Ikke infektiøse GI Flashcards
Hvad sker der ved trommesyge, hvorfor opstår trommesyge og hvordan behandles trommesyge? Hvordan kan man forebygge mod trommesyge?
Udspiling af rumen - Gaslomme
Skummende
Skyldes kløver eller anden frisk græs
Kan ikke tømmes med trokarisering eller vomsonde
–> akut: rumenotomi
Profylaktisk: Overfladeaktive stoffer (eks. opvaskemiddel)
Hvad er indigestion og hvad betyder det?
ET SYMPTOM - IKKE en diagnose
Nedsat formave aktivitet(normalt 2-3 vomkontraktioner/min)
Dækker over en lang række specifikke formavelidelser med symptombilleder der ligner hinanden
Primære årsager til indigestion - direkte involvering af formaverne som primære årsag til symptombillede
Motorisk reticulo-ruminal vagal dysfunktion/lidelse i vomvæggen: - traumatisk reticuloperitonitis - Reticulitis/rumenitis - Ruminal parakeratose - Hoflunds syndrom(vagal indigestion) Forgæringsforstyrrelser: - Inaktiv rumenflora(fodringsbetinget) - Simpel indigestion - Vomacidose - Vomalkalose - Vomforrådnelse
Sekundære årsager til indigestion
- Systemisk sygdom
Feber
Endotoxæmi
Nedstemthed
Undertyper af vomacidose
Årsag til vomacidose
Definition/effekt af vomacidose
- Akut rumen acidose
- Subakut rumen acidose
Induceres af øgede mængde stivelse(majs, sukker, pelleteret foder)
Mælkesyreophobning
Def: - pH under normalen i kortere eller længere tid
- pH < 5,5 dræber gram negative bakterier
- Lavt pH og høj osmolaritet –> rumenitis (ødelægger vombarrieren)
Vomacidoses effekt på floraen i vommen
Antallet af syreresistente gram positive bakterier stiger
Generelt øget bakteritæthed
Antallet af gram negative bakterier falder procentmæssigt, men stiger antals-mæssigt
Multiplikation eller henfald af gram negative bakterier –> frigivelse af endotoksin –> går over i blodbanen –> systemisk sygdom (kan måle endotoksin i protal-vene blodet)
Behandling af akut vomacidose
Behandling mod endotoksisk shock - Væske - NSAID - AB Tøm vommen Etabler en ny sund flora
Indikationer for rumenotomi
Vomacidose - vomtømning og infusion af sund vomsaft og hø. Kontamineringsrisiko(->peritonitis) er stor pga. overfyldt vom
Tympani(trommesyge) - Buffs trokar til kalve. Temporær vomfistel(rumenostomi)
Traumatisk retikuloperitonitis
Fremgangsmåde ved rumenotomi
Forberedelse
- Analgesi (systemisk, lokal, epidural)
- Antibiose
- Antiinflammatoriske lægemidler
- Kirurgisk præparation af flanken
Laparotomi i venstre side, stående ko
- Incision lille ca. 5 cm bag bagerste ribben
- Incision skal ligge højrere end sulcus longitudinalis på vommen
Bughule eksploration
Rumenotomi
Tømning af vom/fjernelse af fremmedlegemer
Suturering af vom
Suturering af laparatomi
Post-operativ behandling (bredspektret AB)
Udstyr til rumenotomi
Uterus tang
Weingarts vomramme
Vomkroge
evt. gummimanchet
Postoperative komplikationer ved rumenotomi
- Diffus eller lokal peritonitis
- Sårdehiscens, fisteldannelse
- Absces i sår
- På langt sigt: Hoflunds syndrom sfa. vagus beskadigelse
Ætiologi for traumatisk reticuloperitonitis og hos hvilke køer ses det oftest?
Perforation af reticulum efter oral indtagelse af fremmedlegeme som penetrerer reticulum (ståltråd, søm, dækwire, kost-fibre)
Kliniske og parakliniske tegn på traumatisk reticuloperitonitis
Pludselig ophørt ædelyst Nedsat/ophørt mælkeproduktion Mild evt. intermitterende feber Vom stase med nedsat/ophørt vommotorik Positive smerteprøver Positiv glutaraldehydtest(efter et par dage) Varierende symptom-billede alt efter skadens omfang Evt. ødem i doglappen Evt. venestase
Diagnose, prognose og terapi ved traumatisk reticuloperitonitis
Diagnose: Vanskelig - sandsynlighedsdiagnose
Prognose: Afhænger af omfang og lokalisation(god-slet)
Terapi:
- konservativ: AB + vommagnet(ender i reticulum)
- kirurgisk: rumenotomi m. tømning af vom og fjernelse af fremmedlegeme - sjældent pga økonomi og udbytte
Hvornår opstår løbedilatation/-drejning oftest?
Hos højt ydende malkekøer i ugerne efter kælvning(pga pludselig meget plads i abdomen, efter kalven er kommet ud)
Hvilken side dislokeres løben typisk til?
Hvis torsion hvilken vej oftest?
Venstresidig: 85-96%
Højresidig: 4-15 %
Torsion: Drejer mod uret 95%
Patogenese og årsag til løbedilatation/-drejning
Abomasal gasophobning og hypomotilitet
Formegentlig følge af fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater - Den højtydende malke-ko’s dilemma)
Kliniske og parakliniske fund ved løbedilatation/-drejning
Svingende ædelyst Nedsat mælkeproduktion Nedsat/ophørt vommotilitet Steelband ved perkussionsauskultation To dæmpningsgrænser ved perkussion Varierende grader af metabolisk alkalose? og forskydning i elektrolytbalancen(nedsat K+ og nedsat Cl-) Evt. ketose
Behandling af løbedilatation/-drejning
Reponering af løben Konservative metoder: - Diæt og rulning STOR recidiv 95%! Slagt efter to dage på hø-diæt Kirurgiske metoder: - Åbne: laparotomi 1) højre side (Hannover metoden) 2) venstre side(utrecht metoden) - Lukkede metoder: 1) Toggle pin 2) Laparoskopi
Løbedilatation/-drejning kommer sjældent alene - nævn andre lidelser der kan ses samtidig/årsag?
Mastitis Klovlidelse Endometritis Peritonitis Ketose og fedtlever
Hvad er vigtigt at huske at behandle i forbindelse med løbedilatation/-drejning
Væske- og elektrolyt forstyrrelser!
Andre lidelser der kan have prædisponeret for dilatationen/drejningen
Hvad er vigtigt at huske med løben når man har fået den på plads?
At fiksere løben!
- Omentopexi
- Abomasopexi
pexi = fiksering
Prognose for kirurgisk behandling(åbne og lukkede metoder) af løbedilatation
God for aloe typer indgreb
Risiko ved kirurgisk behandling af løbedilatation
Fisteldannelse
