Kardiovaskulære lidelser Flashcards
Regurgitation = ? = ?
Regurgitation = utætte klapper = insufficiens
Hvad er den kliniske relevans af kardiovaskulære lidelser?
Hvilke type eksaminationer skal laves?
Hvordan er den generelle forekomst og mængden af terapeutiske muligheder?
Klinisk signifikans kan være alt fra stor eller ingen. Man skal se tilbage på dyrets historie samt lave en klinisk eksamination mens dyret er i hvile (tjek hele kroppen). Oftest skal der også laves en eksamination mens dyret er i bevægelse. Det sidstnævnte er primært for sportsheste. Køer opdager man det oftest sent hos, men sportsheste opdager man det ofte rigtig tidligt.
Jjerte-sygdomme er relativt sjældne. Det er vigtigt, at kunne fortælle om prognose, men der er få terapeutiske muligheder.
Hvordan er hestes hjerte og lunger ift. andre dyr?
Hvor stort er en hests hjerte?
Hvilken betydning har deres milt ift. det kardiovaskulære system?
Hvad gør dem ellers til gode atleter?
Heste er rigtig gode atleter da de er avlet til at løbe hurtigt og altså selekteret for god præstation. Heste har meget store lunger ift. andre dyr. De har også store hjerter. Hestes hjerter er omkring 1% af deres kropsvægt mens kattes er omkring 0,4% og hunde er omkring 0,5% (med undtagelse af greyhounds). Hestes milte kan også trække sig sammen ved stress og når de bliver presset, hvilket gør at der kommer meget høj hæmatokrit ud i kroppen og at der er bedre cirkulation af ilt. Heste har også meget høj mitochondrie-tæthed i deres muskler, hvilket gør at de er rigtig gode til at lave ATP. Heste kører også lang tid på laktat (så meget at et hvert menneske ville dø af det).
Hestes hjertekapacitet: Hvad er deres cardiac output, slagvolumen og puls(hvile vs. maks)?
Hvad er betydningen af dette?
Cardiac output er hvor meget blod pumpes ud i minuttet.
Hvis en hest har en hvilepuls på omkring 30 og kan have en maks puls på op til 250. Dette er en forøgelse med cirka 8 gange. Menneskers puls kan blive op til 4,5 gange så høj som hvilepulsen. Slagvolumenen er normalt 800-900 mL, men kan komme op på 1,7L ved maks. Hvis man ganger disse, får man at heste får rimeligt stort cardiac output, hvilket gør at de har god reserve-volumen. Dette gør at man gerne skal se dem mens de laver noget og ikke bare i hvile for at kunne se om der er noget galt med deres hjerte.
Hvad ser man på i anamnesen?
Alder, race og størrelse, brugen og performance status, tidligere sygdomme eller andre symptomer
Anamnese: Hvilken betydning har alder og race og størrelse?
Alder: Hvis det er et helt ungt dyr kan det være en medfødt hjertefejl. Samtidig kan man typisk udelukke aorta-regurgitation hvis ikke man har med ældre heste at gøre.
Race og størrelse: Små heste/ponier udvikler kun sjældent atrieflimmer, men store dyr og væddeløbsheste gør det ofte. Der er også nogle medfødte hjertesygdomme hos kvæg.
Anamnese: Hvad er betydningen af brugen og perforamncestatus samt tidligere sygdomme eller andre symptomer
Brugen og performance status: Der er meget bredt spænd på hvad dyrene kan bruges til og derved hvad man kan forvente at opdage.
Tidligere sygdomme eller andre symptomer: Det er ikke sikkert at man kommer ind med symptomer om arytmisk hjerte, men nogle gange er det bare at de hoster, har respiratoriske problemer osv. Det er ikke nødvendigvis at man altid tænker hjerte som det første ved disse symptomer.
Hvad er betydningen af det perifere vaskulære system ift. hjertelidelser?
Hos heste er der sjældent noget galt i det perifere kredsløb når der ses hjertelidelser. Hos kvæg vil det perifere system ofte være afficeret. Dog er det meget vigtigt at tjekke hos heste alligevel hvis man har systemisk påvirkning eller kolik. Det er bare ikke så vigtigt ift. hjertets funktion.
Den kliniske eksamination af det perifere vaskulære system skal inkludere ?
Attitude: distress, svaghed, synkope.
Ødem: Systemisk venøst tryk øges grundet højre eller biventrikulær fejl initieret af venstresidig ventrikelfejl. Kold, ikke smertefuldt.
Næseflåd: Hvid, skummende væske kan ses grundet pulmonær ødem.
Mukosale membraner: farve (hvide/blege, blå) og kapillærfyldningstid.
Palpation af perifer puls: Det er sjældent, man gør dette. Man kan se på om den er regelmæssig samt intensiteten (forskellen mellem systole og diastole).
Vene-stase og fyldningstid: Her skal dyret selvfølgelig ikke stå med hovedet ned. Normalt tryk giver en søjle af blod, som går 1/3-1/2 på af halsen.
Hvorfor palperes hjerterytmen?
Hvordan gøres det?
noget af det vigtigste. Man bruger dette til at finde hvor hjerteslaget er højest og derved hvor man skal auskultere for bedst muligt at kunne høre hjertet. Man skal passe på med ikke at auskultere for ventralt da man så vilkomme ned til sternum, som er hård og man kan altså ikke høre noget igennem denne. Man skal led efter hjertets slag inden man auskulterer - kan mærke små stød. Der skal tryk til at kunne mærke og auskultere. Man mærker efter lokation, om det snurrer og intensiteten af slaget.
Det tager tid at lære at auskultere og det tager tid at gøre det ordentligt. Hvad er formålet med at auskultere?
Bestem rytmen
Bestem intensiteten af hjerteslag
Bestem om der er abnormale/ekstra hjerte-lyde. Her ser man på intensiteten, timingen og længden, Point of Maximum Intensity, formen og kvaliteten.
Hvad gør man først: Tager puls eller auskulterer? Hvorfor?
Inden auskultation tager man altid pulsen. Ud fra pulsen kan man se om der er noget helt galt og altså en smule om hvad man skal lede efter.
Hvordan auskulteres venstre hemithorax?
Hvad kan man høre hvor?
Placer stetiskopet på apex af der hvor man kan mærke rytmen. Her er mitralklapperne og S1 og S2 vil være lige høje. Hvis man holder stetoskopet længere frem indtil S2 er højere end S1, så er man ved aorta-klappen.
Hvordan auskulteres højre hemithorax?
Hvad kan man høre hvor?
Højre forben skal placeres lidt længere fremme. Stetoskopet skal så finde det sted, hvor hjertelydene er højest; her er tricuspidalklapperne. Det er generelt svært at høre hjertet på højre side, men hvis der er mislyd i tricuspidalklapperne, så kan man sagtens høre det. Man skal dog ofte længere cranialt og ventralt end man forventer.
Nævn de forskellige intensiteter af mislyde.
Hvilke kan høres/mærkes?
Der er 6 grader af mislyde. I og II er svære at høre og lokalisere. Dyrlægestuderende og gamle mennesker kan ikke høre disse. III og IV kan let høres og V og VI kan man mærke når man lægger hånden på thorax.
Ved timing, varighed og form skal man finde ud af om mislyden er relateret til systolen eller diastolen.
Hvor høres de forskellige hjertetoner?
Hvad er Point of Maximum intensity?
Når man har hørt en mislyd, skal vi finde ud af hvor man bedst kan høre den henne. Det kan beskrives ift. ostier. Hvis ikke man kan dette er det fint så længe man kan høre om det er diastolisk eller systolisk.
Hvilke parakliniske tests kan anvendes til kardiovaskulære lidelser?
Elektrokardiografi(EKG), ekkokardiografi, blodprøver
Hvilken type af kardiovaskulære lidelser kan ses ved EKG?
Hvad kan EKG ikke bruges til?
Skal hesten være i hvile eller bevægelse?
EKG bruges især ved arytmier. Ældre dyrlæger har til vane at når de hører mislyd og spørge hvorfor de ikke kan se noget på EKG. EKG bruges ved rytmeeforstyrrelser. Ved mislyde skal hjertet skannes. På et EKG kan man ikke helt se om hjertet er forstørret, hvilket ellers kunne være praktisk at vide ved nogle arytmier. Man kan både bruge EKG når dyret er i hvile eller efter motion. Når man laver EKG på en hest, sætter man elektroderne i en modificeret Einthovens trekant.
Hvad er sinusrytme og hvordan ser den ud?
Dette er den normale rytme. Det starter med en P-tak, som stammer fra atrie-depolariseringen hvorved atriet trækker sig sammen. Der kan sagtens være to; impulsen starter i sinus-knuden og spreder sig til det højre atrie, som giver en P-tak og herefter til venstre atrie, som også kan give en P-tak. P-takkerne kan både være positive, negative eller en af hver. Efter P-takken kan EKG’et gå lidt ned idet forkamrene begynder at slappe af. Dette kan dog også være skjult i QRS-komplekset. Dette er depolariseringer ned gennem ventriklerne. Til sidst kommer en T-tak, som er når ventriklerne repolariserer.
Hvad er ekkokardiografi og hvad anvendes det til?
Dette er ultralyd. Man bruger det ved mislyde, til at evaluere hjertets størrelse og funktion samt se efter endocardielle masser eller perikardielle akkumulation. Det kræver sig en høj kvalitets-maskine samt en operatør, som ved hvad den laver.
Hvad kan blodprøver anvendes til ved kardiovaskulære lidelser?
Blodprøver kan ikke bruges til så meget. Man kan få generelle informationer såsom White Blood Cell Count, om der er anæmi samt inflammationsmarkører. Af biomarkærer for hjertet er der cardiac troponin I (cTnI), som muligvis kan bruges lidt. Det er et muskelspecifikt protein, som frigives ved iskæmi i hjertet. Det er dog ikke kun ved hjertefejl, at der kommer iskæmi af hjertet. Det kan også forekomme ved sepsis.
Brugen af blodprøver er kun beskrevet og bekræftet begrænset hos heste.
Hvad er indikationen for motionstest og hvordan udføres den?
Indikationer er motionsintolerance og kliniske fund når hesten er i ro. Praktisk placeres hesten på et løbebånd eller på en riddebane – alt efter hvad man lige har. Man skal gerne finde en standardiseret måde at gøre det på og gerne hvor de bliver presset lidt. Man kan se på EKG, rytmeforstyrrelser og om pulsen stiger og falder som den skal under og efter. Man skal sætte registrerings-devices på hesten. Man skal også se om det er rytteren, som bare ikke kan finde ud af at ride på en hest.
Motionstest: Hvad er fordelen ved ridebane-test?
Hvad er ulemperne?
Ridebane-test – fordele:
Eksaminationen foregår under normale forhold for hesten
Man kan se rytter-hest-interaktion
Hesten kan fysisk blive testet hårdere end på et løbebånd
Ridebane – ulemper:
Svært at standardisere
Blodprøveudtagninger løbende er ikke muligt
Motionstest: Hvad er hhv. fordele og ulemper ved løbebånd?
Løbebånd – fordele:
Standardiseret hastighed, hældning og længde
Øvre luftveje, blodgasser og EKG kan tages samtidig
Stress echocardiografi kan laves efter test
Løbebånd – ulemper:
Heste skal helst have vænnet sig til at løbe på løbebånd før
Personale og sikkerhed
Hjertefrekvens og laktat er typisk lavere ift. ved ridebane-test
Svært at fremprovokere rytter-problemer
Forskellige sportsgrene og gangarter har forskellige hjertefrekvenser.
Nævn hjertefrekvenser for gang, trav, “canter”, gallop, maks HR og 5 min efter motion for fuldblod, dressur og spring
Hvordan er blodflowet normalt og hvad giver mislyde?
Nævn de 3 forskellige typer af mislyde
Blodflow er generelt laminært, hvilket er lydløst. Hvis noget ændrer på flowet, giver det svingninger og derved turbulens. Årsagen til denne turbulens kan inddeles i 3 grupper: Funktionelle mislyde, fysiologiske mislyde, patologiske mislyde
Hjertemislyde: Hvad er funktionelle mislyde?
Hvor høres de?
Dette er f.eks. turbulent blod, som flyder ind i aorta/pulmonal arterien. Disse kan oftest høres over basis af hjertet hos race-heste uden at det er unormalt.
Hjertemislyde: Hvad er fysiologiske mislyde?
Hvor høres de?
Dette er hos syge dyr, hvor blodets sammensætning er ændret, så der kommer turbulens når blodet pumpes ud af hjertet (systolen). Det høres oftest i heste med f.eks. kolik, dehydrering, hæmorrhagi eller høj feber.
Hjertemislyde: Hvad er patologiske mislyde og hvad skyldes de ofte?
Dette kan være erhvervet eller medfødte hjerte-fejludviklinger, som resulterer i turbulent flow. Det skyldes ofte valvulær regurgitation.
Hvad er længden af mislyden ved hhv. diastolisk og systolisk mislyd?
Hvor høres mislyden ved funktionel mislyd, mitral regurgitation, 2 yer-old-squeak”, aorta regurgitation, tricuspidal regurgitation og ventrikel septum defekt og hvad er den diagnostiske plan for hver af disse tilstande?
Lang mislyd = diastolisk = aorta insufficiens
Kort mislyd = systolisk.
Supraventrikulære komplekser (SVPC): Hvad ses, hos hvilke forekommer det og hvad er behandlingen?
Ved den første røde streg på billedet mangler en P-tak og QRS-komplekset kommer for tidligt, men er ellers normalt.
Dette forekommer hyppigt hos heste i hvile og under/efter motion. Man finder det oftest tilfældigt, men også sekundært til mitral regurgitation og aorta regurgitation.
Behandlingen er at korrigere den underliggende årsag (elektrolytter, væsker osv.) hvis det er muligt. Hvis det er relateret til performance kan steroider blive prøvet empirisk (prednisolon 1 mg/bwt).
