Infektiøse luftvejslidelser hos hest og ruminanter Flashcards
Angiv forekomst for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
Alle - dog primært yngre heste
Angiv prædisponerende faktorer for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- transport < 1 uge før sygdom (Shipping fever)
- anæstesi (evt. i forbindelse med aspirationspneumoni) → cillier undertrykkes
Angiv den patofysiologiske mekanisme for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- lungemekanismer undertrykkes eller massiv bakterikolonisering
- dysfagi/spiserørsforstoppelse → apirationspneumoni
- hovedet bundet op under transport → øget mængde bakteriekolonier og neutrofili (hønet) (skal bindes nedad i stedet)
- stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
- virale infektioner
Alle disse faktorer fører til:
→ inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer → skader lungeparenchym og endothelceller som spredes til lungerne og evt. pleura
Angiv agens for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- Streptococcus equi subsp. Zooepidemicus (normalt ikke betydning for hesten, men kan blive patogen)
- Stenotrophomonas maltophilia (psedomonas-lignende)
- Pasturella spp.
- Actinobacillus spp.
- Klebsiella spp.
- E. coli
- Stafylokokkus spp.
- Pseudomonas spp.
- Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronchopneumonier/abscesser)
- Bacterioides spp.
- Clostridium spp.
- Mycoplasma (kold lungebetændelse)
- parasitter: lungeorm
Angiv kliniske tegn for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- milde tilfælde: nedsat præstation, hoste under/efter arbejde, næseflåd
- svære tilfælde: feber, anoreksi, næseflåd, vægttab, takypnø, pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
- auskultation: brug helst re-breath bag → heste med bronchopneumoni vil begynde at hoste, lungeforandringer ofte ventralt, forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
- perkussion: dæmpninger ofte ventral → tegn på væskeakkumulation/atelektase
Angiv diagnostik for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- kliniske symptomer + auskultation
- blodprøve: hæmatologi/biokemi: ingen specifikke lungemarkører, ved bakteriologisk induceret bronchopneumoni ses ofte leukocytose, neutrofili, akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen, haptoglobulin, immunoglubulin) eller falder (albumin), jern falder, evt. anæmi hvis kronisk tilstand
- endoskopi: mucopurulent fkåd i trachea, TA foretrækkes frem for BAL, mikroskopi: celletal, neutrofili, intracellulære bakterier, mikrobiologisk undersøgelse: aerob og evt. anaerob
- ultralyd: verificerer det vi har hørt, ultralyd kan ikke ledes gennem luft → vi skal scanne lungehinden, pleuraforandringer, væske i pleura, atelektase, abscesser
- thoraksrøntgen: ofte svært på hest, men at foretrække frem for ultralyd hvis dybere lungeforandringer mistænkes, luftbronchogrammer, abscesser, pleuraeffusion
Angiv terapi for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- AB: i tvivl så brug penicillin – det er ofte streptococcer, mistanke om gram negative → sulfa-TMP (evt. gentamycin, kræver tilladelse), ved mistanke om anaerobe → metronidazol
- NSAID: finadyne, metacam, butasaft, equipalazone, rheumocam
- intranasal O2: heste tolererer det ikke godt
- bronkiedilator: clenbuterol
- korriger væskestatus
- sondefodring
- pleural lavage ved store mængder pleural effusion
Angiv prognose for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- afhænger af sværhedsgraden og sekundære komplikationer: abscesser, bronkopleurale fistler, adhærancer til thoraksvæg, perikarditis, laminitis,
- overlevelse 75 % (lidt lavere ved anaerobe)
- fuld restitution afhænger af sygdommen sværhedsgrad og hvad hesten anvendes til, nogle heste udvikler kronisk hoste efterfølgende
Hvad er definitionen på interstitiel pneumoni hos hest
Et restriktiv lungeproblem pga. tab af funktionel gasudveksling i mekanisk funktion af lungerne
Hvilke typer agens kan forårsage interstitiel pneumoni hos hest
Virale, bakterielle, svampe, parasitter, protozoer. Ofte kan den forårsagende organisme ikke findes
Angiv de kliniske symptomer på interstitiel pneumoni hos hest
- feber
- hoste
- vægttab efterfulgt af motionsintolerance og til sidst åndenød
- akut afficerede eller kronisk sygdom
Angiv diagnostiske metoder interstitiel pneumoni hos hest
- røntgen: multiple nodulære fortætninger over det difusse interstitielle mønster
- biopsi og histopatologi
Pneumoni hos føl: angiv smittevej for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)
Ofte systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
Pneumoni hos føl: angiv ætiologi for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)
- E. coli, Klebsiella spp.
