Infektiøse GI hest Flashcards
Nævn 7 årsager til akut diarré hos hest
Salmonella Clostridium difficile Larval cyatostomose AB-associeret Sand associeret Peritonitis EVA (Equin Viral Arteritis)
Nævn 7 årsager til kronisk diarré hos hest
Larval cyatostomose Salmonella Sand associeret Kronisk inflammatorisk tarmlidelse Lawsonia intracellularis Peritonitis Lymfosarkom
I hvilket tarmafsnit ses oftest diarré hos føl?
Tyndtarme
I hvilket tarmafsnit ses oftest diarré hos voksne heste?
Stortarm/colon
Hvad er Taroksyge?
Akut diarré/akut colitis/akut typhlocolitis
Skyldes clostridium colitis –> hesten mister MEGET hurtigt væske og taber protein over tarmen –> svært at holde på væsken
Går MEGET stærkt - ofte dør de før de får diarré
Hvor meget vand indeholder normal fæces?
ca. 75% vand
Fremgangsmåde ved klinisk undersøgelse af diarré hest
Huld Almenbefindende: - koliksmerter? TPR: - feber Kredsløb: - Grad af dehydrering - Grad af hypovolæmi - Ødemer? Abdomen: - Auskultation - Rektalundersøgelse Andet: - Hudforandringer - Muskelsvaghed - Laminitis
Infektiøse agens ved mave-tarmlidelser hos voksne heste
Salmonella Clostridium difficile Clostridium perfringens Rhodococcus equi Lawsonia intracellularis
De små strongylider - cyatostomose
EVA (Equin Viral Arteritis)
Corona-virus?
Infektiøse agens ved GI-lidelser hos føl
Salmonella Clostridium difficile Clostridium perfringens Rhodococcus equi Lawsonia intracellularis
Parascaris equorum
Strongyloides westeri
Cryptosporidier
Rota-virus
Corona-virus
Infektiæse GI-lidelser hos heste er ofte….
MULTIFAKTORIEL!!!
Ætiologi og kliniskte tegn ved Salmonella infektioner hos hest (mild, akut)
Salmonella enterica Mild: - Feber - Nedsat ædelyst - Neutropeni
Akut diarré(akut colitis)
- Diarré (kokasse til profus vandig, projektil diarré)
- Nedstemt
- Kolikuro
- evt. feber
- neuropeni
- Evt. lokaliseret infektion
- Endotoksinæmi
Hos hvilken aldersgruppe giver salmonella septikæmi?
Føl
Hvilken salmonella giver abort hos heste?
Salmonella abortus-equi
Parakliniske resultater ved alle former for colitis
Leukopeni
Proteintab
Albumintab
Forhøjet creatinin
Forstyrrelser i elektrolyt og syre-base balancen
Akut fase-respons
- SAA stiger markant - kan bruges til at differentiere fra andre GI-lidelser(eks. torsion)
Salmonella trekanten - hvilke tre faktorer spiller ind ved salmonella infektion?
Hvilke andre stress faktorer kan spille ind ved manifestation af salmonella infektion hos hest?
Værtsfaktorer:
- Sundhedsstatus
- Alder
- GI-sundhedsstatus
Agens:
- Virulens faktorer
Miljøfaktorer:
- Varme
- Fugtighed
- Tilstedeværelse af agens
Stress faktorer:
- Transport
- Kirurgi
- Faste
- Fodringsændring
- AB-behandling
- Ormemiddelterapi/Anthelmintika
- Kolik
- Diarré
Diagnostik for salmonella
BU på fæces med serotypning og resistensbestemmelse
- 3-5 prøveudtageninger(fæces) fra forskellige dage
- Kan udskille op til 30 dage efter kliniske symptomer er overstået, kroniske udskillere kan forekomme
Biosecurity ved salmonella
Isoler/overvåg
Isolation (30 dage og 3-5 negative kulturer)
Overtrækssko mm
OBS på opstaldning - skal kunne rengøres
HVIS fold ophold, så fjernes gødning, harves og ubrugt i 30 dage
Vigtige fakta om salmonella overordnet
ANMELDEPLIGTIG
Zoonose - børn og immunsvækkede personer/dyr bør ikke have kontakt
Hvilke clostridier giver GI-lidelse hos heste?
Clostridium difficile og clostridium perfringens
Fakta om clostridium difficile bakterien
Gram positiv
Anaerob
Sporedannende stav bakterie
Toxigene og nontoxigene - ca. 13% af hesteisolater er nontoxigene
Mindst 5 toxiner
Toxin A (enterotoxin) Toxin B (cytotoxin)
Fakta om clostridium perfringens bakterien
Normalt forekommende i GI hos heste - type A, B, C, D, E
Toksiner: Alfa, Beta, Episolon, Beta2 og enterotoksin
Diarré associeret med forekomst af betatoksin og enterotoksin!
Type A hos normale og hos heste med diarré
Type C isoleret fra tilfælde af diarré
Kliniske symptomer ved Clostriudium infektion
Perakut optrædende diarré Hæmoragisk/mørk, ildelugtende Kolik Feber Nedsat appetit Positiv ventrikel skyl Septisk shock Pludselig død
Udløsende faktorer ved clostridium diarré
Forstyrrelser af tarmens mikroflora sfa. stress, hospitalisering, kirurgi
AB-administration
Pludselig foderændring
Anthelmintika behandling
Diagnostik af clostridium infektion (C. difficile og C. perfringens)
C. Difficile:
- Dyrkning selektivt medie efterfulgt af toksin screening
- Quick-test for tocsin A og B
C. perfringens:
- Dyrkning efterfulgt af typebestemmelse
- Quick-test for enterotoksin
DIAGNOSTIK VANSKELIGT!
Min. 1 g fæces - tidligst muligt i forløbet - send prøven afkølet
Kliniske tegn ved Duodenitis - proximal jejunitis(DPJ)
- Positiv ventrikelskylning - ildelugtende brunligt væske
- Dilaterede of fortykkede tyndtarme - rektalt og ved scanning
- Nedstemt/kolik
- Feber
- Dehydrering
- Endotoxæmi
OBS som regel ikke diarré!
Agens ved DPJ
Ukendt, men mistanke om Cl. perfringens og Salmonella
Parakliniske test til DPJ
Ultralydsscanning - se dilaterede tyndtarme før de kan palperes rektalt. Kan skelne mellem enteritis og strangulation
Behandling af DPJ
Hyppig dekompression af ventriklen - ventrikelskylning hver 2-4 time
Væskebehandling IV
NSAID lav dosis
Evt. AB:
- Penicillin
- Metronidazol
Parenteral nutrition i langvarige tilfælde
Prokinetics(bedre tømning af ventriklen):
- Lidokain CRI(continous rate infussion) - benyttes ofte, antiinflammatorisk, dog dyrt
- Evt. metoclopramid(Primperan) - ikke så godt
Evt. operation: Hjælper ikke
-Sikre diagnosen
-Dekomprimere tarmen
To former for larval cyatostomose + patogenese
Akut larval cyatostomose
Kronisk verminøs typhlocolitis
Larverne graver sig ned i colon slimhinden om efteråret –> foråret når de vil ud igen –> diarré
Kliniske tegn og aldersgruppe ved larval cyatostomosis
Ofte yngre dyr (<4 år), men også ældre
Proteintabende enteropathi Hurtigt indsættende, markant vægttab Vinter - tidlige forår Ødem Mild kolik Evt. feber, leukopeni Evt. anamnese om nylig ormebehandling - da det aktiverer at ormene kommer ud af tarmslimhinden
Diagnostik af larval cyatostomose
Visuel inspektion af fæces/handske (små tynde røde orm)
EPG(McMaster) - bruges ikke på alle tider af året
- EPG ofte negativ
- Modificeret Bearmann
- Evt. larver på fæces/handske
Serumprotein/albumin bestemmelse
Udelukkelse af andet
Evt. anamnese om nylig ormekur
Årstid(vinter/forår)
Komplikationer til akut diarré hos heste
Laminitis Trombophlebitis Trykninger - dog sjældent liggende Kronisk diarré (nyresvigt)
Prognose for akut diarré
Største chance for overlevelse hvis laktat er under 7 mmol/L ved indlæggelse
Reserveret overlevelse hvis: AB inden diarré udvikles PCV > 45 Hjertefrekvens > 60 Lav serumprotein
Bedste indikator:
- Bedring på 4. dagen
Antibiotika associeret diarré (AAD) - hvornår ses dette, hvor alvorlig, hvilke agens er det associeret med, hvilke andre faktorer kan spille ind?
Ses ved indsættende AB-behandling eller ved seponering af behandling
Associeres til dels til: Clostridium perfringens, Clostridium Difficile, Salmonella
Andre disponerende faktorer:
- Anden sygdom
- Transport
- Hospitalisering
- Kirurgisk indgreb
- Anden medicinsk behandling
- Fodringsændring
Hvilke AB typisk forudgående for AAD?
Oral/Parenteral terapi: TMP-sulfa - hyppigst anvendte - hyppigt ukorrekt doses(for lav) Tetracyklin Lincomycin Erytromycin Cephalosporiner Penicillin Cloxacillin Florfenicol Ampicillin/sulbactam Cloramfenicol Metronidazol Ciprofloxacin
Ætiologi for Equin Proliferativ enteropati (EPE)
Lawsonia Intracellularis
Typisk alder, årstid og kliniske tegn ved EPE
Alder: 2-8 mdr Årstid: August - Januar(USA) Kliniske tegn: - Nedstemt - Anorexi - Feber - Ventralt ødem - Vægttab - kolik - diarré
Parakliniske test og resultater for EPE
Hypo-albuminæmi (<50g/L)
Ultralydsundersøgelse: karakteristiske tykke tyndtarmsvægge
Bughulepunktat: transudat
Diagnostik ved EPE
DTU: Gødningsprøve(PCR), parrede blodprøver (titerstigning), evt. tarm
Dyrkning: Ikke muligt(obligat intracellulær)
PCR på fæces: Varierende sensitivitet og høj specifitet
Serologi:
- Praksis: OK til kliniske tilfælde tidligt i forløbet, men fejler ved subkliniske, kroniske, ved AB-behandlede
Histologi:
- Rutine farvning, special farvning, immunohistokemi
Ante-mortem diagnose for EPE kræver:
Kliniske symptomer
Hypoproteinæmi
Fortykkelse af tyndtarmsvæggen(ultralyd)
Positiv serologi OG molekylær detektion af bakterien i fæces
Terapi ved EPE
Støttende og symptomatisk + erytromycin evt. i kombination med rifamycin
OBS SAMME SOM TIL RHODOCOCCUS FØL –> isoler fra andre heste så de ikke får colitis fra AB-behandlingen
Terapeutiske overvejelser ved akut diarré
- Væsketerapi (vækse og elektrolytter)
- NSAID (nedsætte tarminflammation og væsketab)
- Evt. aktivt kul/biosponge (Nedsætte optag af toxiner fra tarmen)
- Evt. Transfaunation (genetablere normal tarmflora)
- Opioider evt. CRI lidokain (analgesi)
Pleje ved akut diarré
Fodring
Bandagering
Beskytte hale/perineum
Forebygge laminitis (køle benene)
Forebyggende mod smitte af akut diarré
Isolation:
- Diarré + feber
- Diarré + leukopeni
- Diarré + feber + leukopeni
- Akut opstået profus vandig diarré
Overvejelser omkring væsketerapi ved GI-lidelser
- Intra-gastric
- (Næse-svælg sonde)
- 6-8 liter hver 20. minut
- Frivillig optagelse
- Ved kronisk diarré sjældent behov for væsketerapi - men fri adgang til elektrolytopløsning
Midler til at nedsætte tarminflammation og væsketab
Bismuth subsalicylat
Albumin tannat
Forebygge og behandle den systemiske inflammation med:
NSAID
Anthelmintika
AB
Infektiøse agens til diarré hos føl og i hvilke aldersgrupper
Rotavirus (DK): - 1 uge - 2 mdr Samonella, Clostridier(DK) - Alle aldersgrupper Cryptosporidier (DK) - Immuninkompetente dyr - 1 uge - 2 mdr Lawsonia (DK)
Andet terapi ved akut diarré
Plasmaterapi Motilitetshæmmende midler - Codeinphosphat Tarmabsorbanter - Biosponge - Aktivt kul Fodring: - Loppefrøskaller - Hø ad libitum - Højt protein og energiindhold - +/- græs - Langsomme ændringer
Hvor mange føl har diarré indenfor første 6 mdr?
80%
Hvad skal man især være OBS omkring ved diarre hos føl?
SEPTIKÆMI!
Ætiologien for græssyge
Ukendt, dog stigende evidens for toxicoinfektion med Clostridium bolutinum C
Patofysiologien for græssyge
Beskadigelse af autonome ganglier (cranial cervicale, stallate og celiacomesenteria) og submucose neuroner i mavetarmkanalen(Ileum, caecum, colon).
Hvilke heste rammes af græssyge og hvilken aldersgruppe, køn?
KUN heste på græs
Mest unge heste (2-7 år)
Oftest vallakker og hingste med over middel huld
På hvilken årstid ses græssyge?
Om foråret
Heste flyttet til afgræsningsareal < 2 mdr
Andre navne for græssyge
EGS/CGS s. Equine dysautonomia s. mal seco
Kliniske tegn ved akutte græssyge
Udspilede tyndtarme * Kolik * Stortarmsforstoppelse * Udspilet abdomen * Ileus * Tachycardi * Nedstemthed Savlen Muskelsitren Ptosis (øvre øjenlåg hænger) Lokalt svedudbrud Dysphagi
Kliniske tegn ved subakut græssyge
Tachycardi * Kolik * Gastric reflux * Lokal svedudbrud * Stortarmsforstoppelse * Nedsat tarmmotilitet * Opkneben bug Vægttab Dysphagi Ptosis Muskelsitren
Kliniske tegn ved kronisk græssyge
Mild kolik *
Nedsat tarmmotilitet *
Kraftigt vægttab
"Myndeagtigt udseende"
Samlede ben ("Elefant på skammel")
Rhinitis sicca (tør skorpedækket næseslimhinde)
Bilateral ptosis
Let forøget puls (<60)
Muskelsitren
Lokalt svedudbrudDiagnostik græssyge
Kliniske billede
0,5% phenylephedrin øjendråber:
- Positiv test = øjenlåg rejser sig indenfor 30 min efter applikation
Histopatologisk undersøgelse af nerveceller i ganglier og tarmvæv
- Ileum eller rectum biopsier
- Obduktion
Terapi for græssyge
Kun udvalgte kroniske tilfælde forsøges symptomatisk/paliativt behandlet
OMSORG Opstaldning Hyppige "udsøgte" fodringer Menneske kontakt Håndmotion/stigling/håndgræsning Støttende/palliativ terapi (smertebehandling, væske mm)
Hvilke kriterier skal opfyldes for at iværksætte/fortsætte behandling af græssyge
Nogen evne til at synke En vis tarmmotilitet Ingen eller kun periodevis mild kolikuro Nogen ædelyst Puls < 60
