokkolæder) → Hæmmet saltsyre og pepsin produktion → Øget pH → Ændret bakterieflora → Diarre → Tab af protein fra blodet.

Question 7

Beskriv de kliniske symptomer på ostertagiose

Answer 7

Det er kvier i første græsningssæsson. Der er to typer:

Sommerostertagiose Type I (sensommer): Flokvis diarre og vægttab

Vinterostertagiose Type II (februar-april): - Enkelte dyr med diarré og afmagring, blege slimhinder, ødemer. Der kan ses sekundær pneumoni og virusdiarre.

Question 8

Hvordan diagnosticeres ostertagiose og hvad er terapien samt prognosen?

Answer 8

Sommerostertagiose (type I disease): Der vil være fund af mange æg i gødning og man vil kunne måle forhøjet pepsinogen i plasma.

Vinterostertagiose (Type II disease):Æg-mængden i fæces er lav, men der er stadig forhøjet pepsinogen i plasma. Derudover ser man også hypoproteinæmi og anæmi.

Terapi: Anthelmintika

Prognose:

• God for sommer ostertagiose
• Reserveret for vinter ostertagiose

Question 9

Hvordan kan man forebygge ostertagiose?

Answer 9

Kan forsøge at forebygge ved at nedsætte smitterisiko. . Hvis man venter med at binde dem ud til slut maj, er de fleste larver døde. Køerne optager resten og udskiller æg. Når man kommer til juli vil de begynde at klække og så kommer der larver. Skift gerne mark her.

Man kan skifte mellem heste og køer på marken da de ikke har samme parasitter, så de kan fungere som hinandens støvsugere.

Question 10

Hvad er ætiologien for paratuberkulose og hvem inficeres?

Answer 10

Ætiologien er mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis. De inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr (kaniner, harer, ræve, mus).

Question 11

Beskriv patofysiologien for paratuberkulose

Hvor længe overlever de i miljøet?

Answer 11

De lejres I M-cellerne I jejunum og ileum og så sker der langsom vækst/spredning i tarmen, så symptomer ses først efter 2 år - inkubationstiden er 2 år. Når der først er symptomer, udskiller de helt vildt. Grundet granulationsvæv ses meget fortykket tarm. De spredes til lymfeknuder.

De er syrefast, så de har god overlevelse i miljøet. På en græsmark, kan de overleve i 6-9 måneder og i gylle i 10 måneder (ved 10 grader).

Question 12

Hvordan smitter paratuberkulose?

Answer 12

Oral optagelse ved mælk, fæces kontamineret strøelse/foder/vand/græs/yver.

Intra-uterint: 25% af kalve fra klinisk syge køer, 18% af kalve fra asymptomatiske køer

Question 13

Hvordan forebygges paratuberkulose?

Answer 13

Da de smittes tidligt og først viser tegn efter 2 år, skal man screene for at fange de syge inden de begynder at udskille helt vildt.

Question 14

Paratuberkulose: Beskriv isbjergeffekten

Answer 14

Question 15

Hvad er de kliniske symptomer på paratuberkulose?

Hvad er diff. diagnoserne?

Answer 15

Nedsat mælkeydelse

Kronisk intermitterende diarré → Profus vandig diarré

Afmagring (trods god ædelyst)

Normal TPR (dvs ingen feber)

Hypoproteinæmi → Ødemer

De er ikke alment påvirket

Diff. diagnoser: Ingen væsentlige pga. det karakteristiske gode almentbefindende og kroniske forløb.

Question 16

Hvordan diagnosticeres paratuberkulose?

Answer 16

Fra fæces laves dyrkning af bakterie (det tager lang tid (8-12 uger), men er Gold standard) eller kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR).

Fra mælk laves påvisning af antistof (ELISA). Skala fra 0-2,5 ( >0,1 = positiv test)

Fra serum laves påvisning af antistof (ELISA).

