Ortopædi hos kvæg Flashcards
Hvad er en ko idag?
Avlsarbejde gør at kvæget ændrer sig fra år til år. De sidste 10 år har man lavet klov-registreringet, så der er mege viden om klovlidelser til alvsselskaberne, men de har ikke gjort så meget endnu.
Klovsygdomme er årsag til 90-100% af alle haltheder hos kvæg. Hvad er betydningen for ydelsen når køerne er halte?
Hvad er sammenhængen med graden af halthed?
Dette gør, at køerne får ydelsesnedgang. Der er en halthedsscala. 60% af køer ligger i niveau 3, hvor der er op til 17% ydelsesnedgang. 5% er i niveau 4, hvor der er 18-35% ydelsesnedgang. Disse er slemt halte, men de er ikke lige til at finde når man bare kigger på køerne. Selv maskiner kan ikke finde dem. Ved niveau 5 kan alle se, at der er noget galt. Hvis køerne er helt heroppe har de over 35% ydelsesnedgang.
Hvad er den økonomiske konsekvens af haltheder?
Den største tab for landmanden er ikke de penge, som han skal af med til behandling, men de penge han ikke får ned i lommen grundet mindre ydelse eller dårligere kvalitet. Af andre udgifter er der akutte klovbeskæringer, dyrlægebesøg, dårlig velfærd, som giver lavere produktion end forventet, dårlig fertilitet, lange kælvningsintervaller og trykninger, tykke haser. Det kan koste 500-4000 kr/halthed.
Hvad er dyrlægens rolle ifm. ortopædi/halthed?
Da det er et produktionssygdom, fungerer dyrlægen primært som rådgivning på besætningsniveau. De laver diagnostik og snakker profylakse og strategi.
Det har det ofte med at blive klovbeskæreren, som skal fikse dem. Det skal dog helst foregå i samarbejde med dyrlægen da dyrlægen lidt kan samle alle trådene og finde ud af hvad der foregår. Det er også dyrlægen, som skal beslutte når det er nok og koen skal aflives.
Hvad er en produktionssygdom?
Hvad er køerne designet til og hvordan ser vores produktionssystem ud?
Dette er en sygdom, som rammer grundet produktionsformen. Der er kun ganske få køer, som fungerer godt i det system, vi har idag. Køerne er designet til at gå på græs og ikke have travlt - ingen af disse bliver overholdt 100% i dag og dette gør at de går i stykker. Gulvene, som køerne går på er beskidte, våde og hårde, hvor græs er rent og blødt.
Hvad skal man bl.a. se på ved haltheder/ortopædiske problemer?
Man skal se på benstillinger og vægtfordelinger.
Mange produktionssygdomme er forårsaget af miljø og management.
Hvordan diagnosticeres ortopædiske problemer?
Diagnostik kræver tvangsmidler såsom en klovbeskæringsboks. Man kan også bruge hasebrems, nedbinding og medicinsk kastning, men man skal gerne have dem til at stå op så man kan se hver der foregår under benene på dem. Klovbeskæringsboksen er både for koens og dyrlægens sikkerhed.
Man kan lægge regional IV analgesi hvis dyret skal noget, som den muligvis ikke vil kunne lide. Her skal benet fikseres, lave stase under hasen, skrabe ved V. saphena, sætte kanylen i og injicere lokalanalgesi. Man skal først fjerne stasen når man er færdig med at undersøge da lokal analgesien ellers vil spredes til hele kroppen og derved ikke virke. Stasen gør også at koen ikke bløder under arbejdet, men når man tager den af kan den bløde en del. Den vil også sparke når man tager den af.
Trykninger kaldes også ?
Hvad er ætiologien og hvad kan ses af tilstande?
Trykninger (dekubitallæsioner - liggesår)
Ætiologien er beskadigelse af hud og underliggende væv, som følge af trykpåvirkning mod underlag eller staldinventar. Der kan ses “concrete hock” (hasen direkte ned mod beton), tarsal bursitis/cellulitis, “bursitis” præcarpalis, carpal hygroma/bursitis.
Trykninger: Beskriv symptomer, prognosen og terapien
Symptomer: Alle grader varierende fra lette forandringer til invaliderende halthed. Kronisk forløb. Prognosen er varierende afhængig af graden. Ved udvikling af artritis/pyæmi er prognosen slet.
Terapi: Korriger disponerende faktorer, evt. forbinding og behandling med antibiotika og NSAIDs.
Der er flere grader af trykninger. Beskriv dem
Hvad kan man gøre ved underlaget for at forhindre trykninger?
Grad 1: hyperkeratose og ingen forandringer i underliggende væv.
Grad 2: Hyperkeratose og hævelse, bursadannelse. Ingen infektion.
Grad 2: Bursa er inflammeret. De er mekanisk halte grundet hævelsen, men uden den ville de sagtens kunne gå rundt.
Grad 3: Betydelig hævelse med sårdannelse og suppuration. Der er opbrud og dannelse af granulationsvæv.
Der er meget fibrin og fibrose og bursa er væk. Der er ikke andet end fibrin til at beskytte ledkapsel.
Køerne ligger på madrasser, som giver comfort fordi landmændene får at vide at det er godt at ligge på. Færre og færre har disse. Skal se om køerne fungerer med de madrasser.
Dybstrøelse og sand er godt imod disse trykninger. Ikke i hele stalden, men i sengene.
Hvordan kan gulvet i en stald se ud?
De kan være at beton, asfalt, gummi. Faste eller med spalter. Jævne eller ujævne.
Beskriv klovpleje
Klove skal beskæres når det er nødvendigt og der skal behandling af halte køer. Man kan give køerne fodbad og rengøre staldene bedre for at undgå haltheder.
Fodbade er forebyggende og desinficerende for bedre hygiejne.
Hygiejne: der er skraber og strøelse. Man skal passe på at der ikke er ting, som køerne klove kan sætte sig fast i.
Fodring: der skal være tilvænningsperioder mellem foderskift og separate steder med kraftfoder.
Liggearealer: Dette er sengebåse evt. med dybstrøelse. De kan se meget forskellige ud.
Hvad bør den kliniske undersøgelse som minimum indeholde?
Anamnese : akut/ kronisk, enkeltdyr /besætning, karakteristik
TPR, almen befindende (ædelyst, gødning)
Halthedsus. (vurdering af ko og besætning), vurdering af benstilling
Inspektion, palpation, visitation af ben incl. led, sener, hud (også klovspalte) og horn
Evt. beskæring, udskæring og oprensning
Parakliniske undersøgelser ??
Hvordan fungerer kloven hos koen og hvad kan påvirke spillet i kloven negativt?
Fra dyret bliver født er der en fantastisk mekanisme, som gør at kvæget kan bevæge sig rundt. At de har to tå-knogler gør det nemmere for dem at kompensere for ujævne underlag.
Hvis underlaget under kloven er for hårdt, og hvis koen ligger alt for lidt (har for travlt) så går det galt. Det lyserøde på billedet ovenfor er læderhuden. Ved H ses et stort tryk for stræksenerne, der hiver i knoglerne. Der ses fedtpuder mellem læderhuden og sålen, der gør at kloven giver sig meget, men der er sener, der går under kloven og disse kan blive beskadiget. Spillet i kloven kan blive påvirket af hårdt underlag, fejlskæring, manglende beskæring, dårlig benstilling og hornkvalitet.
Hvad er det yderste på hornvæggen og hvad er problemet med dette ift. vores produktionssystem?
Det yderste på hornvæggen er glassurlaget, som skal beskytte mellem fugt. Det fungerer ikke godt sammen med den ammonium og kulbrinte der kommer fra urin og fæces. Hvis koen går for meget rundt i tis og fæces, så vil glassurlaget ikke virke som det skal.
Klovlidelser kan opdeles i to kategorier. Hvilke?
Nævn nogle tilstande i hver kategori
Klovlidelser kan opdeles i horn-relaterede og hud-relaterede. Af horn-relaterede er der balleerosion, såleblødning, sålesår, dobbeltsål, hulvæg og tånekrose. Af hud-relaterede er der balleerosion, klovspaltebetændelse, digital dermatitis, klovbrandbyld og nydannelser.
