Kalvesygdomme Flashcards
1
Q
Hvordan bør kolostrums-tildelingen være, hvordan sikrer man at kolostrum har den rette kvalitet og hvor meget IgG skal kolostrum indeholde?
A
Tildeling:
- 2-3 L med det samme
- 6 liter indenfor 6 timer
- ved veterinær indikation kan kolostrum sikres med kalvesonde
Kvalitetsikring:
- kolostrometer
- refraktometer
- glutaraldhyd test (bruges til at beregne fibrinogen og IgG hos voksne dyr)
Indhold:
- skal indeholde mellem 75-50 mg/ml IgG (efter 36 timer begynder kalven selv at producere
2
Q
Hvilket foder skal en kalv have?
A
- mælk: bollerenden skal aktiveres (sutterefleks, protein, forventning – adfærd)
- rent vand
- stråfoder: er med til at udvikle formaverne
- kraftfoder: dyrene kan først begynde at nedbryde stivelse efter 7 dage, fungerer helt efter ca. 3 uger
3
Q
Hvordan ventileres der korrekt i en kalvestald?
A
- frisk luft ind
- varm luft ud
- ingen træk
- mangelfuld ventilation → ophobning af skadelige gasser og patogener
- bevægelse af luft: ikke fra ældre til yngre dyr (infektionsrisiko)
4
Q
Angiv de to typer af trommesyge hos kalve
A
- Rumen bloat
- Abomasal bloat
5
Q
Patogenese og behandling af rumen bloat
A
Patogenese: - fejlgæring - vomalkalose/vomforrådnelse Behandling: - behandling ofte med god effekt → sondering → trokarisering → vompodning: giver sund flora + masser af energi (frie fede syrer) → optimer mælkefodring
6
Q
Patogenese og behandlingsudsigt for abomasal bloat
A
Patogenese:
- akut opstået
- ukendt årsag, fordring og opformering af bakterier
- behandling ofte udsigtsløs
- shock og død
7
Q
Ætiologi for navleinfektion
A
- mangelfuld navledesinfektion
- mangelfuld hygiejne i kælvningsboksen
→ navle abscess
→ systemisk sygdom (septikæmi, abscesser i hjerne, hjerte, øje, lever, led)
8
Q
Terapi for navleinfektion
A
- AB
- NSAID
9
Q
Prognose for navleinfektion
A
Dårlig ved systemisk infektion
10
Q
Angiv ætiologien for arthritis
A
- infektion fra navlebetændelse (streptokokker, E. coli, stafylokokker, T. pyogenes)
- mangelfuld hygiejne
11
Q
Hvordan behandles arthritis og hvordan er prognosen
A
Behandling: - AB - NSAID Prognose: - dårlig
12
Q
Hvordan er køers lungefysiologi ift, andre dyrs?
A
En stor del af lungekapaciteten er nødvendig til at dække basale behov. En lille del er til rådighed ved sygdom –> bliver de syge har de ikke ret meget at gøre med
13
Q
Enzootisk pneumoni: rammes en gruppe af kalve eller er det kun én enkelt kalv der bliver syg?
A
En gruppe af kalve
14
Q
Ætiologi for enzootisk pneumoni
A
Multifaktoriel
- IMMUNITET! (fald i Ig)
- parallelle infektioner (virus –> sek. bakteriel sygdom)
- umodne luftveje
- agens: virus/bakterier
- management/miljø
15
Q
Angiv bakterier der kan forårsage enzootisk pneumoni
A
- T. pyogenes
- Histophilus somnus
- P. multocida
- Mannheimia haemolytica
- Mycoplasma spp.
16
Q
Angiv virus der kan forårsage enzootisk pneumoni
A
- BRSV
- corona
- PI-3
- BVD
- IBR/IPV
17
Q
Hvilke agens der kan forårsage enzootisk pneumoni er anmeldepligt?
A
- BVD
- IBR/IPV
18
Q
Hvilke management/miljømæssige forhold kan give anledning til enzootisk pneumoni?