- Actinobacillus equuli
- Salmonella spp.
- Streptococcus spp.
(→ erhvervet gennem hoppens afføring)
Pneumoni hos føl: angiv prædisponerende faktorer for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)
- virus
- aspiration af amnionsvæske
- mekonium aspiration
Pneumoni hos føl: angiv ætiologi for ældre føl (1-6 mdr. gammel)
- Streptococcus equi subsp. zooepidemicus
- Rhodococcus equi
- Klebsiella spp.
- Actinobacillus spp.
- Bordetella bronchoseptika
- Salmonella spp.
- Streptococcus spp.
- (svampeinfektioner)
Pneumoni hos føl: angiv kliniske tegn
- nyfødte føl: viser sjældent tegn på luftvejslidelser i tidlig stadie
- auskultation: varierer meget (rallelyde, pibelyde), svært at høre noget specifikt
- dyspnø i svære tilfælde
- generelt: svag, nedstemt, nedsat sutterefleks, anoreksi, evt. feber, sjældent hoste
Pneumoni hos føl: angiv diagnostik
- thoraksrøntgen
- blodprøve
- TA/BAL
- blodgas analyse
Pneumoni hos føl: angiv behandling
- opretholde iltspændingen → nasal ilttilførsel
- bronchidilatator (clenbuterol)
- AB
Angiv ætiologi for Rhodococcus equi
Rhodococcus equi
Angiv patogenese for Rhodococcus equi
- føllene smittes 1-4 uger gamle primært ved inhalation af kontamineret støv, sjældnere PO eller via navlestrengen
- bakterien invaderer og multipliceres i makrofager som brister → bakterien spredes til omgivende væv
- virulens afhænger af VapA genet
Angiv kliniske tegn for Rhodococcus equi
Luftvejsrelaterede symptomer:
- tidlige symptomer: let feber, takypnø
- senere: feber, takypnø, dyspnø, udspillede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt. hoste og næseflåd
- auskultation: varierer
- subakut form (sjælden): føllet findes dødt eller med svær dyspnø
Ekstrapulmonære symptomer:
- GI: kolik, diarre, multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis findes post mortem hos 50% af føllene
- ledeffusion i flere led, evt. halthed, → polysynovitis sandsynligvis immunologisk (der kan sjældent dyrkes R. equi) findes i 1/3 af føllene
- abscesser i hud og organer (øjne, nyrer, CNS)
- ostemyolitis
Angiv parakliniske fund for Rhodococcus equi
Thorax-røntgen: 3 grupper
- tidlig stadium: interstitiel pneumoni, ingen abscesser
- moderat stadium: interstitiel pneumoni, 50 % af lungevævet afficeret, >5 abscesser
Blodprøve:
- leukocytose med neutrofili, hyperfibrinogenæmi
Angiv diagnostik for Rhodococcus equi
- bakteriologisk undersøgelse fra lungeaspirater (trachealskylning)
- dyrkning eller PCR
- ingen værdi: ledpunktater, næsesvaber eller gødningsprøve
Angiv behandling for Rhodococcus equi
- en udfordring! AB skal penetrere 3 steder: lungevæv, abscesser, makrofager
→ kombinationsbehandling: Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin) + Rifamycin (rifampicin)
→ gives PO i 4-6 uger
→ bivirkning: diarre hos føl (selvbegrænsende), diarre hos hoppen → ofte fatal!