Man kan også lave tarm- eller lymfeknude biopsi til påvisning af syre-faste gram negative bakterier ved Ziehl-Nelsen farvning (Histopatologi).

Question 17

Hvordan behandles paratuberkulose?

Answer 17

Der er ingen effektiv behandling, men man kan lave symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig eller aflive så de ikke smitter andre. Den symptomatiske behandling er ved tanninholdige produkter.

Question 18

Beskriv kontrol af tuberkulose

Answer 18

Vaccination kræver tilladelse fra Fødevareregionen (det er generelt forbudt da det ødelægger vores overvågningsstrategi - påvisning af antistoffer) og der er begrænset effekt.

Kontrol i DK- Dansk kvæg: Der er ingen lovgivning. Der laves antistofmåling i mælk (4x årligt i besætningen = ca. 3 x årligt pr ko) og der sker vejledning i løbende sanering såsom afbrydelse af smitteveje og udsættelse af smittespredere.

Question 19

Hvordan reducerer man smittespredningen af paratuberkulose?

Answer 19

Hygiejne (rengør + kalk): Ved kælvninger. I kalve stalden /hytter- Alt ud - alt ind

Mælke-test 4 x årligt

Grønne, gule, røde, grå køer

Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer): Råmælksbank

Udsættelse af røde køer

Evt. Vaccination (kræver tilladelse)

Undgå/begræns indkøb - eller kend status på indkøbte køer

Question 20

Hvad er ætiologien ved salmonellose hos hhv. kvæg og får?

Hvordan er værtsspecificiteten?

Answer 20

I Danmark er det primært Salmonella Dublin, som forekommer hos 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i Danmark. Den er kvæg-specifik og en zoonose, som er svær at behandle.

Der er også Salmonella typhimurium, som ikke er værtsspecifik og kan spredes fra f.eks. mus og rotter.

Hos får er der Salmonella Arizonae og S. abortus ovis.

Question 21

Beskriv patofysiologien ved salmonellose

Hvordan er deres overlevelse i miljøet?

Answer 21

Der er Oral (men også luftbåren) smitte. Salmonella laver så adhession og penetration af tarmvæg og optagelse i makrofager og neutrofile. Der kommer et kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) og bakteriæmi/sepsis. Der kan være latent inficerede dyr, og ved stress induceres klinisk sygdom og/el. udskillelse af bakterier i mælk/fæces.

De har lang overlevelse i miljøet, men er følsom for varme/udtørring. Virkon S.

Question 22

Beskriv de kliniske symptomer på salmonellose

Answer 22

Septisk gastro-enteritis: dette ses hos kalve og nykælvere som en pludselig voldsom svækkelse/(hypothermi)/død endotoxemi/shock. Der ses feber, diarré (voldsom, vandig evt. blodig), abort, pneumoni (kalve 2-6mdr), ledbetændelse (kalve 2-6mdr), latent inficerede dyr og aborter, yverbetændelser, børbetændelser, tilbageholdt efterbyrd.

Question 23

Nævn diff. diagnoser til salmonellose hos hhv. kalve og voksent kvæg

Answer 23

Kalve:

• Diarré: E.coli, rotavirus, coronavirus, cryptosporidia clostridia,
• Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)

Voksne:

• BVD
• Vinterdysenteri
• Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger

Question 24

Hvordan laver man diagnostik af Salmonella?

Answer 24

Man laver gødningsprøver til bakteriologisk dyrkning, mælkeprøver til antistof påvisning (ELISA), blodprøver til antistof påvisning (ELISA). Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter sygdom kliniske tegn på.

Question 25

Beskriv behandlingen af Salmonella

Hvordan er prognosen?

Answer 25

Isolering + hygiejne

Øge overvågning af øvrige dyr

Man laver symptomatisk behandling i form af væske + elektrolytter (metabolisk acidose) samt NSAID (endotoxemi). Man giver antibiotika ved akutte infektioner og efter resistens undersøgelse. Man bruger Neomycin (oralt til kalve), Sulfa-TMP, Amoxicillin.

God prognose ved tidlig behandling

Question 26

Hvordan er antibiotikafølsomheden for Salmonella?

Answer 26

Question 27

Beskriv forebyggelse/kontrol af Salmonella på landsdækkende niveau

Answer 27

Den er anmeldepligtig liste 2.

I Danmark har vi et overvågningsprogram for S. Dublin, som startede i oktober, 2002. Man laver antistof måling i tankmælk/blodprøver (1-4x årligt) for at identificering af raske smittebærere. Der er 3 niveauer, baseret på risiko for smitte:

Niveau 1= Fri for S. dublin ( 4 negative tests for antistoffer)

Niveau 2 = Ukendt eller positiv test for antistoffer

Niveau 3= Påvist S. Dublin (Offentligt tilsyn)

Der er krav om bekæmpelse i besætninger der ikke er fri. Der er nye regler fra Januar 2018, hvor zoneinddeling ophører, men der er forbud mod salg af dyr fra niveau 2 besætninger.

Question 28

Beskriv kontrol af salmonella på besætningsniveau

Answer 28

Hygiejne omkring kælvning

Råmælk fra ikke-inficerede dyr.

Evt. Salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17, men det er dyrt, så kun i besætninger med store kliniske problemer.

Isolér syge dyr

Kun indkøb fra Niveau 1 besætninger og isolering i 3 uger herefter antistof måling

Vaccination: ringe effekt, bivirkninger, bruges ikke i DK

Question 29

Hvad stor BVD for og hvad er ætiologien?

Hvor længe overlever agens i miljøet?

Answer 29

Anmeldepligtig liste 2

Ætiologi: Bovin virus diarré virus (pestivirus), som er beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får. Den persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, fleste desinficerende midler følsom for de.

Question 30

Beskriv patofysiologien ved BVD

Answer 30

BVD-virus inficerer epithelceller (hud,slimhinder,resp,GI), hvilket giver erosioner, fagocyterende celler, hvilket giver immunokomprimering og megakaryocytter, så der kommer trombocytopeni. Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer. De kan smitte med sæd og oocytter.

Question 31

Hvad r de kliniske symptomer på akut BVD?

Hvilke dyr rammes?

Answer 31

90% er subkliniske og der ses kun leukopeni og evt. mild feber.

10% Primær/transient BVD

Ofte 6-12 mdr. gamle kalve

Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale erosioner, diarre, pneumoni

Immunosuppression

Blødninger, trombocytopeni og pludselig død (hæmorhagisk syndrom.

Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve.

Question 32

Beskriv de potentielle reproduktionsfølger ved infektion med BVD i forskellige stadier af drægtigheden

Answer 32

Question 33

BVD: Beskriv de kliniske symptomer ved persistent inficerede dyr

Hvordan bliver et dyr persistent inficeret?

Answer 33

Dette er kalve inficerede in utero før dag 125. Her opfattes BVD som ”selv-antigen”, så der kommer en immuntolerance. De udskiller virus i store mængder sammen med alle sekreter og ekskrementer. De kan være ellers helt normale. De kan have generelt nedsat immunologisk reakionsevne - immunsuppresion, hvilket giver nedsat vækst, øget risiko for sygdom og dødelighed. De kan have krøllet hårlag.

Question 34

Hvilke dyr for mucosal disease ved BVD?

Hvad er de kliniske symptomer?

Answer 34

Dette er PI-dyr inficeret med cytogent BVD-virus (smitte eller mutation). Der ses erosioner og skorper på slimhinderne (→ anoreksi, savl, øje- og næseflåd) og i klovspalterne og kronranden (→ ømbenet). Der ses også feber, leukopeni og død (ofte inden diarré opstår). Diarré, vægttab, trommesyge. Det er voldsommere forløb end akut BVD.

Question 35

Hvad er resultatet af BVD i hhv. voksne og drægtige dyr samt deres kalve?

Answer 35

BVD akut infektion kan give akutte symptomer med diarre hos voksne dyr.

BVD infektion i drægtige dyr kan give PI-kalve. Disse kan være klinisk normale, antisof-negative, men udskiller virus eller giver Mucosal Disease, dør.

Question 36

Hvad er forekomsten af BVD i DK? Hvordan overvåges?

Answer 36

Overvågningen baseres på antistofmåling. Man tager 3 årlige tankmælksprøver og 2-3 årlige Slagteblodprøver (ikke mælkeleverende besætninger).

Forekomst p.t i danske besætninger; den er næsten udryddet, men OBS for kliniske manifestationer i meget store malkebesætninger

Question 37

Hvordan diagnosticeres og behandles BVD?

Answer 37

Diagnostik laves ved blodprøver (heparin stabiliserede), hvor man påviser antistof ved ELISA. Det er vigtigt, at blodprøven udtages inden der gives råmælk hvis man har mistanke om PI-dyr.

Behandling/forebyggelse: Støttende, evt. forebyggelse af sekundære infektioner. PI-dyr aflives. Vaccine ikke tilladt i DK

Question 38

Hvad er ætiologi ved vinterdysenteri?

Hvor mange dyr rammes og hvor alvorligt er det?

Answer 38

Mange dyr bliver syge på én gang, men de bliver hurtigt raske igen.

Ætiologi: Bovint coronoavirus (BCV) + andre risikofaktorer tilstede (koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener).

Question 39

Beskriv patofysiologi og kliniske symptomer ved vinterdysenteri

Answer 39

Patofysiologi: Der er oro-fækal transmission og virus beskadiger epithelceller i colonkrypter. Den er meget smitsom og har en inkubationstid på 2-8 dage.

Kliniske symptomer: Pludselig diarre blandt mange køer og kalve (100% på en uge). De har nedsat ydelse og lette respirationssymptomer (hoste, serøst næseflåd).

Question 40

Nævn diff. diagnoser til vinterdysenteri

Answer 40

Man kan overveje om det er foderrelateret.

Ostergiose - dette forekommer dog typisk om sommeren.

Salmonella - dette er især grundet luftvejssymptomerne.

Question 41

Hvordan diagnosticeres vinterdysenteri?

Answer 41

Udelukke andre årsager.

Karakteristisk at mange dyr er syge og at de kommer sig hurtigt.

Question 42

Hvad er behandling, prognose og forebyggelse/kontrol af vinterdysenteri?

Answer 42

Behandling: Rent vand og elektrolytter, foder af god kvalitet samt væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde.

Prognose: God. Der er spontan helbredelse efter 1-4 dage.

Forebyggelse/kontrol: Der er ingen effektiv vaccine, men man isolerer nyindkøbte dyr i 2 uger for at se at de ikke har virus og bliver syge indenfor den periode. Man kan isolere hele besætningen ved udbrud.

Question 43

Hvad kaldes hæmochose også?

Hvad er ætiologien og hvilke dyr rammes?

Hvad er patofysiologien?

Answer 43

Hæmonchose (Stor løbeorm)

Ætiologi: Haemonchus contortus (får og geder) eller Haemonchus placei (kvæg).

Patofysiologi: Adulte orm lever i løben og er hæmatofage.

Question 44

Hæmonchose: Beskriv kliniske symptomer og diagnostik

Answer 44

Kliniske symptomer: Anæmi og proteintab grundet at ormene suger blod, ødemer (bottle jaw), vægttab, dehydrering, anoreksi, slaphed og død.

Diagnostik: Kliniske fund, blodprøve (lav PCV), fæces (strongylide æg i fæces (obs i akutte tilfælde ses ingen æg)) og obduktion (orm i løben).

Question 45

Hæmonchose: Nævn terapi og forebyggelse

Answer 45

Terapi: Anthelmintika (udbredt resistens), evt blodtransfusion og tilskud af B-vitamin og jern.

Forebygelse: Reducere smittepres på marken, sikre god ernæring (protein indtag), selektiv terapi (FAMACHA) og strategisk terapi (behandling af får omkring læmning)

Question 46

Beskriv terapi/kontrol af hæmonchose hos får?

Answer 46

FAMACHA: Dyr undersøges hver 2.-3 uge for at identificere dyr med anæmi. Farven på slimhinderne i øjnene bliver altid sammenlignet med et kort. Man skal behandle dyr der er syge med anthelmintika.

Five point check: Tager også højde for andre parasitter

Conjunctival farve

Nasal discharge

Submandibular ødem

Ryg-huld

Fækal tilsmudsning af perineum

Question 47

Hvilken type agens er clostridier og hvordan giver de sygdom?

Nævn eksempler på forskellige clostridier

Answer 47

Clostridier er anaerobe sporedannende bakterier, der producerer toxiner. De findes i jord og tarmkanal. Toxinet kan forårsage sygdom på to måder:

Endotoxication – Toxinet optages fra foder eller tarmkanal (enterotoxæmi). Dette er Cl. botulinum (pølseforgiftning), Cl. tetani (stivkrampe) og Cl. perfringens (enteritis/entreotoxæmi).

Infektion - Bakterien invaderer vævet og producerer toxin. Dette er Cl. chauvoei (blackleg/miltbrandsemfysem), Cl. septicum (gasgangren) eller Cl. oedematiens (gasgangren, tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri).

Question 48

Beskriv Clostridium perfringens enterotoksæmi: Nævn toksiner, hvilke dyr der påvirkes og symptomer.

Hvad kan påvises og hvordan kan sygdommen påvirkes?

Answer 48

Der er 5 forskellige toxiner (A,B,C,D,E). De påvirker generelt unge dyr. Der ses pludselig opstået og hurtig død, ulcerativ-nekrotiserende enteritis. Toxin og store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet. Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner.

Question 49

For clostridiumtoksiner: Beskriv sygdomme, dyreart og symptomer for hvert enkelte toksin

Answer 49

Question 50

Ondartet katarfeber kaldes også? Hvad er ætiologien og de kliniske symptomer?

Answer 50

Ondartet karatrhfeber (Coryza ganggrenosa)

Ætiologi: Ovint herpesvirus

Kliniske symptomer:

Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter perifert og skyldes tab af endothellaget i cornea)

Erosiv stomatitis

Mucopurulent næseflåd

Høj feber

Diarré

Forstørrede lymfeknuder

Dødsfald

Question 52

Nævn diff. diagnoser til ondartet katarfeber

Answer 52

Bovine Pink eye - infectious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis, læsion/ødem starter centralt på cornea)

BVD- mucosal disease

Kvægpest

Bluetongue

Vesiculær stomatitis

Mund- og klovsyge

Question 53

For ondartet katarrhfeber: Nævn diagnostik, terapi og prognose

Answer 53

Diagnostisk: Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg og kun enkelte dyr i besætningen. De har altid kontakt til får. Man kan også lave vævsprøver, som indsendes til histopatologi eller PCR.

Terapi: Ingen

Prognose: Dårlig (90% dør)

Question 54

Anmeldepligtige sygdomme i DK: Hvad vil det sige, at en sygdom er på hhv. liste 1, 2, 3 eller 4?

Answer 54

Liste 1: Alvorlige smitsomme sygdomme med indberetning ved mistanke (før undersøgelse/diagnostik)

Liste 2: Mindre alvorlige smitsomme sygdomme med indberetningspligt ved bekræftelse af mistanke (efter undersøgelse/diagnostik)

Liste 3: Sygdomme, der skal bekæmpes fordi de har væsentlig samfundsøkonomisk betydning.

Liste 4: Sygdomme, der bekæmpes fordi de har en væsentlig produktionsmæssig betydning.

Question 55

Anmeldepligtige liste 1 GI-sygdomme hos ruminanter: Nævn sygdomme, dyreart, forekomst og kliniske tegn

Answer 55

Question 56

Anmeldepligtige liste 2 GI-sygdomme hos ruminanter: Nævn sygdomme, forekomst og kliniske tegn

Answer 56

Question 57

Beskriv diagnostik af anmeldepligtige sygdomme

Answer 57

Klinisk mistanke

Blodprøver:

Serum: Påvisning af antistof (ELISA)

EDTA el hep-plasma: Påvisning af agens (ELISA, PCR eller dyrkning)

Svaberprøver: Påvisning af agens (PCR, dyrkning)

Fæcesprøver: Påvisning af agens/toxin (ELISA)

Organer: Se anbefalinger for hver enkelt sygdom (PCR, dyrkning)

Question 58

Lav en diff. diagnostisk oversigt over orale læsioner(vesikler, erosioner), diarre, klove/pattelæsioner og epidemiologi(morbiditet, mortalitet)

Sygdommene er: Paratuberkulose, Salmonella, vinter dysenteri, parasitter, BVD - akut/MD, bluetongue, ondartet katarrh-feber, kvægpest, mund og klovsyge og vesikulær stomatitis

Answer 58

Question 59

Trætunge: Hvad er ætiologi og de kliniske symptomer?

Answer 59

Ætiologi: Actinobacillus lignieresii, som er en gramnegativ stav bakterie, hvis normale habitat er i mundhule og rumen hos kvæg og får. Den laver granulomatøse absces-dannelse ved beskadigelse af slimhinde. Dette ses typisk i tunge.

Kliniske symptomer: Savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede lymfeknuder og buccae

Question 60

Trætunge: Beskriv diagnostik, behandling, forebyggelse og prognose?

Answer 60

Diagnostik: Biopsi og dyrkning fra læsionen

Behandling: Natrium- el. Kaliumiodid + evt antibiotika ved systemisk spredning

Forebyggelse: Undgå stikkende foder

Prognose: God

Question 61

Knogleactinomykose: Beskriv ætiologi og kliniske symptomer

Answer 61

Ætiologi: Actinomyces bovis, som er en gram positiv bakterie, der normalt forekommer i mundhulen hos kvæg. Den laver infektion i knoglen ved tandfrembrud, caries eller sår.

Kliniske symptomer: Hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt med fistuløst opbrud.

Question 62

Knogleactinomykose: Beskriv diagnostik og behandling

Answer 62

Diagnostik: Histopatologi, røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer.

Behandling: Hævelsen forsvinder sjældent helt, så det er kun muligt at standse infektionen ved oprensning og iodbehandling.

Question 63

Orf/Echtyma contagiosum: Hvad kaldes sygdommen også, hvad er ætiologi og hvad er patofysiologi samt kliniske symptomer?

Answer 63

Læbeskurv

Ætiologi: Parapoxvirus

Patofysiologi: Kan smitte får, geder og menneskerog de har lang tids overlevelse i skorpe-materialer.

Kliniske symptomer: Det ses hos unge dyr (3-6 måneder gamle lam), som får papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier og patter. De er ømme i mund og ben og der kan ses sekundære bakterielle infektioner (mastitis).

Question 64

Orf/Echtyma contagiosum: Nævn diff. diangoser, hvordan man diagnosticerer, behandler og forebygger

Answer 64

Diff. diagnose: Fåre- og gedekopper, dermatophilosis, fotosensibilisering, bluetongue.

Diagnostik: Viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper

Behandling: selv limiterende, lad skorperne sidde, pas på sekundære bakterier og myiasis.

Forebyggelse: vaccine (ej nødvendigt i DK)