Klovlidelser kvæg og får Flashcards
1
Q
Hvilke systemiske infektioner kan give halthed?
A
Mund og klovsyge (FMD) Clostridie sygdomme Metaboliske tilstande - ketose - hypomagnesæmi Nutritionelle sygdomme - Vitamin E mangel
2
Q
Hvad er det “normale” afvigelser vi ser på køers forbens og bagbensstilling?
A
Kohasede på bagbenene
Franske på forben
3
Q
Ca. hvor mange procent af køerne i besætninger har afvigelse bevægelse/halthed?
A
ca. 60%!!
4
Q
Hvad skyldes mange af haltehederne i vores besætninger?
A
At køerne ikke er bygget til at være i de staldsystemer vi benytter idag
De er bygget til at gå på græs
5
Q
Hvordan skal normal bevægelse hos kvæg være?
A
Ubesværet Symmetrisk Ret ryg God fremaddrift Ens skridtlængde God gennemtrædning Lige fremføring af ben Svingende hoved der holdes højt
OBS vær opmærksom på hvilket underlag dyret går på - de går mere forsigtigt når der er glat og smattet - behøver ikke betyde at de er halte, men bare at de passer på
6
Q
Hvad er forpartens “funktion”?
A
Retningsbestemmende
7
Q
Hvad er bagpartens “funktion”?
A
Motor/accelerator
8
Q
Hvad har forpartens og bagpartens funktion med halthed at gøre?
A
Det har betydning for hvordan klovene belastes og hvordan klove og benstilling skal være for at de kan leve op til deres funktion
9
Q
Hvordan vil vægten fordele sig hos en ko der er kohaset (bagben)? Og hvilken patologisk tilstand kan dette medføre?
A
Vil lægge mest vægt:
- inderst på indvendige klov
- inderst på udvendige klov –> dette er sæde for såleknusnigner
10
Q
Hvor vil vægten være størst på klovene hos en rethaset ko?
A
På tåen
11
Q
Hvor vil vægten være størst på klovene hos en kroghaset ko? Og hvilken patologisk tilstand er dette sæde for?
A
Forøget vægt på ballerne = såleknusningssted
12
Q
Tåvinklen er ofte for spids hos køer. Hvor vil dette en ko med en for spids tåvinkel lægge den største vægt på klovene? Og hvad kan dette prædisponere for?
A
Vægten lægges i den bagerste del af kloven –> øget risiko for såleknusning
13
Q
Hvilke grader opdeler man halthed i?
A
Grad 1: Ret ryg/ret ryg - normal
Grad 2: Ret ryg/krum ryg - mild halthed
Grad 3: Krum ryg/krum ryg - moderat halthed
Grad 4: Krum ryg/krum ryg - tydelig halthed
Grad 5: Krum ryg/krum ryg - voldsom halthed/springhalt
OBS vær opmærksom på hvilket underlag dyret går på - de går mere forsigtigt når der er glat og smattet - behøver ikke betyde at de er halte, men bare at de passer på
14
Q
To former for halted man forsøger at differentiere imellem
A
Støtte halthed
Sving/fremførings halthed
15
Q
Hvilke 3 ting kan have indflydelse på om koen går normalt?
A
- Smerte
- Benstilling
- Gulv/miljø
16
Q
Hvad er den vigtigste del af halthedsundersøgelsen hos kvæg og hvorfor?
A
Eksamination af foden, da de fleste haltheder hos kvæg involverer denne
17
Q
Hvad kigger man på ved eksamination af foden?
A
- Grundig undersøgelse mellem klove, under klove og på klovvæggen
- Man skærer lidt af sålen for at identificere misfarvninger eller dræningskanaler
- Palpation af selve benet, tjekker for varme, hævelse, ømhd
18
Q
Hvilke tests bruger man hyppigt til halthedsundersøgelse hos heste men sjældent/aldrig til kvæg?
A
Flexionstest og nerveblokader
19
Q
Diagnostik af halthed
A
(min egen liste - ved ikke om det er tilstrækkeligt)
Anamnese
Almen klinisk undersøgelse
Klinisk undersøgelse med fokus på bevægeapparatet inkl. fuld klovundersøgelse
20
Q
Hvor er digital dermatitis oftest placeret og er det et enkeltdyrsproblem eller besætningsproblem oftest?
