Infektiøse GI kvæg, får og geder Flashcards
Hvilke infektiøse GI-sygdomme er de hyppigste hos kvæg i DK? (8 stk)
- Ostertagiose (løbe-tarm strongylose)
- Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose)
- Salmonella (S. Dublin og S. Typhimurium)
- Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus - BVDV)
- Vinterdysenteri (Corona virus)
Ondartet katarrhfeber(Herpes virus)
Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
Knogleactinomykose (Actinomycoses bovis)
Hyppigste forekommende GI-sygdomme hos får - 3 stk
- Contagious Ecthyma (orf)
- Parasitter (coccidier + strongylider)
- Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney disease)
Anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK - LISTE 1 (7) og hvad betyder liste 1?
Liste 1:
- Miltbrand
- Bluetongue
- Epizotisk hæmorrhagi
- Mund og klov-syge
- Vesikulær stomatitis
- Kvægpest
- Fåre- og gedepest
Liste 1: Hvis blot vi mistænker at besætningen har en sygdom fra liste 1 skal det anmeldes til fødevarestyrrelsen
Anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK - LISTE 2 (3) og hvad betyder liste 2?
Liste 2:
- Salmonellose
- BVD
- Enzotisk kvæg leukose
Liste 2: Når vi har diagnosticeret en sygdom fra liste 2 skal det anmeldes til fødevarestyrrelsen
Hvad er ætiologien for ostertagiose?
Ostertagia ostertagi (kvægets vigtigste trichostrongylid)
Hvad er patogenesen for ostertagiose?
Beskadigelse af løbeslimhinden(marokko-læder) –> hæmmet saltsyre og pepsin produktion –> øget pH –> ændret bakterie flora –> diarré –> udsivning af plasma –> hypoproteinæmi
Hvad er de kliniske symptomer for ostertagiose(OBS to typer!) og hos hvem ses det oftest?
Sommerostertagiose type 1 (sensommer): Flokvis diarré og vægttab
Vinterostertagiose type 2(februar-april): Enkelte dyr med diarré og afmagring, blege slimhinder, ødemer, sekundær pneumoni og virusdiarré
- Kvier i første græsningssæson
Hvad ses diagnostisk ved ostertagiose?
Sommerostertagiose:
- HØJT EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma
Vinterostertagiose:
- LAV EPG i fæces(da de ikke udskiller æg i denne periode), forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi
Terapi for ostertagiose?
Anthelmintika
Prognose for ostertagiose?
God for Sommer ostertagiose
Reserveret for vinter ostertagiose
Hvordan forebygges ostertagiose?
- Skifte græsgange i juli - lige inden de infektive larver er aktive
- Sæt dem senere ud på græs så laverne kan nå at dø (sol, tørke vil dræbe dem, hvis der ikke er nogle værter)
- Lav belægningsgrad så de ikke græsser tæt på deres egen fæces
- Stikprøver af gødning efter de er kommet ud. Så kan man se hvordan niveauet er i besætningen
Ætiologi og patofysiologi for paratuberkulose? Og hvilke dyrearter inficeres?
- Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis
- Inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr(kaniner, harer, ræve og mus)
- Jo længere tid inficeret jo større udskillelse
- Lejres i M-cellerne i jejunum og ileum –> langsom vækst/spredning i tarmen(2 år) –> granulationsvæv= fortykket tarm
- Spredes til lymfeknuder
- Syrefast –> god overlevelse i miljøet –> græsmark: 6-9 mdr - gylle: 10 mdr (10 grader)
- Inficeres ofte som kalve, men bliver først syge, når selv får kalve
Hvordan smitter paratuberculose?
Oral optagelse:
- Mælk
- Fæces kontamineret strøelse/foder/vand/græs/yver
Intrauterint:
- 25% af kalve fra klinisk syge køer
- 18% af kalve fra asymptomatiske køer
Hvad er isbjergeffekten?
Pyramide
Startende nedefra:
- ParaTB fri GRØN
- Ukendt ParaTB (Joker-gruppen - er begyndt at udskille, men ingen positive målinger) GRÅ
- Inaktiv ParaTB (smittede, med kontrol over infektion) GUL
- Aktiv ParaTB (smittede, uden kontrol over infektionen) RØD
Smitten sker fra aktive ParaTB og til en vis grad inaktive ParaTB stadie
Er prævalensena af paratuberculose høj i DK?
Nej, ikke længere. Bekæmpelsesprogrammer sat ind
Kliniske symptomer på paratuberculose
- Nedsat mælkeydelse
- Kronisk intermitterende diarré -> profus vandig diarré (sygdommen kommer snigende –> skider sig ihjel)
- Afmagring (trods god ædelyst)
- Normal TPR (INGEN feber!)
- Hypoproteinæmi –> ødemer
Differential diagnoser til paratuberculose
Ingen væsentlige - pga karakteristiske gode almenbefindende og kroniske forløb
Diagnostik for paratuberculose
Fæces:
- Dyrkning af bakterie (8-12 uger)
- Kvantitativ påvisning af bakterie DNA (qPCR)
Mælk:
- Påvisning af antistof (ELISA) - skala 0-2,5 (>0,1 = positiv test)
Serum:
- Påvisning af antistof (ELISA)
Tarm- og lymfeknude biopsi:
- Påvisning af syre-faste gram negative bakterier ved Ziehl-Nelsen farvning (Histopatologi)
Kan ikke diagnosticere før de enten begynder at udskille eller har dannet antistoffer
Behandling af paratuberkulose?
Ingen effektiv behandling - kun symptomatisk behandling –> ofte aflivning
Symptomatisk behandling indtil slagtning mulig:
- Tanninholdige produkter
Vaccination:
- Kræver tilladelse fra fødevareregionen og har begrænset effekt
Kontrol i DK:
- Ingen lovgivning
- Antistofmåling i mælk (4x årligt i besætning –> ca. 3x årligt pr. ko)
- Vejledning i løbende sanering –> afbrydelse af smitteveje + udsættelse af smittespredere
Profylakse for paratuberculose
Hygiejne (rengør + kalk) - Ved kælvninger - I kalve stalden/hytter - Alt ud - alt ind Mælke-test 4x årligt - Grønne, gule, røde, grå køer - Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer - pyramide) - råmælksbank - udsættelse af røde køer Evt. vaccination(kræver tilladelse) Undgå/begræns indkøb
Hos hvilken gruppe kvæg ses salmonellose hyppigst
Nykælvere
Ætiologi for salmonellose
Salmonella Dublin
- 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
- Kvæg specifik
- Zoonose (svær at behandle)
Salmonella Typhimurium
- Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks. mus og rotter)
Salmonella Arizonae og S. abortus ovis
- Får(lam)
Patofysiologi for salmonellose
Inkl. overlevelse i miljøet
Oral og aerogen smitte –> adhæsion og penetration af tarmvæg –> optagelse i makrofager og neutrofile –> kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) –> bakteriæmi/sepsis
Latent inficerede dyr:
- Stress inducerer klinisk sygdom og/eller udskillelse af bakterier i mælk/fæces - derfor ses det ofte omkring kælvning
Lang overlevelse i miljøet
- Følsom for varme/udtørring (–> hygiejne af kælvningsboks MEGA vigtig)
- Virkon S - kun efter rengjort areal/virker ikke direkte på fæces og skidt
Kliniske symptomer for salmonellose og hyppigst ramte aldersgruppe(r) - HINT: ikke kun GI
Septisk gastro-enteritis:
- Kalve og nykælvere
- Pludselig voldsom svækkelse/endotoksæmi/ shock(hypothermi)/død
- Feber
- Diarré - voldsom, vandig, evt. blodig
- Abort
- Pneumoni (kalve 2-6 mdr)
- Ledbetændelse (kalve 2-6 mdr)
- Latent inficerede dyr
- Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd
Differential diagnoser til salmonellose for de forskellige aldersgrupper
Kalve:
- Diarré: E. Coli, rotavirus, coronavirus, clostridia, cryptosporidia
- Pneumoni: pasteurella (kalve, lam), myoplasma(geder)
Voksne:
- BVD
- Vinterdysenteri
- Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger
Diagnostik af salmonellose
Gødningsprøver - bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøve - Antistof påvisning (ELISA)
Blodprøver - Antistiof påvisning (ELISA)
OBS husk dog at antistoffer først kan påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom!
Prøver sendes til DTU
Behandling for salmonella
Isolering + hygiejne Øge overvågning af øvrige dyr Symptomatisk: - Væske + elektrolytter (metabolisk acidose) - NSAID (endotoksæmi) AB: - Akutte infektioner - Ikke resistens undersøgelse - Neomycin (oralt til kalve), Sulfa- TMP, Amoxicillin
Prognose for salmonellose
God ved tidlig behandling
Kontrol af salmonellose
ANMELDEPLIGTIG!
Antistofmåling i tank-mælk/blodprøver 1-4x årligt
- Identificering af raske smittebærere
3 niveauer, baseret på risiko for smitte:
Niveau 1: Lille risiko
Niveau 2: Væsentlig risiko
Niveau 3: Påvist S. Dublin
Ingen transport fra højrisiko område(Jylland) til lav risiko område (Fyn og Sjælland)
Forebyggelse af salmonellose
Hygiejne omkring kælvningen
Råmælk
Evt. salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17.
- Dyrt - kun i besætninger med store kliniske problemer
Isoler syge dyr
Kun indkøb fra niveau 1 besætninger
- Isolering i 3 uger herefter antistof måling
Vaccination: Ringe effekt, bivirkninger, benyttes ikke i DK
Ætiologi for BVD og persistens i miljøet
Bovin virus diarré virus(pestivirus)
- Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får
- Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger og er følsom for de fleste desinficerende midler
Patofysiologi for BVD
Inficerer:
- Epithelceller(hud, slimhinder, resp. GI) –> erosioner
- Fagocyterende celler –> immunokomprimering
- Megakaryocytter –> trombocytopeni
Alder og stress er vigtige faktorer for sygdomsmanifestation
Kan smitte med sæd og oocytter
Kliniske symptomer for akut BVD og aldersgruppe for BVD
Akut:
90% subklinisk - evt. mild feber og leukopeni
10% primær transient BVD
- Ofte 6-12 mdr gamle kalve
- Feber, anoreksi, næseflåd, øjenflåd, orale erosioner, diarré, pneumoni
- Immunosupression
- Blødninger, trombocytopeni og pludselig død (hæmorhagisk syndrom)
- Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve
Langt de fleste voksne kvæg der bliver smittet bliver ikke særlig syge - dog er det skidt hvis de bliver smittet mens de er drægtige
Kliniske symptomer for persistent inficerede kalve (PI-dyr)
- Kalve inficerede in utero før dag 125
- BVD opdattes som “selv-antigen” = immunotollerance
- Udskiller virus i store mængder (alle sekreter og ekskreter)
- Kan være normale
- Kan have generelt nedsat immunologisk reaktionsevne/immunsupprimerede –> nedsat tilvækst, øget risiko for sygdom og dødelighed
- Kan have krøllet hårlag