Kalvesygdomme

Question 1

Køer er produktionsdyr. Hvilken betydning har det?

Answer 1

Produktionsdyr bliver holdt på andre måder end f.eks. katte og hunde, hvilket gør at de kan få en anden type sygdomme end dem; produktionssygdomme. Disse afhænger af miljøet. I produktioner er det kalvene, som er fremtidens køer, så det er vigtigt, at de har det godt og vokser godt. Der er altså stor fokus på at forebygge frem for at behandle da man helst undgår enkeltdyrsdiagnoser.

Question 2

Hvad siger lovgivningen om kalve ifm. adskillelse fra koen?

Answer 2

Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

§ 28. Kalve skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen. Hvis kælvning har fundet sted på græs, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt., gælder dette dog ikke, hvis kalven har adgang til koen i mindst 12 timer efter fødslen og koen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes uforstyrret.

• Stk. 2. Kalven og koen kan adskilles tidligere end anført i stk. 1, hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.
• Stk. 3. Når koen adskilles fra kalven, skal koen flyttes til et produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Question 3

Lovgivning om kalve har ændret sig jævnligt. Hvordan?

Hvad siger den nuværende lov og hvad er godt/skidt ved den?

Answer 3

Lovgivningen har ændret sig jævnligt. I 1993 skulle kalvene bare kunne se hinanden, men i 1997 blev det lavet om så de skulle kunne røre ved andre kalve. Dette kunne være gennem et hegn. I 2010 kom der en del tilføjelser om kalves suttebehov og om ikke at sondefodre rutinemæssigt (kun ved behandling af sygdom). Det er godt for kalven, men ikke altid for smittebeskyttelse. Vil gerne have den separeret osv. Ift. smittespredning

Question 5

Hvad er kalvedødeligheden i Danmark og hvad er målet?

Answer 5

Kalvedødeligheden er faldet siden 2003 og nu ligger den relativt stabilt på omkring 7%. Målet for 2018 var 5,5%. Dette nåede de ikke, men man arbejder på det.

Question 6

Hvad er årsagerne til mortalitet i USA?

Answer 6

De største årsager i USA er diarre (helt unge) og respirationssygdomme (lidt ældre).

Question 7

Hvad kan diarre være et symptom på?

Answer 7

Diarre kan være flere forskellige ting; et symptom på en primær lidelse i tarmkanalen, et uspecifikt respons på sepsis, et symptom på en lidelse i et andet organsystem eller iatrogent. Diarre er ikke en sygdom.

Question 8

Hvad er “hovedårsagen” til diarre?

Answer 8

Dette er når normal bevægelse af væske ind og ud af GI-kanalen er forstyrret. Dette kan give store problemer da 25% af kropsvæske bevæger sig gennem GI kanal dagligt.

Question 9

Forstyrrelse af bevægelse af væske i GI kanalen kan inddeles i to former. Hvilke?

Hvad kan de to former skyldes?

Answer 9

Forstyrrelser kan inddeles i to former: normal sekretion ind i tarmen , reduceret reabsorption (malabsorption) eller øget sekretion (hypersekretion) ind i tarmen, normal reabsorption. Malabsorption kan skyldes de fleste infektiøse agens i forelæsningen, mens hypersekretion skyldes E. coli/ETEC K99 og cholera.

Question 10

Hvad er funktionen af normale villi? Hvad sker der med dem når der er diarre?

Answer 10

Normale villi ligner lange fingre, som arbejder med absorption og resorption. Når der er diarre atrofiere de og kan ikke udføre deres normale funktion.

Question 12

Nævn resultater af diarre

Answer 12

tab af kropsvæske, hvilket giver dehydrering. Klinisk ses at hudtugor øges, gingiva ikke fugtig, ekstremiteter er kolde, øjne er indsunkne. Desuden falder urin sekretion og stopper i svære tilfælde.

Det resulterer også i tab af elektrolytter og ubalance i kroppen. Dette påvirker hjerte og skeletmuskulatur samt giver depression. Ved svær ubalance kan der ses hjertestop.

Question 13

Hvilke almindelige infektiøse agens giver diarre?

Hvor findes de og hvad gør man ved infektionen?

Answer 13

Af bakterier, som giver diarre, er der Escherichia coli, Salmonella serotyper dublin, typhimurium og andre. Af vira er der rotavirus og coronavirus. Af prototozoer er der Cryptosporidier og Coccidier.

De fleste agens er alle vegne (holoendemisk) og overlever godt i miljøet. Infektioner kan ofte ikke kureres med medicin og der kan findes raske smittebærere, hvilket gør det svært at kontrollere. Agens har desuden ofte udviklet sig med deres vært.

Question 14

Hvornår/ved hvilken alder bliver kalve syge af de forskellige agens?

Agens er E. coli, rotavirus, coronavirus, cryptosporidium, Salmonella, Cl. perfringens, coccidose.

Answer 14

Question 15

Nævn E. coli karakteristika

Hvilke 3 sygdomsformer findes der?

Answer 15

normal tarmflora hos alle pattedyr og er altså alle vegne, hvor der er gødning. Der er 3 sygdomsformer;

Coliseptikæmi

Enterotoxigenisk/ colidiarre (ETEC)

Enteropatogenisk (specifikke stammer – børn).

E. coli er en almindelig årsag til kalvedødelighed og antibiotika er som regel ikke effektive.

Question 16

Beskriv coliseptikæmi(hvilke stammer, hvilke læsioner ses, hvordan smittes kalven, behandling)

Answer 16

Denne er forårsaget af alle stammer. De spredes gennem kalvens krop og giver absecesser i hjerne , øje , nyre og led. Det opstår når kalven indtager gødning , mudder eller andet før eller samtidig med kolostrum. Det er stort set umulig at behandle, men man kan forebygge ved hygiejne, rene kælvningsbokse, rene yvere og sikre ren kolostrum (rene flasker osv).

Question 17

Beskriv Enterotoxigenisk/ colidiarre (ETEC)(hvilke stammer, hvilke læsioner ses, hvordan smittes kalven, forebyggelse)

Answer 17

kyldes den specifikke stamme, K99, som sætter sig på tarmens villi og foårsager hypersekretorisk diarre ved at toksinet tænder cellens væskepumpe. Det er næsten den eneste form for diarre indenfor de første 3 levedøgn og ses ofte første dag. Det forebygges med kolostrum indeholdende K99 antistoffer. Ko vaccine er mulig vær obs på korrekt råmælks tildeling så kalvene kan få nok antistoffer.

Question 18

Cryptosporidium parvum: Karakteristisk, behandling, forebyggelse, infektionstid

Answer 18

Dette er en ubiquitær organisme der overlever måneder i miljøet. Der er ingen praktiske antibiotika, der er effektive, men man kan give halofuginon indenfor 24 timer efter diarre er begyndt, men dog ikke til svage dyr og ikke på tom mave da der er risiko for overdosering. De overlever de fleste desinfektionsmidler, men komplet udtørring dræber cryptosporidier. Det er en zoonose, især for immunokomprommiterede. De giver langvarige infektioner på 4-6 uger.

Question 19

Corona- og Rotavirus diarre: Hvorfor giver de sygdom og hvordan er udskillelsen af virus? Hvordan forebygges og hvor længe overlever virus i miljøet?

Answer 19

Virus dræber celler i tarmvilli og medfører malabsorbtion. Kalven udskiller 1011 virus per gram fæces 3 dage efter infektion og der er raske smittebærer (køer), som udskiller lavt antal virus. Virus overlever i miljøet i ugevis, men vaccine er mulig. Antibiotika er ineffektive da det er vira.

Question 20

Salmonella diarre: Hvor udskiller kalven bakterier, hvor lægne overlever den og hvordan behandles?

Answer 20

Kalve udskiller bakterier i fæces , urin , spyt og næseflåd og kontaminerer ALT de rører ved og ALT der rører ved dem (hænder, kalvesonder, inventar osv). Salmonella overlever i miljøet i måneder, hvor kun direkte sollys dræber dem. Effektive vacciner er usikker og det er en zoonose, hvor er der en bekæmpelsesprogram i gang for at få den udryddet.

De er som regel resistente mod antibiotika. Antibiotia hæmmer bakteriefloraen, hvilket gør kalven mere modtagelig for infektion og forlænger diarreen. Antibiotika er måske indikeret ved systemisk infektion.

Salmonella ekskretionsveje: Oronasal, mælk, fæces, urin.

De mange smitteveje gør det svært at stoppe spredningen.

Question 21

Coccidose skyldse?

Hvornår i kalvens liv ses det og hvlke symptomer ses der?

Answer 21

Dette skyldes E. zuernii, E. bovis og måske E. auburnensis. De ses oftest når kalven er 1-2 måneder til 1 år og de smitter via gødning i foder eller vand. Af symptomer ses vandig gødning med ingen eller lidt blod, tenesmus (prøver at presse gødning ud, men kan ikke), utrivelig , tager ikke på. Det er dog sjældent årsag til alvorlig sygdom og død

Question 22

Coccidose: Hvilken diagnostik anvendse og hvilken behandling anvendes?

Answer 22

Af diagnostik laves der gødningsprøve i form af McMaster. Infektionen er selvbegrænsende, men man støtter med væske og NSAID. Ingen praktisk antibiotika er effektivt. Man kan bruge toltrazuril, men ikke til kalve over 80kg og ikke til kødkvæg/fede kvæg.

Question 23

Hvad er den vigtigste behandling af diarre?

Answer 23

Det er oftest uspecifikt, så førsteprioritet er at opretholde væskebalance og elektrolytbalance og når man kender agens kan man slå ned på denne.

Det vigtigste er, at diarre opdages før væsketabet bliver for stort til oral behandling. Man skal erstatte tabt væske og elektrolytter i store nok mængder og hyppigt nok, så væsketabet ikke når at blive for stort.

Question 24

Der er flere grader af dehydrering. Hvor mange og hvordan opdeldes det?

Hvordan vurderes væsketabet?

Hvorfor er det vigtigt at kunne vurdere?

Answer 24

Der er 3 kategorier af væsketab eller 3 grader af dehydrering: tidlig (<5% af legemsvægt), moderat (7% af legemsvægt), svær (>9% legemsvægt). Man vurderer vægttabet ved forskellige kliniske undersøgelser: hudfold over skulderblad eller i flanke, hudfold i øjenlåg og enopthalmus. Graden er nøglen til at bestemme behandlingen af kalven.

Question 25

Hvilke kliniske tegn ses ved øjne og mukøse membraner ved de forskellige grader af dehydrering?

Question 26

Hvilken type væske skal kalve med diarre have og hvorfor?

Answer 26

Kalven vil have metabolisk acidose grundet tab af bicarbonat via tarmkanalen. Det primære mål er altså rehydrering og få korrigeret syre-base-ubalancen. Man giver altså natriumchlorid og en form for alkaliserende tilsætning.

Question 27

Man bruger et skema til at vurdere hvor acidosisk en kalv er. Hvorfor?

Answer 27

For at se om de kan få oral væsketerapi eller skal have IV. For at kunne få oral væske skal kalven kunne sutte og tarmen skal kunne absorbere væsken og man har vurderet, at det opfylder de to nederste kalve ikke. Ved IV giver man også bicarbonat for at rette op på tarmens tilstand.

Question 28

Nævn ingredienser i Oral Rehydrering Terapi (ORT) og hvilken funktion har de?

Hvad skal man være opmærksom på?

Answer 28

Ingredienser er dextrose (44g), natrium bicarbonat acetat, glycin (2,3%), kalium klorid, salt, dicalcium fosfat, magnesium sulfat. Dextrose er til at give kalven energi. Glycin er en aminosyre, som hjælper med at optage de andre salte i opløsningen.

Man skal dog være opmærksom på at denne blanding har ½ energi af mælk, så den får ikke tilstrækkeligt energi ved kun at få dette. Der findes noget, som man kan blande i mælken, hvilket hjælper på det.

Question 29

Hvornår/hvorfor bruges Kalvesonde (tvangsfodring/behandling)?

Answer 29

Hvis kalven ikke selv gider drikke, kan landmanden give sonde. Det er en god måde at få elektrolytter sikkert i løben.

Question 30

Hvad er den mindst vigtige (men meget ofte anvendte) behandling?

Hvorfor har denne behandling fået denne titel?

Answer 30

Antibiotika bliver brugt i stor stil - især oralt da det kan tilsættes mælken til kalven. De agens, vi typisk ser ved diarre er vira eller protozoer, så antibiotika virker ikke på disse. De bakterier, vi ser er oftest resistente overfor de antibiotika, vi kan give.

Question 31

Beskriv kvægs lungefysiologi - både lunger, respirationsfrekvens og diafragma

Hvordan er deres respirationskapacitet ift. andre arter og hvorfor er den dette?

Answer 31

Koens lunger er relativt små, delt ind i separate lober, hver med distinkte lobuli separeret af septa. Distinkte lober og lobuli kan hjælpe med at isolere pneumoniske processer. Koen har en relativ høj respirationsfrekvens. Diafragma er næsten lodret og meget flad. Kvæg har den mest craniale diafragma insertio blandt pattedyr. Formaverne er umiddelbart caudalt for diafragma og fylder ¾ af abdomen.

Kapaciteten for respiration er begrænset hos kvæg sammenlignet med andre arter grundet relativt lille total alveolar overflade, mindre densitet af kapillærer, begrænset interdependence mellem lobuli og mangel på kollateral ventilation. En stor del af lunge kapaciteten er nødvendig til at dække basale behov, så kun en lille del er til rådighed ved sygdom.

Question 32

Enzootisk pneumoni hos kalve skyldes?

Hvilke organismer forårsager det?

Answer 32

multifaktoriel sygdom. Af vira kan det forårsages af BRSV, Corona, PI 3, BVD, IBR/IPV. BVD g IBR/IPV er udryddet fra Danmark, men man skal være opmærksom på dem ved transport osv. Sekundært kommer bakterier såsom Trueperella pyogenes, Histophilus somnus, Pasteurella multocida, Mannheimia haemolytica og Mycoplasma spp. Ydermere skal immuniteten være lidt svækket som ved FPT eller fald i IgG og IgA (fald i marternelle antistoffer), umodne luftveje og paralelle infektioner. Management/miljø har også en del med tilstanden at gøre. Dette er ting såsom Stress - Fedekalveproduktion (fravænning/transport), opstaldning, sæson, luftfugtighed/Ventilation skiftende klima, træk og kulde, NH3-H2S og fodring (Jern, Selen Vit. E). Alle disse fungerer som additive distressorer; én af dem er ikke nok, men til sammen bliver de nok.

Question 33

Hvad anvendes et kalvescoringsskema til?

Hvilke ting får en score?

Answer 33

er god til at instruere landmanden i hvordan kalven skal se ud når man skal begynde at behandle. Den kan gennemgås hver dag og så kan man se om man skal behandle eller om de er normale. På den måde undgår man at kalven får det rigtig slemt inden man behandler.

Ting der scores: Rektaltemperatur, hoste, nasalt flåd, øjne, øre.

Question 34

Hvilken patologi ses ved enzootisk kalvepneumoni?

Answer 34

Der ses kroniske progressive læsioner, som enten er purulent eller på anden måde en exudativ bronchopneumoni. Der er cranioventral distribution og absces-dannelser, nekroser og bronchiektasi. Der ses også konsilidation.

Komplikationer: Dette er f.eks. adhærancer.

Question 35

Nævn Diagnostik/paraklinik ved enzootisk kalvepneumoni

Answer 35

Diagnostiske obduktioner - hvis det er et besætningsproblem og nogle kalve dør

Indsendelse af kadavermateriale til VET DTU

Transtracheale skylleprøver

Tracheale skylleprøver (kan gøres med kalve i sedation og er minimalt invasivt) / Bronchoalveolær lavage

Næsesvaberprøver (Virus) - man finder alle mulige agens, så man skal vide hvad man leder efter

Blodprøver (Titerstigning i parrede blodprøver)

Thoraxscanning - prognostisk

Question 36

Hvad er calf side tests og hvad skal man være opmærksom på?

Answer 36

Dette er små hurtig-tests, som man kan få til f.eks. luftvejslidelser og diarre. Nogle fungerer fint, men man skal være opmærksomme på sensitiviteten, specificiteten og hvordan testen er valideret.

Question 37

Ved enzootisk pneumoni finder man kun patogener i syge dyr. Sandt eller falskt? Forklar

Answer 37

Man kan godt finde de samme patogener i raske som i syge da det er et multifaktorielt problem for kalven. Man skal altså se på hele kalven (kliniske fund osv) for at kunne finde ud af hvad der er i vejen.

Question 38

Beskriv behandlingen af enzootisk pneumoni

Hvordan kontrolleres det?

Answer 38

Her gives antibiotika (meget fin vejledning på fødevarestyrrelsens hjemmeside) hvis der er mistanke om bakterier og NSAID (vigtigt ved virale pneumonier).

Man kontrollerer i ved at skabe et godt miljø og iværksætte behandling tidligt. Man skal have styr på ventilation (fri for træk, varm/fugtig luft skal ud, frisk luft skal ind), holde syge separeret fra raske (hvis det er muligt) og have øje for hånderingsrækkefølgen, have godt management (rene, velstrøede, tørre arealer), korrekt anvendelse af vacciner og opdage og behandle tilfælde tidligt.

Question 39

Hvad er Dictyocaulus viviparus og hvad er patogenesen?

Hvornår manifesterer de sig og hvordan diagnsoticeres og behandles det?

Answer 39

Lungeorm som optages på græs og migrerer fra tarmen via lymfeknuder og til lungerne. Den giver tracheo-bronchitis, meget tracheal mucus, parasitter i trachea, hoste, dyspnøe og lungeemfysem ses ofte.

De kan manifestere sig i indbindingsperioden - slut på sæson (juni/august) og kræver en cyklus der involverer græsning, så det er ofte et problem i økologiske besætninger.

Diagnostik inkluderer endoskopi og man stiller den endelige diagnose på fæcesprøve i baerman. Af terapi giver man benzimidazoler (f.eks. fenbendazol) og makrocykliske laktoner (f.eks. ivermectin) og NSAID.

Question 40

Kalvedifteritis er en diff. diagnose til?

Hvad ses klinisk, hvad er årsagen og hvor mange dyr rammes pr. besætning?

Hvilke komplikationer ses og hvad er behandlingen?

Answer 40

Diff. diagnose til lungeorm.

Der ses lokal nekrobacillær nekrose i mund/svælg på kalve fra 2 uger til 3 mdr. Det er ofte i slagtebesætninger og det er en opportunistisk sygdomskim forårsaget af Fusobacterium Necrophorum evt. H somni. Toksiner fra F. necrophorum gør det lettere for bakterier (f.eks. T. pyogenes) at lave bylder. Det er ikke hele besætninger, som rammes, men 1-2 pr. besætning. Man ser også slimhindenekroser, stinkende stomatitis, blødninger, salviation, alment påvirket, feber, nedsat æde- og drikkelyst.

Komplikatione: trachealkollaps, aspirationspneumoni og mors. Behandling: antibiotika (penicillin, sulfa/TMP, tetracyklin), NSAID og lokal jod-behandling.

Question 41

Trommesyge - Beskriv ruminal bloat

Hvad er årsagen og hvad er behandlingen?

Answer 41

Dette er en fejlgæring i vommen, hvor der dannes luft så vommen bliver pustet op. De har aerobe bakterier i vommen som unge, men så kommer der fermenterbart materiale derned og så kommer anaerobe bakterier. Det er sjældent hos kalve under 5 uger og behandling har god effekt. Af behandling er der sondering, trokarisering, vompodning, optimere mælkefodring og fravænning.

Question 42

Trommesyge - Beskriv abomasal bloat

Hvad er årsagen og hos hvilke dyr opstår det? Hvad er prognosen?

Answer 42

Dette er akut opstået hos yngre dyr. Det ses sjældent, men opstår af ukendt årsag, fodring og opformering af bakterier. Behandling er ofte udsigtsløs og dyret ender ofte i shock eller død.

Question 43

Navle infektion (navel ill): Hvad kan årsagen til infektion være og hvad kan der ses af symptomer.

Nævn terapi og prognose

Answer 43

Nalven er en god indgangsport for bakterier hos helt unge kalve. Det kan skyldes mangelfuld navledesinfektion og mangelfuld hygiejne i kælvingsboksen. Dette kan give navle absces og systemisk infektion med septikæmi, absecesser i hjerte, hjerne, øje, lever og led. Af terapi er der Antibiotika og NSAID. Prognose er slet ved systemisk infektion.

Question 44

Arthritis, ”Joint ill ”, polyarthritis: Hvad kan årsagen være og hvad består behandlingen af? Hvad er prognosen?

Answer 44

Hvis det ses hos unge kalve skal man altid tænke kolostrum. Det kan være infektiøst fra navlebetændelse og typiske agens er Strep , E.coli , Staph , A. pyogenes (Str. zooepi .), M.

bovis. Man kan behandle ned NSAID og antibiotika, men prognosen er dårlig. Når kalvene er udvokset ses arthritis oftest som en infektion fra klovene.

Question 45

Hvordan kan alting hos kalve forebygges?

Answer 45

Forebyggelse af alt kan generelt ske ved hygiejne (kælvning, håndtering af kolostrum og fodring og vand), kolostrum (tidlig, rigelig og god kvalitet) samt vaccination (af koen og af kalven).