Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR storedyr > Emergency > Flashcards

Emergency Flashcards

1
Q

Angiv de mest almindelige lidelser/symptomer der betragtes som akutte

A
  • SHOCK
  • kolik
  • sårskader
  • indtrådt søm
  • akut, højgradig halthed
  • spiserørsforstoppelse
  • hæmorrhagier
  • nyreslag
  • dystoki
  • forædning/laminitis
  • hoved- og halstraumer
  • akutte neurologiske symptomer
  • komplikationer til kastration
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad skal vi spørge os selv om for at kunne vurdere prognosen

A
  • quo ad vitam: kan dyret overleve?
  • quo ad restitutionem completam: kan dyret opnå fuld funktion?
  • quo ad tempus: hvor lang tid?
  • quo ad economitas: hvad koster det?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Inden behandlingen begyndes, hvad er da vigtigt at spørge ind til hos ejeren

A

Forsikringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan vil du placere et dyr med henholdsvis forbens- og bagbensskader

A

Forbensskade: hovedet bagud
Bagbensskade: hovedet forud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan vil du transportere et føl

A

Adskilt fra hoppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvornår vil du henvise en hest med kolik til et hospital

A
  • hvis du forventer den har en kirurgisk kolik
  • hvis hesten skal overvåges døgnet rundt
  • hvis hesten skal have intensiv væsketerapi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er formålet med din kliniske undersøgelse af en kolikhest

A

Afgøre om den skal henvises eller ej

Hurtig henvisning > bedre prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv 9 kolikformer der er kirurgiske kolikker

A
  • volvolus
  • forarmen epiploicum hernie
  • strangulerende lipom og andre strangulerende tilstande
  • tyndtarmsobstipation
  • dorsal dislokation til højre af colon
  • infarcerende tilstande
  • intusussception
  • incarcererede hernier
  • sjældne tilstande: enterolith, tricho- og phytobezoer, diaphragmahernie
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv 3 kolikformer der er indimellem kirurgiske kolikker

A
  • nyre-miltbåndshernie
  • colonobstipation
  • cecumobstipation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv 3 kolikformer der er medicinske kolikker

A
  • proximal enteritis
  • typhlocolitis
  • peritonitis (obs på sekundære tilstande)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke koliktyper er hospitaliseringskrævende

A

Kirurgiske + medicinske (kræver meget pleje)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvornår vil du sende en kolikhest på hospital

A
  • svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke responderer på behandling
  • positiv ventrikelskylning
  • dilaterede tyndtarmsslynger
  • vedvarende høj (eller stigende) hjertefrekvens
  • tiltagende bugomfang
  • specifik diagnose af kirurgisk tilstand eller tilstand der kræver intensiv pleje
  • tegn på shock
  • vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af gødning i > 24 timer
  • andre årsager (ejers bekymring, ønske om second opinion)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvornår vil du absolut ikke sende en kolikhest på hospital

A
  • ruptur af tarme –> aflivning

- ejers økonomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad vil du gøre før henvisning

A
  • ilægge næsesvælgsonde
  • giv 1/4 dosis flunixin og evt. andre kortere virkende analgetika (opioder, alfa-2)
  • AB ved strangulation og peritonitis
  • indled væsketerapi ved shock
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

En hest med lacerationer eller stiksår er der 3 indledende spørgsmål du skal fokusere på

A
  • er vitale strukturer involveret (knogle, bursaer, synovialhuler, sener, ligamenter, neurovaskulær strukturer, kropshuler)
  • skal helingen foregår per primam eller per sekundam
  • skal diagnosticering og behandling foregå i stalden, på klinikken eller hospital
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Du ser en højgradig hest (4-5). Hvad er de mest sandsynlige diagnoser

A
  • hovbyld
  • kodeledsforvridning
  • septisk synovitis
  • fraktur
  • penetrerende fremmedlegme i sålen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan vil du undersøge en højgradig halt hest

A 
Anmnese
Signalement
Klinisk undersøgelse:
- almen klinisk undersøgelse: shock
- lemmeundersøgelse: IKKE MØNSTRING, inspektion, palpation, hovundersøgelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv relevante parakliniske undersøgelser til den højgradige halte hest

A
  • røntgen
  • ultralyd
  • synoviocentese: uklar væske –> septisk synovitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilke 2 lidelser på listen over højgradig halthed er IKKE hospitaliseringskrævende

