Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR storedyr > Metaboliske lidelser hos ruminanter > Flashcards

Metaboliske lidelser hos ruminanter Flashcards

1
Q

Metaboliske lidelser hos ruminanter er ofte…..

A

EMERGENCY –> hvis ikke behandlet hurtigt og korrekt –> død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Vigtige metaboliske lidelser hos ruminanter

A
  • Mælkefeber (hypocalcæmi, kælvningsfeber, paresis puerperalis)
  • Hypomagnesæmi (græstetani, vintertetani)
  • Ketose (drægtighedssyge) fedtlever
  • Sur vom, vom-acidose, subakut vomacidose (SARA)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Symptomer ved hypocalcæmi

A 
Ataksi - hvis stående
Ufysiologiske stillinger
Parese - liggende
Ikke i stand til at rejse sig
Lette muskelsammentrækninger
Fjern hjertelyd
Kolde ekstremiteter
Normal eller lav rektaltemperatur
Let trommesyge (pga GI atoni)
Pupilrefleks nedsat/væk
Hoved langs siden
S-formet hals
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Diagnostik af hypocalcæmi/kælvningsfeber

A

Kliniske tegn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kan føre til hypocalcæmi/kælvningsfeber?

A

Store calcium behov omkring kælvning
Alvorlige infektioner/endotoxæmi(f.eks. mastitis, metritis) –> hypocalcæmi

OBS dyrene kan sagtens fejle flere ting!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvornår ses hypocalcæmi/kælvningsfeber oftest?

A

75% ses 1-24 timer efter kælvning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Patofysiologi ved hypocalcæmi/kælvningsfeber

A

Acetylcholin frigivet fra motor neuron er afhængig af ekstracellulær calcium koncentration
Kvæg og får: Lav calcium –> svagere muskelkontraktion/lammelse

Heste, hunde, katte især: lav Ca ekstracellulært –> hyperexitabilitet –> muskelfascikulationer, kramer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad og hvordan regulere calciumkoncentrationen i blodet?

A

Gl. parathyroidea og gl. thyroidea

For lidt calcium i blodet –> PTH sekretion fra gl. parathyroidea –>

  • calcium reabsorberes i nyrer
  • resorbtion af knoglevæv
  • produktion af 1,25 dihydroxy (vitaminD) i nyrer –> stimulerer produktion af calciumbindende protein og calciumpumper i tarmepithel

For meget calcium i blodet:

  • -> calcitonin fra gl. thyroidea
  • -> renal udskillelse af Ca + aflejring i knogler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken kvægrace ses hypocalcæmi oftest hos? Og hvad mener man er årsag?

A

Jersey

Jersey>Holstein: højere calcium indhold i mælk + færre D-vitamin-receptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Patogenese for hypocalcæmi

A

Mælkeproduktion –> forbrug: 20-30 g calcium/dag i tidlig laktation

Calcium fra fodder of reabsorption af knogler kan ikke erstatte tabet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken aldersgruppe af kvæg er mest udsat og hvorfor?

A

Ældre køer da de har mindre aktivt knoglevæv og færre D-vitaminreceptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hos hvilke kvæg ses subklinisk hypocalcæmi? Hvad finder man hos disse køer(symptomer) og hvad kan det prædisponere for?

A

Alle normale køer!

Nedsat vommotilitet og foderindtag
Klinisk normale

Nedsat muskeltonus i ringmuskler + nedsat immunitet –> øget risiko for mastitis, tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, uterusprolaps

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Yderligere diagnostik af hypocalcæmi

A

Blodprøver

Normal Ca2+ 8,5-10 mg/dl

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Behandling af hypocalcæmi

A

Behandle så tidligt som muligt, da en liggende ko hurtigt kan få trykskader/muskelnekroser(få timer) –> langliggerko (kan ikke rejse sig selvom den har fået calcium - skyldes muskelnekroser)

Calcium-salte IV
Ofte Ca-boroglukonat (evt. med Mg, P, glucose)

OBS for hurtig injektion kan medføre arytmi og død - auskulter hjertet under behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Bedste administrationsvej ved hypocalcæmi

A

IV - BEDSTE
SC: Ved hypocalcæmi har dyret nedsat cirkulation –> SC ikke godt til akut behandling.
SC absorberes langsommere
PO: langsommere optag –> færre bivirkninger - dog ses nedsat synkerefleks og nedsat vommotilitet ved hypocalcæmi –> risiko for fejlsynkning og ætsninger.
Kun PO til forebyggelse - ved kælvning og 24 timer senere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Respons på behandling med calcium til ko med hypocalcæmi

A 
Bøvser
Muskel tremor
Forbedret puls og hjertelyde
Sveder på mulepladen
Afføring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Risikofaktorer for udvikling af hypocalcæmi - hvis IKKE den klassiske form indenfor 24-48 timer efter fødsel

A

Metabolisk alkalose
Hypomagnesæmi

Alkalose –> ændring af PTH receptoren –> nedsat følsomhed overfor PTH –> nedsat reabsorption i nyrer + nedsat mobilisering af Ca2+ fra knogler + nedsat Ca2+ absorption fra tarmen

Metabolisk alkalose kan opstå sfa. indtag af foder med højt kaliumindhold fx. græs

Moderat hypoMg –> nedsat virkning af PTH

Alvorlig hypoMg –> PTH sekretion som repons til hypocalcæmi hæmmes –> både Mg og Ca lav –> kramper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Forebyggelse mod hypocalcæmi

A

Lavt calcium-indhold i foder præpartum –> mobiliseringsveje klar når behovet stiger post partum
Calcium-indholdet skal være meget lavt!

(Calcium-bindere - fx Zeolite ikke tilladte i DK)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Prognose for hypocalcæmi

A

Tidlig behandling: God

Liggende i længere tid (> 4timer) –> mindre god

Trykskader på muskulatur - langligger ko –> ikke god prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Differential diagnoser til hypocalcæmi

A

Fraktur
Dystoki (f.eks. tryk på nerver i bækken)
Luxation (f.eks. hofteled, udskridning)
mm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Ætiologi og effekt af kronisk hypocalcæmi. Hvad kan medføre samme symptomer?

A

Kronisk dårlig fodring

  • -> afkalkning af knoglevæv (fibrøs osteodystrofi) –>
  • unge dyr væksthæmmes
  • hævede, bløde vækstlinjer
  • frakturer

D-vitamin mangel medfører samme symptomer - Rakitis, engelsk syge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Ætiologi for hypocalcæmi hos kødkvæg og får og hvornår ses hypocalcæmi hos disse?

A

Hos kædkvæg og får ses hypocalcæmi FØR fødsel og ikke efter!
Ofte tvillingedrægtigheder - stort fosterforbrug af calcium sidst i drægtigheden

Østrogen –> nedsat osteoklastaktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Forebyggelse mod hypocalcæmi hos kødkvæg og får

A

Øget calcium i foder sidst i drægtigheden - OBS problem med dyr der ikke æder nok

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hypocalcæmi og nyresvigt/hyperfosfatæmi - patogenese

A

Nyresvigt(ofte ældre individer) –> fosfat udskilles ikke –> hyperfosfatæmi –> udfældning af P og Ca i blod –> hypocalcæmi –> blokerer dannelsen af aktivt 1,25 dihydroxyDvitamin i nyrer –> ingen GI absorption –> øget knogleresorbtion –> endnu mere P frigives

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Symptomer for hypomagnesæmi(græstetani, vintertetani)

A 
Hypereksitabilitet 
Små fibrillære sammentrækninger af muskler (ansigt, ører, øjne, skulder, flanke)
Tetani (intermitterende muskelspasmer) 
Kramper/rystelser (f.eks. tyggemuskler)
Fråde, tænderskæren, øget salivation
Nystagmus
Stjernekiggen
Padlen med benene
Ataksi
Hypermetri

Pludselig død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Symptomer på subklinisk hypomagnesæmi

A

Nedsat foderindtag
Nedsat total ydelse
Nedsat mælkefedt
Nervøsitet

Overses let

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke dyr overser man ofte subklinisk hypomagnesæmi hos?

A

Kødkvæg på marken der ikke monitoreres lige så tæt som malkekvæg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Prædisponerende faktorer - inkl. årstid

A

Frodigt græs (høj K, N lav Mg, Na)
Køligt vejr - Forår/efterår (sjældent sommer, hvor græsset er tørt og stridt)

Ofte ved tidlig laktation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Forebyggelse mod hypomagnesæmi

A

Jævn mængde mineraler året rundt

Optimere Mg niveau i foder før og efter kælvning

Passiv transport over vomvæggen ved høj Mg-koncentration i vommen - perorale magnesiumtilskud

Undgå for højt K niveau

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Magnesiums normale funktioner i kroppen

A

Co-faktor for enzymer
Nerve- og muskelfunktion
Knogle
- Der er ikke et lager af magnesium i knoglerne –> kan ikke mobilisere Mg fra knoglerne
- Lav Mg medfører ikke knogle-resorption –> kan ikke fungere som lager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Diagnostik af hypomagnesæmi

A

MÅL PÅ CEREBROSPINALVÆSKE og væske i corpus vitreum(øjets glaslegeme) - disse påvirkes ikke af kramper (også post mortem)

Blodprøve
- Mg i blod forøges ofte under krampeanfald pga muskelskade –> kunstigt højt Mg

Hvis Mg tilstede i rigelige mængder –> udskilles i urinen –> mulighed for overvågning ved at tage urinprøver fra besætninger med tilfælde af klinisk hypomagnesæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Behandling af hypomagnesæmi

A 
Hurtig behandling nødvendig
Magnesiumsalte IV
Ro efter behandling
Effekt af behandling efter ca. en time
Respons afhængigt af hvor længe symptomerne har stået på
Genbehandling ofte nødvendig
Evt. oral Mg (efter synkerefleks normal)

OBS besætnings/fodringsproblem –> tjek/behandling af resten af besætningen - urinprøver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Risikofaktorer for udvikling af hypomagnesæmi

A

Lav Mg i rationen
pH > 6,5 nedsætter opløseligheden af magnesium
Organiske stoffer i grovfoder kan lave uopløselige salte med Mg - umættede fedtsyrer
Højt K niveau i vommen nedsætter aktiv Mg transport over vomvæggen - ionoforer(monensin) øger transport (ej reg. i DK)
Græs –> hurtig passagetid –> nedsat absorption (for kort tid)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilken dyreart får ofte både hypomagnesæmi og hypocalcæmi og hvornår?

A

Får

2-4 uger efter læmning mere end et lam

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Kliniske symptomer for får med hypomagnesæmi og hypocalcæmi

A

Nedstemt
Hænger med hovedet
Apatisk –> kramper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Prognosen for hypomagnesæmi og hypocalcæmi hos får

A

Jo hurtigere behandling jo bedre prognose

37
Q

Behandling af hypomagnesæmi og hypocalcæmi hos får

A

Som hos kvæg

Kort sagt: IV Calcium-salte og IV magnesium-salte

38
Q

Symptomer ved mildere grader af mineralmangel

A

Nedsat foderindtag
Nedsat vom/tarmmotilitet
Nedsat ydelse
Øget risiko for andre lidelser (metaboliske og infektiøse)

Overses let!

Ond cirkel: Mangel på mineraler –> nedstemt –> anoreksi –> endnu værre

39
Q

Nu til metaboliske lidelser der ikke altid er emergency

A

UHH spændende!

40
Q

Kliniske symptomer ved ketose

A

Ofte svage og uspecifikke
Let til moderat nedstemt, evt. ikke meget for at bevæge sig
Nedsat foderindtag - ofte over flere dage - ofte nedsat vommotilitet
Vægttab og nedsat ydelse
Tør, fast fæces
Pica (æder mærkelige ting f.eks. jord)
Accetonelugt - meget subjektiv vurdering(kan være indikation men sjældent nok til at stille diagnose)

OBS OFTE andre sygdomme tilstede!

41
Q

Malkeko der ikke æder –> tænk

A

Ketose

42
Q

Neurologiske tegn ved nervøs ketose

A 
Ataksi
Blindhed
Hovedpressen
Slikken
Savlen
Kramper
Forøget respiration
Anfald af 1-2 timers varighed
Tilbagevendende efter 8-10 timer

Typisk ved alvorlig ketose
Nogle af dem kravler på væggene mens andre presser hoved mod inventar –> forskellige tegn

43
Q

Typiske pt ved ketose (prædisponerende faktorer)

A 
Ældre ko (fler-kalvsko)
Første 6 uger efter kælvning(3-4)
Høj ydelse
Godt i stand
Ketose tidligere

Andre sygdomme - nedsat foderindtag
f.eks:
Løbedrejning, mastitis, metritis, peritonitis, hypocalcæmi ect.

Ketogent foder (ensilage med højt smørsyreindhold, fedt)

44
Q

Patofysiologien ved ketose

A

Køer fremavlet til høj ydelse

Mælkeproduktion topper tidligere end kapaciteten for foderindtag

Negativ energibalance = forbrug > indtag

Stort forbrug af laktose til mælkeproduktion

Hypoglykæmi –> bruger kroppens fedt og protein til at danne energi ud fra, når glucose ikke er tilgængeligt –> vægttab

45
Q

Ketongene stoffer

A

Fedt, acetat, butyrat

Når der ikke er nok glukogene stoffer –> dannelse af ketonstoffer

46
Q

Glukogene stoffer og deres forbrug

A

Glucose, aminosyrer, proprionat, laktat, pyrovat

Lakterende køer bruger store mængder glukogene stoffer til mælkeproduktion

47
Q

Ketose typer

A

Primær ketose:
Koens behov for energi til mælkeproduktion er større end den mængde energi den er i stand til at indtage

Sekundær ketose:

  • Primær sygdom/tilstand –> nedsat foderindtag
  • Indtag af ketonstoffer i foder f.eks. ensilage
  • Coboltmangel (essentiel son co-faktor i Krebs’ cyklus) - ses dog sjældent, da det er med i alle mineral blandinger

Type 1:

  • Glucoseomsætning på fuld tryk - tilførsel absolut for lav
  • Typisk 3-6 uger efter kælvning - hvor ydelsen topper

Type 2:
- Glucoseomsætning ikke fuldt stimuleret, NEFA –> triglycerider
Typisk lige efter kælvning, fede køer, fedtlever

48
Q

Diagnostik af ketose

A

Ketonstoffer i urin, mælk og blod

Ketolac (mælk)
Ketosticks (urin)
Multisticks (urin)
Blodprøve

Urin er rigtig godt at måle på.
OBS husk at mælken ikke indikerer hvordan koen har det lige nu og her, da det kan have været i yveret i 12-24 timer - fortæller altså noget om hvordan koen havde det på det tidspunkt hvor mælken blev lavet

49
Q

Hvad er målet med ketose behandling?

A

Øge tilgængeligheden af glucose/precursere

Nedsæt fedtmobilisering

50
Q

Behandling af ketose

A

Glucose IV

  • Bolus
  • Drop

Glucose-precursers PO

  • Propylenglykol (for meget/længe påvirker dog vomaktivitet negativt!)
  • Glycerol

Corticosteroider

  • Øget lever gluconeogenese
  • Hæmmer glucose optag i perifere væv
  • Nedsætter mælkeproduktion
  • Appetitstimulerende
  • OBS overdosis –> nedsat appetit og immunforsvar

(B12 vitamin)

  • Cofaktor i omsætning af propionsyre
  • Lav postpartum køer
  • Dog tvivlsom effekt

Xylasin - sedativ effekt til nervøs ketose (må ikke gives i sidste del af drægtigheden)

Kloralhydrat (ingen MRL værdi –> ikke brugt i DK)

Insulin (ingen MRL værdi –> ikke brugt i DK)

De fleste dyr responderer på glucose IV, men så snart man stopper glucose tildeling –> effekten stopper også –> giv derfor glucose precursers PO

51
Q

Sekundær behandling af ketose

A

Behandling af primærårsagen - hvis den kan findes

Godt foder - god kvalitet + smager godt

Evt. glucose/precursors etc. - så de har glucose til energi behov

Skift/fortynd dårlig(ketogen) ensilage

TLC

Motion

Godt underlag

Vompodning - god måde at give koen frie fede syrer på uden at ødelægge vomfloraen

52
Q

Effekter af ketose

A

Nedsat foderindtag - ond cirkel

Øget risiko for infektioner - hypoglykæmi og NEFA påvirker immunforsvaret negativt

Ovariecyster og dårlig reproduktion - ikke optimalt at videreføre disse gener

Nedsat ydelse

53
Q

Forebyggelse af ketose

A 
Passende huld ved kælvning
- Opnået i sidste del af laktation
- Holdt på samme niveau i goldperioden
- Ikke for fed - og ikke for tynd
Forsøg at holde konstant huld
Optimal indtag af foder i tidlig laktation 
- Foder der smager godt
- Passende indhold af energi, fiber og protein
- Laktationsfoder + fintsnittet halm
- Gradvis opstart 4-5 uger inden kælvning (ofte svært at gennemføre i praksis)
Minimere sortering
Plads til alle ved foderbord
Minimere omrokeringer(stress)

Overvågning af ketonstoffer i urin og mælk første 2 mdr.

54
Q

Kliniske symptomer ved fedtlever

A 
Nedstemt
Nedsat/ophørt ædelyst
Nedsat vommotilitet
Nedsat ydelse
Vægttab

Ses både hos tynde og fede køer

55
Q

Typiske patient med fedtlever (prædisponerende faktorer)

A

Post partum periode
Fede/for god foderstand
- Ikke separat goldfodring
- Dårlig reproduktion –> langt kælvningsinterval

Negativ energibalance (nedsat foderindtag)
- Andre sygdomme (eks. tilbageholdt efterbyrd, metritis, mastitis, hypocalcæmi, løbedrejning)
OBS kan være subklinisk/milde symptomer
56
Q

Diagnostik ved fedtlever

A

Ingen gode konklusive laboratoriefund

Leverbiopsi fedtindhold - ENESTE diagnostik

  • < 15% fedt er “normalt”
  • 15- 32% post partum
  • > 34% = klinik

“Normale” post partum køer har ofte de samme forandringer som syge

Perkussion - lever er god at perkutere. Fedtlever –> større leverfelt

57
Q

Behandling fedtlever

A

Behandle primær lidelse
Vende negativ energibalance
Effektiv indsats nødvendig

Glucose IV
Corticosteroid
Godt foder
Vompodning
Vitamin-E + selen
58
Q

Forebyggelse mod fedtlever

A

Undgå at køerne er fede sidst i laktation/ i goldperiode

Kælvningsinterval 12-13 mdr

Tilpas fodring til behov (energi + protein)

Godt grovfoder

Gradvis opstart af kraftfodertildeling 2-4 uger før kælvning

Tidlig og effektiv behandling af andre sygdomme omkring kælvning

59
Q

Prognose for ketose og fedtlever

A

Ketose:
God
- hvis tidlig og effektiv behandling
- Succesfuld behandling af primær lidelse

Fedtlever:

  • Mere reserveret
  • Kræver intensiv behandling
60
Q

Andre navne for drægtighedssyge hos får og geder

A

Ketose, twin lamb disease

61
Q

Klinik ved drægtighedssyge hos får og geder

A 
Nedsat/ophørt foderindtag
Nedstemt
Svage/liggende
Neurologiske tegn:
- Blindhed
- Rystelser
- Opistotonus (stjernekigger)
- Inkoordination/ataksi
- Går i cirkler
- Tænderskæren
62
Q

Differential diagnoser til drægtighedssyge hos får og geder

A

Hypocalcæmi, mastitis, cerebrocortical nekrose, forgiftning

63
Q

Hvornår ses drægtighedssyge hos får og geder?

A

Under drægtigheden - skyldes at de skal bruge ekstra energi til fostrene

64
Q

Typiske pt med drægtighedssyge (får og geder) (prædisponerende faktorer)

A

Sidste 2-4 uger drægtighed

  • Får > 1 lam
  • Geder > 2 kid

Negativ energibalance
- behov > indtag (pga. fosteret)

Dårlig kvalitet foder
Kulde (pludselig temperaturfald --> pludselig energibehov)
Mangel på motion
Stress (flytning)
Fede i start af drægtighed
65
Q

Diagnostik af drægtighedssyge (får og geder)

A 
Klinik
Ketonuri
Blod 
- Frie fede syrer + BHB forhøjet
- Evt. acidose, hypocalcæmi, neutrofili

Man kan ikke malke, da de ikke har læmmet endnu!

66
Q

Behandling af drægtighedssyge hos får og geder

A
  • Fjerne fostre (inducere læmning eller kejsersnit) - OBS fostre kan kun overleve, hvis det er lige omkring alm. termin
  • Glucose IV
  • Propylenglycol/glycerol PO
  • Acidose og hypocalcæmi/hypomagnesæmi korrigeres
  • B-vitamin - appetitstimulerende
  • Vompodning fra ko

OBS fårene kan have drægtighedssyge et stykke tid efter fjernelse af fostrene –> tålmodig og fortsæt behandling med glucose

67
Q

Prognose for drægtighedssyge hos får og geder

A

God ved tidlig behandling (stående)

Dårlig ved sen behandling (komatøs)

68
Q

Forbyggelse mod drægtighedssyge hos får og geder

A

Passende huld ved indgang til 3. trimester
- Ikke for tynde og ikke for fede

Passende mængde højkvalitets grovfoder til behov
- Suppler med kraftfoder og mineraler

Scanning (fodring efter antal fostre - får)

Mål BHB (får) - fri fed syre

69
Q

Årsager til underforsyning af energi/protein hos kødkvæg

A 
Ekstensiv produktion
For lavt energi-indtag
- For lidt foder
- For dårligt foder (for meget fiber/lidt energi) --> passagetid øges og tørstofindtag reduceres
- Smager ikke godt

Øget behov

  • Fostervækst (3. trimester)
  • Kulde (20 grader til 0 grader –> 20% mere energi påkrævet)
  • Egen vækst (kvier)
70
Q

Klinik/symptomer ved underforsyning af energi/protein hos kødkvæg

A

Vågen og opmærksom
Tynd/afmagrede
Langhårede
Evt. liggende/ikke i stand til at rejse sig

71
Q

Behandling ved underforsyning af energi/protein hos kødkvæg

A

Intensiv IV og PO energitilførsel

72
Q

Prognose ved underforsyning af energi/protein hos kødkvæg

A

Ofte dårlig

73
Q

Kliniske symptomer ved subakut vomacidose (SARA)

A

Nedsat/svingende ædelyst og ydelse
Nedsat vommotilitet
Huldtab/vægttab
Dårlig trivsel

74
Q

Typiske patient med SARA

A

Tidlig eller peak laktation

Høj ydelse/svingende

75
Q

Yderligere diagnostik ved SARA

A

pH-målinger af vomindhold
Ruminocentese, vomsonde, kontinuert

Vomsaftundersøgelse - vurder protozoer - en god metode

76
Q

Årsager til SARA

A 
Stort indtag af let fordøjelige kulhydrater/for lidt fiber
Ændring i vommens mikrobiologiske flora
Øget produktion af frie fede syrer (VFA)
- Ikke laktat
Absorptions- og bufferkapacitet overskrides 
Fald i pH - kortvarig (varierende pH)
Nedsat foderindtag (og ydelse)
pH stiger
77
Q

Følger af SARA

A

Fiber- og energiomsætning mindre effektiv

Ændringer i mælkens sammensætning (mælkefedt falder)

78
Q

Sekundære komplikationer til SARA

A

Hornrelaterede klovlidelser(laminitis) og halthed
Leverbylder
Rumenitis, diarré

79
Q

Behandling af SARA

A

Mere grovfoder

Mindre intensiv fodring

80
Q

Prognose for SARA

A

God - kommer dog ofte igen, når de kommer tilbage til normal foder igen

81
Q

Forebyggelse mod SARA

A

Balanceret foderplan
TMR
Minimer sortering

82
Q

Kliniske symptomer ved akut vomacidose

A

Nedstemt
Ophørt/voldsomt nedsat ædelyst
Ingen vomkontraktioner - vomatoni
Forøget TPR

83
Q

Typisk patient med akut vomacidose

A

Ko der har forædt sig
Blandefejl
“Hul i hegnet”

84
Q

Yderligere diagnostik ved akut vomacidose

A

Acidose - meget lav pH
Forhøjet laktat
pH-måling af vomindhold

85
Q

Patofysiologi ved akut vomacidose

A

Øget produktion af frie fede syrer (VFA) OG laktat, voldsomt ændret vomflora

86
Q

Behandling af akut vomacidose

A

PO bicarbonat
Aktivt kul
Olie
IV væske
Bicarbonat
Rumentomi - udtømning af vomindhold, skyldning af vommen + vompodning fra sund ko
MEGET vigtigt med hurtig behandling og fjernelse af sure vomindhold, da der ellers kan ses ulcerationer og ødelæggelse af vommucosa –> meget kritisk

87
Q

Differential diagnoser til liggende ko

A 
Hypocalcæmi
Hypomagnesæmi
Hypofosfatæmi
Fraktur
Luxation (f.eks. hofteled)
Dystoki (f.eks. tryk på nerver i bækken)
Ketose
Toxæmi (f.eks. alvorlig mastitis)
Uterustorsion
Blødning 
etc
88
Q

Differential diagnoser til ko der ikke æder

A 
Ketose (primær eller sekundær)
Fedtlever
Subakut vomacidose
Moderat/subklinisk mineralmangel:
- Hypocalcæmi
- Hypomagnesæmi
- Hypofosfatæmi
Løbedrejning
Traumatisk reticuloperitonitis
Mastitis
Tilbageholdt efterbyrd/(endo)metritis
Klovlidelser
etc

Typisk vil flere af lidelserne være tilstede samtidig

MKR storedyr (50 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions