Hudlidelser inklusiv ektoparasitter Flashcards
Hvad skal man have med i anamnesen når man har med hudlidelser hos drøvtyggere og hest at gøre?
Hvornår opstod problemet?
Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer?
Fokuser på de første symptomer - Pludselig eller gradvist, respons på evt. terapi
Kløe?
Andre dyr eller mennesker afficeret?
Management, parasitprofylakse, græsmarker eks. giftige planter
Hvad har de forsøgt med før?
Hudpatienter ser ikke ud som de gjorde i starten da de er smurt med ting, og ejeren har håbet at det gik over af sig selv
Hvad skal man specielt huske på i den kliniske undersøgelse af dyr med hudlidelser
Hudlidelser er ofte sekundært til andre lidelser. Glem ikke resten af dyret
Kortlæg lidelsen - hvor og hvordan ser det ud? Man skal kunne huske det til næste gang man kommer derud
Forklar udfordringen i at diagnosticere en hudlidelse - samt hvorfor man alligevel skal forsøge i starten
Den primære lidelse er ofte overskygget af sekundære komplikationer
Ofte er det ikke muligt at stille en eksakt diagnose, men det bør tilstræbes
Nogle gange ender man med at behandle.
Diagnostik behøver ikke koste alverden, men kan hjælpe når behandling ikke virker, så lav derfor gerne diagnostik i starten
Forklar om udtagelse af prøver
Randzoner oftest at foretrække
Multiple prøver er nødvendigt
Hvad skal man bruge til at diagnosticere parasitter ved hudlidelser? HVilke tests kan man lave samt hvilke parasitter tjekker de for?
God lyskilde, evt. lup (Hvad kan ses med det blotte øje?)
Børst/kam:
- Lus. Disse kan ses med det blotte øje. Hvis hesten motionerer er det nemmere at finde dem, da lus kan ikke lide varmen så de kravler ud
- Chorioptes skab. Her kan anvendes en stiv børste, da denne er mere overfladisk end de andre mider
Hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder)
- Sarcoptes- eller psoroptesskab
- Demodex
Tapetest
- Oxuris equi (haleorm, æg påvises). Fold anus ud og kom godt ind i folderne hvor der er lunt. Rids. Tape påsættes og rids med negl ovenpå. Tape påsættes objektglas med lidt paraffinolie på.
Forklar hvordan man diagnosticerer svampe som årsag til hudlidelser
Trichogram - direkte mikroskopi af en tot hår hevet ud med pean
Negativ mikroskopi: Svampekultur fra hårrødder på Sabourard agar (dyrkning 1-3 uger). Husk afspritning af området før prøveudtagelse. Dette kan eks. Være ringorm. Ringorm kommer ofte separat men ofte også sekundært til andet
Forklar hvordan man diagnosticerer bakterier som årsag til hudlidelser
Hudsvaber – fjern skorpe og svaber derunder. Alternativt vask såret med fysiologisk saltvand og svaber et lille område (tryk lidt hårdt for at få sårvæske fra dybden)
Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca 45 min på objektglas og farv det (quick stain, gramfarvning og lignende)
Forklar om udtagning af biopsier til histopatologi (undgå og husk, hvordan, hvorfor)
Undgå kroniske og inficerede områder, randzoner. Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation
Huden vaskes forsigtigt, klippes ikke.
Husk mærkning (udtagelsessted, evt. marker epidermis på biopsi)
Formalin er meget giftigt, også dampene. Pas på jeres bakteriologiprøver og jer selv (håndteres i stinkskab eller lukket beholdere), da formalindamp er baktericidt.
Hvornår er biopsier nødvendigt? Oftest fås svaret en kronisk inflammation og det er der mange ting, der giver, så det er ikke brugbart
Benævn hudens klassisk reaktioner
Kløe
Alopeci
Skæl, skorper, ulcerationer
Lichenifikation(fortykkelse af huden)
Pigmentforandringer
Forklar om svaret fra histopatologi
”Standardsvar” ved inflammation i hud:
Epidermal hyperplasi (øget antal celler) og orothokeratotisk (hyperkeratose uden parakeratose (affladede kerner i stratum corneum)) hyperkeratose (fortykket strarum corneum). I dermis, perivaskulær, perifolllikulær og interstitiel infilation af mononukleære celler såsom neutrofiler, lymfocytter og plasmaceller.
Dette passer til rigtig mange sygdomme
Benævn de vigtigste hudlidelser i Danmark hos kvæg
Digital dermatitis
Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes)
Papillomer
Dermatofilose
Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)
Stefanofilariose
Fotosensibilisering (sjældent)
Hudleukose (sjældent, sporadisk, ikke anmeldepligtig, forsvinder selv eller dyret aflives)
Yver- og pattelæsioner (bla. BPV, pseudocowpox, Bovine herpes mammillitis)
Haletråd
Trykninger
Benævn de vigtigste hudlidelser i Danmark hos får
Dermatofilose (Lumpy wool)
Ektoparasitter
Lus
Lusefluer (sheep ked)
Skab
Myiasis
Læbe skurv (orf virus)
Klovsyge
Benævn de vigtigste hudlidelser i Danmark hos hest
“Muk” i kodebøjninger
Ringorm (Trichophyton equinum, T. verrucusum, Microsporum equinum)
Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)
Sommereksem
Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis
Eosinofil dermatitis
Seborrehea
Sarkoidosis
Sarkoider
Papillomer/vorter
Melanomer
Ulcerativ lymfangitis
“Eosinofile knopper”
Fotosensibilisering
Urticarier
Habronema
Pemfigus folliaceus - sjældent
Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
Forklar om udfordringen med behandling af hudlidelser hos hest samt hvad man generelt gør. Udfordringen med drøvtyggere
Der er ikke mange præparater registreret til hudlidelser hos heste og derfor anvendes kaskadereglen. Ikke registrerede lægemidler kan også anvendes nogle gange på empirisk basis.
Generelt: Brug primært topikal behandling(chlorhexidin og antibiotika/steroidsalve), steroider og evt. systemisk antibiotika (førstevalg er penicillin)
For kvæg/drøvtyggere gælder, at vi behandler med det vi har(sikkert til konsum) ellers er det ærgerligt.
Ingen dyr dør grundet hudsygdom uden at have været igennem…
Prednisolon i 6 uger
Forklar om hudbetændelse (navn hos hest og får, agens og forekomst)
Hest: ”Muk”, pastern dermatitis, greasy heel hos hest, rain scald
Får: ”Lumpy wool”
Agens – ofte blandingsinfektioner:
Dermatophilus congolensis (Actinomycet, keratonofil, kun infektiv i fugtige omgivelser) og staph. spp, Strep. spp, og evt. dermatofytoser og skabsmider
Forekomst: Kvæg, får, hest, især efterår, vinter, forår. Hos hest ses det ofte i kodebøjninger og er i Danmark et stort problem.
Forklar om hudbetændelse (risikofaktorer og symptomer)
Risikofaktorer:
- Fugtige omgivelser (regn og mudder) – zoosporer aktiveres. Ofte over ryggen på udegående heste
- Mindre hudlæsioner, f.eks. hos dyr på mudrede folde, får der lige er klippet
- Kronisk inficerede dyr
Symptomer:
- Udbredelse over dorsum (ryggen) og distalt på lemmer
- Papelligende prominenser med krustedannelser med hårtot (primært Dermatofilus congolensis)
- Under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt. eksudat
- Ingen kløe men ømhed (halthed hos hest). Hesten kan stampe
Forklar om hudbetændelse (terapi og prognose)
Terapi:
Fjern skorper (indeholder mange bakterier) og vask i klorhexidin shampoo. Hold området tørt: Luk dyrene ind, klip hovskæg af. Lokal behandling med antibiotika-/steroidsalve. Evt. Systemisk antibiotika (penicillin eller SulfaTMP) - Især får og kvæg
Prognose:
Reserveret, ofte residiv. Generelt kommer det tilbage år efter år
Forklar om leukocytoclastisk vasculitis (forekomst, symptomer, patogenese)
Forekomst: Heste, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben)
Symptomer: Tydelig demarkationslinie til normal hud. Nekrose, ulcerationer, krustedannelser
Patogenese: Ukendt, sandsynligvis immunmedieret, evt pga. sollys
Forklar om leukocytoklastisk vaskulitis (histopatologi, terapi)
Histopatologisk: Vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficelle blodkar i dermis. Den eneste måde man kan stille diagnosen vaskulitis er biopsi. Hos sådan en her tager man biopsi inden man kaster sig over alt muligt. De er svære og trælse at behandle.
Terapi: Systemisk prednisolonbehandling, og undgå sollys. Beskyttelse mod sollys gøres ved at holde hesten inde i mørket eller pålægge bandager hvis den er ude
Forklar om kronisk progressiv lymfødem (hvad er det, forekomst, patogenese, terapi)
Hvad: Variant af kodeledsdermatitis (mug) hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrænage
Forekomst: Tunge racer (Belgier, Clydesdales, Shires, Jyske heste).
Patogenese: Delvist ukendt, abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. De kan ikke transportere al overskydende væske. Måske arvelig. Starter ofte med en blød fold i kodeled/hasebøjning og ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytoser.
Terapi: vask (saltvand, tjæresæbe), motion er vigtigt evt støttebandager.
Forklar om lymfangitis (forekomst, symptomer, diagnostik)
Forekomst: Alle dyr. Oftest bagben
Symptomer: Oftest akut opstået. Diffus hævelse, øm, halt, evt. feber, serumudsvedning fra benet. Evt. sår på benet. Tykt ben.
Diagnostik: Skanning viser udvidede lymfekar. Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadium, men ofte skuffende. Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA).
Sådanne patienter skal ikke stå til dagen efter, da de er svære at have med at gøre. Den skal behandles med det samme
Forklar om terapi og prognoden ved lymfangitis
Terapi: Behandling skal iværksættes hurtigt. Jo længere tid benet er hævet, jo større er risiko for kronisk lymfebeskadigelse.
- Kolde omslag flere gange daglig (senere varme)
- NSAID (F.eks. Finadyne® 1,1 mg/kg iv) i 7 dage
- Penicillin (40.000 IE/kg im) 1x dagl i 7 dage kombineret med Gentamycin (6,6 mg/kg iv i 7 dage)
- Check tetanus status. Tilstanden kan være udløst af små sår i huden, hvor der også er jord og masser af sporer. Som udgangspunkt tages biopsi med pode til dyrkning. Man vil ikke vente på resultat men komme i gang
- Skridt ture
- Støttebandage modstående ben. Check for laminitis
Når akutte stadium er ovre: Prednisolon 1 mg/kg i 2 uger, trappes ned over 4 uger.
Prognose: Reserveret hvis behandling ikke startes tidligt
Forklar om ringorm (agens, patogenese og forekomst)
Agens: Trichophyton spp. og Microsporum spp. Det er de to vi har på hest og kvæg.
Patogenese: Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci. Strikte aerob, svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen. Derfor skal man tage prøver i periferien
Forekomst: Ungdyr (hest, får, ged, kvæg, svin)
Forklar om ringorm (risikofaktorer og symptomer)
Risikofaktorer:
Dårlig fodring, mange dyr sammen, tåget, fugtigt vejr og ingen sollys. Man kan vaccinere. Det er et indendørsrpoblem, da udendørs dyr har masser af plads
Symptomer:
Inkubationstid 1-4 uger. Lille rund proces voksende i størrelse op til 5- 10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose (prominerer nærmest op), væksten sker i randzone. Kan være med eller uden kløe. Kalve: hoved, hals, perineum. Heste: sadelleje, distalt på lemmer (evt sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner). Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud.