Noninfektiøse øvre luftvejslidelser hos hest

Question 1

Hvad gælder for hestens luftveje: Hvor mange forandringer skal der til og hvornår kan man se lidelser i de øvre luftveje(hvile, arbejde etc.)

Answer 1

Der skal ikke mange forandringer til før der går noget galt. Meget små forsnævringer kan betyde rigtig meget. 1 cm kan betyde alt.

Normale forhold: Man kan se en del ting i hvile, men mange af tingene i øvre luftveje. Kan også kun se om det er et problem for hesten (de ting man ser i stilstand) i arbejde.

Question 2

Beskriv luftens vej gennem systemet ved inspiration

Hvor og hvordan mindskes modstanden?

Hvordan er halsen?

Answer 2

Næsebor - modstand mindskes ved trompetformede åbning

Larynx – modstand mindskes ved dilatation af larynx

Når de løber normalt er halsen helt udstrakt. Der er diskussion om om det er okay at holde hovedet helt ned til bringen.

Question 3

Hvor i de øvre luftveje kan man se luftvejslidelser hos hest?

Answer 3

Nasale lidelser, luftposelidelser, pharyngeale lidelser, Laryngeale lidelser

Question 4

Nævn nasale lidelser hos hest

Answer 4

Atheromer

Kollaps af plica alares

“Wry nose”

Question 5

Nævn forskellige luftposelidelser hos hest

Answer 5

Luftposetympani

Luftposeempyem

Temporohyoid osteopati

Question 6

Nævn forskellige pharyngeale lidelser hos hest

Answer 6

Pharyngeal cyster

Pharyngeal hyperplasi

Ganesejlslidelser

Dynamisk nasopharyngeal kollaps

Question 7

Nævn forskellige Laryngeale lidelser

Answer 7

Laryngeal neuropathy

Entrapment af epiglottis

Retroversion af epiglottis

Axial deviation af plica aryepiglottica

Rostral dislokation af den palatopharyngeale bue (4-BAD)

Question 8

Hvad er progressive hæmatomer, hos hvilke heste opstår det og hvad er ætiologien?

Hvad er de kliniske symptomer og hvordan stilles diagnosen?

Answer 8

Ætiologien er ukendt og opstår på heste over 4 år i sinus eller ethmoturbinalier. Symptomerne kan være uni- eller bilateralt i form af næseflåd og senere blodigt næseflåd. Der er varierende grad af nasal obstruktion. Man hører respiratorisk stenoselyd - en pibelyd - under arbejde grundet obstruktionen. Diagnosen stilles ved røntgen eller endoskopi.

Der sidder en kæmpe blodig masse inde i næsen , som nogle gange bliver store nok til at man kan se dem ud af næsen. Efter aflivning kan man se, at det, man kunne se i næsen kun er toppen af isbjerget. Det er værre end som så. Der er et hæmatoml ængere inde og det sidder tæt på hjernen, hvilket man skal tage højde for ved behandling.

Question 9

Beskriv terapien er progressive hæmatomer og prognosen?

Hvad skal man obs på

Answer 9

Terapien er afhængig af placering. Man kan lave ingen behandling, formalinbehandling (4 – 10%), eksstirpation (kirurgisk fjernelse) eller aflivning. Man kan sprøjte formalin direkte på og så virker det som en form for kemoterapi, så hæmatomet begynder at trække sig tilbage. Der er dog den udfordring, at formalin kan brede sig tilbage og gå i hjernen. Man skal være obs på neurologiske symptomer. At fjerne hæmatomet kræver en voldsom operation, hvor det kan bløde meget, så man skal sørge for at give dyret nok væske inden.

Prognosen er afhængig af størrelse og behandling.

Question 10

Nævn dag 1 kompetence ifm. progressive hæmatomer

Answer 10

Vide at næseblod kan skyldes denne tilstand

Vide at den vokser progressivt og er obstruerende

Hvis man ikke har røntgen og endoskop, send den videre

Fortæl ejer om behandlingsmuligheder

Fortæl ejer om prognose

Question 11

Beskriv anatomien og kapaciteten af luftposerne

Hvilke anatomiske strukturer har betydning.

Answer 11

har en kapacitet på 400 ml og har et medialt og lateralt kammer, som opdeles af hyoid-benet (tungebenet). Indeni løber A. carotis interna og A. carotis externa.

N. glossuspharyngeus

N. hypoglossus

N. vagus

Truncus sympaticus

For at få adgang til luftposerne nås ved at bruge en biopsitang til at holde klapperne ude så der er fri adgang.

Question 12

Hvad er luftposetympanitis?

Hvad ses og er den medfødt eller erhvervet?

Answer 12

Dette er en non-inflammatorisk hævelse i parotisregionen. Når man har disse ift. luftposeempyem er det som at slå på en tromme. Der er luft bag. Det kan være medfødt eller erhvervet og der er ingen tegn på smerte. Det kan give dysfagi og foder ud gennem næse da det trykker på larynx, så maden kan ikke komme helt ind. Af den årsag kan der også ses vejrtrækningsbesvær.

Question 13

Hvad er prognosen for luftposetympanitis?
Beskriv terapien

Answer 13

Prognosen er god.

Terapien er medicinsk behandling eller operativ. Man kan komme et foylers-kateter ind i luftposerne da man mener, at det opstår grundet, at indgangen er for lille. Når man lægger kateter ind, bliver indgangen større og luften kan komme ud. Man kan også lave en fistel mellem de to luftposer vha. laser, hvilket gør at luften i den tilstoppet luftpose kan komme over i den anden og ud derfra. Man kan også lave fistel mellem indgangen og recessus pharyngealis.

Question 14

Hvad ses ved Luftposeempyem?

Er det uni eller bilateralt, hvordan stilles diagnosen og hvad er terapien?

Answer 14

Dette kan være uni- eller bilateralt og giver næseflåd. Diagnosen stilles ved endoskopi eller ved røntgen. Der er pus i luftposerne.

Terapien er medicinsk (foleys kateter som ved luftposetympanitis, men skal sys fast. Man skal ikke skylle for meget da det vil irritere derinde) eller kirurgisk.

Question 15

Hvad er ætiologi og patogenese for Luftposemykose?

Nævn symptomerne

Answer 15

Dette skyldes Aspergillus-arter, som sætter sig omkring A. carotis og gennemborer den, hvilket giver næseblod og så er de døde. I starten med disse er der ingen symptomer. Man ved ikke hvorfor de udvikler det - nedsat immunsystem muligvis.

Af symptomer kan der være lidt pus ud af næsen inden det kommer næseblod. Der kan ses neurologiske symptomer fordi alle de vigtige nerver er i dette område.Man får altså mange neurologiske symptomer. Der kan ses epistaxis, dysfagi, dyspnø.

Question 16

Luftposemykose: Hvordan stilles diagnosen og hvad er terapien?

Answer 16

Den endelige diagnose stilles ved endoskopi.

Terapi er lokal fungicid. Hvis ejeren ikke har råd til operation hvor man lukker til a. carotis, så er det en fin behandling. Man lægger loop ind i carotis så den bliver aflukket.

Question 17

Pharyngeal cyster: Er de medfødte eller erhverede? Hvordan opstår de og hvad gør de ved dyret.

Answer 17

Det er en medfødt tilstand. Når gl. tyroidea stiger ned til hvor den skal ligge i det voksne dyr, lukker gange, som den nedstiger igennem, ikke. De ligger oftest nede i mundhulen, men kommer frem ved særlige tilstande. De ligger under epiglottis og giver in- og eksspiratorisk bilyd, nedsat præstationsevne da de obstruerer luftvejene, regurgitation samt respirationsbesvær. Luft har rigtig kort tid til at komme ned i lungerne når hestene er i arbejde, så den mindste obstruktion skader.

Question 18

Pharyngeal cyster: Hvordan stilles diagnosen og hvad er terapien og prognosen?

Answer 18

Diagnosen stilles ved endoskopi.

Terapi er operation eller brænding. Operationen går ud på at fjerne den in toto (fjerne det hele på én gang). Man tager hele skallen med også da den ellers vil komme tilbage.

Prognosen er god.

Question 19

Hvornår viser pharyngealkollaps sig? Hvad er ætiologien og hvad ses der?

Hvordan stilles diagnosen?

Answer 19

Det viser sig først når hesten arbejder. Man kender ikke ætiologien, men der ses inspiratorisk stenoselyd under arbejde samt nedsat præstatiom. Det er en udelukkelsesdiagnose, så man skal først finde ud af om der er andre grunde til nedsat præstation. Man kan lave en dynamisk kikkertundersøgelse, hvor man ser om der er unilateral eller bilateral ventral dislokation af loftet i nasopharynx eller axial dislokation af de laterale vægge (betydning). Dette kan dog også findes i raske heste uden nedsat præstation.

Question 20

Pharyngeal kollaps: Beskriv terapi og prognosen

Answer 20

Af terapi kan man give steroider (inhalation eller p.o). Heste skal dog udelukkes fra konkurrencer, og hestene kan blive forfangne af det hvis de samtidig er fede eller har metaboliske lidelser.

Prognosen er afventende.

Question 21

Dorsal Dislokation af Palatum Molle (DDPM): Hvad er unikt for hesten i forbindelse med den bløde gane og DDPM?

Answer 21

Unikt ved hesten er, at luften kun kommer ind gennem næsen fordi epiglottis er fanget over palatum molle så der er ikke passage fra munden. Normalt når hesten synker slår epiglottis op og maden kan komme ned i halsen. Nogle gange kan den bløde gane komme op og ligge ovenpå epiglottis, så når den trækker vejret gennem næsen, bliver den bløde gane presset op af grundet trykket, og den kan ikke trække vejret. Det lyder som om den snorker når den laver ekspiration fordi luften presses på begge sider af den bløde gane. Det kan være intermitterende eller persisterende.

Question 22

Dorsal Dislokation af Palatum Molle (DDPM): Hvad er patogenesen og de kliniske symptoemr?

Answer 22

Patogenesen er ukendt, men man behandler symptomerne. Man tænker, det har noget med deficit af m. thyrohyoideus at gøre. M. thyohyoideus går fra thyoidbrusken til hyoidet. Er der deficit af denne muskel bliver epiglottis hevet tilbage og derved bliver overlappet mellem epiglottis og den bløde gane mindre. Det mindre tryk øverst når den arbejder grundet inspiration, kan gøre at den bløde gane bliver suget op.

Kliniske symptomer er inspiratorisk stenoselyd, expiratorisk snorkende lyd, hesten stopper pludselig op, respiration gennem munden, synkebevægelser (fordi den bløde gane irriterer på epiglottis), men ingen lyd i 30% af tilfældene. Hos rideheste hoster de mere end har snorkelyde.

Question 23

Hvordan stilles diagnosen Dorsal Dislokation af Palatum Molle (DDPM)?

Beskriv den konservative behandling

Answer 23

Diagnose: En tentativ diagnose kan stilles under arbejde samt ved ejers observation, men den konklusive diagnose kan kun stilles ved dynamisk endoskopi.

Behandling: man ved ikke om de kan komme sig. Af konservative: Man starter oftest på anti-inflammatorisk behandling. Man kan også lave tongue tie for at modvirke caudal laryngeal retraktion. Her tager man gaze og binder det om tungen og binder den fast til underkæben. Dette modvirker at tungen kommer for langt tilbage så epiglottis og den bløde gane ikke kan overlappe. DDPM forekommer dog uanset om man gør dette eller ej. Man kan også prøve med næsebånd, som modvirker respiration gennem munden og presser larynx fremad. Det mest normale at gøre er dog at lave tie-forward collar.

Question 24

Dorsal Dislokation af Palatum Molle (DDPM): Hvilke kirurgiske behandlingsmuligheder findes der?

Answer 24

Kirurgiske behandlingsmuligheder er der en del (Staphylectomi, myektomi af de accessoriske respirationsmuskler, epiglottic augmentation med teflon, brænding, laser eller kombinationer af de forskellige), men det, der laves mest er tie forward, som trækker larynx frem så palatum molle har sværere ved at blive dislokeret.

Laryngeal tie forward (Ducharme): man opretholder den relative position af larynx til pharynx/bløde gane og derved øges kontaktfladen mellem den bløde gane og epiglottis. Prostese placeres fra basishyoidbenet til cartilage thyroidea. Dette har en succesrate på 80%. Man binder en uresorberbar sutur fra m. thyrohyoideus og frem over processus lingualis.

Question 25

I hvilken side ses laryngeal neuropathi primært og hvorfor?

Hvad kaldes tilstanden ellers?

Hos hvilke heste ses tilstanden mest?

Answer 25

(larynx hemiplegi - larynxparalyse)

ses primært (98%) i venstre side og man ved ikke hvorfor. Det har intet med N. recurrens at gøre. Ponyer får det ikke og de har samme forløb af denne nerve. Derfor kender man ikke årsagen. Der er nok noget arveligt i det, men er multifaktorielt. Sportsponyer begynder at blive krydset med store dansk varmblod, så det bliver nok introduceret til pony-populationen. 2% findes i højre side, og her er det oftest iatrogent som ved et spark.

Det ses primært ved fuldblod, varmblod og travheste i alderen mellem 2 og 6 år. Der er ligelig fordeling mellem kønnene.

Question 26

Laryngeal neuropathi (larynx hemiplegi - larynxparalyse): Beskriv de kliniske symptomer og patogenesen

Hvordan stilles diagnosen?

Answer 26

Kliniske symptomer: Inspiratorisk stenoselyd, evt. eksspiratorisk stenoselyd, præstationsnedsættelse, hæs vrinsken og langtrukken hoste. Den langtrukne hosten ses grundet at den venstre side flagrer når der ekspireres.