A
- stress (fravænning/transport)
- opstaldning
- sæson
- luftfugtighed/ventilation
- træk/kulde
- NH3, H2S
- fodring (jern, selen, vit. E)
19
Q
Hvilke sygdomsmanifestationer kan komme ved infektion af Bovint Respiratorisk Syncytielt Virus (BRSV)
A
- rhinitis
- tracheitis
- bronkitis
- broncheolitis
- interstitielt ødem
- emfysem
- interstitiel pneumoni
- sekundær bakteriel infektion
20
Q
Kliniske symptomer ved BRSV
A
- hoste
- dyspnø
- feber
- tørre rallelyde
En gruppe af dyr rammes
21
Q
Hvor høj er dødeligheden og er prævalensen høj
A
- dødelighed (ukomplicerede tilfælde): 1-2 % (lav)
- prævalens: 84 % (høj)
22
Q
Patologi ved Enzootisk kalve pneumoni:
- udvikling
- patologiske fund
- lokalisering
A
- kronisk progressive læsioner
- purulent eller exudativ bronkopneumoni, abscessdannelse, nekrose, bonkieektasi, konsolidation (hepatization)
- ## cranioventral
23
Q
Komplikation ved enzootisk pneumoni
A
Pleuritis –> adhærence –> smertefuld
24
Q
Hvordan kontrolleres enzootisk pneumoni
A
- ventilation: ingen træk, varm luft, frisk luft ind
- adskil raske og syge dyr
- management: rene, velstrøede tørre arealer, ikke fodring på gulv!
- korrekt anvendelse af vacciner
- opdag og behandl tidlige tilfælde
25
Angiv sygdomsmanifestationer ved Bovin Hemophilosis Complex (Histophilus somnus)
- septikæmi
- reproduktion: infertilitet
- hjertet: myocarditis
- øre: otitis
RESPIRATORISK:
- suppurativ bronkopneumoni
- fibrinøs bronkopneumoni
26
Kliniske symptomer ved interstitiel pneumoni
- feber
- anoreksi
- serøst næseflåd
- serøst tåreflåd
- røde konjunktivalslimhinder
- let hoste
- normale auskultations og perkussionsfund
27
Kliniske symptomer ved fibrinøs pneumoni
- dyspnø
- påvirket kredsløb
- evt. cyanotiske slimhinder
- bronkøs respiration i cranioventrale lungeafsnit + mislyde (knitre-, pibe- og gnidelyde)
- dorsal emfysem
- ventrale dæmpninger
28
Diagnostik af luftvejslidelser
- diagnostiske obduktioner
- indsendelse af kadavermateriale
- TRANS-TRACHEALE skylleprøver
- tracheale skylleprøver
- blodprøve
- næsesvaberprøve (virus)
29
Hvordan forberedes ud udføres en trans-tracheal skylleprøve?
Forberedelse:
- sedation (xylazin)
- lege artis forberedelse af 3x3 cm område 7-10 cm fra larynx
- lokal anæsesi (lidokain)
- vertikal incision (1 cm) ud fra trachea
Udførsel:
- perforation af trachea med et 12G kateter
- et hanhunds-urinkateter føres gennem det ilagte kateter
- 2-3 ml skyllevæske opsamles
- skylning med 30-60 ml isoton steril NaCl efterfulgt af øjeblikkelig aspiration
- prøvevæske overføres til to sterile prøverør
- såret lukkes med skin stables --> husk at fjerne disse igen!
30
Tjek side 8 i slids med Luftveje "Behandling", jeg forstår ikke hvilken sygdom vi behandler
.
31
Angiv agens for kalvedifteritis (calf diphteria, necrotic stomatitis)
Fusobacterium necrophorum / funduliforme
- gram negativ
- sporedannende
32
Angiv sygdomsmanifestationen for kalvedifteritis
Lokal nekrobacillær nekrose i mund/svælg
33
Angiv alderen for kalve der rammes af kalvedifteritis
2 uger - 3 mdr.
34
Angiv patogenesen for kalvedifteritis
toxiner --> der går hul på dyret (bakterier, virus, vit. A mangel, tandskifte, halm) --> dårlig hygiejne + dårlig/fugtigt miljø --> toksinæmi/bakteriæmi
35
Angiv kliniske symptomer for kalvedifteritis
slimhindenekrose --> stinkende stomatitis, blødning, salivation --> almen påvirket: feber, nedsat æde- og drikkelyst --> spredning
36
Angiv komplikationer for kalvedifteritis
- apirationspneumoni
- trachealkollaps
- død
37
Behandling af kalvedifteritis
- støtteterapi til anorektiske dyr
- AB
- NSAID
- lokal iodbehandling
38
Prognose for kalvedifteritis
Tidlig behanding: god
| Sen behandling: dårlig --> vævet er så ødelagt at det ikke kan regenerere
39
Definition af diarre
- øget frekvens af fæces afgang
- nedsat viscositet af tarmindhold
- øget volumen af tarmindhold
40
Diarre kan være... (overordnet)
- symptomer på primær lidelse i tarmkanalen (enteritis)
- uspecifik respons på sepsis
- symptomer på lidelse i andet organsystem (eks. vomforrådnelse)
- iatrogen
41
Årsager til diarre
- forstyrrelse i normal væske ind og ud af GI-kanalen
42
Angiv de to former for væskeforstyrrelse der kan forårsage diarre
- normal sekretion ind i tarmen, reduceret resorption (malabsorption) --> hyppigste (fleste infektiøse agens)
- øget sekretion til tarme (hypersekretion) ind i tarmene, normal resorption (E. coli, kolera)
43
Hvad sker der med villi ved diarre
Afkortes, affladiges --> mindsker overfladen
44
Forklar mekanismerne ved malabsorption (stikord)
- osmotisk aktive stoffer i tarmlumen
- inflammation
- øget blod til lumen hydraulisk tryk
- nedsat passagehastighed
- øget sekretion
45
Hvad kan diarre resultere i
- dehydrering: tab af væske
- elektrolyttab: ubalance i kroppen
- -> hjerte og skeletmuskulatur påvirkes (svær: hjertestop)
- -> nedstemthed: syrebase-balance
46
Angiv agens der kan forårsage diarre
```
Bakterier:
- E. coli
- Salmonella dublin og typhimurium (og andre)
Virus:
- rota
- corona
Protozoer:
- cryptosporidier
- coccidier
```
47
Hvornår bliver kalvene syge? E. coli
< 3 dage (tjek kolostrum)
48
Hvornår bliver kalvene syge? Rota
5-14 dage
49
Hvornår bliver kalvene syge? Corona
5-21 dage
50
Hvornår bliver kalvene syge? Cryptosporidium
> 5 dage
51
Hvornår bliver kalvene syge? Salmonella
> 1 uge
52
Hvornår bliver kalvene syge? Cl. perfringens
> 1 uge
53
Hvornår bliver kalvene syge? Coccidiose
> 3 uger
54
Rota og coronavirus
| - Angiv patogenese, størrelsen af smittespredningen, viruses overlevelse, vaccine og +/- AB
```
Patogenese:
- dræber tarmvilli --> malabsorption
Størrelsen af smittespredningen:
- STOR (10^11 virus/g fæces 3 dage efter smitte
Viruses overlevelse:
- overlever i uger i miljøet
Vaccine:
- ja
AB:
- nej
```
55
Nævn de tre sygdomsformer E. coli kan medføre
- coliseptikæmi: alle stammer
- enterotoxigenisk (diarre): specifikke stammer
- enteropatogenisk (diarre): specifikke stammer
56
Er E. coli en almindelig årsag til kalvedødelighed?
Ja
57
Kan E. coli behandles med AB
Nej, AB er som regel ineffektivt
58
Hvordan forebygges E. coli-infektion
Kolostrum i rette mængde og kvalitet
59
Coliseptikæmi: angiv patogenese, smitte, behandling og forebyggelse
Patogenese:
- spredes igennem kalvens krop --> abscessdannelse i øjne, hjerne, nyre, led
Smitte:
- kalven indtager gødning, mudder eller andet før eller samtidig med kolostrum
Behandling:
- umulig at behandle
Forebyggelse:
- forbedret hygiejne, rene kælvningsbokse, rent yver, ren kolostrum
60
Enterotoxisk E. coli (ETEC):
| - patogenese, forebyggelse
Patogenese:
- specifik stamme (K99) sætter sig på tarmvilli --> hypersekretorisk diarre (toxin tænder cellens væskepumpe)
- næsten den enestediarre indenfor 3 levedøgn (ofte 1 levedag)
Forebyggelse:
- kolostrum med K99 antistoffer --> ko vaccine mulig --> antistofdannelse
61
Enteropatogenisk E. coli (EPEC)
| - patogenese, forebyggelse
Patogenese:
- sætter sig på tarmvæggen og udskiller toxiner --> forårsager både øget sekretion og malabsorption
- generel systemisk påvirkning af kalven (bakteræmi)
Forebyggelse:
- ingen vaccine
62
Salmonella:
| - udskillelse, overlevelse
Udskillelse:
- udskilles gennem fæves, urin, spyt, næseflåd (ko: mælk) --> kontaminerer ALT DE RØRER VED og alt der rører dem
Overlevelse:
- måneder i miljøet (dræbes kun af direkte sollys)
63
Angiv behandling af salmonella
```
AB:
- ofte resistent
- hæmmer normal bakterieflora --> gør kalven mere modtagelig for infektion og forlænger diarren
- kan være indikeret ved systemisk sygdom
Vaccination:
- effekt er usikker
Behandling:
- støtteterapi
```
64
Hvad skal man være særlig OBS på med salmonella
ZOONOSE
65
Hvad er den vigtigste behandling
- væske og elektrolyterstatning! (små kalve: evt med sukker)
- diarren skal opdages før væsketabet bliver for stort til oral behandling
- væsketabet må ikke blive svært
- der kan bruges en kalvesonde (tvangsfodring)
66
Hvad er den mindst vigtige behandling
AB! (Især oral AB --> stor indvirkning på vom- og tarmfloraen)
- agens der giver diarre:
- -> virus + protozoer
- -> bakterier der er antibiotika-resistente
67
Tegn på tidlig væsketab (< 5 %) og behandling
- kalven er stående --> oral terapi
- hudfold står i 4 sek eller mindre
- øjnene er klare, udtrykket er frisk
- fugtig mundslimhinde
- kalven har sutterefleks og vil drikke fra flaske
Behandling:
- hold kalven på mælk (tages dette fra dør den af sult før diarren stopper) + giv flere 0,5 L elektrolytfodringer pr. dag til diarren aftager
68
Tegn på moderat væsketab (7 %) og behandling
- kalven er sløv, men liggende i brystlejë
- hudfold står i 5 sek
- øjne er let indsunkne
- lemmer er kolde
- mundslimhinde varm og klistret
Behandling:
- overlevelse: 2 L varmt høj energi elektrolyt med sonde 2 gange med timers mellemrum
- flyt den til et varmt område hvor den kan observeres
69
Tegn på sværvæsketab (> 9 %) og behandling
- kalven er liggende og komatøs
- hudfolden bliver stående
- øjnene meget indsunkne og kan blive helt tørre
- mundslimhinde bleg, tør, kold
Behandling: ikke sikkert den kan reddes
- kun IV kan redde den (oral væske vil ikke resorberes pga. den dårlige cirkulation)
70
Angiv hvordan du vil beregne din væsketerapi
- erstat tabet: vægt x dehydreringsgrad (50 kg x 0,1)
- daglig vedligehold: 50 ml/kg (50 kg x 0,05 L)
- forsat tab: det samme som vedligehold (50 kg x 0,05 L)
71
Hvor mange ml/kg af isoton krystalloid vil du give en ko ved akut shock og ved stabil tilstand
- akut: 20ml/kg/t
| - stabil: 10 ml/kg/t
72
Hvor mange ml/kg/t af hypertonisk saltvand (7%) vil du give en ko
5 ml/kg/t
