Infektiøse luftvejslidelser hos hest og ruminanter Flashcards
Angiv forekomst for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
Alle - dog primært yngre heste
Angiv prædisponerende faktorer for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- transport < 1 uge før sygdom (Shipping fever)
- anæstesi (evt. i forbindelse med aspirationspneumoni) → cillier undertrykkes
Angiv den patofysiologiske mekanisme for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- lungemekanismer undertrykkes eller massiv bakterikolonisering
- dysfagi/spiserørsforstoppelse → apirationspneumoni
- hovedet bundet op under transport → øget mængde bakteriekolonier og neutrofili (hønet) (skal bindes nedad i stedet)
- stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
- virale infektioner
Alle disse faktorer fører til:
→ inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatorer → skader lungeparenchym og endothelceller som spredes til lungerne og evt. pleura
Angiv agens for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- Streptococcus equi subsp. Zooepidemicus (normalt ikke betydning for hesten, men kan blive patogen)
- Stenotrophomonas maltophilia (psedomonas-lignende)
- Pasturella spp.
- Actinobacillus spp.
- Klebsiella spp.
- E. coli
- Stafylokokkus spp.
- Pseudomonas spp.
- Anaerobe (ofte forbundet med mere alvorlige bronchopneumonier/abscesser)
- Bacterioides spp.
- Clostridium spp.
- Mycoplasma (kold lungebetændelse)
- parasitter: lungeorm
Angiv kliniske tegn for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- milde tilfælde: nedsat præstation, hoste under/efter arbejde, næseflåd
- svære tilfælde: feber, anoreksi, næseflåd, vægttab, takypnø, pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
- auskultation: brug helst re-breath bag → heste med bronchopneumoni vil begynde at hoste, lungeforandringer ofte ventralt, forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
- perkussion: dæmpninger ofte ventral → tegn på væskeakkumulation/atelektase
Angiv diagnostik for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- kliniske symptomer + auskultation
- blodprøve: hæmatologi/biokemi: ingen specifikke lungemarkører, ved bakteriologisk induceret bronchopneumoni ses ofte leukocytose, neutrofili, akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen, haptoglobulin, immunoglubulin) eller falder (albumin), jern falder, evt. anæmi hvis kronisk tilstand
- endoskopi: mucopurulent fkåd i trachea, TA foretrækkes frem for BAL, mikroskopi: celletal, neutrofili, intracellulære bakterier, mikrobiologisk undersøgelse: aerob og evt. anaerob
- ultralyd: verificerer det vi har hørt, ultralyd kan ikke ledes gennem luft → vi skal scanne lungehinden, pleuraforandringer, væske i pleura, atelektase, abscesser
- thoraksrøntgen: ofte svært på hest, men at foretrække frem for ultralyd hvis dybere lungeforandringer mistænkes, luftbronchogrammer, abscesser, pleuraeffusion
Angiv terapi for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- AB: i tvivl så brug penicillin – det er ofte streptococcer, mistanke om gram negative → sulfa-TMP (evt. gentamycin, kræver tilladelse), ved mistanke om anaerobe → metronidazol
- NSAID: finadyne, metacam, butasaft, equipalazone, rheumocam
- intranasal O2: heste tolererer det ikke godt
- bronkiedilator: clenbuterol
- korriger væskestatus
- sondefodring
- pleural lavage ved store mængder pleural effusion
Angiv prognose for bronkopneumoni og pleuritis hos voksne heste
- afhænger af sværhedsgraden og sekundære komplikationer: abscesser, bronkopleurale fistler, adhærancer til thoraksvæg, perikarditis, laminitis,
- overlevelse 75 % (lidt lavere ved anaerobe)
- fuld restitution afhænger af sygdommen sværhedsgrad og hvad hesten anvendes til, nogle heste udvikler kronisk hoste efterfølgende
Hvad er definitionen på interstitiel pneumoni hos hest
Et restriktiv lungeproblem pga. tab af funktionel gasudveksling i mekanisk funktion af lungerne
Hvilke typer agens kan forårsage interstitiel pneumoni hos hest
Virale, bakterielle, svampe, parasitter, protozoer. Ofte kan den forårsagende organisme ikke findes
Angiv de kliniske symptomer på interstitiel pneumoni hos hest
- feber
- hoste
- vægttab efterfulgt af motionsintolerance og til sidst åndenød
- akut afficerede eller kronisk sygdom
Angiv diagnostiske metoder interstitiel pneumoni hos hest
- røntgen: multiple nodulære fortætninger over det difusse interstitielle mønster
- biopsi og histopatologi
Pneumoni hos føl: angiv smittevej for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)
Ofte systemisk infektion/sepsis erhvervet in utero eller perinatalt
Pneumoni hos føl: angiv ætiologi for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)
- E. coli, Klebsiella spp.