Patogenese: Hemiparese/paralyse af n. recurrens → Atrofi af laryngealmuskulaturen → Inspiratorisk abduktorinsufficiens → Dynamisk kollaps → Inspiratorisk laryngeal stenoselyd. Alt dette giver nedsat præstationsevne

En tentative diagnose kan stilles ud fra symptomer, men den konklusive diagnose kan kun stilles vha endoskopi (uden sedation) evt. dynamisk. Hvis man er øvet kan man mærke atrofien i form af at kunne mærke processus muscularis.

Question 27

Der er forskellige grader af laryngeal neuropathi (larynx hemiplegi - larynxparalyse)

Nævn og beskriv de forskellige grader

Answer 27

Der er forskellige grader alt efter hvor meget den afficerede arytnoid-brusk hænger over åbningen.

Grade 1:Normal abduktion og synkrone bevægelser under respiration

Grade 2: . Venstre arytenoidbrusk abducerss asynkront under respiration. Fuld abduktion kan opnås ved nasal occlusion

Grade 3: Venstre arytenoidbrusk abduceres asynkront under respiration. Fuld abduktion kan ikke opnås ved nasal occlusion

Grade 4: Venstre arytenoidbrusk abduceres ikke under respiration og forbliver på eller tæt ved midtlinien.

Question 28

laryngeal neuropathi (larynx hemiplegi - larynxparalyse): Beskriv terapien og efterbehandlingen

Hvad er succeskriteriet?

Answer 28

Terapien er ventrikulektomi (fjernelse af stemmebåndet i den afficerede side), laryngoplastik/tie-back (funktionel korrektion) eller laryngeal reinnervation (man tager cervikalnerven og indsætter den i m. cricoarytnoideus. Man lægger sutur fra den caudale rand af musklen til processus muscularis og tilbage igen og strammer.

Efterbehandlingen består af 4 ugers boksro, 4 ugers skridt ved hånd, 4 uger med lidt trav og 4 uger med langsom øgning i arbejdsintensiteten.

Man skal lave operationen hvis man har heste, som det er slemt ved. Strubepibere er nervøse, men de bliver roligere efter operation.

Succes = hesten kan præstere tilfredsstillende. Dette er afhængig af hestens brug(ventrikulektomien). I DK har 80% normal præstationsevne efter laryngoplastik kombineret med ventrikulektomi. Bilyd enten helt forsvundet eller af og til svagt tilstede.

Question 29

Hvad kan gå galt når man opererer ved laryngeal neuropathi (larynx hemiplegi - larynxparalyse)?

Answer 29

Emphysem

Suturen kan skære sig igennem processus muscularis

Kronisk hoste

Tilstrækkelig abduktion?

Infektion (laryngotomi/laryngoplastik)

Question 30

laryngeal neuropathi (larynx hemiplegi - larynxparalyse): Hvilken grad går man efter når man korrigerer og hvorfor?

Answer 30

Når man korrigerer, vil man helst ikke have at det bliver en grad 1 da hjørnet så vil stikke ud i eosophagus og der forekommer en stor risiko for fejlsynkning og mad ud af næsen. Man går gerne efter en grad 2-3, men det er egentligt ligemeget så længe den sidder fast.

Question 31

Hvad er Entrapment af epiglottis og hvorfor sker det? Hvad kan man se klinisk?

Hvad er terapien?

Hvad er prognosen?

Answer 31

Under normale omstændigheder ligger plica glossoepiglotica under epiglottis, men til tider kan den komme op og fange epiglottis. Det kan være svært at se når man kigger på epiglottis, men dens kanter ser mere lige ud og man kan ikke se blodkar på samme måde som før. Man kender ikke årsagen til, at det sker. Man tager en arm med en krog ind i munden på hesten og flækker denne plica med krogen så den falder ned på hver side. Man kan komme til at flække epiglottis.

prognosen for dette er god.

Question 32

For Pharyngeal kollaps, laryngeal Neuropati, DDPM, EAE hvad er da dag 1 kompetencer

Answer 32

Kunne differentiere hvornår bilyden er inspiratorisk eller eksspiratorisk

Have kendskab til hvilke lidelser, der giver de forskellige bilyde

Vide og have kendskab til, hvorledes de forskellige lidelser differentieres fra hinanden

Have kendskab til symptomerne på de forskellige lidelser

Have kendskab til hvorledes de kan diagnosticeres

Have overordnet kendskab til behandling og prognose

Question 33

Hvad er dag 1 kompetencer ved luftposelidelser?

Answer 33

Anatomi af luftposen

De 3 gennemgåede lidelser – Hvad kan I gøre selv og hvornår skal I sende videre

Kendskab til hvilke symptomer lidelser i luftposen kan have

Kendskab til, hvorledes diagnosten stilles

Kendskab til behandlingsmuligheder