Patologisk drægtighed hos produktionsdyr og heste Flashcards

1
Q

Benævn tilstande, man hyppigt ser i stordyrpraksis

A

Børslyngning/uterustorsion (kvæg). Det er en almindeligt forekommende tilstand, hyppigst hos højdrægtige dyr. Det kan også ses hos eks. hest

Forlænget drægtighed (kvæg). Det er først og fremmest et problem hos køer

Børvattersot (kvæg)

Sygdomsstatus i DK (abortpatogener)

Abort

Misdannelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Forklar om børslynge (hvad er det, ligament)

A

Det er en drejning af børen omkring sin egen længdeaksen. Det kan enten være med eller mod uret (når man står bag koen). Børen er bl.a. ophængt i det brede ligament, som hæfter kun på selve corpus af uterus. Det drejes ikke med rundt, men det har en betydning ved diagnostik, da det er dette ligament man skal palpere. Når man laver kejsersnit, kommer det bedre ligament ikke i vejen, da snittes laves i den store kurvatur af det drægtige horn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Forklar om det brede ligament ift. diagnostik af børslynge

A

Man kan se hvad der sker med det brede ligament, som ligger som de to hvide streger.

Man bruger det diagnostisk, da man laver en rektalundersøgelse af koen og så vil man kunne mærke at det brede ligament er strukket ud stramt i den side og i den anden side er i stand til at føre sin hånd ned langs corpus luteum. Når den skal rulles tilbage skal det gøres den rigtige vej, så man ikke gør torsionen værre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forklar om børslynge hos kvæg (hvornår forekommer de? hvor kan de være? disponerende faktorer?)

A

Almindeligt forekommende hos kvæg. Det udgør 5-10% af dystokier hos kvæg

Denne torsion kan præ-eller postcervical. Det afhænger af hvor torsionsfuren ligger for cervix.

Langt de fleste optræder ved kælvning (især 1. stadie, især de postcervikale) men kan ses ned til 5-6 drægtighedsmåned (hyppigere præ-cervikal).

Præ-cervikale børslyngninger i 5-6 drægtighedsmåned er lidt svære at kende. Der vil være lidt kolikuro. Der vil også være ødem, fibrin og adhærence.

Racemæssig/kropsmæssig disponering. Relativt store dyr har større risiko for børslyngning. Der er ikke forhøjet risiko i næste drægtighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forklar om kliniske tegn på børslynge hos kvæg

A

Almene symptomer er generelt sparsomme: tachycardy, tachypnø, trængninger, ophørt ædelyst -senere evt. vaginal udflåd og feber. Ingen tegn på smerte eller kolik

Ingen progression i fødslen!

Ligamentforløb ved rektalpalpation

Furer i vagina ved postcervicaltorsion i stedet for det normale, glatte forløb, når man fører hånden ind i vagina.

Snæver fødselsvej

Fosterets tilstand afhængig af tid. Det kan være alt fra levende til dødt.

Fosterleje kan være abnormt. Når uterus drejer, drejer fosteret med. Man skal være opmærksom på hvilken vej fosterets fødder venner. Når man fødes forlæns skal sålefladen være nedad og omvendt hvis man fødes baglæns.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forklar om behandling af børslyngning hos kvæg

A
  • Rulning af koen – især tidligt

Koen lægges på samme side som uterus er drejet mod. Man skal rulle den over ryggen samtidig med at man har et tryk på abdomen, så uterus ikke følger med.

  • Rotation gennem vagina ved greb i kalven efterfulgt af fremtrækning (om muligt)

At rotere kalven kræver at man kan få fat i kalven et godt stykke op ad bentøj, lave svingbevægelser og til sidst kan man få den til at dreje rundt. Det kræver at der er plads til at man kan gøre det

  • Kejsersnit

Uterus reponeres og åbnes. Dette kan man være nødt til at gøre hvis man ikke kan rulle den på plads eller cervix ikke er udvidet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forklar om Schaffers metode til behandling af børslynge

A

Princippet er at rotere moderdyret i samme vinkel/grad og retning som uterus har roteret imens man fikserer fosteret ved at fiksere uterus med en planke. Det kan være en god idé at lægge noget mellem koens hud og planken. Den lægges så langt frem at man har en fornemmelse at den presser på børhornene.

Hvis det ikke lykkes første gang må man gøre det igen. Hver gang man har drejet den, skal man have hånden ind i vagina for at afgøre om det har virket.

Man kan give epidural analgesi når man skal rulle dyret, men det behøves ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forklar om forlænget drægtighed hos kvæg (normal længde, patologisk længde, typer)

A

Normal drægtighedslængde er 281 dage (med lidt individuel, race og paritets variation)

Patologisk drægtighed hvis den er over 290 dage, ofte 300-400 dage (eller mere)

Typer:

  • Fejlregistrering eller manglende registrering, så den ikke er så langt henne
  • Mumifikation(ikke forøget bugomfang (manglende fostervæske, palpation). Fosteret vil ikke være i stand til at sætte fødslen i gang.
  • Defekt i fosterets endokrinologiske system: Hypofyse-hypothalamus-binyreaksen. Fosteret kan derfor ikke sætte fødslen i gang
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Benævn eksempler på hvad der kan være galt med fosteret for at der kommer forlænget drægtighed og hvad ses ved fødslen

A

Eksempler:

  • Aplasi/hypoplasi af adenohypofysen: Genetisk betinget i visse avlslinjer.
  • Svære kranie-og hjernemisdannelser
    • Medial ansigtsspalte og derved prosencephalon hypoplasi

Ved fødsel ses gigantisme eller hirsutisme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forklar om behandling af forlænget drægtighed

A
  • Induktion af fødsel

Dette kan være vanskeligt at gøre, da der er defekter i mekanismen. Man giver 0,5 mg cloprostenol+ 20 mg dexamethason; kælvning inden for 51 timer. Man går bl.a. efter det gule legeme. Der er risiko for dystoki (gigantisme(kan ikke komme ud)), hvilket giver udspilet uterus (ophobning af væske, gør den mere tyndvægget, giver tyndere muskellag og nedsætter evnen til at kontrahere). De kælver som regel ikke normalt.

  • Kejsersnit
  • Slagtning: Obs. transportregler for højdrægtige dyr. Det er nok en bedre løsning af nødslagte.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forklar om børvatersot (hvad og hvor er det)

A

Ophobning af væske i

  • amnionshulen(hydramnios) (ex. 20-100 L; normal 4-8 L) 10%

og/eller

  • allantoishulen(hydrallantois) (ex. 200 L; normalt 10 L) 90%

Det er tydelige volumen man har at gøre med.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forklar om symptomer på børvattersot

A

Uterus (og derved koens abdomen) udspiles/dilateres voldsomt. Koen får en voldsomt dilateret abdomen og uterus begynder at trykke på de andre abdominale organer så den kan få ødem, problemer med at æde.

Koens almenbefindende påvirkes

Når den begynder at kælve fås vesvækkelse (primær) med efterfølgende komplikationer.

Der er et ganske tyndt lang af myometrieceller, så den ikke kan kontrahere sig. Den er strakt ud så dens evne til at kontrahere sig er nedsat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Forklar om en patogenese til børvattersot

A

Ofte kender man ikke årsagen.

Der var en mutation i et gen i bestemte tyrefamilier, som gør at fosterets nyre ikke var i stand til at re-absorbere væsken. Dette gjorde at de ikke var i stand til at fortynde urinen. Urinen løber ud i blommesækken hvor væsken så ophobes og der udvikles hydrallantois.

Tilstanden kan udvikles af mange forskellige årsager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar om behandling af børvattersot hos kvæg

A

Det er en tilstand som det er vanskeligt at have med at gøre.

Inducer fødsel eller abort, eks. dexametason 20-40 mg + PGF, evt. + oxytocindrop; systemisk antibiotika. Afhængigt af hvor man er i drægtigheden kan man lave en kombinationsbehandling eller blot nøjes med prostaglandin.

Kejsersnit: Langsom drænage af uterus for at hindre hypovolæmisk shock ved massivt recidiv af blodflow til abdomen; væsketerapi iv.; systemisk antibiotika. Man sætter et trokar ind i den, så der ikke fosser en stor mængde ud, da karrene i abdomen vil få mulighed for at udvide sig og dyret kan gå i shock. Sandsynligheden for at udvikle metritis er stor. Næsten altid reserveret prognose på grund af udspilet uterus og almenpåvirkning

Slagtning: obs. transportegnethed. Tilstanden optræder typisk i de sidste 3 måneder af drægtigheden. Øget risiko for frakturer, luxationer mm på grund af øget vægt. De skal nok slagtes på øjendommen.

Fosteret er typisk dødt eller svækket (hydrallantois) eller misdannet (hydramnion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar om anasarca (hvad er det, følger, behandling)

A

Dette er også en misdannelse: Væskeophobning i fosterets væv og er ofte associeret med hydramnois

Anasarca forårsager dystoki: ofte dødeligt forløb for koen (eks. 50% mortalitet) på grund af overset fødsel. De er så opfyldt af væske at de ikke kan være i fødselsvejen. Ferguson’s refleks kan ikke aktiveres, så bugmuskulaturen trækkes ikke sammen og dyret kan ikke fødes

Der laves kejsersnit, hvis kalven ikke kan fremtrækkes vaginalt

Anasarca(væskeophobningen) er en del af et syndrom og ses ved flere forskellige defekter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forklar om Pulmonal hypoplasi og anasarca (PHA)

A

Defekt ved børvattersot

Pulmonal hypoplasi: forandret lunger

Anasarca: væskeophobning i væv

Fosteret skulle fødes til nogenlunde normal termin. Vævet er mere ødematøs som man opnår ikke så meget ved at skære hul i det. Man ville ikke lave fosteret småt nok til at det kan trækkes ud af koen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Forklar om misdannelser af obstetrisk betydning (misdannelser af? Håndtering?)

A

Overvejende misdannelser i skelet-og nervesystemet

Håndtering afhænger af misdannelsens karakter

  • Fremtrækning, hvis man vurderer at man kan trække den ud. Det kan være at der bare skal laves udretning af holdning.
  • Delvis eller komplet føtotomi (død kalv). Føtomoti er hvor man saver fosteret i stykker i det drægtige uterus og kan trække stykkerne ud gennem vagina.
  • Åbning af kraniet eller bughule ved hjælp af fingerkniv (død kalv) og så kan evakuere væske i eks. Hovedet ved hydrocephalus. Kraniet er typisk ikke ossificeret fuldstændig, men består af benplader og hud.
  • Kejsersnit

Ultralyd er ingen hjælp når det gælder store dyr i fødsel. Man mærker sig frem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Forklar om arthrogryposis (kontraktur)

A

Hvis der er misdannelser i skelet, især de ben der skal til fødes først, kommer man ikke rigtigt i fødselsvejen. Ved forkrøblede som disse ben vil den ikke komme rigtig til fødsel. Hvis ikke det kan manipuleres på plads må man lave kejsersnit eller føtotomi.

Hvis man har et dyr der er misdannet kan man aflive det ved at rive navlestrengen over. På dette tidspunkt er navlestrengen programmeret til at rumpere når kalven kommer ud. I løbet af et par minutter er kalven død.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Forklar om arthroqryposis multiplex congenita (AMC)

A

De er fuldstændig forkrøblede med CT skanning af hvordan skelettet ser ud. De kan være meget vanskelige at trække ud og kan evt. ikke trækkes ud da de ikke anatomisk passer ind i fødselsvejen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Forklar om schistosoma reflexum (bugløs kalv)

A

Dette er en vigtig misdannelse. Alle benene og hovedet peger i en retning, den er åbnet i bryst og bughulen og alle organerne er faldet ud. Det ender typisk med et kejsersnit, især hvis den er fuldbåren.

Man skal have fat i navlestrengen ellers ligger hjertet frit tilgængeligt og dyret kan afblødes den vej.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Forklar om misdannelser af den caudale del af rygsøjlen

A

De giver anledning til svære dystokier.

Denne type defekter er typisk forbundet med kontraktur af bagbenene (understillede).

De fødes ofte i øverste stilling, bagerste længdeleje, bagben i sædeholdning. De fødes ofte med bagbenene forrest. Dette vil ikke udløse Ferguson´s refleks.

95% af alle kalve fødes i forreste længdeleje, men næsten alle er i bagerste længdeleje mellem drægtighedsmåned 4 og 6½. De drejer sig altså. Men hvis der er en misdannelse i bagbenene kan man ikke vende sig i uterus og vil fødes i bagerste længdeleje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Forklar om spina bifida

A

Bagben er forkrøblet sammen. Den kommer til at sidde fast i bækken og vil ikke komme længere. Hvis det ikke opdages vil fosteret dø, rådne og koen vil dø.

Det er en rygsøjlemisdannelse

23
Q

Forklar om perosomus elumbis

A

Dette er en analog tilstand. Der mangler en del af rygsøjlen, som ender efter brystkassen. Resten af kalven er en sæk hvor der sidder et rudimentært bækken og så hænger bagbenene og dingler. De bliver også født i sædeholdning

24
Q

Forklar om sygdomsstatus for smitsomme sygdomme førende til abort i Danmark

A

Mange af disse smitsomme sygdomme er udryddet, da Danmark har tradition for og geografi der giver mulighed for at udrydde dem.

Karakteriseret ved fravær eller lav prævalens af en lang række alvorlige infektioner i kønsorganer, herunder den drægtige uterus.

Et reelt overblik over abortpatogener i Danmark eksisterer kun for kvæg. Det andet undersøges ikke synderligt systematisk.

Lovgivningen har især fokus på produktionsdyr af høj økonomisk betydning, dvs. kvæg og svin

Selvom mange sygdomme ikke har aktuel betydning i Danmark, må man som dyrlæge have kendskab til dem og deres symptomer således at man kan:

  • Få mistanke om dem hvis/når de optræder
  • Udfylde sundhedscertifikater/eksportcertifikater, hvor man skal skrive på at de ikke udviser tegn på visse sygdomme
  • Rådgive ejere ved import af dyr (biosecurity)
25
Q

Forklar om zoonoser som årsager til abort

A

Mange abortpatogener hos dyr kan også etablere sig i livmoderen hos gravide kvinder! De kan godt være mere patogene for dyr, men det betyder ikke, at de ikke kan sætte sig i human placenta. Det er ofte bakterier.

Derfor anbefales forsigtighed hvis man er gravid og kommer i kontakt med abortmateriale (som kan indeholde det her. Hvis det indeholder dem er det typisk i en stor mængde) eller dødfødte dyr.

Generel forsigtighed ved kontakt med fødende får og geder, da der er en lang række patogener som også er patogen for mennesker eks. L. monocytogenes.

26
Q

Forklar om klinisk betydning af abort

A

Ofte optræder abort uden markante kliniske symptomer ud over at fosteret aborteres

Symptomer kan optræde ved tilbageholdte fostre, efterbyrd, endometritis/metritis, m.m.

Risikoen for tilbageholdt efterbyrd generelt forhøjet

Risikoen for endometritis/metritis afhænger også af abortårsagen (obs. potente patogener)

Forebyggende/symptomatisk behandling især hos hest (som ved tilbageholdt efterbyrd). Køer aborterer ofte uden store problemer.

Efterbyrd sidder bedre fast hos kvæg end hest og det kræver en vist modning før efterbyrden modnes.

27
Q

Forklar om eksempler på forebyggelse af abort

A

Forebyggelse er vanskelig men kan for nogle patogener lade sig gøre

Vaccination

  • Hest: equin virusabort
  • Svin: porcint parvovirus

Smitteforebyggelse

  • Får og ged: toxoplasmose. Her er det katten man skal være opmærksom på, da den kan udskille oocyster i fæces. Det er et ikke problem når først fårene/gederne har opbygget immunitet.
  • Kvæg: neosporose. Her er det hunde, der ikke skal have adgang til kvægfoder.

Reducere smittespredning

  • Isolere dyr som har aborteret
  • Fjerne abortmateriale(hygiejne). Det er både fostre og efterbyrd, så de andre dyr ikke går og æder af det.
28
Q

Forklar om resultater af intrauterin sygdom

A

Når fosteret inficeres kan der ske forskellige ting med fosteret.

  • Embryonal- og fosterdød med retention i uterus: resorption(hvis der ikke er knoglestruktur endnu), mummifikation, maceration
  • Abort
  • Præmatur fødsel
  • Dødfødsel
  • Svagt afkom

De tre nederste: Medfødte infektioner (kongenitale)

Hvis man har en infektion der går gennem besætning ser man forskellige ting. De har forskellig følsomhed så nogle af dyrene vil kunne holde drægtigheden kørende og så vil fosteret dyret fødes med infektion

29
Q

Forklar hvad mumifikation er

A

Det er en gradvis proces som fører til fuldstændig dehydrering af fosteret og fosterhinder

Fosteret udtørres under en proces der varer flere uger. Når først det er mumifikation begynder at blive vanskeligt med diagnostisk. Man kan lave PCR på virus, men man kan ikke lave histopatologi.

30
Q

Forklar hvad maceration er

A

Fosteret er fuldstændigt hensmeltet. Dette kan ikke sendes til undersøgelse, da det er så kontamineret af bakterier at den oprindelige årsag ikke kan erkendes.

31
Q

Forklar om Rift Valley Fever (agens, geografi, dødelighed)

A

Infektionerne har det med at brede sig.

Agens er bunya virus og spredes ved hjælp fra myg (vektorbåren) efter perioder med kraftig regn. Sygdommen er almindeligt forekommende i dele af Afrika; obs klimaforandringer.

Lam, gedekid, hundehvalpe og killinger er ekstremt følsomme med dødelighed på 70-100%; får er stærkt følsomme (20-70%) og kvæg og geder moderat følsomme (10%).

Kvæg, får og geder: Den kan give anledning til abortstorm (85-100%) hos drøvtyggere

Zoonose. Sygdommen er ikke nær så alvorlig hos mennesker som hos dyr.

Der er en enzootisk cyklus når det ikke regner så meget hvor der er cyklus mellem vilde dyr og vektor. Ved regnvejr kommer der en opblomstring af vektorerne.

Der kan vaccineres imod denne.

32
Q

Forklar om Bovin brucellose (smitsom kalvekastning - agens, status i Danmark, tyrestationer)

A

Det forårsages af Brucella abortus eller B. melitensis (især hos små drøvtyggere).

Danmark har været officielt fri for bovin brucellose siden 1979. B. melitensis er aldrig påvist. Det officielle bekæmpelsesprogram for brucellose hos kvæg startede i 1948 og alle kvægbesætninger var fri for infektionen i 1959. Sidste tilfælde påvist i 1962

Alle tyre på tyrestationer bliver testet regelmæssigt. Overvågning baseret på undersøgelse af aborterede fostre gennemført over de seneste år. Der har været ingen positive

Når der anvendes inseminering er det vigtigt at disse holdes fri for man vil langt hen ad vejen også holde populationen fri.

33
Q

Forklar om Bovin veneral campylobacteriose (vibriose - årsag, status i Danmark)

A

Dette forårsages af Campylobacter fetus subspecies venerealis. Dette er den onde af dem som kan lave i forhuden hos tyre. Subsp. Fetus er en der giver tarminfektion.

Sidste tilfælde diagnosticeret i 1995 (overvågning?). Det er ikke man ikke lige finder. Man skal undersøge mere specifikt for den.

Tyre på tyrestationer skal være fri for infektionen. Ved import af avlsdyr skal man være opmærksom på denne infektion. Man kan teste den ved forhudsskylleprøve eller svaber på tyr.

34
Q

Forklar om Bovin tuberkulose (årsag, status i Danmark, abort?)

A

Det forårsages af Mycobacterium bovis

Danmark har været erklæret fri siden 1980. Udryddelsen af bovin tuberkulose startede i 1893. Det sidste udbrud forekom i 1988.

Tuberkulose giver ikke primært abort, men infektionen kan etablere sig i uterus og derved give abort.

35
Q

Forklar om leptospirose (agens, status i Danmark)

A

Hos kvæg: Leptospira interrogans serovar hardjo type hardjo-prajitno. (Leptospira hardjo). Den er ikke påvist i Danmark.

Den er udbredt i eks. England hvor de vaccinerer.

Den er rent diagnostisk en udfordring.

36
Q

Forklar om Bovin trichomonose (årsag, status i Danmark

A

Forårsages af protozoen Tritrichomonas fetus.

Trichomonose blev sidst diagnosticeret I Danmark i 1990.

Tyre på tyrestationer skal være fri for denne infektion

Ved import af avlsdyr skal man være opmærksom på denne infektion

Den lever i forhuden hos tyre

37
Q

Forklar om Bovin virus diarre (BVD - agens, status i Danmark)

A

Forårsages af BVD virus

Et frivilligt bekæmpelsesprogram blev iværksat i 1994 og i 1996 erstattet af en egentlig officiel bekæmpelse

Den er mere eller mindre udryddet, men det bliver ved med at være smittede besætninger. Det er typisk 1-2-3 stykker som er smittede ved at der findes antistoffer.

En gang imellem popper den op og der er ikke rigtig nogen der kan sige hvor den kommer fra.

38
Q

Forklar om Bovint herpesvirus Type 1 (subtyper, hvad forårsager de, status i Danmark)

A

Bovint herpesvirus type 1 forekommer i 3 subtyper: 1-1, 1.2a and 1.2b, hvoraf kun subtyperne 1.1 and 1.2a forårsager abort.

Subtyperne 1.2a and b forårsager infektiøs pustulær vulvovaginitis, mens alle subtyper kan give infektiøs bovin rhinotracheitis (IBR). Pustler ses i slimhinden på vagina og vulva. Dyrene må da ikke eksporteres til Rusland. Der findes Mykoplasma som også kan give vulvovaginitis.

Siden Danmark opnåede IBR-fri status har sygdommen været konstateret i Danmark i årene 1993-1996, 2000, 2002, 2003 og 2005. Men Danmark har ikke mistet sin status som officielt IBR-frit land, da den sygdomsfrie status ikke mistes ved enkelte udbrud.

39
Q

Forklar om klamydier

A

Klamydier er velkendte som abortårsag hos dyr (kvæg, får, svin) i udlandet

Sporadisk årsag til abort hos svin i Danmark

Klamydier har potentielt størst betydning hos får (enzootisk abort) men er ikke diagnosticeret i Danmark (forekomst?)

40
Q

Forklar hvordan årsagen til fosterdød kan inddeles

A

Fosterdød forårsaget af maternel sygdom

  • Ikke-infektiøse årsager (eks. uterustorsion)
  • Infektiøse årsager (eks. akut mastitis)

Fosterdød forårsaget af føtal sygdom eller placentainsufficiens

  • Ikke-infektiøse årsager (eks. tvillinger hos hoppe) (ca. 50%)*
  • Infektiøse årsager (eks. toxoplasmose hos får) (ca. 50%)*

* I diagnostisk materiale indsendt til undersøgelse

41
Q

Forklar om torsion af navlestrengen

A

Jo længere navlesnoren bliver, jo større er risikoen for at den drejer sig. Det er et problem hvis der er cirkulationsforstyrrelser

Det er specifikt for heste, især varmblod.

42
Q

Forklar om tvillinger hos hopper

A

Insufficient placentakapacitet forårsager vækstretardering og fosterdød

De 2 fostre deler pladsen ligeligt i 80% af tilfældene = fostrene aborteres

De 2 fostre deler ikke pladsen ligeligt i 20% af tilfældene = et foster dør og bliver mummificeret

43
Q

Forklar om tvillinger hos kvæg

A

Der er det at være tvilling ikke nødvendigvis et problem. Det afhænger af om tvillingerne lægger i hver deres horn.

Hvis de er bilaterale er sandsynligheden for abort 1,3 % som er analogt med abort hos køer med et enkelt foster.

Det kommer an på hvor ovulationen er sket hvor tvillingerne lægger sig.

Der kan være tyre-kvie syndrom og kælvningsproblemer når man er tvilling.

44
Q

Forklar om årsager til abort hos kvæg

A

Oversigten skal ikke kendes i detaljer, men det er vigtigt at vide at ingen fund og agens uden inflammation udgør 50%. Der kommer altså kun svar tilbage i ca. halvdelen af tilfældene.

25,5% er Neospora, som er den væsentligste abortårsag hos kvæg i Kvæg og kan give anledning til abortstorm. De andre er sporadiske aborter hvor koen har haft en bakteriæmi.

Det er opportunistiske patogene bakterier og svampe som giver årsag til abort

Bakterier og svampe normalt til stede i miljøet (hud, slimhinder), men som kun undtagelsesvist forårsager sygdom. De udsættes for dem hver eneste dag, men kan give bakteriæmi og komme i den drægtige uterus hvis dyret er uheldigt.

45
Q

Forklar om infektiøse årsager til abort hod får og geder i Danmark

A

Viden er meget begrænset

Opportunistisk patogene bakterier og svampe

Mange species, eks. Listeria monocytogenes, Campylobacter fetus subspecies fetus, Yersinia pseudotuberculosis, Fusobacterium necrophorum, eksotiske Salmonella sp.

Coxiella burnetii og Chlamydia sp., er ikke diagnosticeret som abortårsag i Danmark

Toxoplasma gondii.

Virus. Betydning ikke sikker. Blue tongue virus type 8 og Schmallenbergvirus forekommer men er ikke primære abortpatogener.

46
Q

Forklar om infektiøse årsager til abort hos hopper i Danmark

A

Viden er meget begrænset

Opportunistisk patogene bakterier og svampe

Mange species, eks. Escherichia coli, Streptococcus sp., Aspergillus sp.

Equin virusabort virus, Equin arteritis virus

47
Q

Forklar om patogenesen for bakterielle infektioner førende til abort

A

Ascenderende infektioner: Hovedreglen hos hopper

Hæmatogent spredte: Hovedreglen hos kvæg, får, ged og so

48
Q

Benævn årsager til parasitære infektioner førende til abort

A

Primært

– Neospora caninum (kvæg)

– Toxoplasma gondii (får og ged)

De to parasitter kan (meget sporadisk) ses hos andre dyr, eks. toxoplasmose hos svin

Andre protozooer, eks. Sarcocystis sp.

Makroskopiske læsioner kun ved toxoplasmose (placenta)

49
Q

Forklar om Schmallenbergvirus (arthrogryposis multiplex congenita)

A

Lam bliver inficeret i CNS og impulser til skeletmuskulatur bliver abnorm og musklerne trækker sig sammen så skelettet bliver abnormt.

Så bliver de forkrøblede

50
Q

Hvad skal man se ved et aborteret foster ved obduktion for at tænke Herpes virus?

A

Lunger er ofte forstørrede, der er impressioner af ribben og små punktformige blødninger i.

51
Q

Forklar hvordan bakterier kan spredes og hvad det har af betydning

A

Dette skal vides for at man ved hvad man skal indsendes af abortmaterialet. Nogle gange kan man ikke sende alt ind da det kan være for stort, råddent, det praktiske med hvordan det sendes etc. Man kan tage vævsprøver.

Hvis man kommer til placenta hæmatogenet skal man sende områder af placenta ind. Man skal indsende kotylodoner og rande heraf.

Der er nogle ting der som regel bliver i placenta og ikke kommer videre såsom svampe (lokaliseret infektion)

Det første sted man kommer hen i i fosteret via blodet er leveren. Invasion af placentale blodkar er typisk Listeria og Cambylobater hos får. Hvis der er processer i lever er det føtal bakteriæmi/septikæmi. Der kan komme processer andre steder på lunger.

Vi skal altså have fat i placenta og lever og typisk også en lunge.

52
Q

Forklar om transplacental spredning

A

Der er lokaliseret placentitis og bakterierne vokser gennem placenta og ind i allantois. De kan vokse ind i amnion hvor fosteret vil komme til at svømme i en suppe af bakterier. Hyppigere end dermatitis er at bakterierne sluges af fosteres så de kommer i formaverne og lungerne (bronchopneumoni). Man skal derfor bruge lunger og væske fra formavesystemet. Det fra formaverne afspejler hvad der har været i amnion.

Hvis man ikke kan sende det hele ind, sender man altså et placentastykke, leveren, lunge og væske fra formaverne. Så er man dækket ind.

53
Q

Forklar om diagnostiske prøver ved fosterdød og hvad man indsender

A

Histologi: Placenta + foster eller placenta + fostervæv: Kotyledon, hjerne/hoved (hjernestammen), lunge og lever.

Mikrobiologi og serologi: Kotyledon, lunge, lever og løbeindhold. Væske fra brysthulen (indsamles inden organer udtages).

Prøver til bakteriologi: Så store stykker som muligt (lunge og lever). Overfladen skal steriliseres, så gerne store stykker så man ikke ødelægger hele prøven herved.

54
Q

Benævn hvad der gerne indsendes til virologi

A

–Hjerne

–Lunge

–Milt

–Lever