Infektiøse GI kvæg, får og geder Flashcards

1
Q

Hvilke infektiøse GI-sygdomme er de hyppigste hos kvæg i DK? (8 stk)

A
  • Ostertagiose (løbe-tarm strongylose)
  • Paratuberculose (Mycobacterium paratuberculose)
  • Salmonella (S. Dublin og S. Typhimurium)
  • Bovin Virus Diarré (Bovin virus diarré virus - BVDV)
  • Vinterdysenteri (Corona virus)

Ondartet katarrhfeber(Herpes virus)

Trætunge (Actinobacillus lignieresii)
Knogleactinomykose (Actinomycoses bovis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hyppigste forekommende GI-sygdomme hos får - 3 stk

A
  • Contagious Ecthyma (orf)
  • Parasitter (coccidier + strongylider)
  • Clostridium perfringens (Lammedysenteri, pulpy kidney disease)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK - LISTE 1 (7) og hvad betyder liste 1?

A

Liste 1:

  • Miltbrand
  • Bluetongue
  • Epizotisk hæmorrhagi
  • Mund og klov-syge
  • Vesikulær stomatitis
  • Kvægpest
  • Fåre- og gedepest

Liste 1: Hvis blot vi mistænker at besætningen har en sygdom fra liste 1 skal det anmeldes til fødevarestyrrelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Anmeldepligtige GI-relaterede sygdomme hos ruminanter i DK - LISTE 2 (3) og hvad betyder liste 2?

A

Liste 2:

  • Salmonellose
  • BVD
  • Enzotisk kvæg leukose

Liste 2: Når vi har diagnosticeret en sygdom fra liste 2 skal det anmeldes til fødevarestyrrelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er ætiologien for ostertagiose?

A

Ostertagia ostertagi (kvægets vigtigste trichostrongylid)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er patogenesen for ostertagiose?

A

Beskadigelse af løbeslimhinden(marokko-læder) –> hæmmet saltsyre og pepsin produktion –> øget pH –> ændret bakterie flora –> diarré –> udsivning af plasma –> hypoproteinæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de kliniske symptomer for ostertagiose(OBS to typer!) og hos hvem ses det oftest?

A

Sommerostertagiose type 1 (sensommer): Flokvis diarré og vægttab

Vinterostertagiose type 2(februar-april): Enkelte dyr med diarré og afmagring, blege slimhinder, ødemer, sekundær pneumoni og virusdiarré

  • Kvier i første græsningssæson
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad ses diagnostisk ved ostertagiose?

A

Sommerostertagiose:
- HØJT EPG i fæces, forhøjet pepsinogen i plasma

Vinterostertagiose:
- LAV EPG i fæces(da de ikke udskiller æg i denne periode), forhøjet pepsinogen i plasma, hypoproteinæmi, anæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Terapi for ostertagiose?

A

Anthelmintika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Prognose for ostertagiose?

A

God for Sommer ostertagiose

Reserveret for vinter ostertagiose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan forebygges ostertagiose?

A
  • Skifte græsgange i juli - lige inden de infektive larver er aktive
  • Sæt dem senere ud på græs så laverne kan nå at dø (sol, tørke vil dræbe dem, hvis der ikke er nogle værter)
  • Lav belægningsgrad så de ikke græsser tæt på deres egen fæces
  • Stikprøver af gødning efter de er kommet ud. Så kan man se hvordan niveauet er i besætningen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Ætiologi og patofysiologi for paratuberkulose? Og hvilke dyrearter inficeres?

A
  • Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis
  • Inficerer også andre drøvtyggere og vilde dyr(kaniner, harer, ræve og mus)
  • Jo længere tid inficeret jo større udskillelse
  • Lejres i M-cellerne i jejunum og ileum –> langsom vækst/spredning i tarmen(2 år) –> granulationsvæv= fortykket tarm
  • Spredes til lymfeknuder
  • Syrefast –> god overlevelse i miljøet –> græsmark: 6-9 mdr - gylle: 10 mdr (10 grader)
  • Inficeres ofte som kalve, men bliver først syge, når selv får kalve
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan smitter paratuberculose?

A

Oral optagelse:

  • Mælk
  • Fæces kontamineret strøelse/foder/vand/græs/yver

Intrauterint:

  • 25% af kalve fra klinisk syge køer
  • 18% af kalve fra asymptomatiske køer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er isbjergeffekten?

A

Pyramide
Startende nedefra:
- ParaTB fri GRØN
- Ukendt ParaTB (Joker-gruppen - er begyndt at udskille, men ingen positive målinger) GRÅ
- Inaktiv ParaTB (smittede, med kontrol over infektion) GUL
- Aktiv ParaTB (smittede, uden kontrol over infektionen) RØD

Smitten sker fra aktive ParaTB og til en vis grad inaktive ParaTB stadie

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Er prævalensena af paratuberculose høj i DK?

A

Nej, ikke længere. Bekæmpelsesprogrammer sat ind

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kliniske symptomer på paratuberculose

A
  • Nedsat mælkeydelse
  • Kronisk intermitterende diarré -> profus vandig diarré (sygdommen kommer snigende –> skider sig ihjel)
  • Afmagring (trods god ædelyst)
  • Normal TPR (INGEN feber!)
  • Hypoproteinæmi –> ødemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Differential diagnoser til paratuberculose

A

Ingen væsentlige - pga karakteristiske gode almenbefindende og kroniske forløb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Diagnostik for paratuberculose

A

Fæces:

  • Dyrkning af bakterie (8-12 uger)
  • Kvantitativ påvisning af bakterie DNA (qPCR)

Mælk:
- Påvisning af antistof (ELISA) - skala 0-2,5 (>0,1 = positiv test)

Serum:
- Påvisning af antistof (ELISA)

Tarm- og lymfeknude biopsi:
- Påvisning af syre-faste gram negative bakterier ved Ziehl-Nelsen farvning (Histopatologi)

Kan ikke diagnosticere før de enten begynder at udskille eller har dannet antistoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Behandling af paratuberkulose?

A

Ingen effektiv behandling - kun symptomatisk behandling –> ofte aflivning

Symptomatisk behandling indtil slagtning mulig:
- Tanninholdige produkter
Vaccination:
- Kræver tilladelse fra fødevareregionen og har begrænset effekt

Kontrol i DK:

  • Ingen lovgivning
  • Antistofmåling i mælk (4x årligt i besætning –> ca. 3x årligt pr. ko)
  • Vejledning i løbende sanering –> afbrydelse af smitteveje + udsættelse af smittespredere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Profylakse for paratuberculose

A
Hygiejne (rengør + kalk)
- Ved kælvninger
- I kalve stalden/hytter
- Alt ud - alt ind
Mælke-test 4x årligt
- Grønne, gule, røde, grå køer
- Mælkefodringsstrategi (brug kun mælk fra grønne køer - pyramide) - råmælksbank
- udsættelse af røde køer
Evt. vaccination(kræver tilladelse)
Undgå/begræns indkøb
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hos hvilken gruppe kvæg ses salmonellose hyppigst

A

Nykælvere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Ætiologi for salmonellose

A

Salmonella Dublin

  • 50-80% af klinisk salmonellose hos kvæg i DK
  • Kvæg specifik
  • Zoonose (svær at behandle)

Salmonella Typhimurium
- Ikke værtsspecifik (kan spredes fra f.eks. mus og rotter)

Salmonella Arizonae og S. abortus ovis
- Får(lam)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Patofysiologi for salmonellose

Inkl. overlevelse i miljøet

A

Oral og aerogen smitte –> adhæsion og penetration af tarmvæg –> optagelse i makrofager og neutrofile –> kraftigt inflammatorisk respons (endotoxin) –> bakteriæmi/sepsis

Latent inficerede dyr:
- Stress inducerer klinisk sygdom og/eller udskillelse af bakterier i mælk/fæces - derfor ses det ofte omkring kælvning

Lang overlevelse i miljøet

  • Følsom for varme/udtørring (–> hygiejne af kælvningsboks MEGA vigtig)
  • Virkon S - kun efter rengjort areal/virker ikke direkte på fæces og skidt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Kliniske symptomer for salmonellose og hyppigst ramte aldersgruppe(r) - HINT: ikke kun GI

A

Septisk gastro-enteritis:

  • Kalve og nykælvere
  • Pludselig voldsom svækkelse/endotoksæmi/ shock(hypothermi)/død
  • Feber
  • Diarré - voldsom, vandig, evt. blodig
  • Abort
  • Pneumoni (kalve 2-6 mdr)
  • Ledbetændelse (kalve 2-6 mdr)
  • Latent inficerede dyr
  • Aborter, yverbetændelse, børbetændelse, tilbageholdt efterbyrd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Differential diagnoser til salmonellose for de forskellige aldersgrupper

A

Kalve:

  • Diarré: E. Coli, rotavirus, coronavirus, clostridia, cryptosporidia
  • Pneumoni: pasteurella (kalve, lam), myoplasma(geder)

Voksne:

  • BVD
  • Vinterdysenteri
  • Fodringsrelaterede indigestioner/forgiftninger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Diagnostik af salmonellose

A

Gødningsprøver - bakteriologisk dyrkning
Mælkeprøve - Antistof påvisning (ELISA)
Blodprøver - Antistiof påvisning (ELISA)

OBS husk dog at antistoffer først kan påvises 2-3 uger efter kliniske tegn på sygdom!

Prøver sendes til DTU

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Behandling for salmonella

A
Isolering + hygiejne
Øge overvågning af øvrige dyr
Symptomatisk: 
- Væske + elektrolytter (metabolisk acidose)
- NSAID (endotoksæmi)
AB: 
- Akutte infektioner
- Ikke resistens undersøgelse
- Neomycin (oralt til kalve), Sulfa- TMP, Amoxicillin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Prognose for salmonellose

A

God ved tidlig behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Kontrol af salmonellose

A

ANMELDEPLIGTIG!

Antistofmåling i tank-mælk/blodprøver 1-4x årligt
- Identificering af raske smittebærere

3 niveauer, baseret på risiko for smitte:
Niveau 1: Lille risiko
Niveau 2: Væsentlig risiko
Niveau 3: Påvist S. Dublin

Ingen transport fra højrisiko område(Jylland) til lav risiko område (Fyn og Sjælland)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Forebyggelse af salmonellose

A

Hygiejne omkring kælvningen
Råmælk
Evt. salmonella Dublin serum til kalve ved fødsel og dag 17.
- Dyrt - kun i besætninger med store kliniske problemer
Isoler syge dyr
Kun indkøb fra niveau 1 besætninger
- Isolering i 3 uger herefter antistof måling
Vaccination: Ringe effekt, bivirkninger, benyttes ikke i DK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Ætiologi for BVD og persistens i miljøet

A

Bovin virus diarré virus(pestivirus)

  • Beslægtet med svine-pest virus og border disease hos får
  • Persisterer ikke i miljøet i mere end 2 uger og er følsom for de fleste desinficerende midler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Patofysiologi for BVD

A

Inficerer:

  • Epithelceller(hud, slimhinder, resp. GI) –> erosioner
  • Fagocyterende celler –> immunokomprimering
  • Megakaryocytter –> trombocytopeni

Alder og stress er vigtige faktorer for sygdomsmanifestation

Kan smitte med sæd og oocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Kliniske symptomer for akut BVD og aldersgruppe for BVD

A

Akut:
90% subklinisk - evt. mild feber og leukopeni
10% primær transient BVD
- Ofte 6-12 mdr gamle kalve
- Feber, anoreksi, næseflåd, øjenflåd, orale erosioner, diarré, pneumoni
- Immunosupression
- Blødninger, trombocytopeni og pludselig død (hæmorhagisk syndrom)
- Omløbninger, aborter, misdannelser, PI-kalve

Langt de fleste voksne kvæg der bliver smittet bliver ikke særlig syge - dog er det skidt hvis de bliver smittet mens de er drægtige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Kliniske symptomer for persistent inficerede kalve (PI-dyr)

A
  • Kalve inficerede in utero før dag 125
  • BVD opdattes som “selv-antigen” = immunotollerance
  • Udskiller virus i store mængder (alle sekreter og ekskreter)
  • Kan være normale
  • Kan have generelt nedsat immunologisk reaktionsevne/immunsupprimerede –> nedsat tilvækst, øget risiko for sygdom og dødelighed
  • Kan have krøllet hårlag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Kliniske symptomer ved mucosal sygdom af BVD

A
PI-dyr inficeret med cytogent BVD-virus(smitte eller mutation)
Erosioner og skorper:
- slimhinder --> anoreksi, savl, øje- og næseflåd - OBS man kan ikke skelne de erosive lidelser fra hinanden -> kan ikke udelukke mund og klovsyge ud fra erosioner
- klovspalter og kronrand --> ømbenethed
Feber
Leukopeni
Død (ofte inden diarré opstår)
Diarré, vægttab, trommesyge
Voldsommere forløb end akut BVD
36
Q

Hvad er PI-kalve

A

Kalve der er smittet med BVD in utero –> klinisk normal, antistof negativ men udskiller virus. Rigtig skidt hvis denne kalv igen smittes med BVD –> voldsomt forløb

37
Q

Forekomst og overvågning af BVD i DK

A

ANMELDEPLIGTIG
Overvågning:
- måling af antistof ved 3 årlige tankmælksprøver eller 2-3 årlige slagteblodsprøver(ikke mælkleverende besætninger)

Næsten udryddet i DK, men OBS i meget store malkekvægsbesætninger

38
Q

Diagnostik BVD

A

Blodprøve

  • Påvisning af antistof (ELISA)
  • Vigtigt at blodprøve udtages inden råmælk gives ved mistanke om PI-dyr
39
Q

Behandling og forebyggelse af BVD

A

Symptomatisk behandling - evt. forebyggelse mod sekundære infektioner
PI-dyr aflives
Vaccine ikke tilladt i DK

40
Q

Ætiologi for vinterdysenteri og hvilke dyr og aldersgruppe ser man det oftest hos?

A

Bovint coronavirus (BCV) + andre risikofaktorer tilstede som koldt vejr, ændret fodring, stress, andre patogener)

Ses hos køer der går ude hele året (IKKE så meget i malkekvægbesætninger)
Ses typisk hos ungdyr især

41
Q

Patofysiologi for vinterdysenteri, inkl. inkubationstid

A

Oral-fækal transmission
Virus beskadiger epithelcellerne i colonkrypter
Meget smitsom
Inkubationstid: 2-8 dage

42
Q

Kliniske symptomer for vinterdysenteri

A
Pludselig diarré blandt MANGE køer og kalve (100% på en uge)
Nedsat ydelse
Lette respirationssymptomer (hoste serøst næseflåd)
43
Q

Mulige differential diagnoser til vinterdysenteri

A
Salmonellose 
BVD (bovin virus diarré virus - dog sjældent i DK)
44
Q

Diagnostik af vinterdysenteri

A

Udelukkelsesdiagnose - mange syge dyr som hurtigt bliver raske igen

45
Q

Behandling af vinterdysenteri

A

Symptomatisk:
Rent vand + elektrolytter
Foder af god kvalitet
Væske og blodtransfusion i meget svære tilfælde

46
Q

Prognose for vinterdysenteri

A

God - spontan helbredelse efter 1-4 dage

47
Q

Forbyggelse/kontrol af vinterdysenteri

A

Ingen effektiv vaccine
Isolering af nyindkøbte dyr i 2 uger
“Isolering” af besætning ved udbrud

48
Q

Ætiologi for ondartet katarrhfeber (Coryza gangrenosa)

A

Ovint herpesvirus

49
Q

Kliniske symptomer for ondartet katarrhfeber

A
Diffust cornea ødem og øjenflåd (ødem starter perifert - skyldes tab af endothellaget i cornea)
Erosiv stomatitis
Mucopurulent næseflåd
Høj feber
Diarré
Forstørrede lymfeknuder
Dødsfald
50
Q

Differential diagnoser

A
Bovin pink eye = infektious bovine keratoconjunctivitis (Moraxella bovis) 
BVD - mucosal disease 
Kvægpest
Bluetongue
Vesiculær stomatitis
Mund- og klovsyge
51
Q

Diagnostik ved ondartet katarrhfeber

A

Karakteristiske kliniske øjensymptomer hos kvæg
Kun enkelte dyr i besætningen
Kontakt til får
Vævsprøver (eller hele hjorten) indsendes til DTU-vet for histopatologi eller PCR

52
Q

Terapi/behandling for ondartet katarrhfeber

A

Ingen

53
Q

Prognose for ondartet katarrhfeber

A

Dårlig (90% dør)

54
Q

Ætiologi for trætunge

A

Actinobacillus lignieresii
Gram negartive stav bakterie
Normal inhabitant i mundhulen og rumen hos kvæg og får - men ved stiksår i mundhulen –> bakterien kommer ind i læsion –> trætunge
Granulomatøs absces dannelse ved beskadigelse af slimhinde
Typisk i tunge