A
  • hovbyld
  • kodeledsforvridning
    De andre kræver hospitalisering
    (septisk synovitis, fraktur, penetrerende fremmedlegme i sålen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Du kommer ud til en akut tilsakdekommet hest der er højgradig halt. Hvad er det første du vil gøre (måske efter du har undersøgt den)

A
  • undgå at flytte hesten!
  • få hesten beroliget: brems, sedation
  • yd førstehjælp: infektionsprofylakse, andre støttende foranstaltninger (væsketerapi, smerteterapi, tetanus)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Du har mistanke om at hesten har en fraktur. Hvad er vigtigt at du invistere tid på

A

IMMOBILISERING

Fraktur kræver ikke øjeblikkelighospitalsbehandling og prognosen forværres drastisk ved længerevarende instabilitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvornår vil du immobilisere hestens ben

A
  • ved diagnosticeret fraktur
  • diagnosticeret senelaceration
  • hvis diagnosen er inkonklusiv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvor er skaden og hvad er formålet med immobilisering af zone 1

A

Fraktur: fra koden og ned
Senelacerationer
- frakturstedet er det primære omdrejningspunkt
- når koden er i normalposition vil det give svær instabilitet
- målet er at opnå at den dorsale cortex af metacarpus/metatarsus og P1 P2 P3 lægger i forlængelse af hinanden (let flexion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke forskellige immobiliseringspræparater/metoder kan der benyttes til zone 1

A
  • casting
  • dorsal (forben) eller plantar (bagben) skinne
  • Kimzey-skinne (leg saving) eller monkey splint (giver ikke latero-medial stabilitet)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvor er skaden ved immobilisering af zone 2

A

Fraktur mellem carpus/tarsus og kode

Senelacerationer (fuld extension)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilken immobiliseringsmetode skal der benyttes til zone 2

A

Robert Jones med en skinne lateralt samt

  • forben: caudalt gående fra albue ned til jorden
  • bagben: plantart gående fra hasen ned til jorden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvor er skaden ved immobilisering af zone 3

A

Mellem albuen/knæ og carpus/tarsus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er formålet med og hvordan immobiliseres der i zone 3

A

Musklerne ligger primært på lateralfladen –> fraktur radius/ulna –> muskler virker som abdukter

  • immobilisering som for fraktur af zone 2, men med lateralskinne forlænget i proximal retning (helt op til skulderen)
  • svært at opnå stabilitet af bagbenet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan vil du immobiliserer i zone 4

A

Humerus og scapula:
- ofte vil immobilisering gøre mere skade end gavn
- let skinnebandage til ekstension af carpus hvis ikke hesten kan holde carpus extenderet (nerveskade)
- konservativ management: aflivning af voksne heste
Pelvis og femur:
- ingen stabilisering muligt
- evt. bandagering af den distale del af benet for at modvirke ødem
- ofte ledsaget af meget hæmorrhagi –> tjek shockparametre
- konservativ behandling af voksne heste

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilket område er meget farligt i hoven ved et indtrådt søm

A

Den bagerste 1/3 af strålen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er symptomerne på et indtrådt søm

A
  • akut, svær halthed
  • hævelse i benet
  • forstærket pulsation
  • systemisk tegn på infektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad kan en differentialdiagnose til indtrådt søm være

A

Hovbyld

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan vil din fremgangsmåde i undersøgelse af et indtrådt søm være

A
  • fortæl ejeren at de skal lade sømmet være hvis det er muligt (mulighed for at fastslå om vitale strukturer er involveret)
  • evt. fuld anæstesi
  • inspektion og visitation
  • udskæring og sondering
  • røntgen (evt. kontrast)
  • synoviocentese
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan er den generelle behandling af indtrådt søm

A
  • tetanus
  • AB
  • NSAID
  • fugtig forbinding/varme sæbebade
  • udskæring og debridement af nekrotisk og inficeret væv (lokalanalgesi, Esmarchs slynge)
  • pakning med antiseptisk/mikrobielt middel
  • sko, kunstigt horn
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvordan er den medicinske og kirurgiske behandling af indtrådt søm i den farlige 1/3 af strålen

A 
Medicinsk:
- NSAID
- AB: IV, intrasynovielt, regional
Kirurgisk:
- debridement
- bursaskopi eller streetnail procedure
- lavage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvordan er prognosen for et indtrådt søm