- Actinobacillus equuli
- Salmonella spp.
- Streptococcus spp.
(→ erhvervet gennem hoppens afføring)
Pneumoni hos føl: angiv prædisponerende faktorer for neonatal pneumoni (< 1 mdr. gammel)
- virus
- aspiration af amnionsvæske
- mekonium aspiration
Pneumoni hos føl: angiv ætiologi for ældre føl (1-6 mdr. gammel)
- Streptococcus equi subsp. zooepidemicus
- Rhodococcus equi
- Klebsiella spp.
- Actinobacillus spp.
- Bordetella bronchoseptika
- Salmonella spp.
- Streptococcus spp.
- (svampeinfektioner)
Pneumoni hos føl: angiv kliniske tegn
- nyfødte føl: viser sjældent tegn på luftvejslidelser i tidlig stadie
- auskultation: varierer meget (rallelyde, pibelyde), svært at høre noget specifikt
- dyspnø i svære tilfælde
- generelt: svag, nedstemt, nedsat sutterefleks, anoreksi, evt. feber, sjældent hoste
Pneumoni hos føl: angiv diagnostik
- thoraksrøntgen
- blodprøve
- TA/BAL
- blodgas analyse
Pneumoni hos føl: angiv behandling
- opretholde iltspændingen → nasal ilttilførsel
- bronchidilatator (clenbuterol)
- AB
Angiv ætiologi for Rhodococcus equi
Rhodococcus equi
Angiv patogenese for Rhodococcus equi
- føllene smittes 1-4 uger gamle primært ved inhalation af kontamineret støv, sjældnere PO eller via navlestrengen
- bakterien invaderer og multipliceres i makrofager som brister → bakterien spredes til omgivende væv
- virulens afhænger af VapA genet
Angiv kliniske tegn for Rhodococcus equi
Luftvejsrelaterede symptomer:
- tidlige symptomer: let feber, takypnø
- senere: feber, takypnø, dyspnø, udspillede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt. hoste og næseflåd
- auskultation: varierer
- subakut form (sjælden): føllet findes dødt eller med svær dyspnø
Ekstrapulmonære symptomer:
- GI: kolik, diarre, multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis findes post mortem hos 50% af føllene
- ledeffusion i flere led, evt. halthed, → polysynovitis sandsynligvis immunologisk (der kan sjældent dyrkes R. equi) findes i 1/3 af føllene
- abscesser i hud og organer (øjne, nyrer, CNS)
- ostemyolitis
Angiv parakliniske fund for Rhodococcus equi
Thorax-røntgen: 3 grupper
- tidlig stadium: interstitiel pneumoni, ingen abscesser
- moderat stadium: interstitiel pneumoni, 50 % af lungevævet afficeret, >5 abscesser
Blodprøve:
- leukocytose med neutrofili, hyperfibrinogenæmi
Angiv diagnostik for Rhodococcus equi
- bakteriologisk undersøgelse fra lungeaspirater (trachealskylning)
- dyrkning eller PCR
- ingen værdi: ledpunktater, næsesvaber eller gødningsprøve
Angiv behandling for Rhodococcus equi
- en udfordring! AB skal penetrere 3 steder: lungevæv, abscesser, makrofager
→ kombinationsbehandling: Makrolid (erythromycin, clarithromycin, azithromycin) + Rifamycin (rifampicin)
→ gives PO i 4-6 uger
→ bivirkning: diarre hos føl (selvbegrænsende), diarre hos hoppen → ofte fatal!
Angiv prognose for Rhodococcus equi
- reserveret til slet
- negative faktorer: respirationsfrekvens > 70/min, puls > 100/min, ledhævelser og halthed, fibrinogen > 8 g/l, svære røntgenforandringer
Angiv profylakse for Rhodococcus equi
- daglig febermoniturering og respirationsfrekvens
- TA → BU på føl uden symptomer
- ingen vaccine
- undgå tørre/støvede folde
- fjern gødning fra folde
- nedsæt belægningsgrad
- isoler inficerede føl
Angiv agens for influenzavirus
Orthomyxovirodea (RNA)
Angiv forekomst for influenzavirus
Alle ikke-immuniserede heste kan smittes
Angiv prædisponerende faktorer for influenzavirus
- stress (transport)
- mange heste samlet
Angiv epidermiologi for influenzavirus
- overlever kun få dage udenfor værten
- smitte via aerosoler, men kræver tæt kontakt
- let at desinficere
Angiv patogenese for influenzavirus
- inkubationstid ca. 2 uger
- virus replikeres i luftvejsepithelet → celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje → øger risiko for sekundære infektioner (regeneration af luftvejsepithel → 3 uger)
Angiv symptomer for influenzavirus
- høj feber
- hoste
- næseflåd
Angiv profylakse for influenzavirus
- vaccination: 70% af populationen skal vaccineres for at undgå epidemier
- vaccinerede heste kan godt få symptomer, men de er mildere og smitter mindre
- vaccinestrategi: start når føllet er 6 mdr. → 2 vacciner indenfor 4-6 uger → herefter booster 6 mdr. senere → herefter 1 gang årligt
Angiv agens for herpesvirus
- alphaherpesvirinae (DNA)
- der findes ni, men de vigtige er EHV1 og EHV4
- EHV1: abort + neurologiske sygdom + luftvej
- EHV4: luftvej
Angiv forekomst og prædisponerende faktorer for herpesvirus
- primært unge heste (< 3 år)
- stress (transport)
- mange heste samlet
Angiv patogenese for herpesvirus
- smitte via aerosoler, men kræver tæt kontakt
- abortmateriale meget smitsomt
- let at desinficere → kapsel let at ødelægge
- virus meget homogen med minimal shift/drift, stor forskel på det patogene potentiale mellem typerne
- smitter via luftveje
- invaderer T lymfocytter i lymfeknuderne → viræmi (EHV1) og persisterer i lymfocytter
- inkubationstid: 1-3 dage
→ giver latent inficerede dyr → vi kan ikke styre den
Angiv symptomer for herpesvirus
- milde luftvejsymptomer
- neurologiske symptomer
- reproduktionssymptomer
Angiv profylakse for herpesvirus
- vaccine kan reducere kliniske symptomer og virusudskillelse, men der kan stadig forekomme udbrud
- vaccinationsstrategi
→ drægtige hopper: 5., 7. og 9. drægtighedsmåned
→ føl: 6 mdr. gammelt, derefter igen efter 4-6 uger, herefter hvert ½ år indtil 3 år
Angiv ætiologi for Equine Arteritis Virus (EVA)
Arteriviridae (RNA)
Angiv epidermiologi for Equine Arteritis Virus (EVA)
- latent inficerede hingste opretholder virus i populationer (smittede hingste skal kastreres)
- smitte via aerosoler og venerisk
- let at desinficere