Infektiøse mavetarmlidelser hos hest Flashcards
Hvilke problemer ses i mundhulen?
Her er ikke de store problemer. Af bakterielle kan der være Actinobacillus ligneresi, af virale kan der ses vesikulær stomatitis. Til tider lidt ulcerationer og erosioner ved NSAID.
Hvilke lidelser ses i spiserøret?
Her ser der primært lidelser, som er sekundært til traume.
Hvilke problemer ses i maven?
sjældent, der ses infektioner, men der kan ses mavesår, som er inflammatoriske.
Hvilke problemer ses i tyndtarmen hos hhv. føl og voksne?
Dette er oftest hos føl, som får bakterielle (Cl. difficile, cl. perfringens, salmonella, lawsonia intracellularis) eller virale (rotavirus, (corona og adeno)) enteritter samt parasitter (Strongyloides westeri) og protozoer (Cryptosporidier). Hos voksne kan man se duodenitis/proximal jejunitis og evt. clostridium.
Hvilke problemer ses i stortarmen?
Hos voksne heste kan man se akut diarre sfa. Salmonella spp, Cl. Perfringens / Difficile eller Cyatostomer, De kan også få kronisk diarre grundet Salmonella, Cyatostomer og Sand, IBD, NSAID toxicitet.
Hvor skal der være problemer hvis en hest skal have diarre?
Hvilken type betændelse skal vi mistænke?
For at en hest får diarre, skal der være problem i stortarmen. Inflammation i tyndtamen giver ikke diarre, men reflux. Ved diarre skal vi mistænke colitis eller typhlitis eller en kombi. Dem, som giver akut colitis behøver ikke få diarre. Det kan blive meget syge og dø inden diarre.
Hvad ser man på i den kliniske undersøgelse ved diarre?
Huld
Almenbefindende - Koliksmerter?
TPR - Feber?
Kredsløb - Grad af dehydrering, grad af hypovolæmi, endotoxæmi, ødemer.
Abdomen - Auskultation eller rektalundersøgelse
Andet kan være hudforandringer, muskelsvaghed eller laminitis.
Nævn de diagnostiske muligheder ifm. diarre, inklusiv forskellige parakliniske undersøgelser
Anamnese
Klinisk undersøgelse
Parakliniske undersøgelser - fokusset afhænger af om det er akut eller kronisk.
- Fæces - bakteriologi og parasitter
- Blod
- Bughulevæske
- Absorptionstest/Funktionstest - glukoseabsorptionstest laves ved kronisk.
- Vævs undersøgelse (tarm biopsi) - laves ved kronisk.
- Toksikologiske undersøgelser
- Billeddiagnostik (skanning, røntgen (sand))
Svar på terapi (Kontrol af koliksmerterne)
Diagnostisk plan under DK forhold
Ved akut diarré - udeluk i hvilken rækkefølge?
Salmonella - anmeldepligtig lidte 2
Clostridium difficile / perfringens
Larval cyatostomose
AB associeret - typisk ses overvækst af clostridier
Sand associeret
Peritonitis
Toxisk
Diagnostisk plan under DK forhold
Ved kronisk diarré - udeluk i hvilken rækkefølge?
Larval cyatostomose
Salmonella
Sand associeret
Kronisk inflammatorisk tarmlidelse (IBD)
Lawsonia intracellularis (føl)
Peritonitis
Lymfosarcom - ikke inflammatorisk, men stadig en årsag til diarre.
Diagnostik: Colitis versus strangulation.
Hvordan skelner man de to?
Hvad gør man ved tvivl?
Hest med akut colitis har ikke altid diarré initielt
Følgende fund tyder på colitis fremfor strangulation:
Normal rektal fund
Apatisk
Feber (temp >38)
Gastric reflux <5L
Øget SAA i serum
Øget fibrinogen i plasma
Nedsat WBC i blod
Nedsat protein i blod - efter vi har væsket op - det betyder, at der er proteintabende stortarmlidelse.
Lactat i blod er den samme som i bughule. Ved strangulation vil der være dobbelt så mege i bughulen som i blodet.
Ved tvivl er det bedre at operere end hest med colitis end at undlade at operere en hest med strangulation.
Hvad er de terapeutiske overvejelser ved akut diarre?
Genoprette normale perfusions forhold og vedligeholde væske og elektrolytbalance (Væsketerapi).
Forebygge og behandle den systemiske inflammation (NSAID, antibiotika?)
Nedsætte tarminflammation (NSAID, CRI lidocain, anthelmintika (hvis man mistænker cyatostomer))
Nedsætte optag af toxiner fra tarmen (Aktivt kul/ Biosponge)
Genetablere normal tarmflora (Transfaunation - ikke i akut stadie)
Analgesi (Opiater og evt CRI lidocain)
Forebygge komplikationer (laminitis, tromber, hudnekroser)
Forebygge smittespredning
Væsketerapi ved akut diarre: Hvor meget skal de have og hvad skal den baseres på ideelt?
Det kræver store mængder. De vejer 500 kg og hvis de er 10% dehydreret, skal de have 50L og man kan komme op på at give 20-30 L pr. time. Til at starte skal man vurdere graden af dehydrering og så undersøge effekten af rehydreringen.
Man skal overveje mængde, type, administrationsomårde og hastighed.
Ideelt er det baseret på graden af dehydrering, plasma elektrolytter (Na, Cl, K, Ca), plasmaproteiner, syre-base-status og blod glukose. Max IV infusion er 40-60 mL/kg/time eller 20-30 liter/time/500 kg.
Væsketerapi ved akut diarre: Hvordan kan væske gives?
Hvad med ved kronisk diarre?
Max IV infusion er 40-60 mL/kg/time eller 20-30 liter/time/500 kg.
Man kan give væske med mavesonde, men dette er ikke altid så praktisk. Hvis det er mere kroniske tilfælde er det vigtigt at tilbyde vand til hestene, som de kan drikke evt med elektrolytter.
Akut diarre: Beskriv den antiinflammatoriske terapi
Forebygge og behandle den systemiske inflammation
NSAID ( Flunixin meglumin ) obs kan også skade tarmslimhinden!
Hyperimmun plasma (meget dyrt , derfor mest til føl). Effektivt at give plasma for at holde proteinniveauet oppe og fremme koagulationen. Tager blod fra undervisningsheste.
Antibiotika?
Nedsætte tarminflammation:
Lidocain Continous rate infusion (CRI)
Anthelmintika ?
Antibiotika?
Hvad er overvejelserne ved brug af antibiotika ved akut diarre?
Hvornår anvendes der antibiotika(og hvad anvendes)?
Kontroversielt fordi antibiotika kan forårsage diarré da det forstyrrer den normale tarmflora.
Ved mistanke om sepsis anvendes bredspektret antibiotika ( Penicillin + Gentamycin), men primært ved følgende omstændigheder:
Føl (< 6 mdr)
Mistanke om clostridie infektion (Giv metronidazol PO el. IV)
Svær leukopeni (< 2 x 10^9 leukocytter/L)
Der er peritonitis ( > 10 x 10^9 leukocytter/L)
Der er kliniske tegn på dyshemostasis jugular trombose)
Beskriv terapien for akut diarre
Nedsætte optag af toxiner fra tarmen. Dette kan gøres ved biosponge (Di-Tri-Octahedral Smectite), som gives po med sonde eller mundsprøjte 3 x dgl. Man kan også give kul (0,5 kg/500 kg) po med sonde.
Genetablere normal tarmflora: man kan give fæces fra rask hest, som opblødes i lunkent vand og sies (kan fryses). Herfra givesdet po med sonde. Man giver 2-3L liter til voksen hest (200 ml til føl) i 2-3 dage. Man skal give syre pumpehæmmer ( Omeprazol ) inden da man ellers ødelægger de fleste af de gode bakterier i maven
Akut diarre - Hvordan forebygges komplikationer?
Fodring: man skal skåne colon slimhinden. Dette kan gøres ved at give loppefrøskaller (Psyllium) og højt protein og energiindhold. +/- græs /hø gerne opblødt. Ændringer i foder skal gøres langsomt.
Bandagering af ben ved ødemer
Beskytte hale/ perineum mod ætsninger: når der kommer fæces ud over benene, kan de få ætsninger hvis ikke det vaskes væk. Man kan smøre med zinksalve. For at beskytte halen, sætter man haleposer på. Man laver ikke forbindinger da der er risiko for at halen falder af grundet nekrose.
Forebygge laminitis: man skal køle hove og ben. Man kan give hesten boots på, hvor man kommer is i og når den smelter, løber de kolde vand ned over hoven. De skal samtidig gå på blød bund og have ro
Forebygge tromber: man giver Heparin Low molecular weight (Klexane) subcutant - 50 IU/kg sc q24h.
Hvordan forebygges smittespredning ved akut diarre?
Isolations kriterier:
Diarre + feber
Diarre + leukopeni
Feber + leukopeni
Akut opstået profus vandig diarre
Håndtering af patienter:
Fjerne afføring
Handsker, støvler og beskyttelsesdragter
Fodbade
Rengøre redskaber
OBS Zoonose i form af salmonella!
Hvad er prognosen ved colitis?
Colitis hos heste er meget alvorligt og mindst 50% dør.
Studie:
74,6% overlever hjemsendelse. Reserveret overlevelse hvis:
AB inden diarre udvikles
PCV > 45
Hjertefrekvens> 60
Lav serumprotein
Bedste indikator var bedring på 4. dagen. Det er dog sjældent at man kan vente 4 dage på at afgøre havd der skal ske.
Studie 2:
101 heste med akut colitis havde 64% overlevelsesrate. Reduktion i plasma-laktat er den bedste prognotiske indikator hos heste med kolitis:
4-8h cutoff for survival : <2.3 mmol/L (Se:100%, Sp : 80%)
24h cutoff for survival : <1.5 mmol/L (Se: 76,5%, Sp : 80%)
Studie fra Danmark:
66 heste med akut kolitis, hvor der var 38% overlevelse.
Baseline cutoff for survival : <7 mmol/L
6h cutoff for survival : < 2 mmol/L
Reduction i lactat 6h efter indlæggelse
Nævn de komplikationer der kan ses ved akut diarre
Laminitis
Trombophlebitis
Trykninger
Kronisk diarre
(nyresvigt)
Nævn de påviste causa/årsager for diarre hos voksne heste(DK 2010-17)
Hvilken type bakterie er Salmonella og hvilken er hyppigst hos hest.
Hvor hyppigt forekommende er Salmonella hos hhv. normale og kolikheste?
Anmeldepligtig liste 2
Salmonella enterica er stav-formede, gram negative, fakultativt anaerobe bakterier. Der er mere end 2500 serotyper, hvor S. typhimurium er den hyppigst hos hest.
Forekomst i tarmkanalen hos mennesker og dyr:
Normale heste :
< 1% positive ved dyrkning
< 5% positive ved PCR
Kolikheste:
<5% positive ved dyrkning
< 40% positive ved PCR
Det er bedst at finde dem ved dyrkning, men PCR går hurtigere. Man laver oftest begge dele.
Hvad ses kliniske ved Salmonella infektion?
Anmeldepligtig liste 2
giver akut diarre (akut colitis), som ses ved diarre (kokasse til profus vandig, projektil diarre), nedstemt, kolikuro, feber, dehydreret, tachycardi, leukopeni og endotoksinæmi og shock. Der er osgå andre infektioner forårsaget af salmonella: Mild infektion med feber, nedsat ædelyst, neutropeni. Det kan også give septikæmi hos føl, abort (Salmonella Abortus-equi) og andet såsom maveoverfyldning og ileus.
Hvilke smittefaktorer kræver det for at Salmonella kan give sygdom?
Anmeldepligtig liste 2
Bakterien skal være til stede og være virulent, men hesten spiller også ind. Dette er dens sundhedsstatus, alder og GI-status. Det er netop vores hospitaliserede heste, som er transporteret og er syge. Værten kan være mere modtagelig hvis den lige er blevet transporteret, lige er blevet opereret, faste, fodringsændring, antibiotika-behandling, ormemiddelterpai, kolik eller diarre. Der er også miljøfaktorer, som spiller ind; varme, fugtighed. Grundet vores klima i Danmark ser vi ikke så mange cases.
Hvordan diagnosticeres Salmonella?
Hvor længe udskiller dyrene Salmonella?
Anmeldepligtig liste 2
Man stiller diagnosen ved at lave BU på fæces med serotypning og resistensbestemmelse eller PCR på fæces. Man skal gerne lave 3-5 prøveudtagninger med 12-24 timers interval for at øge sensitiviteten. Dyrene kan udskille op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået og kroniske udskillere kan forekomme.
Hvordan forebygges Salmonella?
Anmeldepligtig liste 2
Biosecurity: Isoler/overvåg. Man sætter de afficeret i isolation i 30 dage og indtil de har 3-5 negative kulturer. Når man skal se på den skal man have overtrækssko m.m. på. OBS på opstaldning skal kunne rengøres. Hvis de er på fold ophold, så fjernes gødning, harves og ubrugt i 30 dage.
Salmonella er en zoonose, så den er potentielt sygdomsfremkaldende hos mennesker. Børn og immunsvækkede personer/dyr bør ikke have kontakt.
Hvordan er epidemiologien for græssyge?
Geografisk optræden: På billedet
Aldersmæssig optræden: Det er typisk ungheste i alderen 2-7 år. Det er typisk vallak/hingste og dem med huld over middel.
Sæsonmæssig optræden: Mest april, maj(mest), juni.
Det forekommer når der 14 dage tidligere har været 7-10 grader.
Hvad ses klinisk ved de forskellige typer af græssyge?
