Infektiøse mavetarmlidelser hos kvæg Flashcards
Nævn de hyppigst forekommende infektiøse mavetarmslidelser hos adulte kvæg i Danmark
Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose)
Salmonella (S.dublin og S.typhimurium)
Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus)
Vinterdysenteri (Corona virus)
Ondartet katarrhfeber (Herpesvirus)
Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
Knogleactinomykose ( Actinomycoses bovis)
Nævn de hyppigst forekommende infektiøse mavetarmslidelser hos får/geder i Danmark
Contagious Ecthyma (orf)
Parasitter (haemonchus contortus, coccidier)
Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney disease)
Nævn de liste 1 anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i Danmark
Miltbrand
Bluetongue
Epizotisk hæmorrhagi
Mund og klovsyge
Vesikulær stomatitis
Kvægpest
Fåre- og gedepest
Nævn de liste 2 anmeldepligtige GI-sygdomme hos ruminanter i Danmark
Salmonellose
BVD
Enzotisk kvæg leukose
Hos hvem og hvornår forekommer løbe-tarm strongylose / ostertagiose. Hvorfor?
Hvad er ormens livscyklus?
typisk hos ungdyr på græs, som ikke er blevet immune endnu.
Det skyldes ostertagia ostertagi (Løbe-tarm orm). Æg udvikles til infektive larver på 2 uger. Larver graver sig ned i mavetarmslimhinden. Efter ca. 18 dage kommer de voksne orm ud på slimhinden igen og lægger æg til fæces. Hypobiose forekommer.
Beskriv patofysiologien for Ostertagiose
Beskadigelse af løbeslimhinden (marokkolæder) → Hæmmet saltsyre og pepsin produktion → Øget pH → Ændret bakterieflora → Diarre → Tab af protein fra blodet.
Beskriv de kliniske symptomer på ostertagiose
Det er kvier i første græsningssæsson. Der er to typer:
Sommerostertagiose Type I (sensommer): Flokvis diarre og vægttab
Vinterostertagiose Type II (februar-april): - Enkelte dyr med diarré og afmagring, blege slimhinder, ødemer. Der kan ses sekundær pneumoni og virusdiarre.
Hvordan diagnosticeres ostertagiose og hvad er terapien samt prognosen?
Sommerostertagiose (type I disease): Der vil være fund af mange æg i gødning og man vil kunne måle forhøjet pepsinogen i plasma.
Vinterostertagiose (Type II disease):Æg-mængden i fæces er lav, men der er stadig forhøjet pepsinogen i plasma. Derudover ser man også hypoproteinæmi og anæmi.
Terapi: Anthelmintika
Prognose:
- God for sommer ostertagiose
- Reserveret for vinter ostertagiose
Hvordan kan man forebygge ostertagiose?
Kan forsøge at forebygge ved at nedsætte smitterisiko. . Hvis man venter med at binde dem ud til slut maj, er de fleste larver døde. Køerne optager resten og udskiller æg. Når man kommer til juli vil de begynde at klække og så kommer der larver. Skift gerne mark her.
Man kan skifte mellem heste og køer på marken da de ikke har samme parasitter, så de kan fungere som hinandens støvsugere.
Hvad er ætiologien for paratuberkulose og hvem inficeres?
Ætiologien er mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis. De inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr (kaniner, harer, ræve, mus).
Beskriv patofysiologien for paratuberkulose
Hvor længe overlever de i miljøet?
De lejres I M-cellerne I jejunum og ileum og så sker der langsom vækst/spredning i tarmen, så symptomer ses først efter 2 år - inkubationstiden er 2 år. Når der først er symptomer, udskiller de helt vildt. Grundet granulationsvæv ses meget fortykket tarm. De spredes til lymfeknuder.
De er syrefast, så de har god overlevelse i miljøet. På en græsmark, kan de overleve i 6-9 måneder og i gylle i 10 måneder (ved 10 grader).
Hvordan smitter paratuberkulose?
Oral optagelse ved mælk, fæces kontamineret strøelse/foder/vand/græs/yver.
Intra-uterint: 25% af kalve fra klinisk syge køer, 18% af kalve fra asymptomatiske køer
Hvordan forebygges paratuberkulose?
Da de smittes tidligt og først viser tegn efter 2 år, skal man screene for at fange de syge inden de begynder at udskille helt vildt.
Paratuberkulose: Beskriv isbjergeffekten
Hvad er de kliniske symptomer på paratuberkulose?
Hvad er diff. diagnoserne?
Nedsat mælkeydelse
Kronisk intermitterende diarré → Profus vandig diarré
Afmagring (trods god ædelyst)
Normal TPR (dvs ingen feber)
Hypoproteinæmi → Ødemer
De er ikke alment påvirket
Diff. diagnoser: Ingen væsentlige pga. det karakteristiske gode almentbefindende og kroniske forløb.
Hvordan diagnosticeres paratuberkulose?
Fra fæces laves dyrkning af bakterie (det tager lang tid (8-12 uger), men er Gold standard) eller kvantitativ påvisning af bakterieDNA (qPCR).
Fra mælk laves påvisning af antistof (ELISA). Skala fra 0-2,5 ( >0,1 = positiv test)
Fra serum laves påvisning af antistof (ELISA).
Man kan også lave tarm- eller lymfeknude biopsi til påvisning af syre-faste gram negative bakterier ved Ziehl-Nelsen farvning (Histopatologi).
Hvordan behandles paratuberkulose?
Der er ingen effektiv behandling, men man kan lave symptomatisk behandling indtil slagtning er mulig eller aflive så de ikke smitter andre. Den symptomatiske behandling er ved tanninholdige produkter.
Beskriv kontrol af tuberkulose
Vaccination kræver tilladelse fra Fødevareregionen (det er generelt forbudt da det ødelægger vores overvågningsstrategi - påvisning af antistoffer) og der er begrænset effekt.
Kontrol i DK- Dansk kvæg: Der er ingen lovgivning. Der laves antistofmåling i mælk (4x årligt i besætningen = ca. 3 x årligt pr ko) og der sker vejledning i løbende sanering såsom afbrydelse af smitteveje og udsættelse af smittespredere.
Hvordan reducerer man smittespredningen af paratuberkulose?
Hygiejne (rengør + kalk): Ved kælvninger. I kalve stalden /hytter- Alt ud - alt ind
Mælke-test 4 x årligt
Grønne, gule, røde, grå køer
Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer): Råmælksbank
Udsættelse af røde køer
Evt. Vaccination (kræver tilladelse)
Undgå/begræns indkøb - eller kend status på indkøbte køer
Hvad er ætiologien ved salmonellose hos hhv. kvæg og får?
Hvordan er værtsspecificiteten?
I Danmark er det primært Salmonella Dublin, som forekommer hos 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i Danmark. Den er kvæg-specifik og en zoonose, som er svær at behandle.
Der er også Salmonella typhimurium, som ikke er værtsspecifik og kan spredes fra f.eks. mus og rotter.
Hos får er der Salmonella Arizonae og S. abortus ovis.
Beskriv patofysiologien ved salmonellose
Hvordan er deres overlevelse i miljøet?
Der er Oral (men også luftbåren) smitte. Salmonella laver så adhession og penetration af tarmvæg og optagelse i makrofager og neutrofile. Der kommer et kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) og bakteriæmi/sepsis. Der kan være latent inficerede dyr, og ved stress induceres klinisk sygdom og/el. udskillelse af bakterier i mælk/fæces.
De har lang overlevelse i miljøet, men er følsom for varme/udtørring. Virkon S.
Beskriv de kliniske symptomer på salmonellose
Septisk gastro-enteritis: dette ses hos kalve og nykælvere som en pludselig voldsom svækkelse/(hypothermi)/død endotoxemi/shock. Der ses feber, diarré (voldsom, vandig evt. blodig), abort, pneumoni (kalve 2-6mdr), ledbetændelse (kalve 2-6mdr), latent inficerede dyr og aborter, yverbetændelser, børbetændelser, tilbageholdt efterbyrd.
Nævn diff. diagnoser til salmonellose hos hhv. kalve og voksent kvæg
Kalve:
- Diarré: E.coli, rotavirus, coronavirus, cryptosporidia clostridia,
- Pneumoni: Pasteurella (kalve, lam), mycoplasma (geder)
Voksne:
- BVD
- Vinterdysenteri
- Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger
Hvordan laver man diagnostik af Salmonella?
Man laver gødningsprøver til bakteriologisk dyrkning, mælkeprøver til antistof påvisning (ELISA), blodprøver til antistof påvisning (ELISA). Antistoffer kan først påvises 2-3 uger efter sygdom kliniske tegn på.
Beskriv behandlingen af Salmonella
Hvordan er prognosen?
Isolering + hygiejne
Øge overvågning af øvrige dyr
Man laver symptomatisk behandling i form af væske + elektrolytter (metabolisk acidose) samt NSAID (endotoxemi). Man giver antibiotika ved akutte infektioner og efter resistens undersøgelse. Man bruger Neomycin (oralt til kalve), Sulfa-TMP, Amoxicillin.
God prognose ved tidlig behandling
Hvordan er antibiotikafølsomheden for Salmonella?
Beskriv forebyggelse/kontrol af Salmonella på landsdækkende niveau
Den er anmeldepligtig liste 2.
I Danmark har vi et overvågningsprogram for S. Dublin, som startede i oktober, 2002. Man laver antistof måling i tankmælk/blodprøver (1-4x årligt) for at identificering af raske smittebærere. Der er 3 niveauer, baseret på risiko for smitte:
Niveau 1= Fri for S. dublin ( 4 negative tests for antistoffer)
Niveau 2 = Ukendt eller positiv test for antistoffer
Niveau 3= Påvist S. Dublin (Offentligt tilsyn)
Der er krav om bekæmpelse i besætninger der ikke er fri. Der er nye regler fra Januar 2018, hvor zoneinddeling ophører, men der er forbud mod salg af dyr fra niveau 2 besætninger.
Beskriv kontrol af salmonella på besætningsniveau
Hygiejne omkring kælvning
Råmælk fra ikke-inficerede dyr.
Evt. Salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17, men det er dyrt, så kun i besætninger med store kliniske problemer.
Isolér syge dyr
Kun indkøb fra Niveau 1 besætninger og isolering i 3 uger herefter antistof måling
Vaccination: ringe effekt, bivirkninger, bruges ikke i DK
Hvad stor BVD for og hvad er ætiologien?
Hvor længe overlever agens i miljøet?
Anmeldepligtig liste 2
Ætiologi: Bovin virus diarré virus (pestivirus), som er beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får. Den persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger, fleste desinficerende midler følsom for de.
Beskriv patofysiologien ved BVD
BVD-virus inficerer epithelceller (hud,slimhinder,resp,GI), hvilket giver erosioner, fagocyterende celler, hvilket giver immunokomprimering og megakaryocytter, så der kommer trombocytopeni. Alder og stress vigtige faktorer for sygdomsmanifestationer. De kan smitte med sæd og oocytter.
Hvad r de kliniske symptomer på akut BVD?
Hvilke dyr rammes?
90% er subkliniske og der ses kun leukopeni og evt. mild feber.
10% Primær/transient BVD
Ofte 6-12 mdr. gamle kalve
Feber, anoreksi, næse-øjenflåd, orale erosioner, diarre, pneumoni
Immunosuppression
Blødninger, trombocytopeni og pludselig død (hæmorhagisk syndrom.
Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve.
Beskriv de potentielle reproduktionsfølger ved infektion med BVD i forskellige stadier af drægtigheden
BVD: Beskriv de kliniske symptomer ved persistent inficerede dyr
Hvordan bliver et dyr persistent inficeret?
Dette er kalve inficerede in utero før dag 125. Her opfattes BVD som ”selv-antigen”, så der kommer en immuntolerance. De udskiller virus i store mængder sammen med alle sekreter og ekskrementer. De kan være ellers helt normale. De kan have generelt nedsat immunologisk reakionsevne - immunsuppresion, hvilket giver nedsat vækst, øget risiko for sygdom og dødelighed. De kan have krøllet hårlag.
Hvilke dyr for mucosal disease ved BVD?
Hvad er de kliniske symptomer?
Dette er PI-dyr inficeret med cytogent BVD-virus (smitte eller mutation). Der ses erosioner og skorper på slimhinderne (→ anoreksi, savl, øje- og næseflåd) og i klovspalterne og kronranden (→ ømbenet). Der ses også feber, leukopeni og død (ofte inden diarré opstår). Diarré, vægttab, trommesyge. Det er voldsommere forløb end akut BVD.
Hvad er resultatet af BVD i hhv. voksne og drægtige dyr samt deres kalve?
BVD akut infektion kan give akutte symptomer med diarre hos voksne dyr.
BVD infektion i drægtige dyr kan give PI-kalve. Disse kan være klinisk normale, antisof-negative, men udskiller virus eller giver Mucosal Disease, dør.
Hvad er forekomsten af BVD i DK? Hvordan overvåges?
Overvågningen baseres på antistofmåling. Man tager 3 årlige tankmælksprøver og 2-3 årlige Slagteblodprøver (ikke mælkeleverende besætninger).
Forekomst p.t i danske besætninger; den er næsten udryddet, men OBS for kliniske manifestationer i meget store malkebesætninger
Hvordan diagnosticeres og behandles BVD?
Diagnostik laves ved blodprøver (heparin stabiliserede), hvor man påviser antistof ved ELISA. Det er vigtigt, at blodprøven udtages inden der gives råmælk hvis man har mistanke om PI-dyr.
Behandling/forebyggelse: Støttende, evt. forebyggelse af sekundære infektioner. PI-dyr aflives. Vaccine ikke tilladt i DK
Hvad er ætiologi ved vinterdysenteri?
Hvor mange dyr rammes og hvor alvorligt er det?
Mange dyr bliver syge på én gang, men de bliver hurtigt raske igen.
Ætiologi: Bovint coronoavirus (BCV) + andre risikofaktorer tilstede (koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener).
Beskriv patofysiologi og kliniske symptomer ved vinterdysenteri
Patofysiologi: Der er oro-fækal transmission og virus beskadiger epithelceller i colonkrypter. Den er meget smitsom og har en inkubationstid på 2-8 dage.
Kliniske symptomer: Pludselig diarre blandt mange køer og kalve (100% på en uge). De har nedsat ydelse og lette respirationssymptomer (hoste, serøst næseflåd).
Nævn diff. diagnoser til vinterdysenteri
Man kan overveje om det er foderrelateret.
Ostergiose - dette forekommer dog typisk om sommeren.
Salmonella - dette er især grundet luftvejssymptomerne.
Hvordan diagnosticeres vinterdysenteri?
Udelukke andre årsager.
Karakteristisk at mange dyr er syge og at de kommer sig hurtigt.
Hvad er behandling, prognose og forebyggelse/kontrol af vinterdysenteri?
Behandling: Rent vand og elektrolytter, foder af god kvalitet samt væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde.
Prognose: God. Der er spontan helbredelse efter 1-4 dage.
Forebyggelse/kontrol: Der er ingen effektiv vaccine, men man isolerer nyindkøbte dyr i 2 uger for at se at de ikke har virus og bliver syge indenfor den periode. Man kan isolere hele besætningen ved udbrud.
Hvad kaldes hæmochose også?
Hvad er ætiologien og hvilke dyr rammes?
Hvad er patofysiologien?
Hæmonchose (Stor løbeorm)
Ætiologi: Haemonchus contortus (får og geder) eller Haemonchus placei (kvæg).
Patofysiologi: Adulte orm lever i løben og er hæmatofage.
Hæmonchose: Beskriv kliniske symptomer og diagnostik
Kliniske symptomer: Anæmi og proteintab grundet at ormene suger blod, ødemer (bottle jaw), vægttab, dehydrering, anoreksi, slaphed og død.
Diagnostik: Kliniske fund, blodprøve (lav PCV), fæces (strongylide æg i fæces (obs i akutte tilfælde ses ingen æg)) og obduktion (orm i løben).
Hæmonchose: Nævn terapi og forebyggelse
Terapi: Anthelmintika (udbredt resistens), evt blodtransfusion og tilskud af B-vitamin og jern.
Forebygelse: Reducere smittepres på marken, sikre god ernæring (protein indtag), selektiv terapi (FAMACHA) og strategisk terapi (behandling af får omkring læmning)
Beskriv terapi/kontrol af hæmonchose hos får?
FAMACHA: Dyr undersøges hver 2.-3 uge for at identificere dyr med anæmi. Farven på slimhinderne i øjnene bliver altid sammenlignet med et kort. Man skal behandle dyr der er syge med anthelmintika.
Five point check: Tager også højde for andre parasitter
Conjunctival farve
Nasal discharge
Submandibular ødem
Ryg-huld
Fækal tilsmudsning af perineum
Hvilken type agens er clostridier og hvordan giver de sygdom?
Nævn eksempler på forskellige clostridier
Clostridier er anaerobe sporedannende bakterier, der producerer toxiner. De findes i jord og tarmkanal. Toxinet kan forårsage sygdom på to måder:
Endotoxication – Toxinet optages fra foder eller tarmkanal (enterotoxæmi). Dette er Cl. botulinum (pølseforgiftning), Cl. tetani (stivkrampe) og Cl. perfringens (enteritis/entreotoxæmi).
Infektion - Bakterien invaderer vævet og producerer toxin. Dette er Cl. chauvoei (blackleg/miltbrandsemfysem), Cl. septicum (gasgangren) eller Cl. oedematiens (gasgangren, tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri).
Beskriv Clostridium perfringens enterotoksæmi: Nævn toksiner, hvilke dyr der påvirkes og symptomer.
Hvad kan påvises og hvordan kan sygdommen påvirkes?
Der er 5 forskellige toxiner (A,B,C,D,E). De påvirker generelt unge dyr. Der ses pludselig opstået og hurtig død, ulcerativ-nekrotiserende enteritis. Toxin og store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet. Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner.
For clostridiumtoksiner: Beskriv sygdomme, dyreart og symptomer for hvert enkelte toksin
Ondartet katarfeber kaldes også? Hvad er ætiologien og de kliniske symptomer?
Ondartet karatrhfeber (Coryza ganggrenosa)
Ætiologi: Ovint herpesvirus
Kliniske symptomer:
Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter perifert og skyldes tab af endothellaget i cornea)
Erosiv stomatitis
Mucopurulent næseflåd
Høj feber
Diarré
Forstørrede lymfeknuder
Dødsfald
Nævn diff. diagnoser til ondartet katarfeber
Bovine Pink eye - infectious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis, læsion/ødem starter centralt på cornea)
BVD- mucosal disease
Kvægpest
Bluetongue
Vesiculær stomatitis
Mund- og klovsyge
For ondartet katarrhfeber: Nævn diagnostik, terapi og prognose
Diagnostisk: Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg og kun enkelte dyr i besætningen. De har altid kontakt til får. Man kan også lave vævsprøver, som indsendes til histopatologi eller PCR.
Terapi: Ingen
Prognose: Dårlig (90% dør)
Anmeldepligtige sygdomme i DK: Hvad vil det sige, at en sygdom er på hhv. liste 1, 2, 3 eller 4?
Liste 1: Alvorlige smitsomme sygdomme med indberetning ved mistanke (før undersøgelse/diagnostik)
Liste 2: Mindre alvorlige smitsomme sygdomme med indberetningspligt ved bekræftelse af mistanke (efter undersøgelse/diagnostik)
Liste 3: Sygdomme, der skal bekæmpes fordi de har væsentlig samfundsøkonomisk betydning.
Liste 4: Sygdomme, der bekæmpes fordi de har en væsentlig produktionsmæssig betydning.
Anmeldepligtige liste 1 GI-sygdomme hos ruminanter: Nævn sygdomme, dyreart, forekomst og kliniske tegn
Anmeldepligtige liste 2 GI-sygdomme hos ruminanter: Nævn sygdomme, forekomst og kliniske tegn
Beskriv diagnostik af anmeldepligtige sygdomme
Klinisk mistanke
Blodprøver:
Serum: Påvisning af antistof (ELISA)
EDTA el hep-plasma: Påvisning af agens (ELISA, PCR eller dyrkning)
Svaberprøver: Påvisning af agens (PCR, dyrkning)
Fæcesprøver: Påvisning af agens/toxin (ELISA)
Organer: Se anbefalinger for hver enkelt sygdom (PCR, dyrkning)
Lav en diff. diagnostisk oversigt over orale læsioner(vesikler, erosioner), diarre, klove/pattelæsioner og epidemiologi(morbiditet, mortalitet)
Sygdommene er: Paratuberkulose, Salmonella, vinter dysenteri, parasitter, BVD - akut/MD, bluetongue, ondartet katarrh-feber, kvægpest, mund og klovsyge og vesikulær stomatitis
Trætunge: Hvad er ætiologi og de kliniske symptomer?
Ætiologi: Actinobacillus lignieresii, som er en gramnegativ stav bakterie, hvis normale habitat er i mundhule og rumen hos kvæg og får. Den laver granulomatøse absces-dannelse ved beskadigelse af slimhinde. Dette ses typisk i tunge.
Kliniske symptomer: Savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede lymfeknuder og buccae
Trætunge: Beskriv diagnostik, behandling, forebyggelse og prognose?
Diagnostik: Biopsi og dyrkning fra læsionen
Behandling: Natrium- el. Kaliumiodid + evt antibiotika ved systemisk spredning
Forebyggelse: Undgå stikkende foder
Prognose: God
Knogleactinomykose: Beskriv ætiologi og kliniske symptomer
Ætiologi: Actinomyces bovis, som er en gram positiv bakterie, der normalt forekommer i mundhulen hos kvæg. Den laver infektion i knoglen ved tandfrembrud, caries eller sår.
Kliniske symptomer: Hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt med fistuløst opbrud.
Knogleactinomykose: Beskriv diagnostik og behandling
Diagnostik: Histopatologi, røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer.
Behandling: Hævelsen forsvinder sjældent helt, så det er kun muligt at standse infektionen ved oprensning og iodbehandling.
Orf/Echtyma contagiosum: Hvad kaldes sygdommen også, hvad er ætiologi og hvad er patofysiologi samt kliniske symptomer?
Læbeskurv
Ætiologi: Parapoxvirus
Patofysiologi: Kan smitte får, geder og menneskerog de har lang tids overlevelse i skorpe-materialer.
Kliniske symptomer: Det ses hos unge dyr (3-6 måneder gamle lam), som får papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier og patter. De er ømme i mund og ben og der kan ses sekundære bakterielle infektioner (mastitis).
Orf/Echtyma contagiosum: Nævn diff. diangoser, hvordan man diagnosticerer, behandler og forebygger
Diff. diagnose: Fåre- og gedekopper, dermatophilosis, fotosensibilisering, bluetongue.
Diagnostik: Viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper
Behandling: selv limiterende, lad skorperne sidde, pas på sekundære bakterier og myiasis.
Forebyggelse: vaccine (ej nødvendigt i DK)
