Hudlidelser inklusiv ektoparasitter

Question 1

Hvad skal man have med i anamnesen når man har med hudlidelser hos drøvtyggere og hest at gøre?

Answer 1

Hvornår opstod problemet?

Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer?

Fokuser på de første symptomer - Pludselig eller gradvist, respons på evt. terapi

Kløe?

Andre dyr eller mennesker afficeret?

Management, parasitprofylakse, græsmarker eks. giftige planter

Hvad har de forsøgt med før?

Hudpatienter ser ikke ud som de gjorde i starten da de er smurt med ting, og ejeren har håbet at det gik over af sig selv

Question 2

Hvad skal man specielt huske på i den kliniske undersøgelse af dyr med hudlidelser

Answer 2

Hudlidelser er ofte sekundært til andre lidelser. Glem ikke resten af dyret

Kortlæg lidelsen - hvor og hvordan ser det ud? Man skal kunne huske det til næste gang man kommer derud

Question 3

Forklar udfordringen i at diagnosticere en hudlidelse - samt hvorfor man alligevel skal forsøge i starten

Answer 3

Den primære lidelse er ofte overskygget af sekundære komplikationer

Ofte er det ikke muligt at stille en eksakt diagnose, men det bør tilstræbes

Nogle gange ender man med at behandle.

Diagnostik behøver ikke koste alverden, men kan hjælpe når behandling ikke virker, så lav derfor gerne diagnostik i starten

Question 4

Forklar om udtagelse af prøver

Answer 4

Randzoner oftest at foretrække

Multiple prøver er nødvendigt

Question 5

Hvad skal man bruge til at diagnosticere parasitter ved hudlidelser? HVilke tests kan man lave samt hvilke parasitter tjekker de for?

Answer 5

God lyskilde, evt. lup (Hvad kan ses med det blotte øje?)

Børst/kam:

• Lus. Disse kan ses med det blotte øje. Hvis hesten motionerer er det nemmere at finde dem, da lus kan ikke lide varmen så de kravler ud
• Chorioptes skab. Her kan anvendes en stiv børste, da denne er mere overfladisk end de andre mider

Hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder)

• Sarcoptes- eller psoroptesskab
• Demodex

Tapetest

• Oxuris equi (haleorm, æg påvises). Fold anus ud og kom godt ind i folderne hvor der er lunt. Rids. Tape påsættes og rids med negl ovenpå. Tape påsættes objektglas med lidt paraffinolie på.

Question 6

Forklar hvordan man diagnosticerer svampe som årsag til hudlidelser

Answer 6

Trichogram - direkte mikroskopi af en tot hår hevet ud med pean

Negativ mikroskopi: Svampekultur fra hårrødder på Sabourard agar (dyrkning 1-3 uger). Husk afspritning af området før prøveudtagelse. Dette kan eks. Være ringorm. Ringorm kommer ofte separat men ofte også sekundært til andet

Question 7

Forklar hvordan man diagnosticerer bakterier som årsag til hudlidelser

Answer 7

Hudsvaber – fjern skorpe og svaber derunder. Alternativt vask såret med fysiologisk saltvand og svaber et lille område (tryk lidt hårdt for at få sårvæske fra dybden)

Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca 45 min på objektglas og farv det (quick stain, gramfarvning og lignende)

Question 8

Forklar om udtagning af biopsier til histopatologi (undgå og husk, hvordan, hvorfor)

Answer 8

Undgå kroniske og inficerede områder, randzoner. Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation

Huden vaskes forsigtigt, klippes ikke.

Husk mærkning (udtagelsessted, evt. marker epidermis på biopsi)

Formalin er meget giftigt, også dampene. Pas på jeres bakteriologiprøver og jer selv (håndteres i stinkskab eller lukket beholdere), da formalindamp er baktericidt.

Hvornår er biopsier nødvendigt? Oftest fås svaret en kronisk inflammation og det er der mange ting, der giver, så det er ikke brugbart

Question 9

Benævn hudens klassisk reaktioner

Answer 9

Kløe

Alopeci

Skæl, skorper, ulcerationer

Lichenifikation(fortykkelse af huden)

Pigmentforandringer

Question 10

Forklar om svaret fra histopatologi

Answer 10

”Standardsvar” ved inflammation i hud:

Epidermal hyperplasi (øget antal celler) og orothokeratotisk (hyperkeratose uden parakeratose (affladede kerner i stratum corneum)) hyperkeratose (fortykket strarum corneum). I dermis, perivaskulær, perifolllikulær og interstitiel infilation af mononukleære celler såsom neutrofiler, lymfocytter og plasmaceller.

Dette passer til rigtig mange sygdomme

Question 11

Benævn de vigtigste hudlidelser i Danmark hos kvæg

Answer 11

Digital dermatitis

Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes)

Papillomer

Dermatofilose

Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)

Stefanofilariose

Fotosensibilisering (sjældent)

Hudleukose (sjældent, sporadisk, ikke anmeldepligtig, forsvinder selv eller dyret aflives)

Yver- og pattelæsioner (bla. BPV, pseudocowpox, Bovine herpes mammillitis)

Haletråd

Trykninger

Question 12

Benævn de vigtigste hudlidelser i Danmark hos får

Answer 12

Dermatofilose (Lumpy wool)

Ektoparasitter

Lus

Lusefluer (sheep ked)

Skab

Myiasis

Læbe skurv (orf virus)

Klovsyge

Question 13

Benævn de vigtigste hudlidelser i Danmark hos hest

Answer 13

“Muk” i kodebøjninger

Ringorm (Trichophyton equinum, T. verrucusum, Microsporum equinum)

Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)

Sommereksem

Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis

Eosinofil dermatitis

Seborrehea

Sarkoidosis

Sarkoider

Papillomer/vorter

Melanomer

Ulcerativ lymfangitis

“Eosinofile knopper”

Fotosensibilisering

Urticarier

Habronema

Pemfigus folliaceus - sjældent

Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)

Question 14

Forklar om udfordringen med behandling af hudlidelser hos hest samt hvad man generelt gør. Udfordringen med drøvtyggere

Answer 14

Der er ikke mange præparater registreret til hudlidelser hos heste og derfor anvendes kaskadereglen. Ikke registrerede lægemidler kan også anvendes nogle gange på empirisk basis.

Generelt: Brug primært topikal behandling(chlorhexidin og antibiotika/steroidsalve), steroider og evt. systemisk antibiotika (førstevalg er penicillin)

For kvæg/drøvtyggere gælder, at vi behandler med det vi har(sikkert til konsum) ellers er det ærgerligt.

Question 15

Ingen dyr dør grundet hudsygdom uden at have været igennem…

Answer 15

Prednisolon i 6 uger

Question 16

Forklar om hudbetændelse (navn hos hest og får, agens og forekomst)

Answer 16

Hest: ”Muk”, pastern dermatitis, greasy heel hos hest, rain scald

Får: ”Lumpy wool”

Agens – ofte blandingsinfektioner:

Dermatophilus congolensis (Actinomycet, keratonofil, kun infektiv i fugtige omgivelser) og staph. spp, Strep. spp, og evt. dermatofytoser og skabsmider

Forekomst: Kvæg, får, hest, især efterår, vinter, forår. Hos hest ses det ofte i kodebøjninger og er i Danmark et stort problem.

Question 17

Forklar om hudbetændelse (risikofaktorer og symptomer)

Answer 17

Risikofaktorer:

• Fugtige omgivelser (regn og mudder) – zoosporer aktiveres. Ofte over ryggen på udegående heste
• Mindre hudlæsioner, f.eks. hos dyr på mudrede folde, får der lige er klippet
• Kronisk inficerede dyr

Symptomer:

• Udbredelse over dorsum (ryggen) og distalt på lemmer
• Papelligende prominenser med krustedannelser med hårtot (primært Dermatofilus congolensis)
• Under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt. eksudat
• Ingen kløe men ømhed (halthed hos hest). Hesten kan stampe

Question 18

Forklar om hudbetændelse (terapi og prognose)

Answer 18

Terapi:

Fjern skorper (indeholder mange bakterier) og vask i klorhexidin shampoo. Hold området tørt: Luk dyrene ind, klip hovskæg af. Lokal behandling med antibiotika-/steroidsalve. Evt. Systemisk antibiotika (penicillin eller SulfaTMP) - Især får og kvæg

Prognose:

Reserveret, ofte residiv. Generelt kommer det tilbage år efter år

Question 19

Forklar om leukocytoclastisk vasculitis (forekomst, symptomer, patogenese)

Answer 19

Forekomst: Heste, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben)

Symptomer: Tydelig demarkationslinie til normal hud. Nekrose, ulcerationer, krustedannelser

Patogenese: Ukendt, sandsynligvis immunmedieret, evt pga. sollys

Question 20

Forklar om leukocytoklastisk vaskulitis (histopatologi, terapi)

Answer 20

Histopatologisk: Vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficelle blodkar i dermis. Den eneste måde man kan stille diagnosen vaskulitis er biopsi. Hos sådan en her tager man biopsi inden man kaster sig over alt muligt. De er svære og trælse at behandle.

Terapi: Systemisk prednisolonbehandling, og undgå sollys. Beskyttelse mod sollys gøres ved at holde hesten inde i mørket eller pålægge bandager hvis den er ude

Question 21

Forklar om kronisk progressiv lymfødem (hvad er det, forekomst, patogenese, terapi)

Answer 21

Hvad: Variant af kodeledsdermatitis (mug) hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrænage

Forekomst: Tunge racer (Belgier, Clydesdales, Shires, Jyske heste).

Patogenese: Delvist ukendt, abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. De kan ikke transportere al overskydende væske. Måske arvelig. Starter ofte med en blød fold i kodeled/hasebøjning og ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytoser.

Terapi: vask (saltvand, tjæresæbe), motion er vigtigt evt støttebandager.

Question 22

Forklar om lymfangitis (forekomst, symptomer, diagnostik)

Answer 22

Forekomst: Alle dyr. Oftest bagben

Symptomer: Oftest akut opstået. Diffus hævelse, øm, halt, evt. feber, serumudsvedning fra benet. Evt. sår på benet. Tykt ben.

Diagnostik: Skanning viser udvidede lymfekar. Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadium, men ofte skuffende. Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA).

Sådanne patienter skal ikke stå til dagen efter, da de er svære at have med at gøre. Den skal behandles med det samme

Question 23

Forklar om terapi og prognoden ved lymfangitis

Answer 23

Terapi: Behandling skal iværksættes hurtigt. Jo længere tid benet er hævet, jo større er risiko for kronisk lymfebeskadigelse.

• Kolde omslag flere gange daglig (senere varme)
• NSAID (F.eks. Finadyne® 1,1 mg/kg iv) i 7 dage
• Penicillin (40.000 IE/kg im) 1x dagl i 7 dage kombineret med Gentamycin (6,6 mg/kg iv i 7 dage)
• Check tetanus status. Tilstanden kan være udløst af små sår i huden, hvor der også er jord og masser af sporer. Som udgangspunkt tages biopsi med pode til dyrkning. Man vil ikke vente på resultat men komme i gang
• Skridt ture
• Støttebandage modstående ben. Check for laminitis

Når akutte stadium er ovre: Prednisolon 1 mg/kg i 2 uger, trappes ned over 4 uger.

Prognose: Reserveret hvis behandling ikke startes tidligt

Question 24

Forklar om ringorm (agens, patogenese og forekomst)

Answer 24

Agens: Trichophyton spp. og Microsporum spp. Det er de to vi har på hest og kvæg.

Patogenese: Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci. Strikte aerob, svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen. Derfor skal man tage prøver i periferien

Forekomst: Ungdyr (hest, får, ged, kvæg, svin)

Question 25

Forklar om ringorm (risikofaktorer og symptomer)

Answer 25

Risikofaktorer:

Dårlig fodring, mange dyr sammen, tåget, fugtigt vejr og ingen sollys. Man kan vaccinere. Det er et indendørsrpoblem, da udendørs dyr har masser af plads

Symptomer:

Inkubationstid 1-4 uger. Lille rund proces voksende i størrelse op til 5- 10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose (prominerer nærmest op), væksten sker i randzone. Kan være med eller uden kløe. Kalve: hoved, hals, perineum. Heste: sadelleje, distalt på lemmer (evt sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner). Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud.

Question 26

Forklar om ringorm (diagnose, terapi og profylakse)

Answer 26

Diagnose:

Symptomer, skrab m. mikroskop, evt. ringorme dyrkning (Sabourard agar) og trichogram. Dette er rigtigt svært. Man spritter af og hiver hår af med pean og så findes der en test hvor den skifter farve .

Terapi: ofte spontan heling om sommeren på græs. Vask ned Enilconazol (Imaverol®) 4 gange med 3 dages mellemrum, dyr og omgivelser.

Profylakse: Hygiejne. Dette er umuligt hos kvæg hvor de går sammen i store flokke. Vaccination: kun kvæg 2x med 14 dages mellemrum, bruges i Danmark. Det handler om velfærd

Question 27

Benævn agens til skab og forekomst hos forskellige dyrearter

Answer 27

Sarcoptes spp: Benskab (svin, hest (især ved kontakt til ræve)), fnat (homo).

Chorioptes spp: Haleskab (kvæg), skabmuk distalt på ben (hest), scrotum (vædder)

Psoroptes spp: Ondartet fåreskab, krops- og øreskab (hest og kvæg)

Question 28

Forklar om symptomer på skab

Answer 28

Overvejende om vinteren og indendørs

Initialt ses papeldannelser herefter:

Krustedannelser, hyperkeratose og alopeci

Intens kløe

Evt. vægttab, utrivelighed. De klør sig selv i stykker og der ses hårtab, infektioner, sårskorper etc.

Question 29

Forklar om diagnosticeringen og terapien af skab

Answer 29

Diagnose: Skrab (dybt ved sarcoptes og psoroptes)

Terapi (pour-on med 14 dages mellemrum): Det kan være vanskeligt at få bugt med.

• Flumetrin (Bayticol®pour-on)
• Moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion) ikke til lakterende køer. Produktet har 65 dages tilbageholdelsestid for slagtning og må ikke være lakterende
• Frontline®vet eller Sebacil ® til hest (men her bruges kaskaderegel, da der ikke findes registrerede produkter)

Question 30

Forklar om lus (agens, forekomst, symptomer, diagnostik og terapi)

Answer 30

Agens: blodsugende- og pelslus

Forekomst: Hos syge dyr og under dårlige forhold. Ses primært vinter.

Symptomer: Kløe, alopeci, hyperkeratose, evt. vægttab og anæmi.

Diagnostik: Lus og æg kan erkendes i pels, evt. mikroskopi. Kravler ud af pelsen når dyret sveder. Hvis man har mistanken, har de dem nok selvom man ikke kan se dem

Terapi: Som ved skab. Overvej behandling selvom lus ikke er identificeret.

Blodsugende lus har spidse munddele og pelslus har afrundede munddele

Dyret får et mølædt udseende og en mat, strittende pels med totter. Det er ofte især hoved og ned ad halsen, dyret rammes.

Question 31

Forklar om myiasis/maddiker (agens, forekomst og patogenese)

Answer 31

Agens: Diverse spyfluer

Forekomst: Får/lam men også andre dyr. Drægtige fluer tiltrækkes af fugtig og varm pels, diarre, urin, hudlæsioner f.eks. efter kastration eller halekupering. Det skal være lidt varmt og fugtigt; de behøver ikke sår

Patogenese: Æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud, frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som larverne efterfølgende ernærer sig af. Der går 8 timer fra æg til larver.

Question 32

Forklar om myiasis/maddiker (symptomer, terapi, ptofylakse)

Answer 32

Symptomer: Uro, kløe, feber, anoreksi, fugtig brunlig uld, evt. død. Få dage efter larver fås sepsis, og dyret er der mere eller mindre døende

Terapi: Oprensning: skylning evt. kirurgisk debridement. Ivermectin (Ivomec® sc). De kan ikke lide varme så man kan føntørre.

Profylakse: Reduktion af flueantal (svært). Hygiejne. Klip ulden af i disponerede områder

Question 33

Forklar om sommersår (agens, patogenese)

Answer 33

Stephanofilaria spp (kvæg): L3 stadier af parasitten overføres med fluer, voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg, der klækkes. Fluerne optager æggene når de fouragerer på dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne.

Habronema spp og Draschia (hest): Voksne parasit lever i ventriklen, æg udskilles i fæces. Fluer optager æg, L3 udvikles i flue. Larverne penetrerer tyndhudede områder, eks. Mediale øjenkrog, pattebasis, ventrale midlinie lyskefold, hals, preputium

Question 34

Forklar om sommersår (symptomer, diagnostik)

Answer 34

Symptomer: Eksudativt granulationsvæv, grænseområdet til normal hud ofte let fortykket, kløe. Larver bor i huden hvilket resulterer i en fremmedlegeme reaktion fra dyret. Det kan ligne et sår der ikke vil hele

Diagnostik: Symptomer, eller skrab/smears. Larver er op til 3 mm lange men ultratynde så de kan kun ses i mikroskop. Evt. biopsi. De laver små granula som kan ses/høres hvis man kører objektglas hen over hinanden efter skrab

Question 35

Forklar om sommersår (differentialdiagnoser og terapi)

Answer 35

Differentialdiagnoser: Granulationsvæv, sarkoider

Terapi (skal ofte gentages flere gange): Heler ofte i løbet af vinteren (residiv tendens). Flumetrin (Bayticol®pour-on), moxidectin (Cydectin® pour-on eller injektion), evt. prednisolon behandling. Fluespray for at undgå nye sår Normalvis skal man behandle mange gange og dæmpe immunsvaret

Question 36

Forklar om sommereksem (agens, forekomst

Answer 36

Agens: Mitter (Culicoides spp), spyfluer (Simulium spp), hestebremser (Tabanus spp), staldfluer(Stomoxys)

Forekomst: Især islandske heste (ikke på Island) og andre pony racer, men også hos store heste. Det ses i sommerperioden. Det er sjældent hos heste under 2 år. Mitterne findes ikke på Island så hestene bliver ikke immuniseret og hestene reagerer allergisk overfor spyt

Question 37

Forklar om sommereksem (patogenese, symptomer, diagnose)

Answer 37

Patogenese: Allergisk reaktion (type I og IV, IgG, IgE) overfor mitternes spyt

Symptomer: Svær kløe (man, hale, ryg, evt. andre steder på kroppen), alopeci, hyperkeratose, evt. sekundære infektioner.

Diagnose: stilles på symptomer og historien om at det er når der er insekter og forsvinder om vinteren. Ingen antigentest. Man kan lave IgE test for nogle mitte-arter. Der er mange falsk positive og mange mitte-arter, så der er intet videnskabeligt belæg for testen Insekter er ofte hvor der er vådt og (vind)stille

Question 38

Forklar om sommereksem (differentialdiagnoser, terapi og profylaske)

Answer 38

Differentialdiagnoser: Haleskab (chorioptes), haleorm (oxyuris), lus, foderbetinget allergi, eosinofile knopper.

Terapi og profylakse: Undgå fold morgen og aften (nogle af insekterne, som kan give sommerkesen er også aktive om dagen. Mitterne er ikke).

Prednisolon 1 mg/kg po. Hvis meget slemt start evt. med dexametason 0,02-0,2 mg/kg po eller iv (obs laminitis)

Antihistamin Hydroxyzin 200-400 mg/kg po 2xdgl

Omega 3 og omega 6 fedtsyrer i foder

Topikal behandling: Tjære-, svovl-, eller salisylsyreshampoo, f.eks. Dermalux. Man dæmper inflammationen ved vask

For antihistamin og Omega fedtsyrer ved man ikke hvor godt det virker.

Question 39

Forklar om foderbetinget allergi hos hest (forekomst, patogenese, symptomer, diagnostik og terapi)

Answer 39

Forekomst: Sjældent beskrevet og overvejende anekdoter

Patogenese: Ikke entydigt (Type I, II og IV hypersensitivitet) og det er derfor svært at dokumentere. Fodermidler såsom hvede, havre, glucose, kartofler, fiskemel, boghvede, alfalfa, kløver.

Symptomer: Generaliseret kløe, sekundære hudforandringer, alopeci, hyperkeratose, skæl, krustedannelser, løs gødning, luftvejssymptomer

Diagnostik: Fodereliminering

Terapi: Som for sommereksem

Question 40

Forklar om atopisk dermatitis hos heste (patogenese, symptomer, diagnose, terapi)

Answer 40

Patogenese: Muligvis arveligt i visse racer. Reagerer mod visse antigener fra f.eks. skimmelsvampe, grasser, træer, støv med øget IgE produktion

Symptomer: Som ved foderbetinget allergi

Diagnostik: Anamnese, udeluk andre årsager til hudkløe!! Evt. intradermal test (ikke udbredt i DK). Serum allergitest er ikke særlig specifik hos heste (mange falsk positive)

Terapi: Som for sommereksem

Question 41

Forkalr om urticaria (patogenese, symptomer, diagnose, terapi)

Answer 41

Patogenese: Allergisk reaktion (Type I, men også II og III) på f.eks. insektstik, giftige planter, fodermidler, medicin. Det kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner hos især hest. Non-immulogiske årsager: motion, kulde, stress f.eks. før løb

Symptomer: Ødematøse hævelser (kvadler), evt. serumudsivning, +/- kløe, i sjældne tilfælde ses systemisk kredsløbspåvirkning.

Diagnose: Symptomer

Terapi: Evt. systemisk steroidbehandling (dexamethason), antihistamier (hydroxin). Det er det eneste tidspunkt det giver mening af bruge antihistaminer. På alle andre tidspunkter har antihistaminer ikke en god effekt

Kvæg: Mælkeallergi. Urtikarier i goldperioden, mælkeproteiner i blodbanen som følge af højt tryk i yver. Medfører type I allergisk reaktion

Question 42

Forklar om pemphigus folliaceus (forekomst, patogenese, symptomer

Answer 42

Hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest

Forekomst: Heste i alle aldre og racer

Patogenese: Autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod bindingerne (glycocalyx) mellem keratinocytter i epidermis. Cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse). Ligeledes ses intraepidermale pustler

Symptomer: Skæl, skorper, alopeci, pustler evt kløe. Kan være lokalt eller mere udbredt. Evt. systemisk påvirket

Question 43

Forklar om pemphigus folliaceus (diagnostik, terapi)

Answer 43

Diagnostik: Hudbiopsi, gerne flere, da det er den eneste måde at stille diagnosen. Det kunne også være generaliseret hudbetændelse/muk som har spredt sig. Hvis intet virker, så tag en biopsi.

Differentialdiagnoser: Alle andre hudlidelser der giver de samme symptomer

Terapi: Langvarig prednisolonbehandling. Prognose rimelig god for unge heste

Question 44

Hvad er eosinofil dermatitis og stomatitis?

Answer 44

Generaliseret eosinofil infiltration i hud (hoved, hals, lemmer), mundhule og i tarm (Inflammatory Bowel Disease)

Question 45

Hvad er sarkoidosis?

Answer 45

Generaliseret granulomatøs lidelse hvor hud og bl.a. lunger, tarm, lymfeknuder, milt, lever

Question 46

Forklar om eosinofile granulomer hos hest (forekomst, symptomer)

Answer 46

Forekomst: Det ses især om sommeren. Det skyldes evt. reaktion efter insektbid

Symptomer: Faste afgrænsede ret hårde hævelser, ikke ømme. Evt. forkalkninger. Forandringer ses især ved hals, skuldre og i sadelleje.Der ses knopper i saddellejet og andre steder. De er helt hårde, så dyrene kan blive ømme hvis der er en saddel og rytter ovenpå

Terapi: Hvis det ikke generer dem, lader man dem være. Hvis det generer dem så fjern dem eller giv dexametason injektion under hver papel/nodulus (maks 20 mg i alt). Hvis der er mange granulomer, overvej systemisk prednisolon.

Question 47

Forklar om Equine sarkoider (patogenese, forekomst, diagnostik)

Answer 47

Det er den hyppigste cancerform hos heste. De bliver i huden/er ikke invaderende

Patogenese: Sandsynligvis Bovin Papillomavirus, type 1 eller 2. Måske overførsel via insekter eller kontakt mellem heste. Det er meget, meget sjældent men der er få studier der tyder på at de kan smitte hinanden. Udvikles evt. i område med tidligere traume. Især tyndhudede områder. Måske er nogle heste genetisk prædisponerede.

Forekomst: Hyppigste neoplasi hos hest. Alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes hyppigere, alle racer. Fibro-epitheliale tumor, der findes flere forskellige typer

Diagnostik: Hudbiopsi. Viser fibroblast proliferation vinkelret på basalmembranen. Og epidermis strækker sig ned i dermis som fingre. Det ligner fingre som om epidermis folder sig ned. Det er varierende hvor meget epitel og fibroblast der er involveret. Traumer eller biopsier kan få sarkoiderne til at vokse.

Question 48

Forklar om okkulte sarkoider (hvad er det, differentialdiagnoser, diagnostik)

Answer 48

Cirkulære, alpeci, ingen tydelig prominenser. De har nogle gange en sort randzone

Differentialdiagnoser: Slidmærker efter seletøj, dermatophytose, alopecia arreata, pemphigus

Diagnostik: Biopsi, men lad være. Hvis man piller kan det aktivere sarkoidet. Det er et fredeligt sarkoid og gør ikke fortræd

Question 49

Forklar om verrukøse (vorteligende) sarkoider

Answer 49

Ofte tørre og med kraftig keratinproduktion

De kan sidde irriterende steder. Hvis det sidder på et øjenlåg skal man holde sig væk kirurgisk

Question 50

Forklar om nodulære sarkoider (hvad er det, typer)

Answer 50

Faste afgrænsede hævelser og dækkede af huden. Nogle nodulære sarkoider er dækkede af hår.

Type A: Ingen hudindvolvering

Type B: Tumor er fæstnet til huden, så den er ikke frit forskydelig i forhold til hud. Hud evt. ikke intakt

Question 51

Forklar om fibroblastisk sarkoid (hvad er det, typer)

Answer 51

Denne type har et flæsket udseende. Det er mere alvorligt end hvis de er tørre etc.

Det kan være pendikulerende og stilket (type 1) eller bredbasede (type 2)

Question 52

Forklar om mixed sarkoid (hvad er det)

Answer 52

Dette består af flere af de andre typer.

Dette ses ret ofte.

Dyret har fået det fjernet, men det er kommet tilbage i en værre version

Question 53

Forklar om equine sarkoider (diagnostik, differentialdiagnoser)

Answer 53

Diagnostik: Hudbiopsi, men pas på! Det aktiverer tumorceller og spredes. Især verrukøse og oculte bliver let aggressive. Send hellere hele tumoren til histopatologi. Foto eller grundig beskrivelse af tumor medsendes rekvisitionen. Hvis man laver en biopsi skal man have den næste plan. Det vil røre på sig hvis man først vælger at pille ved det

Differentialdiagnoser: Papillomer, fibromer, fibrosarkomer, granulationsvæv, sommersår, neurofibromer, pladecellecarcinom, mastcelle tumor.

Question 54

Forklar om equine sarkoider (terapi)

Answer 54

Hvis små: Lad dem være, kortlæg dem og fjern dem straks de begynder at vokse!! Det er lettere at fjerne et lille sarkoid end et stort sarkoid.

Spontan forsvinding (0-10%)

Medicinsk (behandling af hesten med NSAID eller prednisolon inden er en fordel):

• Aciclovir topikalt i 2-6 måneder, god effekt på mindre sarcoider.
• XXTERRA – ej godkendt i Danmark, men effektivt
• Imiquimod 5% (Aldra)
• Efudix creme (god til mindre verrukøse tumorer). Man smører ikke det her på ved øjet

Immunoterapi (BCG calmette vaccine, 4 injektioner med 2-3 ugers mellemrum). Det anvendes primært til tumorer ved øjnene.

Brug kanyle med luer lock, da det kan være svært at injicere ind i tumor. Dyret skal stå stille og skal sprøjte ved øjnene. Det hæver op og der ses en voldsom immunologisk reaktion. Det er ret effektivt

Kirurgi så som kryoterapi, laserkirurgi. Pas på post operativ infektion, da det øger risiko for residiv

Ligering (kun ved stilkede mindre tumorer)

Ved kirurgi skal man fjerne langt omkring

Undgå at sy. Man skal ikke stikke ned med sutur og trække virus rundt. Sårene skal dækkes til, holdes rene. Der er virus på huden

Stråling har god effekt men er kun muligt få steder i verden

Cisplatin (kemoterapeutikum)

Prognose: Reserveret - Vaccine under udvikling

Question 55

Benævn de forskellige former for equine sarkoider

Answer 55

Fibroblastisk, nodulære, verrukøse, mixed

Question 56

Forklar om papillomer (agens, forekomst, symptomer, terapi)

Answer 56

Agens: Bovin papillomavirus (BPV 1-10)

Forekomst: Generelt unge dyr, spontan helbredelse efter 3-4 måneder.

• Heste: Mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier
• Kvæg: Patter og yver, hoved, hals, ryg
• Får, geder: sjældent

Symptomer: Afgrænsede tørre og hyperkeratotiske prominenser, ikke kløende.

Terapi: Som for sarcoider. Øreplak (Aural plaques): Hos hest i øre, og det forsvinder ikke.

Question 57

Forklar om orf

Answer 57

Det er en zoonose

Agens: Parapoxvirus

Patogenese: Inkubationstid 3-14 dage. Smitter via kontakt. Epitheliotrof virus. Initielt dannes papler, vesikler og pustler i læberand, som spredes til mund og næseområde, hvor der ses tykke skorper.

Forekomst: Får og geder, mennesker i kontakt med disse.

Symptomer: Skorpebelagte læsioner omkring mund og næse hos unge dyr. Hos ældre dyr ses læsionerne hyppigere i kronrand, interdigitalt, på yver, omkring øjne og ydre genitalier. Diende dyr vil ikke patte på grund af smerte. Sekundære bakterielle infektioner komplicerer læsionerne. Hos mennesker ses forandringer især på hænder. Varigheden er 3-6 uger

Diagnostik: Kliniske symptomer, antistoffer i serum eller PCR

Terapi: Selv-begrænsende, lad det være. Sondefodre lam hvis de ikke vil die. Behandle sekundære infektioner.

Profylakse: Virus overlever i skorper – endemiske besætninger. Solid rengøring af stalde. Undgå at få syge dyr ind i besætningen. Vaccination ej i Danmark, men autovaccine er fremstillet enkelte gange.

Question 58

Forklar om melanomer (forekomst, diagnostik, behandling)

Answer 58

Forekomst: De forekommer især hos skimlede, ældre heste (80% af ældre heste over 15 år). De ses især i haleregion og spytkirtler, men også i indre organer. De udgår fra melanocytter i huden og kan være benigne eller maligne

Diagnostik: FNASP eller biopsi

Behandling: Ingen, de fleste heste lever uden problemer med melanomer, men hold øje med om de vokser. Ved tegn på vækst fjernes de straks.

Question 59

Forklar om Lumpy Skin Disease (agens, forekomst, symptomer)

Answer 59

Det er en anmeldepligtig liste 1 sygdom.

Agens: Capripoxvirus - overføres via insekter eller ved kontakt

Forekomst: I Afrika og siden 2015: Grækenland og Østeuropa (vaccination)

Symptomer: Høj feber, faste smertefulde papler i huden og slimhinder, der brister efter 1-2 uger. Savlen, tåreflåd og nedsat ydelse.

Question 60

Forklar om fåre- og gedekopper (agens, forekomst, symptomer)

Answer 60

Det er en anmeldepligtig liste 1 sygdom

Agens: Chordopoxvirus, som overføres via sekreter til hud eller luftveje, evt. insekter

Forekomst: Afrika, Asien og Middelhavslandene

Symptomer: Feber, savlen og tåreflåd, hyperæmiske slimhinder, takypnø. Hyperæmiske om cikulære områder i huden med papeldannerlser, brister og bliver til mørke nekrotiserede områder. Mortalitet hos unge dyr er 50-80%, men lav hos voksne

Question 61

Forklar om snive (glanders disease - agens, forekomst, symptomer)

Answer 61

Det er en anmeldepligtig liste 1 sygdom.

Agens: Burholderia mallei

Forekomst: Afrika, Asien og Middelhavslandene. Heste og æsler smittes, evt. katte og mennesker

Symptomer:

Akut form: respirationsvejene

Kronisk form: hoste, forstørrede lymfeknuder og 1-2 cm store papler i huden med purulent indhold (hudsnive)

Question 62

Forklar om fotosensibilisering (hvad er det, forekomst, symptomer)

Answer 62

Dette er øget lysfølsomhed i huden som følge af fotodynamiske stoffer. De absorberer langbølget lys og stofferne aktiveres og vævsbeskadigelse initieres

Forekomst: Kvæg, får, hest på græs. Ikke pigmenterede område afficeres

Symptomer: Initialt uro, hudkløe. Rødme og hævelse afløses af hudnekrose og huden falder af. Ofte sekundære infektioner

Question 63

Forklar om primær og sekundær fotosensibilisering (hvad er de, årsag, terapi)

Answer 63

Primær fotosensibilisering forårsages af indtagelse af fotodynamiske stoffer, oftest friske planter såsom prikbladet perikum og rajgræs.

Sekundær Fotosensibilisering (hepatogen fotosensibilisering). Leverlidelser kompromitterer galdeudskillelsen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden men cirkulerer via kredsløbet ud til huden

Årsager: Fascioliasis (leverikter). Hepatotoksiske planter (også tørret). Dette kan være blågrønne alger, lupin, alsikekløver og engbrandbæger. Der findes en app over giftige planter.

Terapi: Undgå sollys, lokal behandling af læsioner, evt. systemisk antibiotika

Question 64

Forklar om haletråd hos ungtyre (forekomst, patogenese, symptomer, terapi)

Answer 64

Forekomst: Ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad. Særlig høj forekomst om sommeren

Patogenese: Lidelsen starter som en traumatisk læsion af halen, der udvikler sig til nekrose, suppuration, osteomyelitis og embolisk spredning. Langsom og snigende udvikling.

Symptomer: Hævelse og ømhed omkring trådstedet, feber, reduceret tilvækst. Symptomer på spredning, slingerhed, ledhævelser, liggesår.

Terapi: Antibiotika og evt. haleamputation