Hvordan opstår hornrelaterede klovlidelser?
Hvordan kan koen vise dette?
Hvordan “spreder” forandringerne sig?
Hornrelaterede klovlidelser starter med en eller anden form for inflammatorisk tilstand i læderhuden (laminitis/pododermatitis). Det kan koen vise ved bredstående bagben og krydsede forben. Der kommer blødninger i sålen og bred hvid linje og efter nogle uger kan man se mange forandringer i klovvæggen; hulvæg, dobbeltsål og sålesår. Sålesår kan også føre til dobbeltsål.
Hvad gælder for koens lameller ift. hestens?
Hvad sker der når det går galt for koen?
Lamellerne har en meget lille overflade, og der er ingen sekundære, så det er de primære lameller, der bærer hele koen. Hvis der er noget, der går galt for lamellerne vil de tilbagedannes og degenerere og overfladen mellem horn og læderhud reduceres til næsten ingenting. Den mekaniske påvirkning af kloven vil få seriøse konsekvenser, da koen ikke længer hænger i sine lameller, men i stedet står på sine fedtpuder, hvilket koen ikke er beregnet til.
Der kan ske rotation ved laminitis grundet for stort træk i den dybe bøjesene, men det ses ikke så hyppigt hos kvæg. Oftere vil afstanden mellem betongulvet og klovbenet blive reduceret.
Hvad sker der hvis der er inflammation i læderhuden?
Hvis der er inflammation i læderhud, vil der også komme inflammation i fedtpuder og periost. Dette resulterer i at fedtpuderne fibroserer og der knoglenydannelse i periosten. Lille afstand mellem klovben og beton-gulv, så når klovbenet forstørres (i form af knoglenydannelse), kan det gå galt.
Hvad ses der ved akutte skader i sålen?(Både på sål og ko-niveau)
Akutte skader i sålen
Man kan ikke se så meget direkte på sålen, men man kan muligvis visitere sig til en ømhed,men det er ikke sikkert. I stedet kan man se, at koen aflaster benene ved at krydse dem. Man skal være klar over, at det tager meget lang tid. det er en gradvis forværring, da der er inflammation og ødelæggelse af alle strukturer der skal virke for at koen fungerer.
Udvikling af klovhornskader sker i trin. Nævn dem
Trin 1: skader som ikke giver halthed når de optræder i sålefladen. Dette er såleblødninger og blødninger i den hvide linje.
Trin 2: sprækker, separation, dårlig hornkvalitet, let halthed. Dette ses ved dobbeltsål, balleseparation, sprækker og hulvæg.
Trin 3: skader som giver halthed. Dette er sålesår og byld/sår i den hvide linje.
Hvad er såleblådninger og hvad er den gennemsnitlige prævalens.
Hvis man undgår dette undgår man?
Hvor slemt er det og hvad kan man se?
Dette er blødninger i den hvide linje. Den gennemsnitlige prævalens i en besætning er 62%. Som rådgivende dyrlæge er dette det allervigtigste at undgå da hvis man kan undgå disse, så kan man undgå de andre.
Her er koen ikke gået meget i stykker, men det, hun bliver budt er ikke godt nok. Læderhuden er inflammeret og den bløder samtidig med at den laver horn. Læderhuden er stadig relativt godt beskyttet.
Blødninger kan sidde i sålen eller den hvide linje. Når blødningerne er nået sålen, er det ca 8-10mm horn siden og altså cirka 8 uger. Man kan gå tilbage og se hvad der skete i den periode og rette op på det så de næste dyr ikke skal døje med dette problem.
Sålesår: Hvad er den gennemsnitlige prævalens i en besætning.
Hvordan er opstået og hvad ses der?
Den gennemsnitlige prævalens i besætninger er 6%.
Hvis ikke man får fikset sålesåret hvor de går i stykker i læderhuden, så vil der ikke længere blive dannet horn, og der kommer et sår. Det tager også her 8 uger inden det kan ses og er altså kroniske skader og kroniske smerter. Der er wind-up og andet der følger med kroniske smerter.
Man skal huske på de forandringer der sker på knoglerne ved sålesår. Dette er knoglenydannelserne. Der hvor kapslen og sålen mødes, er det normalt, og ud imod siderne bliver det mere og mere unormalt.
Dette kan kun ses hvis køernes ben bliver løftet. Klovbeskæreren registrerer ofte disse. Men det er ikke okay at koen har haft ondt i 8 uger, inden man er nået hertil. Klovbeskæreren skulle gerne have opdaget såleblødningerne.
Sålesår: Lægger man sål på dette?
Hvad kan man ellers gøre
Hvis man lægger en sål på dette, vil man få dannet dobbelthorn. Ved virkeligt slemme tilfælde kan man ved oprensning af såret kigge lige ind på et nekrotisk klovben, som lugter af kloak. Det havde spredt sig til lymfeknuder i kroppen og i det tilfælde bliver koen aflivet.
Hvorfor er balleråd interessant og hvorfor forekommer det?
Hvis der ikke er noget ballehorn, rammer koen ned på det typiske såleknusningssted. Hvis det ikke var for det, ville balleråd være uinteressant, da det ikke gør ondt på dyrene. Balleråd kommer ved at koen går rundt i fæces. Når der er hul i sålen vil læderhuden begynde at lave granulationsvæv, som kan komme til at stikke ud af kloven. Når der er hul i kloven, gør det ondt og koen går i panik i et forsøg på at lukke såret og derfor dannes der en masse granulationsvæv. Når man kender granulationsvævets størrelse så kan man beregne hvor langt tid det har været der, da det vokser 5 mm om ugen.
Dobbeltsål: Hvad er den gennemsnitlige prævalens?
Hvad er det?
Den gennemsnitlige prævalens i besætninger er 5%.
Dette er en inflammation af læderhuden, der påvirker læderhuden så meget, at den holder op med at producere horn, men går i gang igen, hvilket giver dobbeltsål. Der er et stort område, som er påvirket initialt, og det ender med et lille område med sålsår, og et stort område omkring med dobbeltsål. Den ældste sål er altid yderst.
Hvad gør man ved dobbeltsål?
Afhængig af hvor tyk sålen er under skal man tage sine forholdsregler og behandle koen. Imellem sålerne kan der komme fæces og alt muligt andet. Hvis der kommer sten ind imellem, gør det ondt, men hvis der ikke rigtigt er noget imellem så gør det ikke så ondt, så længe at inderste sål er tilpas tyk. Mange dobbeltsåler findes ved tilfældighedsfund.
Hvis de indre lag ikke er særligt tykt, så skal det ikke ud i stalden og blive trådt på/forurenet. Man kan ikke lægge gips, da der er alt for beskidt i staldene.
Hvad er den gennemsnitlige prævalens af tånekrose?
Hvorfor forekommer det og hvad sker der?
Den gennemsnitlige prævalens i besætninger er 5%.
Dette kommer ikke som følge af en inflammation i læderhuden, men grundet beskæringsfejl eller at der er slidt hul ind i tåen.
Der kommer lille separation når koen accelererer på spidsen af sin sål frem for på tåen. Separationen gør, at der kan komme ting ind og der kommer altså inflammation. Der kommer abscesser og der er en dobbeltsål på vej.
Køer kan tage et stykke af deres krop og beslutte at det ikke længere er en del af dem – de laver en demarkationslinje og så afstøder de simpelthen en del af deres krop. Dette sker ved tånekrose. På et tidspunkt vil det komme til at ligne læderhud, men det vil tage år. hvis der er knoglenydannelser og alt muligt andet, så er det ikke til at fikse.
Hvad er hulvæg og hvad er prævalensen?
Hvad er ætiologien?
Dette er en separation i den hvide linje af sålen, hvilket kan føre til en byld. Prævalensen af denne er i gennemsnit 8% i en besætning.
Ætiologien er laminitis og mekanisk påvirkning.