A
Oftest besætningsproblem med mange dyr ramt
Sidder oftebagtil i overgangen mellem hud med hår og hud uden hår. Kan dog også sidde i klovspalten
21
Q
Kliniske udseende og karakteristika for digital dermatitis
A
- Smitsom
- Meget smertefuld
- Skarpt afgrænset til det raske væv
- IKKE feber
- Sjældent hævelse i området
Tidlige stadier:
- Rød ulcerativ overflade
Senere stadier:
- Hyperkeratose og tyk hud
22
Q
Ætiologi for digital dermatitis
A
Treponema bakterier mener man
- bevæger sig effektivt under anerobe forhold –> dybt ind i epidermis
23
Q
Krav for at Treponema bakterien kan overleve
A
- Høj fugtighed lokalt i klovspalten
24
Q
Hvor lang tid efter smitte med bakterien ser man tidligst DD?
A
Tidligst 13 dage efter smitte
25
Køer med DD kan deles op i tre grupper alt efter deres reaktion på sygdommen
Køer reagerer forskellige på DD:
1) Køer der er permanent syge
2) Køer der ind i mellem er syge
3) Køer der er permanent rakse
26
Opnås der immunitet mod Treponema bakterier?
Nej
27
Hvad ser man mikroskopisk ved aktiv DD læsion (inkl. hvilke lag er afficeret)?
- En masse bakterier
| - Stratum spinosum + stratum corneum er voldsomt forandret
28
Behandling af DD
- Forbinding med salicylsyre - opløser keratin
| - Evt. systemisk AB - men begrænset koncentration i området --> begrænset effekt
29
Risikofaktorer for DD
```
Race
Alder
Årstid
Renlighed
Gulvtype
Klovspaltens form
etc
```
30
Mulige årsager til DD
Høj fugtighed og dårlig hygiejne i miljøet (da bakterierne kun kan leve under disse betingelser)
31
Hvad kalder man også interdigital necrobacillosis?
Klovbrandbyld
32
Udseende, symptomer og karakteristika for interdigital necrobacillosis
- Akut smitsom sygdom
- hævelse, rødme, varme omkring kronranden eller i klovspalten
- halthed
- et eller flere ben
- oftest bagbene
- Hævelse i klovspalten --> klovene spredes --> åbent interdigitalt rum
- FEBER
- nedsat ædelyst
- nedsat ydelse
33
Ætiologi for interdigital necrobacillosis
Fusobacterium necroforum
34
Hvad kræver det for at Fusobacterium necroforum kan give interdigital necrobacillosis
Et traume i kloven
| Opportunistisk patogen
35
Hvor mange dage efter smitte ses symptomer?
5 dage efter opstår akutte symptomer
36
Udvikler køerne immunitet overfor interdigital necrobacillosis?
Ja, 2-5 års immunitet
37
Diagnostik af interdigital necrobacillosis
Typisk stilles diagnosen ud fra kliniske symptomer
38
Behandling af interdigital necrobacillosis
```
Penicillin
Lokal behandling:
- grundig vask af klov
- forbinding med AB salve
- evt. kirurgi?
```
39
Prognose for interdigital necrobacillosis
God ved tidlig behandling
Hvis ingen behandling --> risikere at dybere strukturer involveres(sener, ligamenter, synoviale strukturer, knogle) --> meget alvorligt
40
Kliniske udseende af interdigital dermatitis (obs ny sygdom :))
- Overfladisk, uspecifik betændelse
- Sjældent synlig halthed
- Sjældne tilfælde: huden revner --> betændelse --> halthed
- Hyppigst på bagbenene
- Tydeligst i overgangen mellem hud med hår og hud uden hår
- hele eller dele af klovspalten
41
Ætiologi for interdigital dermatitis
Bakterier fra miljøet
42
Prædisponerende faktorer for interdigital dermatitis
Fugtigt miljø
Kemikalier fra gødning
--> ødelægger hudens forsvar
43
Behandling af interdigital dermatitis
- Fjernelse af sammenpakket gødning i spalten
- Desinfektion og udtørring af klovspalten
- Komplicerede tilfælde: Salicylsyreforbinding
44
Hvad er balleråd/balle erosion?
Tab af ballehorn pga. kemisk og bakteriel påvirkning fra omgivelserne
45
Hvad kan forværre balleråd
Lidelser der påvirker hornproduktionen som f.eks. DD
46
Klinisk udseende af balleråd
Små runde huller eller dybe v-formerede sprækker i ballerne
47
Hvilke besætninger er balleråd især udbredt i?
Løsdriftsbesætninger
- forekommer dog stort set hos alle dyr (90% af danske malkekvæg i ukomplicerede form), men er kun nogle tilfælde årsag til halthed
48
Hvilken aldersgruppe af køer er oftest hårdest ramt af balleråd?
Ældre køer frem for yngre
49
Hvor ses balleråd tydeligst og hvad skyldes dette?
Bagbenene
| Tydelig sammenhæng mellem kroghaset benstilling og bløde koder og balleråd
50
Prædisponerende faktorer for balleråd
Hygiejne
- Kemikalier i kogødning (ammoniak og urinstof)
Fugtighed
Klima
Ammoniak + urinstof + konstant fugtighed --> ødelæggelse af klovhorn og ballehorn
51
Behandling af balleråd
- Skære alt løst horn væk
- Klovbeskæring
- Sikre mest optimale vægtfordeling på sålen
- Vask af ballerne
- Salicylsyre (hæmmer bakterievækst og styrker dannelse af nyt ballehorn)
- Tørt velstrøet leje indtil ballehorn er hærdet
52
Hvad er interdigital hyperplasi?
Nydannelser - abnorm udvækst i huden eller underhuden i klovspalten
53
Klinske symptomer og karakteristika for interdigital hyperplasi
- abnorm udvækst i huden eller underhuden i klovspalten
- Ikke halthed
- Kun halthed hvis udvæksten bliver så stor at koen træder på den eller slider hul
- Ikke smitsom
54
Hvornår kan interdigital hyperplasi give voldsom halthed?
Hvis der dannes DD på nydannelsen
55
Patogenese for interdigital hyperplasi
Forskellige patogeneser
1) Længerevarende irritation af huden i klovspalten
2) Klovspaltebetændelse
3) Følgevirkning til interdigital necrobacillosis
4) Fejlbeskæring af klov
56
Diagnostik af interdigital hyperplasi
Klininsk undersøgelse
57
Behandling af interdigital hyperplasi
Ukomplicerede tilfælde --> ingen behandling - forebyggende tiltag istedet.
Kompliceret med DD --> Salicylsyre forbinding
Evt. kirurgi
58
Forbyggende tiltag mod klovlidelser hos kvæg og får
```
Klovpleje
Komfortable hvilearealer
Velegnede guldbelægninger
Udluftning/udtørring
Afgræsning på gode marker
(Genetik)
```
59
Hvad er såleblødning, hvad kan være årsag og hvornår ses det?
- Skade i læderhuden!
- Kan opstå pga laminitis
- Blødning ses 8-12 uger efter dyret bliver syg med laminitis
- Blodet inkorporeres som en del af hornet --> hornet farves rødt af erythrocytterne
Andre årsager:
- Hormonelt
- Fysisk (ståtid, underlag, håndtering, beskæring)
- Genetisk
- Fodringsmæssigt
60
Behandling af såleblødning
Behandling af primære årsag
Korrekt klovbeskæring
Evt. aflastning med klovsko eller blødt underlag
61
Hvor er sålesår typisk placeret? (OBS NY LIDELSE)
- Bagben: hyppigst laterale klov
- Forben: hyppigst mediale klov
(pga. vægtbelastningen)
- I overgangen mellem sålens midterste og bagerste tredjedel (bagerste 2/3 af sålen) lidt forskudt imod klovspalten
- Kan også optræde i tåen
- Ofte sålesår på mere end et ben
62
Årsag til sålesår og prædisponerede racer
Forvoksede klove ofte relateret til tidligere tilfælde af laminitis
ISÆR STORE TUNGE højtydende køer
- Eks. SDM
63
Symptomer ved sålesår
- Meget smertefuldt --> halter
| - Nedsat ydelse
64
Hvad sker der med læderhuden ved sålesår og hvad kan det have af følger?
Den holder op med at producere horn --> hvis det står på i længere tid --> dyb ledbetædelse til vitale strukturer --> aflivning af koen
65
Prædisponerende faktorer for sålesår
```
Manglende/fejlagtig klovbeskæring
Gentagen laminitis (kan danne knoglenydannelser der knuser læderhuden indefra)
```
Andre årsager:
- Hormonelt
- Fysisk (ståtid, underlag, håndtering, beskæring)
- Genetisk
- Fodringsmæssigt
66
Behandling af sålesår
```
Aflastning af syge klov vigtig!!!!
- Sko på raske klov --> vægtbelastning flyttes over på raske klov
Beskæring
AB
NSAID/smertestillende
```
67
Forebyggelse mod sålesår
Optimal klovpleje
- klovbeskæring
- underlag
68
Hvad er dobbeltsål?
Når der er to såler med f.eks. gødning eller foder imellem.
69
Årsag til dobbeltsål
Belasning af læderhuden så den stopper med at producere horn --> Når belastningen forsvinder --> produceres horn igen --> dobbeltsål opstår
70
Hvor forekommer dobbeltsål hyppigst?
Bagbenets laterale klov
71
Hvordan kan dobbeltsål give halthed?
Hvis fremmedlegeme er indkilet mellem de to såler
| Hvis kloven er meget forvokset
72
Hvad er det vigtigste angående dobbeltsål?
At det er et tegn på laminitis
Dobbeltsål medfører i sig selv sjældent problemer
73
Behandling af dobbeltsål
Beskæring - hele nye sål skal skæres fri, så der ikke kan komme pakning mellem de to såler
Hvis sålen er meget tynd efter beskæring --> klovsko på raske klov
74
Hvad er white line disease?
Separation eller ødelæggelse af den hvide linje --> pakning af gødning og jord --> evt. absess-dannelse --> evt. opbrud i kronranden --> læsning af dele af hornvæggen
75
Hvor forekommer white line disease oftest?
Bagerste laterale klove
76
Hvornår opdages lidelsen oftest?
I ukompliceret form ved klovbeskæring
77
Behandling af white line disease med abscessdannelse
Ofte aflivning, da de ellers skal have 6-12 mdr til at komme sig
78
Hvad starter white line disease ofte med?
Laminitis/såleblødning
- lamellerne i hornvæggen misdannes og bliver svage
- Lejring af RBC forringer hornkvaliteten
- Rotation af klovbenet --> bredden af den hvide linje øges --> svækkes
Laminitis/såleblødning + fysisk eller mekanisk skade --> væg og sål trækkes fra hinanden --> hul væg/white line disease
79
Hvad sker der ved pakning af jord og gødning ved white line disease?
Hvis det når op til levende celler --> abscess-dannelse
80
Hvor vil abscessen vandre hen?
Væk fra trykket i hornvæggen --> mod kronranden --> ind i klovleddet --> alvorlige konsekvenser
81
Behandling af white line disease
- Alle "sorte huller" i den hvide linje undersøges
- sammenpakninger fjernes
- kontakt med læderhud --> fjerne stort stykke af hornvæg --> NSAID nødvendigt
- AB
- Sko på raske klov for at aflaste
82
Profylakse for white line disease
Forebygge laminitis
| God klovpleje
83
Hvad er tånekrose?
Nekrose af klovbenets craniale del
84
Årsag til tånekrose
- Abscess i den del af den hvide linje, som ligger i tåen
- Abscess-dannelse sker sfa. svær mekanisk skade (ujævne spalter, hård afrunding under klovbeskæring --> indgangsport for bakterier)
85
Prognose for tånekrose
DÅRLIG
86
Generel terapi af hornskader
```
Beskæring
- typiske såleknusningssted skal aflastes
- alt løst horn væk
- nekrose fjernes(regional analgesi!)
Aflaste ved at lægge klods på modstående klov
Salicylsyreforbinding
- Opløser væv --> brug med omtanke
- smertestillende effekt
Blødt underlag og let motion
```
NSAID, væske, AB efter behov
87
Patogenese for trykninger (på lemmerne)?
Beskadigelse af hud og underliggende væv sfa. trykpåvirkning mod underlag eller staldinventar
88
3 grader af trykninger
Grad 1: Hyperkeratose
Grad 2: Hyperkeratose + hævelse + bursadannelse
Grad 3: Betydelig hævelse + sårdannelse + pus + opbrud + granulationsvæv
Grad 3 er uacceptabelt - dyreværnssag
89
Prognose for trykninger på lemmerne
Afhænger af sværhedsgrad
Pyæmi --> slet prognose
90
Behandling af trykninger
```
Korriger udløsende faktor
(hvis åbning --> vask/rens)
Forbinding
AB
NSAIDs
```
91
Årsager til arthritis/polyarthritis
Kalve:
- Oftest hæmatogen spredning af septisk infektion fra navlen eller mindre hyppigt fra lunger eller lever
Voksne køer:
- oftest sfa. infektion i klovene
92
Ætiologi for arthritis
Strep.
E. Coli
Staph.
T. pyogenes
93
Prædisponerende faktorer
Dårlig hygiejne ved fødsel
| Kalvens immunstatus
94
Symptomer ved arthritis
```
Depression
Halthed
Anoreksi
Dehydrering
Hævelse af led
Smerte
```
95
Hvor ses arthritis hyppigst
Has
Knæ
Carpus
Kodeled
96
Behandling
- Eliminering af udløsende årsag (kalve navle desinfektion)
- Systemisk AB
- (Immunstatus forbedres ved tildeling af fuldblod og andre intravenøse væsker)
97
Hvornår ser man flexor deformitet hos kvæg, hvad er det og hvilke lemmer rammes oftest?
Når senerne(dybe og/eller overfladiske bøjesene) er for korte ifht. knoglerne
Ses hos nyfødte/unge kalve
Hyppigst forbenene
98
Årsager til flexor deformitet
Medfødt:
- Evt. fosterets position i uterus
- Evt. koen har være syg under drægtighed
- Evt. teratogen agens
Kan være erhvervet:
- Fejl i væksten
99
Behandling
Hvis man manuelt kan trække benet til normale position --> behandle med motion og skinne-bandage.
Kan benet ikke manuelt trækkes til normal position --> kirurgi nødvendig (indenfor kalvens første leveuge)
100
Hvad er spastisk parese hos kvæg?
Progressiv tilstand karakteriseret ved kontraktion af m. gastrocnemius --> alvorlig overextention af haseleddet
101
I hvilken aldersgruppe ser man første gang spastisk parese?
2-9 mdr
102
Symptomer ved spastisk parese
- Ret has, progredierende stivhed
- fører benet strakt frem
- støtter på tå
- starter oftest unilateralt
- senere bilateralt
Ældre kvæg:
- voldom hypertrofisk forpart
- lille atrofisk bagpart
103
Ætiologien til spastisk parese hos kvæg
Arvelig
104
Behandling af spastisk parese hos kvæg
```
Tenectomi (kirurgisk resektion af en del af senen)
Eller neurectomi (gennemskære/fjerne noget af et nervebundt)
```
105
Hvad er staldkramper?
Spastisk sygdom der viser sig i anfald
| Musklerne i bagparten kramper
106
Aldersgruppe for staldkramper
3 år og opefter
107
Symptomer på staldkramper
- Dyrene har svært ved at rejse sig
- Muskelsammentrækninger i lænde- og lårmusklerne --> benene føres bagud
- Dyret kan ikke flytte sig under anfaldet
- Anfald varer ca. 30 sek.
- Varighed og styrke intensiverer over tid
- Ses oftest når koen prøver at rejse sig
- Koen er normal mellem anfaldene
108
Hvad er ætiologien til staldkramper?
Arvelig
109
Ætiologi og karakteristika for ondartet klovsyge hos får
Multifaktoriel lidelse:
- Dichelobacter nodosus eller Fusobacterium necroforum
- Miljøfaktorer som fugt
Morbiditet: 100%
- MEGET smitsom
110
Kliniske udseende af ondartet klovsyge hos får
- Rød, fugtig inflammeret hud ml klovene
- Grå pastøs hævelse ml klovene
- Undermineret horn ved balle, sål, tå og væggen --> evt. hornvækken kan blive løs --> voldsom påvirkning af læderhuden i kloven
- Snasket hud med meget karakteristisk lugt (svovl + bakterie opløser keratin)
111
Symptomer på ondartet klovsyge hos får
- fåret kravler rundt på forknæene for at græsse
| - Kan være svært at differentiere fra Contagiøs Ovine DD
112
Behandling af ondartet klovsyge
AB og/eller 10% zinksulfat fodbad
Hvis ét dyr i flokken diagnosticeres med ondartet klovsyge undersøges ALLE dyr i flokken! (MEGET smitsomt)
113
Ætiologi for contagiøs ovine digital dermatitis
Dichelobacter nodosus og Treponema spp.
114
Karakteristika for contagiæs ovine DD
Smitsom
115
Udseende af contagiøs ovine DD
- Halt på afficerede ben
Primære læsion:
- kronranden --> hurtig invation af klovvæggen og ned --> evt. fuldstændig afstødning af hornkapsel på en eller flere klove.
- Genvæksten af horn kan være permanent påvirket
- Normalt ingen interdigital involvering
Kan være svær at differentiere fra ondartet klovsyge
116
Behandling af contagiøs ovine DD
Lokal salicylsyre forbinding
Pga. smitsom sygdom slagter mange landmænd hele besætningen og køber nye dyr, da behandlingen er meget tidskrævende
117
Hvad er white line disease hos får?
Adskillse af klovvæggen fra dens laminære tilhæftning (sprække i den hvide linje)
--> bakterie og svampe infektion --> huldannelse mellem laminae og ydre klovvæg
118
Ætiologi ved white line disease his får
Fusobacterium necrophorum
| A. pyogenes
119
Hvilke sekundære sygdomme kan ses?
Ondartet klovsyge
| Contagiøs ovine DD
120
Behandling af white line disease hos får
Fjerne løse horn --> så kommer fåret sig hurtigt
| Forbinding evt. med salicylsyre