Angiv prognose for Rhodococcus equi
- reserveret til slet
- negative faktorer: respirationsfrekvens > 70/min, puls > 100/min, ledhævelser og halthed, fibrinogen > 8 g/l, svære røntgenforandringer
Angiv profylakse for Rhodococcus equi
- daglig febermoniturering og respirationsfrekvens
- TA → BU på føl uden symptomer
- ingen vaccine
- undgå tørre/støvede folde
- fjern gødning fra folde
- nedsæt belægningsgrad
- isoler inficerede føl
Angiv agens for influenzavirus
Orthomyxovirodea (RNA)
Angiv forekomst for influenzavirus
Alle ikke-immuniserede heste kan smittes
Angiv prædisponerende faktorer for influenzavirus
- stress (transport)
- mange heste samlet
Angiv epidermiologi for influenzavirus
- overlever kun få dage udenfor værten
- smitte via aerosoler, men kræver tæt kontakt
- let at desinficere
Angiv patogenese for influenzavirus
- inkubationstid ca. 2 uger
- virus replikeres i luftvejsepithelet → celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje → øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af luftvejsepithel → 3 uger)
Angiv symptomer for influenzavirus
- høj feber
- hoste
- næseflåd
Angiv profylakse for influenzavirus
- vaccination: 70% af populationen skal vaccineres for at undgå epidemier
- vaccinerede heste kan godt få symptomer, men de er mildere og smitter mindre
- vaccinestrategi: start når føllet er 6 mdr. → 2 vacciner indenfor 4-6 uger → herefter booster 6 mdr. senere → herefter 1 gang årligt
Angiv agens for herpesvirus
- alphaherpesvirinae (DNA)
- der findes ni, men de vigtige er EHV1 og EHV4
- EHV1: abort + neurologiske sygdom + luftvej
- EHV4: luftvej
Angiv forekomst og prædisponerende faktorer for herpesvirus
- primært unge heste (< 3 år)
- stress (transport)
- mange heste samlet
Angiv patogenese for herpesvirus
- smitte via aerosoler, men kræver tæt kontakt
- abortmateriale meget smitsomt
- let at desinficere → kapsel let at ødelægge
- virus meget homogen med minimal shift/drift, stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne
- smitter via luftveje
- invaderer T lymfocytter i lymfeknuderne → viræmi (EHV1) og persisterer i lymfocytter
- inkubationstid: 1-3 dage
→ giver latent inficerede dyr → vi kan ikke styre den
Angiv symptomer for herpesvirus
- milde luftvejsymptomer
- neurologiske symptomer
- reproduktionssymptomer
Angiv profylakse for herpesvirus
- vaccine kan reducere kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud
- vaccinationsstrategi
→ drægtige hopper: 5., 7. og 9. drægtighedsmåned
→ føl: 6 mdr. gammelt, derefter igen efter 4-6 uger, herefter hvert ½ år indtil 3 år
Angiv ætiologi for Equine Arteritis Virus (EVA)
Arteriviridae (RNA)
Angiv epidermiologi for Equine Arteritis Virus (EVA)
- latent inficerede hingste opretholder virus i populationer (smittede hingste skal kastreres)
- smitte via aerosoler og venerisk
- let at desinficere
Angiv patogenese for Equine Arteritis Virus (EVA)
- inkubationstid: 1-3 dage
- invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres til regionale lymfeknude → leukocytassocieret viræmi i bl.a. lever, testis, endothelceller
Angiv symptomer for Equine Arteritis Virus (EVA)
- ofte asymptomatisk
- høj feber, hoste, ødemer, konjuctivitis (pink eye → vaskulitis)
- føl: fatal pneumoni
- hopper: abort
Angiv profylakse for Equine Arteritis Virus (EVA)
- vaccination: hingste eller endemiske besætninger for at begrænse spredning
- seronegativ hoppe bedækkes med seropositiv hingst → vaccineres 3 uger før ønsket bedækning
- drægtige hopper må ikke vaccineres
- lovgivning ved vaccination: hingsten skal aflægge en seronegativ blodprøve før vaccination → skal verificeres i hingstens pas ellers kan sæden ikke sælges efter vaccination. Efter 2-3 uger skal der afleveres en seropositiv blodprøve som dokumentation på reaktion på vaccine
- vaccinationsstrategi: 2 vaccinationer med 4-6 ugers interval, herefter hvert ½ år
Hvad skal man være særlig OBS på med Equine Arteritis Virus (EVA)
Anmeldepligtig type 2
Angiv 3 måde at påvise (alle)virus på (diagnostik)
Virusisolation - 24-48 timer efter smitte → tidligt i sygdomsforløbet - næsesvaber eller trachealskyl Serologisk diagnostik - retrospektiv diagnose - påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (1014 dages mellemrum) Påvisning af viruspartikler/ antigen - eks. PCR - næsesvaber, trachealskyl, post mortem
Angiv sygdomsstrategi (isolation) for influenzavirus (ingen lovgivning)
- karantæne min. 10 dage efter sidste sygedag
- besætninger i nærheden –> booster
Angiv sygdomsstrategi (isolation) for herpesvirus (ingen lovgivning)
Karantæne i min. 3 uger
vaccination? → nej, risiko for at udløse paralyse og abort
Angiv sygdomsstrategi (isolation) for EVA (ingen lovgivning)
Karantæne 30 dage
Angiv ætiologi for kværke
Streptococcus equi sub. equi
Angiv forekomst for kværke
Kan ramme alle heste, men der kan ses aldersbetinget immunitet → ofte unge heste der rammes. Hyppigste bakterielle infektion hos heste
Angiv patogenese for kværke
- smitte via syge dyr eller raske smittebærer
- smitter via kontakt til mund og svælg → spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer
- inkubationstid: 3-5 dage op til 15 dage → akut feber
- udskillelse af S. equi via næsehule 2-3 dage efter start på feber
- vedvarer i 2-3 uger og længere ved spredning til luftposerne → vedvarer i op til 6 uger
- raske smittebærer (ca. 10%) vedvarer i op til 1 år
Angiv epidermiologi for kværke
- overlever < 1 uge i tørt miljø
- overlever 4 uger i drikkevand
- overlever 8 uger i sekreter inkl. blod
- risikofaktorer: øget antal heste i flokken, øge trafik ind og ud af stalden, øget sammenblanding af fremmede heste, fælles krypper og drikkearealer
Angiv symptomer for kværke
- feber op til 41 grader
- purulent næseflåd
- initiel hævelse af lymfeknuderne
- senere ses abscessdannelse i lymfeknuderne
Angiv diagnostik for kværke
- sandsynlighedsdiagnose: høj feber, purulent næseflåd, hævede lymfeknuder
- dyrkning: næsesvaber 2-3 dage efter start feber eller skylleprøve (bedre, repræsenterer større område)
- PCR: detekterer både levende og døde organismer → kombiner med dyrkning, men PCR er velegnet til at detekterer asymptomatiske bærer + er hesten smitte inden transport + er behandlingen i luftposerne effektiv
Angiv terapi for kværke
- NSAID
- abscesser: varm vask + kamfersalve
- ro og ingen træk
- varmt foder der er nemt at æde
- AB: penicillin er førstevalg
→ AB behandling: heste i akutfasen uden abscesdannelser + heste med komplikationer
→ minus AB behandling: heste med abscessdannelser, da modningen protraheres (trækkes ud)
Angiv prognose for kværke
Heste uden komplikationer: god
Angiv de 3 komplikationer der kan opstå ved kværke
Vandrende kværke:
- spredning til andre lymfeknuder i kroppen, spredning til andre organer (eks. Lunger, lever, milt, nyrer, CNS)
- terapi: langvarig penicillinbehandling
- prognose: reserveret/slet (50-70% dør)
Brandfeber:
- forekomst: 1-3 uger efter kværken
- patogenese: ukendt, sandsynligvis aspetisk nekrotiserende vaskulitis forårsaget af deponering af immunkomplekser (IgA og M protein) i endothelet
- symptomer: ingen feber, ødem under bug, lemmer og præputium, hudnekrose, pettechier/echymoser, symptomer fra GI, lunger og muskler pga. vaskulitis
- diagnose: symptomer
- terapi: dexametason (steroid) + evt. penicillin + støttende terapi
- prognse: reserveret/slet
Luftpose empyem og chondroider:
- forekomst: helt op til et år efter kværke
- symptomer: utrivelig, intermitterende feber og næseflåd
- diagnose: endoskopi
- terapi: penicillin + dræning af luftposer + støttende terapi
- prognose: reserveret
Angiv de 3 grove klassifikationer af lungelidelser hos kvæg
Bronkopneumoni:
- patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger
- klinisk: nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede lungelyde cranioventralt
- agens: oftest virus og bakterier
Interstitiel pneumoni:
- ofte noninfektiøst, og skyldes inhalation/indigestion af toksiner eller allergener
- klinisk: ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt
- responderer dårligt på antibiotika
Metastatisk pneumoni:
- sekundær spredning fra primært fokus via blodet til lungerne (embolisk spredning)
- klinisk: minder om bronkopneumoni og ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation
Angiv 5 luftvejsvirusser for ruminanter
- IBR (kvæg)
- BRSV (kvæg, får, ged)
- BVD (kvæg)
- PI3 (kvæg, får, ged)
- Maedi-Visna (får)
Hvilke luftvejsvirusser for ruminanter er anmeldepligtige
- IBR (kvæg)
- Maedi-Visna (får)
Angiv 7 luftvejsbakterier for ruminanter
- Mannheimia hæmolytica (kvæg, får, ged)
- Pasturella multocida (kvæg, får, ged)
- Mycoplasma bovis (kvæg)
- Mycoplasma mycoides subsp. mycoides (kvæg)
- Mycoplasma spp. (får, ged)
- Histophilus somni (kvæg)
- T. pyogenes
Hvilken luftvejsbakterie for ruminanter er anmeldepligtig
- Mycoplasma mycoides subsp. mycoides (kvæg)
Angiv parasitær agens for luftvejslidelse
Lungeorm (hest, får, ged, kvæg)
Hvordan behandles bronkopneumoni generelt
- NSAID (Metacam, Romefen, Finadyne)
- evt. AB: penicillin førstevalg
- isolering af syge dyr
Angiv ætiologi for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)
Bovin herpes virus type 1
Hvad skal man være OBS på for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)
Anmeldepligtig type 2
Hvordan bekæmpes/overvåges Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)
- overvåges via mælketank og slagteblod
- vaccination ej tilladt
Angiv symptomer for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)
- feber
- anorexi
- fald i mælkeydelse
- savlen
- hoste
- næseflåd
- dyspnø
- hyperæmi og pustler på mulepladen (Red Nose)
- konjuktivitis, cornea ødem
- evt. aborter
Angiv patogenese for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)
- smitte via direkte kontakt eller aerosoler
- virus invaderer epithel i luftveje → nekrose i luftvejsepithel → sekundære bakterielle infektioner
- virus invaderer lymfocytter/monocytter → immunsupression
- latent infektion i nerveganglie → infektion kan reaktiveres
Angiv diagnostik for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)
Næsesvaber + blodprøve: virusisolation og antistofbestemmelse
Angiv ætiologi for oksens ondartede lungesyge
Mycoplasma mycoides subsp. mycoides
Angiv forekomst for oksens ondartede lungesyge
Findes i udlandet, udryddet i DK
Angiv kliniske tegn for oksens ondartede lungesyge
- høj feber
- anoreksi
- dyspnø
- klagelyde
- ødemer
- dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde
Angiv patologi for oksens ondartede lungesyge
Serofibrinøs pleuritis og fibrinøs bronkopneumoni
Angiv differentialdiagnoser for oksens ondartede lungesyge
Akut pasteurellose (eks. Shipping fever)
Hvad kan lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter være en komplikation til
- bronkopneumoni
- allergisk lidelse (eks. mælkeallergi)
- toksisk lidelse
Angiv post mortem fund for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter
- store gummiagtige, tunge lunger der ikke klapper sammen
- fortykket interstitialrum, emfysem og evt. ødem
Angiv patogenese for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter
Kraftig hoste → alveoler briser og luft pumpes ud i interstitiet
Angiv kliniske tegn for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter
- akut opståen
- smertefuld respiration
- undertrykt hoste
- krepiterende områder over ryggen: emfysem spredes via mediastinum til subkutis
Angiv prognose for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter
Reserveret
Angiv terapi for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter
- behandling af primær lidelse
- evt. vanddrivende
Angiv patogenese for allergisk emfysem hos ruminanter (kvæg?)
- skyldes sandsynligvis allergisk reaktion af:
→ inhalation af svampesporer fra muggent foder
→ allergisk reaktion overfor mælkeproteiner ifm. goldning
→ allergisk reaktion overfor græsser ol.
Angiv symptomer for allergisk emfysem hos ruminanter (kvæg?)
Akut: pludselig opstået - nedstemthed - mælkeydelse falder - hoste - takypnø - evt. rallelyde ved auskultation - evt. urtikarier i huden - evt. emfysem Kronisk: snigende symptomer - vægttab - fald i mælkeydelse - hoste - pibe og knitrelyde ved ausk.
Angiv differentialdiagnoser til allergisk emfysem hos ruminanter (kvæg?)
- tosiske årsager til luftvejslidelsen, der er ikke tegn på infektion (feber, sepsis)
Angiv terapi for allergisk emfysem hos ruminanter (kvæg?)
- fjern muggent foder
- dexametason
Angiv patogenesen for toksisk induceret lungeemfysem hos ruminanter
Skyldes sandsynligvis påvirkning af toxiner i lungevæv eller inhalation/indigestion
→ omdannelse af L-trytofan i vommen til lungetoxin (fog fever)
→ foderforgiftning
→ toksiske planter
→ toksiske gasarter
Angiv epidermiologien for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)
1: æg lægges i trachea/bronkier → L1 hostes op og synkes → føres til GI
2: L3 udvikles i fæces
3: L3 spredes via svamp der vokser på fæces (pilobolussvampe)
4: L3 laver indtages via foder
5: L4 larver modnes i mesenterielle lymfeknuder
6: L4 larver spredes via blodet til lungerne hvor de bliver kønsmodne og lægger æg
- smittes via lavgradig infektion i lungerne
- smittes via overvintrende larver
- smittes via kontamineret foder
→ lavgradig infektion: immunitet erhverves over sommeren (dyr der lukkes ud i foråret klarer sig godt)
→ nye dyr lukkes ud til inficerede dyr i løbet af sommeren → morbiditet 100 %
Angiv symptomer for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)
- larvernes 1. vandring: hoste/dyspnø ved massiv infektion
- voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer: hoste, rallelyde, emfysem, dyspnø, vægttab
- reinfektionssyndrom: immunologisk reaktion udløst sfa. første larvepenetration: svær dyspnø, cyanose, feber, forpint
Angiv diagnostik for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)
- gødningsprøve: Baermann
- trachealskyl (æg med L1 larver i)
- hæmatologi: eosinofili
Angiv terapi for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)
- ivermectin
- moxidectin
- levamisol
- dyrene tages på stald i 3 uger eller foldskifte (marken renses)
- AB til sekundære bakterielle pneumonier
Angiv prognose for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)
Reserveret
Angiv forekomsten for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)
- heste der græsser med æsler
- livscyklus som for kvæg
Angiv symptomer for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)
- kronisk hoste
- næseflåd
- dyspnø
- forandrede lungelyde
Angiv diagnostik for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)
- modificerede baermann (larveudskillese meget lav)
- BAL: eosinifili
- hæmatologi: ikke specifik
Angiv terapi for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)
- moxidectin
- ivermectin
Angiv profylakse for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)
Adskil heste og æsler
Angiv ætiologi for progressiv pneumoni hos får/ged
- Meadi-Visna → Lentivirus
- meadi: kronisk progredierende pneumoni
- visna: demyeliniserende hjernesygdom (ældre får > 2år)
Angiv patogenese for progressiv pneumoni hos får/ged
- smitte: kontakt, aerogent, kropsvæsker, mælk
- virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lungerne, lymfeknuder, milt, knoglemarv, yver
Angiv kliniske tegn for progressiv pneumoni hos får/ged
- lungeform: snigende udvikling, vægttab, anstrengelsesudløst dyspnø som forværres over måneder, svage undertrykt hoste, ingen feber
- hjerneform: ataksi, snubler, senere parese, evt. kløe
Angiv diagnostik for progressiv pneumoni hos får/ged
- symptomer
- ELISA
- tunge lunger
- lungerne falder ikke sammen pga. interstitiel celleinfilatration
Hvad skal man være OBS på ved progressiv pneumoni hos får/ged
Anmeldepligtig type 2
Angiv bekæmpelse/kontrol af progressiv pneumoni hos får/ged
- M1, M2, M3 status (fri): 3 blodprøver med 12 måneders mellemrum