A

God hvis der ikke er involveret vitale strukturer

Reserveret - slet ved indtråd i den farlige 1/3 af strålen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvem bør behandle en hest der har indtrådt et søm i den farlige 1/3 af strålen

A

Specialopgave

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Angiv de to smitteveje for septrisk synovitis

A
  • hæmatogen
  • lokal penetration (traumatisk, iatrogen)
    Der er sjældent overgriben fra inficeret led til subchondralt knoglevæv, men ofte omvendt (føl)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er de to følgetilstande i leddet af septisk synovitis

A
  • adhærencer

- destruktion af ledbrusken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke strukturer er involveret i septisk synovitis

A

Alle strukturer omkring og i leddet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Angiv aldersgruppe, årsager og karakteristika for hæmatogen septisk synovitis

A

Aldersgruppe:
- føl
Årsager:
- navle-, luftvejs-, GI- eller anden systemisk sygdom
- forekommer ofte sammen med physitis og osteomyolitis
Karakteristika:
- polyartritis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Angiv aldersgruppe, årsager og karakteristika for lokal penetrations septisk synovitis

A 
Aldersgruppe:
- voksne heste
Årsager:
- iatrogen
- traume: er såret i nærheden af synovial struktur, er der stikkanal, hvor gammelt er såret, hor kontamineret er såret
Karakteristika:
- kun et enkelt led
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Angiv symptomer på septisk synovitis

A
  • højgradig halthed
  • hævelse: effusion, ødem
  • varme
  • ømhed ved palpation og flexion
  • systemisk inflammationstegn: feber?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Angiv diagnostik ved septisk synovitis

A
  • klinik
  • blodprøver: stigning i WBC, fibrinogen, akutfaseproteiner
  • syniocentese: stigning i WBC, neurtofile, totalprotein, makroskopiske forandringer i synovi
  • tryktest (ved sår)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Angiv relevante paraklinisk diagnostik ved septisk synovitis

A 
Ultralyd:
- effusion
- hyperekkogenicitet af ledvæsken
- proliferation af synovialmembran
- knoglelinjens regelmæssighed
Røntgen:
- fremskredne tilfælde
Arthroskopi:
- direkte visualiserende
- kurativ: skyller leddet
46
Q

Angiv behandling ved septisk synovitis

A

Aggressiv og hurtig behandling!

  • ledskylning: fjerner bakterier og skadelige inflammationsprodukter
  • AB: systemisk, regional, intrasynovialt
  • NSAID
47
Q

Angiv prognose ved septisk synovitis

A

Omvendt proportional med varigheden af skadens opståen og igangsættelse af effektiv behandling

48
Q

Angiv årsager til hæmorrhagi

A

Ydre læsioner:
- sår
Indre læsioner:
- ruptur af a. uterina (foling)
- erosion af a. carotis interna (luftposemykose)
- miltlacerationer (traume)
- laceration af a. iliaca (pelvisfraktur)

49
Q

Angiv symptomer på hæmorrhagi

A
  • takykardi og takypnø
  • blege eller porcelænshvide slimhinder
  • svedudbrud
  • uro
50
Q

Angiv symptomer og parakliniske resultater på hæmoperitoneum

A
  • kolik
  • abdominal distension
  • ultralyd: blod og strømningfigurer
  • bughulepunktat: inholder blod (NB: miltindstik)
51
Q

Hvad er det første du gør i din behandling af en hest med hæmorrhagi

A

Stopper blødningen!

52
Q

Hesten vil ikke stå stille mens du prøver at stoppe blødningen. Hvordan vil du sedere den

A

Multimodal for at mindske bivirkninger

Ikke med acepromazin! (blodtryksfald)

53
Q

Hvordan kan du stoppe ydre blødninger

A
  • kompression
  • tourniquet (årepresse)
  • ligering
  • knusning
  • medikamentat (formalin)
54
Q

Hvordan kan du stoppe indre blødninger

A
  • udløs ikke det opbyggende tryk!
  • koagulationsfremmende midler: plasma- og blodtransfusion, tranexamsyre, aminocarpronsyre, konjugeret østrogen
  • luftposemykose: underbinding af a. carotis midt på halsen kan forsøges
55
Q

Når du har stoppet blødningen, hvad vil du så derefter give hesten og hvad vil du undersøge yderligere

A
  • ilt intranasalt
    Klinisk undersøgelse:
  • almentilstanden: shockparametre
  • andre væv eller organsystemer involveret (eks. fraktur)
56
Q

Hvilken type væskebehandling til du bruge til en hæmorragipatient

A
  • krystalloider (hyperton NaCl kan være nødvendigt)
  • plasmatransfusion
  • blodtransfusion
57
Q

Hvorfor vil du ikke bruge kolloider i din væsketerapi af en hæmorragipatient

A

Der er ikke en fordel at hæve blodtrykket for meget

58
Q

Hvordan vil du opsamle blod til en blodtransfusion (donor, mængde, forligelighedstest)

A
  • donor: vallak
  • mængde: 8 L (giv evt donor IV væske)
  • forligelighedstest: injektion af 200 ml blod –> observer for takypnø, takycardi, urticarier, piloerektion, muskelfascikulationer
59
Q

Hvordan vil du indgive blod til en blodtransfusion

A

Start langsomt: 0,3 ml/kg over 10-20 min
Øg infusionshastigheden:
- normovolæmisk: 5 ml/kg/t
- hypovolæmisk: 20-40 ml/kg/t

60
Q

Hvordan vil du behandle transfusionsreaktioner

A

Anafylaktisk shock: adrenalin

Milde reaktioner: NSAID

61
Q

Angiv 3 hoved og øjentraumer

A
  • rostrale mandibel og maxilfraktur
  • akutte øjenlidelser
  • øjenlågslacerationer
62
Q

Hvordan vil du indlede din undersøgelse på en hest med hovedtraume

A
  • mentalstatus og adfærd: bevidsthed
  • hovedholdning
  • koordinering og gang
  • åbenlyse asymmetrier i hovedet
  • epistaxis eller blødning fra øret
  • evaluering af hjernenerver
  • -> øjne: nystagmus, pupilstørrelse og symmetri, respons på lys, øjets position, blindhed
  • -> n. fascialis lammelser
  • -> synkebesvær
63
Q

Angiv prognose, operation under praksisforhold og postoperativ behandling ved mandbel- og maxilfraktur

A 
Prognose:
- god
Operation under praksisforhold:
- cerclage 
Postoperativ behandling:
- NSAID
- AB
- tandrasp
- efterspænding af wire
- skylning af mund
- seponering efter 6-8 uger
64
Q

Angiv 3 symptomer på øjensmerter

A
  • blepharospasme
  • epiphora
  • photophobi
65
Q

Angiv symptomer på uveitis

A
  • øjensmerter
  • corneaødem
  • farveændringer (grøn) af pupil
  • pupilkontriktion
66
Q

Angiv behandling af uveitis

A
  • glykokorticoid: topikal, subkojunktivalt
  • NSAID: systemisk, topikal
  • atropin: topikal
  • på den lange bane: cyklosporinimplantat, enukleation (fjern øjet)
67
Q

Angiv oprindelse, undersøgelse og behandling af corneasår

A 
Oprindelse:
- ofte traumatisk
Undersøgelse:
- fluorescinfarvning
- palpation af indersiden af øjenlåget
- smear og dyrkning
Behandling:
- fjern udløsende årsag
- topikal AB
- systemisk NSAID
68
Q

Hvorfor er det vigtigt at en øjenlågslaceration sutureres korrekt

A

Arvævsretraktion giver svære forstyrrelser af øjets funktion, især hvor øjenlågets rand er involveret (golden hours: 12 timer)

69
Q

Angiv bedøvelsessteder i øjet

A 
Øjet:
- supraobitalis (sensorisk)
- auriculopalpebral (motorisk)
Cornea:
- topikal amethocain eller proparacain
70
Q

Angiv bedøvelsessteder for mandiblen og maxillen

A
  • infraorbitalis

- mental

71
Q

Angiv de to former for spiserørsforstoppelse og beskriv forskellen

A
  • primær: indtaget objekt - eks. sammenpakket foder

- sekundær: anden lidelse prædisponerer

72
Q

Angiv de 4 prædilektionssteder for spiserørsforstoppelse

A

Dér hvor esophagus indsnævre:

  • pharynx
  • indgang til thorax
  • hjertet
  • indgang til ventriklen
73
Q

Angiv kliniske symptomer på spiserørsforstoppelse

A
  • nervøsitet
  • hoved og hals holdes strukket frem
  • næseflåd: skummende, fodertilblandet
  • hoste, salivation
  • dysphagi, odynophagi
  • aspirationspneumoni, esophagusruptur
74
Q

Angiv din undersøgelse af dyr med spiserørsforstoppelse

A
  • almen undersøgelse: elektrolytter, syrebase, hydreringsgrad
  • grundig undersøgelse af mund og hals
  • ilæg næsesvælgsonde
75
Q

Angiv relevante parakliniske hjælpemidler til spiserørsforstoppelse

A
  • endoskop
  • røntgen (kontrast)
  • ultralyd
76
Q

Angiv behandling af spiserørsforstoppelse

A
  • faste
  • sedation: xylazin, acepromazin, alfa 2
  • instillation af lidokain i esophagus
  • lavage
  • NSAID
  • esophagotomi: kompliceret
77
Q

Hvilke komplikationer kan der ses i forbindelse med spiserørsforstoppelse (andre lidelser)

A
  • dehydrering
  • elektrolytforstyrrelser (spyttes synkes ikke mere): hypokloridæmi, hyponatræmi, hypokalæmi
  • alkalose
78
Q

Hvornår vil du henvise en patient med spiserørsforstoppelse (komplikation)

A

Perforation eller aspiration

79
Q

Angiv prognose af spiserørsforstoppelse

A
  • ingen komplikationer: god
  • aspirationspneumoni, esophagusruptur: reserveret - slet
  • divertikler, megaesophagus, nekrose, strikturdannelse: reserveret - slet
80
Q

Når du har fået løsnet spiserørsforstoppelsen, hvad skal du da være OBS på

A

Reobstruktion i 1/3 af patienter indenfor 24-48 timer

  • -> FASTE! initielt
  • -> fodring med små, hyppige portioner opblødt foder
81
Q

Spiserørsforstoppelse hos køer behandles på samme måde som hos hest - med undtagelse af

A

Trokarisering initielt

82
Q

Nyreslag: angiv årsager til den extrinsiske/sporadiske form

A
  • overbelastning (elektrolytforstyrrelser)
  • vit. E + selenmangel
  • foder med stort indhold kulhydrater + fridage
83
Q

Nyreslag: angiv årsagen til den intrinsiske/kroniske form

A

Genetisk

84
Q

Angiv symptomer på nyreslag

A
  • svedudbrud
  • nervøsitet
  • stivgang, uvillighed til bevægelse, liggende
  • muskler hævede, hårde og ømme ved palpation
85
Q

Angiv parakliniske resultater for nyreslag

A
  • urin: myoglobinuri

- blod: CK, ASAT

86
Q

Angiv behandling af nyreslag

A
  • tving ikke hesten til at gå
  • væske og elektrolytter
  • smertestillende: NSAID, opioider, (acepromazin)
  • støtteterapi: hesten holdes varm, blødt leje, beskyt øjne
87
Q

Ses dystoki hyppigst hos hest eller ko

A

Ko

88
Q

Hvorfor er det vigtigt at gribe hurtigt ind hos hest med dystoki

A

Placenta løsnes hurtigt

89
Q

Angiv 3 behandlingsmetoder af dystoki

A
  • fremtrækning/korrektion
  • kejsersnit
  • føtotomi
90
Q

Hvad sker der ved forædning (indtagelse af store mængder kulhydrat) og hvad resulterer det i

A
  • laktatproducerende mikroflora i stortarmen
  • acidose og gasproduktion i cecum
  • henfald af normalflora –> frigivelse af endotoxiner
  • osmotisk tryk fra laktat
    Resultat: ileus, endotoxæmi, diarre, GI inflammation, dehydrering
91
Q

Hvad er den hyppigste kompliaktion til forædning

A

Laminitis

  • ukendt mekanisme
  • inflammation i lamina
  • hovbenet mister sit ophæng i hovkapslen
  • -> synker, roterer
92
Q

Angiv symptomer på akut laminitis

A
  • smerter: forsøger at undgå vægtbæring
  • takykardi, takypnø
  • svedudbrud
  • varme hove
  • forøget digital pulsation
  • “tagrende” langs kronranden
93
Q

Angiv behandling af forædning

A
  • ventrikelskylning
  • absorberende stoffer: parafinolie, aktivt kul, smectite PO
  • IV og PO væske
  • NSAID
94
Q

Angiv behandling af laminitis

A
  • boksro
  • NSAID
  • mindske torsion af lamina: sandboks, styroform plader, Heart bar sko
  • mindske enzymatiske processer i lamina: koldt vand
  • øge blodgennemstrømningen i lamina: acepromazin eller heparin
95
Q

Angiv organer der kan være involveret ved kollaps

A
  • metaboliske
  • kardiovaskulære
  • respiratoriske
  • muskeloskeletale
  • CNS
  • toksikologiske/farmakologiske
96
Q

Angiv de to former for kollaps

A

Syncopal

Ikke-syncopal

97
Q

Angiv årsag til syncopal kollaps

A

Tab af bevidstehed sfa. hypoperfusion af cerebrum

  • reduceret CO (hjertelidelser)
  • systemisk hypotension (neurorefleks)
98
Q

Angiv årsag til ikke-syncopal kollaps

A

1: Et vist tab af bevidsthed
- seizures
- søvnforstyrrelse
- hypoglykæmi
2: Uden tab af bevidsthed
- muskoloskeletale hændelser
- metaboliske lidelser

99
Q

Angiv din undersøgelsesmetode for kollaps

A
  • udtømmende anamnese: under hvilke omstændigheder skete kollapset, symptomer forud for kollapset
  • demografiske data
    Grundig klinisk undersøgelse
  • kardiovaskulær
  • luftveje
  • nervesystemet
  • muskeloskeletale strukturer
100
Q

Angiv diagnostik for kollaps

A
  • hæmatologi, serum biokemi, hæmatokrit
  • EKG, evt. hjertescanning
  • endoskopi af indførende luftveje
  • ultralyd af abdomen
  • bughulepunktat
  • røntgen
  • videoovervågning
101
Q

Hvad er den store udfordring ved diagnostik af kollaps

A

Symptomer kun når anfaldet sker

102
Q

Angiv den akutte behandling for kollaps

A
  • sikre frie luftveje (intubering, tracheostomi)
  • kontrollet evt. hæmorrhagi
  • kontroller evt. kramper: lav dosis detomidin og butorphanol, diazepam, phenobarbital til effekt
  • væske: balancerede opløsninger hvis elektrolytter ikke er målt
  • placer hesten så den ligger komfortabelt og uden at lave skade på sig selv
  • NSAID (evt. yderligere smertebehanding
  • overvej nødvendigheden af AB
  • ilt intranasalt
  • anafylaktiske og lægemiddelinducerede reaktioner: glykokorticoider
103
Q

Angiv årsager til tab af vand (hypotont væsketab)

A
  • polyuri

- perspiration

104
Q

Angiv årsag til isotont væsketab

A

Diarre

105
Q

Angiv årsager til tab af plasma eller blod

A
  • blødning

- brandsår

106
Q

Angiv symptomer på shock

A
  • nedstemt, svækkelse, koma
  • takykardi, svag/trådagtig puls
  • takypnø
  • karinjicerede, smudsige, cyanotiske slimhinder
  • forlænget kapillærfyldningstid
  • kolde ekstremiteter
  • afvigelser i rektaltemperaturen
  • indsunkne øjne
  • forøget hudelasticitet
  • oliguri/anuri
107
Q

Angiv formålet med shockbehandling

A
  • øge det cirkulerende volumen
  • erstatte tabte elektrolytter
  • korriger syre-base ubalance
  • tilføre energi
  • ved sepsis skal AB straks indledes
108
Q

Når der laves en væskeplan, starter man med indledende støddoser, hvorefter man følger en plan over 24 timer. Beskriv planen for indledende støddoser og over 24 timer

A 
Indledende støddoser:
- max 4 bolusser
- infundér så hurtigt som muligt 
--> føl < 50 kg: 1  isoton væske
--> hest 500 kg: 10 L isoton væske
- moniturer effekt klinisk mellem hver bolus
- hos voksne heste kan isoton væske suppleres med hyperton NaCl eller kolloider
Over 24 timer
- tab/dehydrering
- vedligehold
- fortsat tab
109
Q

Angiv krystalloide væsker

A
  • isoton væsker: NaCl, Ringers klorid, Ringers acetat
  • glukose
  • hypertone væsker (7,5% NaCl)
110
Q

Angiv kolloide væsker

A
  • blod, plasma

- kunstige plasmasubstitutter

111
Q

Angiv 5 bovine emergencies

A
  • smitsomme infektionssygdomme
  • mælkefeber
  • HSLD
  • trommesyge
  • diarre hos kalve

MKR storedyr (50 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions