Infektiøse luftvejslidelser hos hest og ruminanter Flashcards

1
Q

Angiv forekomst for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste

A

Alle - dog primært yngre heste

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv prædisponerende faktorer for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste

A
  • transport < 1 uge før sygdom (Shipping fever)

- anæstesi (evt. i forbindelse med aspirationspneumoni) → cillier undertrykkes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv den patofysiologiske mekanisme for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste

A
  • lungemekanismer undertrykkes eller massiv bakterikolonisering
  • dysfagi/spiserørsforstoppelse → apirationspneumoni
  • hovedet bundet op under transport → øget mængde bakteriekolonier og neutrofili (hønet) (skal bindes nedad i stedet)
  • stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
  • virale infektioner
    Alle disse faktorer fører til:
    → inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer → skader lungeparenchym og endothelceller som spredes til lungerne og evt. pleura
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv agens for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste

A
  • Streptococcus equi subsp. Zooepidemicus (normalt ikke betydning for hesten, men kan blive patogen)
  • Stenotrophomonas maltophilia (psedomonas-lignende)
  • Pasturella spp.
  • Actinobacillus spp.
  • Klebsiella spp.
  • E. coli
  • Stafylokokkus spp.
  • Pseudomonas spp.
  • Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronchopneumonier/abscesser)
  • Bacterioides spp.
  • Clostridium spp.
  • Mycoplasma (kold lungebetændelse)
  • parasitter: lungeorm
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv kliniske tegn for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste

A
  • milde tilfælde: nedsat præstation, hoste under/efter arbejde, næseflåd
  • svære tilfælde: feber, anoreksi, næseflåd, vægttab, takypnø, pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
  • auskultation: brug helst re-breath bag → heste med bronchopneumoni vil begynde at hoste, lungeforandringer ofte ventralt, forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
  • perkussion: dæmpninger ofte ventral → tegn på væskeakkumulation/atelektase
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv diagnostik for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste

A
  • kliniske symptomer + auskultation
  • blodprøve: hæmatologi/biokemi: ingen specifikke lungemarkører, ved bakteriologisk induceret bronchopneumoni ses ofte leukocytose, neutrofili, akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen, haptoglobulin, immunoglubulin) eller falder (albumin), jern falder, evt. anæmi hvis kronisk tilstand
  • endoskopi: mucopurulent fkåd i trachea, TA foretrækkes frem for BAL, mikroskopi: celletal, neutrofili, intracellulære bakterier, mikrobiologisk undersøgelse: aerob og evt. anaerob
  • ultralyd: verificerer det vi har hørt, ultralyd kan ikke ledes gennem luft → vi skal scanne lungehinden, pleuraforandringer, væske i pleura, atelektase, abscesser
  • thoraksrøntgen: ofte svært på hest, men at foretrække frem for ultralyd hvis dybere lungeforandringer mistænkes, luftbronchogrammer, abscesser, pleuraeffusion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv terapi for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste

A
  • AB: i tvivl så brug penicillin – det er ofte streptococcer, mistanke om gram negative → sulfa-TMP (evt. gentamycin, kræver tilladelse), ved mistanke om anaerobe → metronidazol
  • NSAID: finadyne, metacam, butasaft, equipalazone, rheumocam
  • intranasal O2: heste tolererer det ikke godt
  • bronkiedilator: clenbuterol
  • korriger væskestatus
  • sondefodring
  • pleural lavage ved store mængder pleural effusion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv prognose for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste

A
  • afhænger af sværhedsgraden og sekundære komplikationer: abscesser, bronkopleurale fistler, adhærancer til thoraksvæg, perikarditis, laminitis,
  • overlevelse 75 % (lidt lavere ved anaerobe)
  • fuld restitution afhænger af sygdommen sværhedsgrad og hvad hesten anvendes til, nogle heste udvikler kronisk hoste efterfølgende
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er definitionen på interstitiel pneumoni hos hest

A

Et restriktiv lungeproblem pga. tab af funktionel gasudveksling i mekanisk funktion af lungerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke typer agens kan forårsage interstitiel pneumoni hos hest

A

Virale, bakterielle, svampe, parasitter, protozoer. Ofte kan den forårsagende organisme ikke findes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv de kliniske symptomer på interstitiel pneumoni hos hest

A
  • feber
  • hoste
  • vægttab efterfulgt af motionsintolerance og til sidst åndenød
  • akut afficerede eller kronisk sygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv diagnostiske metoder interstitiel pneumoni hos hest

A
  • røntgen: multiple nodulære fortætninger over det difusse interstitielle mønster
  • biopsi og histopatologi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Pneumoni hos føl: angiv smittevej for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)

A

Ofte systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Pneumoni hos føl: angiv ætiologi for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)

A
  • E. coli, Klebsiella spp.
  • Actinobacillus equuli
  • Salmonella spp.
  • Streptococcus spp.
    (→ erhvervet gennem hoppens afføring)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Pneumoni hos føl: angiv prædisponerende faktorer for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)

A
  • virus
  • aspiration af amnionsvæske
  • mekonium aspiration
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Pneumoni hos føl: angiv ætiologi for ældre føl (1-6 mdr. gammel)

A
  • Streptococcus equi subsp. zooepidemicus
  • Rhodococcus equi
  • Klebsiella spp.
  • Actinobacillus spp.
  • Bordetella bronchoseptika
  • Salmonella spp.
  • Streptococcus spp.
  • (svampeinfektioner)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Pneumoni hos føl: angiv kliniske tegn

A
  • nyfødte føl: viser sjældent tegn på luftvejslidelser i tidlig stadie
  • auskultation: varierer meget (rallelyde, pibelyde), svært at høre noget specifikt
  • dyspnø i svære tilfælde
  • generelt: svag, nedstemt, nedsat sutterefleks, anoreksi, evt. feber, sjældent hoste
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Pneumoni hos føl: angiv diagnostik

A
  • thoraksrøntgen
  • blodprøve
  • TA/BAL
  • blodgas analyse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Pneumoni hos føl: angiv behandling

A
  • opretholde iltspændingen → nasal ilttilførsel
  • bronchidilatator (clenbuterol)
  • AB
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv ætiologi for Rhodococcus equi

A

Rhodococcus equi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv patogenese for Rhodococcus equi

A
  • føllene smittes 1-4 uger gamle primært ved inhalation af kontamineret støv, sjældnere PO eller via navlestrengen
  • bakterien invaderer og multipliceres i makrofager som brister → bakterien spredes til omgivende væv
  • virulens afhænger af VapA genet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv kliniske tegn for Rhodococcus equi

A

Luftvejsrelaterede symptomer:
- tidlige symptomer: let feber, takypnø
- senere: feber, takypnø, dyspnø, udspillede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt. hoste og næseflåd
- auskultation: varierer
- subakut form (sjælden): føllet findes dødt eller med svær dyspnø
Ekstrapulmonære symptomer:
- GI: kolik, diarre, multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis findes post mortem hos 50% af føllene
- ledeffusion i flere led, evt. halthed, → polysynovitis sandsynligvis immunologisk (der kan sjældent dyrkes R. equi) findes i 1/3 af føllene
- abscesser i hud og organer (øjne, nyrer, CNS)
- ostemyolitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv parakliniske fund for Rhodococcus equi

A

Thorax-røntgen: 3 grupper
- tidlig stadium: interstitiel pneumoni, ingen abscesser
- moderat stadium: interstitiel pneumoni, 50 % af lungevævet afficeret, >5 abscesser
Blodprøve:
- leukocytose med neutrofili, hyperfibrinogenæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv diagnostik for Rhodococcus equi

A
  • bakteriologisk undersøgelse fra lungeaspirater (trachealskylning)
  • dyrkning eller PCR
  • ingen værdi: ledpunktater, næsesvaber eller gødningsprøve
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angiv behandling for Rhodococcus equi

A
  • en udfordring! AB skal penetrere 3 steder: lungevæv, abscesser, makrofager
    → kombinationsbehandling: Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin) + Rifamycin (rifampicin)
    → gives PO i 4-6 uger
    → bivirkning: diarre hos føl (selvbegrænsende), diarre hos hoppen → ofte fatal!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Angiv prognose for Rhodococcus equi

A
  • reserveret til slet
  • negative faktorer: respirationsfrekvens > 70/min, puls > 100/min, ledhævelser og halthed, fibrinogen > 8 g/l, svære røntgenforandringer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Angiv profylakse for Rhodococcus equi

A
  • daglig febermoniturering og respirationsfrekvens
  • TA → BU på føl uden symptomer
  • ingen vaccine
  • undgå tørre/støvede folde
  • fjern gødning fra folde
  • nedsæt belægningsgrad
  • isoler inficerede føl
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Angiv agens for influenzavirus

A

Orthomyxovirodea (RNA)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv forekomst for influenzavirus

A

Alle ikke-immuniserede heste kan smittes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv prædisponerende faktorer for influenzavirus

A
  • stress (transport)

- mange heste samlet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Angiv epidermiologi for influenzavirus

A
  • overlever kun få dage udenfor værten
  • smitte via aerosoler, men kræver tæt kontakt
  • let at desinficere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Angiv patogenese for influenzavirus

A
  • inkubationstid ca. 2 uger
  • virus replikeres i luftvejsepithelet → celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje → øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af luftvejsepithel → 3 uger)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Angiv symptomer for influenzavirus

A
  • høj feber
  • hoste
  • næseflåd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Angiv profylakse for influenzavirus

A
  • vaccination: 70% af populationen skal vaccineres for at undgå epidemier
  • vaccinerede heste kan godt få symptomer, men de er mildere og smitter mindre
  • vaccinestrategi: start når føllet er 6 mdr. → 2 vacciner indenfor 4-6 uger → herefter booster 6 mdr. senere → herefter 1 gang årligt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Angiv agens for herpesvirus

A
  • alphaherpesvirinae (DNA)
  • der findes ni, men de vigtige er EHV1 og EHV4
  • EHV1: abort + neurologiske sygdom + luftvej
  • EHV4: luftvej
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Angiv forekomst og prædisponerende faktorer for herpesvirus

A
  • primært unge heste (< 3 år)
  • stress (transport)
  • mange heste samlet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Angiv patogenese for herpesvirus

A
  • smitte via aerosoler, men kræver tæt kontakt
  • abortmateriale meget smitsomt
  • let at desinficere → kapsel let at ødelægge
  • virus meget homogen med minimal shift/drift, stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne
  • smitter via luftveje
  • invaderer T lymfocytter i lymfeknuderne → viræmi (EHV1) og persisterer i lymfocytter
  • inkubationstid: 1-3 dage
    → giver latent inficerede dyr → vi kan ikke styre den
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Angiv symptomer for herpesvirus

A
  • milde luftvejsymptomer
  • neurologiske symptomer
  • reproduktionssymptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Angiv profylakse for herpesvirus

A
  • vaccine kan reducere kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud
  • vaccinationsstrategi
    → drægtige hopper: 5., 7. og 9. drægtighedsmåned
    → føl: 6 mdr. gammelt, derefter igen efter 4-6 uger, herefter hvert ½ år indtil 3 år
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Angiv ætiologi for Equine Arteritis Virus (EVA)

A

Arteriviridae (RNA)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Angiv epidermiologi for Equine Arteritis Virus (EVA)

A
  • latent inficerede hingste opretholder virus i populationer (smittede hingste skal kastreres)
  • smitte via aerosoler og venerisk
  • let at desinficere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Angiv patogenese for Equine Arteritis Virus (EVA)

A
  • inkubationstid: 1-3 dage
  • invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres til regionale lymfeknude → leukocytassocieret viræmi i bl.a. lever, testis, endothelceller
43
Q

Angiv symptomer for Equine Arteritis Virus (EVA)

A
  • ofte asymptomatisk
  • høj feber, hoste, ødemer, konjuctivitis (pink eye → vaskulitis)
  • føl: fatal pneumoni
  • hopper: abort
44
Q

Angiv profylakse for Equine Arteritis Virus (EVA)

A
  • vaccination: hingste eller endemiske besætninger for at begrænse spredning
  • seronegativ hoppe bedækkes med seropositiv hingst → vaccineres 3 uger før ønsket bedækning
  • drægtige hopper må ikke vaccineres
  • lovgivning ved vaccination: hingsten skal aflægge en seronegativ blodprøve før vaccination → skal verificeres i hingstens pas ellers kan sæden ikke sælges efter vaccination. Efter 2-3 uger skal der afleveres en seropositiv blodprøve som dokumentation på reaktion på vaccine
  • vaccinationsstrategi: 2 vaccinationer med 4-6 ugers interval, herefter hvert ½ år
45
Q

Hvad skal man være særlig OBS på med Equine Arteritis Virus (EVA)

A

Anmeldepligtig type 2

46
Q

Angiv 3 måde at påvise (alle)virus på (diagnostik)

A
Virusisolation 
- 24-48 timer efter smitte → tidligt i sygdomsforløbet
- næsesvaber eller trachealskyl
Serologisk diagnostik
- retrospektiv diagnose
- påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (1014 dages mellemrum)
Påvisning af viruspartikler/ antigen
- eks. PCR
- næsesvaber, trachealskyl, post mortem
47
Q

Angiv sygdomsstrategi (isolation) for influenzavirus (ingen lovgivning)

A
  • karantæne min. 10 dage efter sidste sygedag

- besætninger i nærheden –> booster

48
Q

Angiv sygdomsstrategi (isolation) for herpesvirus (ingen lovgivning)

A

Karantæne i min. 3 uger

vaccination? → nej, risiko for at udløse paralyse og abort

49
Q

Angiv sygdomsstrategi (isolation) for EVA (ingen lovgivning)

A

Karantæne 30 dage

50
Q

Angiv ætiologi for kværke

A

Streptococcus equi sub. equi

51
Q

Angiv forekomst for kværke

A

Kan ramme alle heste, men der kan ses aldersbetinget immunitet → ofte unge heste der rammes. Hyppigste bakterielle infektion hos heste

52
Q

Angiv patogenese for kværke

A
  • smitte via syge dyr eller raske smittebærer
  • smitter via kontakt til mund og svælg → spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer
  • inkubationstid: 3-5 dage op til 15 dage → akut feber
  • udskillelse af S. equi via næsehule 2-3 dage efter start på feber
  • vedvarer i 2-3 uger og længere ved spredning til luftposerne → vedvarer i op til 6 uger
  • raske smittebærer (ca. 10%) vedvarer i op til 1 år
53
Q

Angiv epidermiologi for kværke

A
  • overlever < 1 uge i tørt miljø
  • overlever 4 uger i drikkevand
  • overlever 8 uger i sekreter inkl. blod
  • risikofaktorer: øget antal heste i flokken, øge trafik ind og ud af stalden, øget sammenblanding af fremmede heste, fælles krypper og drikkearealer
54
Q

Angiv symptomer for kværke

A
  • feber op til 41 grader
  • purulent næseflåd
  • initiel hævelse af lymfeknuderne
  • senere ses abscessdannelse i lymfeknuderne
55
Q

Angiv diagnostik for kværke

A
  • sandsynlighedsdiagnose: høj feber, purulent næseflåd, hævede lymfeknuder
  • dyrkning: næsesvaber 2-3 dage efter start feber eller skylleprøve (bedre, repræsenterer større område)
  • PCR: detekterer både levende og døde organismer → kombiner med dyrkning, men PCR er velegnet til at detekterer asymptomatiske bærer + er hesten smitte inden transport + er behandlingen i luftposerne effektiv
56
Q

Angiv terapi for kværke

A
  • NSAID
  • abscesser: varm vask + kamfersalve
  • ro og ingen træk
  • varmt foder der er nemt at æde
  • AB: penicillin er førstevalg
    → AB behandling: heste i akutfasen uden abscesdannelser + heste med komplikationer
    → minus AB behandling: heste med abscessdannelser, da modningen protraheres (trækkes ud)
57
Q

Angiv prognose for kværke

A

Heste uden komplikationer: god

58
Q

Angiv de 3 komplikationer der kan opstå ved kværke

A

Vandrende kværke:
- spredning til andre lymfeknuder i kroppen, spredning til andre organer (eks. Lunger, lever, milt, nyrer, CNS)
- terapi: langvarig penicillinbehandling
- prognose: reserveret/slet (50-70% dør)
Brandfeber:
- forekomst: 1-3 uger efter kværken
- patogenese: ukendt, sandsynligvis aspetisk nekrotiserende vaskulitis forårsaget af deponering af immunkomplekser (IgA og M protein) i endothelet
- symptomer: ingen feber, ødem under bug, lemmer og præputium, hudnekrose, pettechier/echymoser, symptomer fra GI, lunger og muskler pga. vaskulitis
- diagnose: symptomer
- terapi: dexametason (steroid) + evt. penicillin + støttende terapi
- prognse: reserveret/slet
Luftpose empyem og chondroider:
- forekomst: helt op til et år efter kværke
- symptomer: utrivelig, intermitterende feber og næseflåd
- diagnose: endoskopi
- terapi: penicillin + dræning af luftposer + støttende terapi
- prognose: reserveret

59
Q

Angiv de 3 grove klassifikationer af lungelidelser hos kvæg

A

Bronkopneumoni:
- patogene mikroorganismer invaderer luftvejene via inhalation og distribution via luftvejenes forgreninger
- klinisk: nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede lungelyde cranioventralt
- agens: oftest virus og bakterier
Interstitiel pneumoni:
- ofte noninfektiøst, og skyldes inhalation/indigestion af toksiner eller allergener
- klinisk: ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt
- responderer dårligt på antibiotika
Metastatisk pneumoni:
- sekundær spredning fra primært fokus via blodet til lungerne (embolisk spredning)
- klinisk: minder om bronkopneumoni og ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation

60
Q

Angiv 5 luftvejsvirusser for ruminanter

A
  • IBR (kvæg)
  • BRSV (kvæg, får, ged)
  • BVD (kvæg)
  • PI3 (kvæg, får, ged)
  • Maedi-Visna (får)
61
Q

Hvilke luftvejsvirusser for ruminanter er anmeldepligtige

A
  • IBR (kvæg)

- Maedi-Visna (får)

62
Q

Angiv 7 luftvejsbakterier for ruminanter

A
  • Mannheimia hæmolytica (kvæg, får, ged)
  • Pasturella multocida (kvæg, får, ged)
  • Mycoplasma bovis (kvæg)
  • Mycoplasma mycoides subsp. mycoides (kvæg)
  • Mycoplasma spp. (får, ged)
  • Histophilus somni (kvæg)
  • T. pyogenes
63
Q

Hvilken luftvejsbakterie for ruminanter er anmeldepligtig

A
  • Mycoplasma mycoides subsp. mycoides (kvæg)
64
Q

Angiv parasitær agens for luftvejslidelse

A

Lungeorm (hest, får, ged, kvæg)

65
Q

Hvordan behandles bronkopneumoni generelt

A
  • NSAID (Metacam, Romefen, Finadyne)
  • evt. AB: penicillin førstevalg
  • isolering af syge dyr
66
Q

Angiv ætiologi for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)

A

Bovin herpes virus type 1

67
Q

Hvad skal man være OBS på for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)

A

Anmeldepligtig type 2

68
Q

Hvordan bekæmpes/overvåges Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)

A
  • overvåges via mælketank og slagteblod

- vaccination ej tilladt

69
Q

Angiv symptomer for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)

A
  • feber
  • anorexi
  • fald i mælkeydelse
  • savlen
  • hoste
  • næseflåd
  • dyspnø
  • hyperæmi og pustler på mulepladen (Red Nose)
  • konjuktivitis, cornea ødem
  • evt. aborter
70
Q

Angiv patogenese for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)

A
  • smitte via direkte kontakt eller aerosoler
  • virus invaderer epithel i luftveje → nekrose i luftvejsepithel → sekundære bakterielle infektioner
  • virus invaderer lymfocytter/monocytter → immunsupression
  • latent infektion i nerveganglie → infektion kan reaktiveres
71
Q

Angiv diagnostik for Bovin Infektiøs Rhinotracheitis (IBR)

A

Næsesvaber + blodprøve: virusisolation og antistofbestemmelse

72
Q

Angiv ætiologi for oksens ondartede lungesyge

A

Mycoplasma mycoides subsp. mycoides

73
Q

Angiv forekomst for oksens ondartede lungesyge

A

Findes i udlandet, udryddet i DK

74
Q

Angiv kliniske tegn for oksens ondartede lungesyge

A
  • høj feber
  • anoreksi
  • dyspnø
  • klagelyde
  • ødemer
  • dæmpninger i ventrale lungeafsnit og gnidelyde
75
Q

Angiv patologi for oksens ondartede lungesyge

A

Serofibrinøs pleuritis og fibrinøs bronkopneumoni

76
Q

Angiv differentialdiagnoser for oksens ondartede lungesyge

A

Akut pasteurellose (eks. Shipping fever)

77
Q

Hvad kan lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter være en komplikation til

A
  • bronkopneumoni
  • allergisk lidelse (eks. mælkeallergi)
  • toksisk lidelse
78
Q

Angiv post mortem fund for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter

A
  • store gummiagtige, tunge lunger der ikke klapper sammen

- fortykket interstitialrum, emfysem og evt. ødem

79
Q

Angiv patogenese for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter

A

Kraftig hoste → alveoler briser og luft pumpes ud i interstitiet

80
Q

Angiv kliniske tegn for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter

A
  • akut opståen
  • smertefuld respiration
  • undertrykt hoste
  • krepiterende områder over ryggen: emfysem spredes via mediastinum til subkutis
81
Q

Angiv prognose for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter

A

Reserveret

82
Q

Angiv terapi for lungeemfysem og interstitiel pneumoni hos ruminanter

A
  • behandling af primær lidelse

- evt. vanddrivende

83
Q

Angiv patogenese for allergisk emfysem hos ruminanter (kvæg?)

A
  • skyldes sandsynligvis allergisk reaktion af:
    → inhalation af svampesporer fra muggent foder
    → allergisk reaktion overfor mælkeproteiner ifm. goldning
    → allergisk reaktion overfor græsser ol.
84
Q

Angiv symptomer for allergisk emfysem hos ruminanter (kvæg?)

A
Akut: pludselig opstået
- nedstemthed
- mælkeydelse falder
- hoste
- takypnø
- evt. rallelyde ved auskultation
- evt. urtikarier i huden
- evt. emfysem
Kronisk: snigende symptomer
- vægttab
- fald i mælkeydelse
- hoste
- pibe og knitrelyde ved ausk.
85
Q

Angiv differentialdiagnoser til allergisk emfysem hos ruminanter (kvæg?)

A
  • tosiske årsager til luftvejslidelsen, der er ikke tegn på infektion (feber, sepsis)
86
Q

Angiv terapi for allergisk emfysem hos ruminanter (kvæg?)

A
  • fjern muggent foder

- dexametason

87
Q

Angiv patogenesen for toksisk induceret lungeemfysem hos ruminanter

A

Skyldes sandsynligvis påvirkning af toxiner i lungevæv eller inhalation/indigestion
→ omdannelse af L-trytofan i vommen til lungetoxin (fog fever)
→ foderforgiftning
→ toksiske planter
→ toksiske gasarter

88
Q

Angiv epidermiologien for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)

A

1: æg lægges i trachea/bronkier → L1 hostes op og synkes → føres til GI
2: L3 udvikles i fæces
3: L3 spredes via svamp der vokser på fæces (pilobolussvampe)
4: L3 laver indtages via foder
5: L4 larver modnes i mesenterielle lymfeknuder
6: L4 larver spredes via blodet til lungerne hvor de bliver kønsmodne og lægger æg
- smittes via lavgradig infektion i lungerne
- smittes via overvintrende larver
- smittes via kontamineret foder
→ lavgradig infektion: immunitet erhverves over sommeren (dyr der lukkes ud i foråret klarer sig godt)
→ nye dyr lukkes ud til inficerede dyr i løbet af sommeren → morbiditet 100 %

89
Q

Angiv symptomer for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)

A
  • larvernes 1. vandring: hoste/dyspnø ved massiv infektion
  • voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer: hoste, rallelyde, emfysem, dyspnø, vægttab
  • reinfektionssyndrom: immunologisk reaktion udløst sfa. første larvepenetration: svær dyspnø, cyanose, feber, forpint
90
Q

Angiv diagnostik for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)

A
  • gødningsprøve: Baermann
  • trachealskyl (æg med L1 larver i)
  • hæmatologi: eosinofili
91
Q

Angiv terapi for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)

A
  • ivermectin
  • moxidectin
  • levamisol
  • dyrene tages på stald i 3 uger eller foldskifte (marken renses)
  • AB til sekundære bakterielle pneumonier
92
Q

Angiv prognose for verminøs bronkitis og pneumoni hos ruminanter (lungeorm)

A

Reserveret

93
Q

Angiv forekomsten for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)

A
  • heste der græsser med æsler

- livscyklus som for kvæg

94
Q

Angiv symptomer for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)

A
  • kronisk hoste
  • næseflåd
  • dyspnø
  • forandrede lungelyde
95
Q

Angiv diagnostik for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)

A
  • modificerede baermann (larveudskillese meget lav)
  • BAL: eosinifili
  • hæmatologi: ikke specifik
96
Q

Angiv terapi for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)

A
  • moxidectin

- ivermectin

97
Q

Angiv profylakse for verminøs bronkitis for hest (Dictyocaulus arnfieldi)

A

Adskil heste og æsler

98
Q

Angiv ætiologi for progressiv pneumoni hos får/ged

A
  • Meadi-Visna → Lentivirus
  • meadi: kronisk progredierende pneumoni
  • visna: demyeliniserende hjernesygdom (ældre får > 2år)
99
Q

Angiv patogenese for progressiv pneumoni hos får/ged

A
  • smitte: kontakt, aerogent, kropsvæsker, mælk

- virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lungerne, lymfeknuder, milt, knoglemarv, yver

100
Q

Angiv kliniske tegn for progressiv pneumoni hos får/ged

A
  • lungeform: snigende udvikling, vægttab, anstrengelsesudløst dyspnø som forværres over måneder, svage undertrykt hoste, ingen feber
  • hjerneform: ataksi, snubler, senere parese, evt. kløe
101
Q

Angiv diagnostik for progressiv pneumoni hos får/ged

A
  • symptomer
  • ELISA
  • tunge lunger
  • lungerne falder ikke sammen pga. interstitiel celleinfilatration
102
Q

Hvad skal man være OBS på ved progressiv pneumoni hos får/ged

A

Anmeldepligtig type 2

103
Q

Angiv bekæmpelse/kontrol af progressiv pneumoni hos får/ged

A
  • M1, M2, M3 status (fri): 3 blodprøver med 12 måneders mellemrum