55
Q

Kliniske symptomer ved trætunge

A

Savlen, hævet, fast, øm tunge, sår, granulomer, hævede lymfeknuder og buccae

56
Q

Diagnotik trætunge

A

Biopsi og dyrkning fra læsionen

57
Q

Behandling af trætunge

A

Natrium- eller kaliumiodid + evt. antibiotika ved systemisk spredning

58
Q

Forbyggelse og prognose for trætunge

A

Forebyggelse: Undgå stikkende foder

Prognose: God

59
Q

Ætiologi og patogenese for knogleactinomykose

A

Actinomyces bovis

  • Grampositiv bakterie, der normalt forekommer i mundhulen hos kvæg
  • Infektioni knogle opstår ved tandfrembrud, caries eller sår
60
Q

Kliniske symptomer for knogleactinomykose

A

Hård, fast, indolent hævelse på mandibelgren evt. med fistuløst opbrud

61
Q

Diagnostik for knogleactinomykose

A

Histopatologi, røntgen for at udelukke frakturer og tandproblemer

62
Q

Behandling for knogleactinomykose

A

Hævelse forsvinder sjældent helt, kun muligt at standse infektionen, oprensning og iod-behandling

63
Q

Ætiologi og patofysiologi for Orf/Echtyma contagiosum/Læbeskurv

A

Parapoxvirus
Kan smitte får, geder og mennesker
Langtids overlevelse i skorpe materiale

64
Q

Kliniske symptomer og aldersgruppe for Orf

A

Typisk unge dyr (3-6 mdr gamle lam)
Papler, pustler, kruster på læber, næse, kronrand, øjne, genitalier, patter
Øm i mund og ben
Sekundær bakterielle infektioner(mastitis)

65
Q

Differential diagnoser til Orf

A

Fåre- og gedekopper
Bluetongue
Dermatophilosis
Fotosensibilisering

66
Q

Diagnostik af Orf

A

Viruspåvisning fra svaber af læsioner/skorper

67
Q

Behandling af Orf og forebyggelse

A

Selv limiterende, lad skorperne sidde, pas på sekundære bakterier og mylasis(maddiker)
- sørg for at lammene drikker og ikke er anoretiske pga smerte ved patning

Forebyggelse: Vaccine - dog ikke nødvendigt i DK

68
Q

Clostridium toxin kan forårsage sygdom på to måder - hvilke og giv eks. på agens under hver?

A

1) Endotoxikation - toxinet optages fra foder eller tarmkanal(enterotoksæmi)
- Cl. Botulinum –> pølseforgiftning
- Cl. Tetani –> stivkrampe
- Cl. Perfringens –> enteritis/enterotoxæmi

2) Infektion - bakterien invaderer vævet og producerer toxin
- Cl. Chauvoie –> blackleg (miltbrandsemfysem)
- Cl. Septicum –> Gasgangren
- Cl. Oedematiens –> Gasgangren, Tysk bradsot, bacillær hæmoglobinuri

69
Q

Ved Clostridium perfringens enterotoksæmi findes hvor mange forskellige toxiner og hvad hedder de?
Hvilke dyr rammes? Symptomer?
Diagnostik? Forebyggelse

A

5 forskellige toksiner (A,B,C,D,E)

  • Unge dyr
  • Pludselig opstået og hurtig død
  • Ulcerativ-nekrotiserende enteritis
  • Toxin go store mængder clostridier kan påvises i tarmindholdet
  • Sygdommen kan forebygges med toxoid vacciner
70
Q

Agens ved Pulpy kidney disease og hvilken dyreart rammes?

A

Clostridium Perfringens toxin D.

Lam

71
Q

Symptomer ved pulpy kidney disease

A

Opistotonus(krampeanfald hvor kroppen bukkes som en bue bagover)
Glucosuri
Kramper
Død (ødemer i nyrer, hjerne, lunger)

72
Q

Anmeldepligtige sygdomme i DK - angiv de 4 lister og deres definition

A

Liste 1: Alvorlig smitsomme sygdomme med indberetningspligt ved MISTANKE (før undersøgelse/diagnostik)

Liste 2: Mindre alvorlige smitsomme sygdomme med indberetningspligt ved BEKRÆFTET mistanke (efter undersøgelse/diagnostik)

Liste 3: Sygdomme der bekæmpes fordi de har væsentlig samfundsøkonomisk betydning

Liste 4: Sygdomme der bekæmpes fordi de har væsentlig produktionsmæssig betydning

73
Q

Nævn anmeldepligtige GI-sygdomme hos ruminanter liste 1

A
Miltbrand (bacillus antrachis) 
Bluetongue (Obivirus) 
Epizotisk Hæmorrhagi (Orbivirus)
Mund og klovsyge (Picornavirus)
Vesikulær stomatitis (Rhabdovirus)
Kvægpest (Morbilivirus)
Fåre- og gedepest (Morbilivirus)
74
Q

Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Miltbrand + anmeldepligtig type?

A
Bacillus antrachis
Alle dyr
- Feber
- Septikæmi
- Shock
- Død
- Blødninger fra legemesåbninger

Anmeldepligtig type 1

75
Q

Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Bluetongue + anmeldepligtig type?

A
Obivirus
Får og kvæg
- Feber
- Sår i mund, næse, kronrand, patter
- Cyanotisk tunge(får)
- Næse- og øjenflåd
- Ødem i hoved
- Aborter

Anmeldepligtig type 1

76
Q

Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Epizotisk hæmorrhagi + anmeldepligtig type?

A
Orbivirus
Hjorte
- Ødemer
- Blødninger 
- Shock

Anmeldepligtig type 1

77
Q

Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Mund og klov-syge + anmeldepligtig type?

A
Picornavirus
Alle ruminanter, svin
- Feber
- Savlen
- Vesikler i mund, kronrand og patter

Anmeldepligtig type 1

78
Q

Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Vesikulær stomatitis + anmeldepligtig type?

A
Rhabdovirus
Kvæg, heste, svin
- Feber
- Savlen
- Vesikler i mund, kronrand og patter

Anmeldepligtig type 1

79
Q

Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Kvægpest + anmeldepligtig type?

A
Morbilivirus
Kvæg
- Feber
- Øjen- og næseflåd
- Sår i mund
- Diarré
- Høj mortalitet

Anmeldepligtig type 1

80
Q

Ætiologi, dyreart og kliniskte tegn ved Fåre- og gedepest + anmeldepligtig type?

A
Morbilivirus
Får og geder
- Feber
- Øjen- og næseflåd
- Sår i mund
- Diarré
- Hoste
- Abort 

Anmeldepligtig type 1

81
Q

Nævn anmeldepligtige GI-sygdomme hos ruminanter liste 2

A

Samonellose
BVD
Enzotisk kvæg leukose

82
Q

Ætiologi og kliniskte tegn ved Salmonellose + anmeldepligtig type?

A

Salmonella Dublin + typhimurium

  • Feber
  • Blodig diarré
  • Luftvejssymptomer
  • Abort
83
Q

Ætiologi og kliniskte tegn ved BVD + anmeldepligtig type?

A

Pestivirus

  • Feber
  • Diarré
  • Tåreflåd
  • Sår i mund og kronrand
  • Aborter
84
Q

Ætiologi og kliniskte tegn ved Enzotisk kvæg leukose + anmeldepligtig type?

A

Onkovirus
Køer > 4 år
- Voldsomt hævede lymfeknuder og infiltration af organer (inkl. løben –> diarré)

85
Q

Diagnostik af anmeldepligtige sygdomme type 1+2

A

Klinisk mistanke
Blodprøver:
- Serum: Påvisning af antistof (ELISA)
- EDTA eller hep-plasma: påvisning af agens (ELISA, PCR eller dyrkning)
Svaberprøver: Påvisning af agens (PCR, dyrkning)
Fæcesprøver: Påvisning af agens/toxin (ELISA)
Organer: Se anbefalinger for hver enkelt sygdom (PCR, dyrkning)

86
Q

Tegn differential diagnostisk oversigt indeholdende:
ParaTB, Salmonellose, Vinter dystenteri, Parasitter, BVD(akut/MD), Bluetongue(værst hos får), Ondartet katarrh-feber, kvægpest, Mund- og klovsyge, Vesikulær stomatitis i relation til Orale læsioner(vesikler, erosioner), diarré, klove/pattelæsioner, epidemiologi (morbiditet, mortalitet)

A

Se skema