Dermatologi Flashcards
Vigtige informationer fra anamnese når man har med dermatologiske lidelser at gøre
Hvornår opstod problemet? Hvordan og hvor på dyret opstod de første symptomer? Fokus på første symptomer - Pludselig eller gradvis - Respons på evt. terapi Kløe? Andre dyr eller mennesker afficeret? Management, parasitprofylakse, græsmarker
To former for hudlidelser og hvilken er den hyppigste?
Primære hudlidelser
Sekundære hudlidelser: ofte sekundært til andre lidelser
Problemstillinger ved diagnosticering
Primære lidelse er ofte overskygget af sekundære komplikationer
Ofte ikke muligt at stille en eksakt diagnose (bør dog tilstræbes)
Hvor bør man udtage prøver fra og hvor mange prøver
Randzoner oftest at foretrække
Multiple prøver nødvendigt
Diagnostiske redskaber og formålet med dem til at undersøge for parasitter
God lyskilde, evt lup Børste/kam: - Lus - Chorioptes skab Hudskrab med skalpel eller skarp ske(til det bløder): - Sarcoptes- eller psoroptesskab - Demodex Tapetest: - Oxuris equi(haleorm, æg påvises) - Tape påsættes objektglas med lidt parafinolie på
Hvordan udføres tapetest for oxuris equi?
Fold anus ud og kom godt ind i folderne hvor der er lunt
Rids
Tape påsættes og rids med negl ovenpå
Fremgangsmåde ved diagnosticering af svamp
Patologiske svampe lever langs hårrødderne, hvorimod normalfloraen findes på huden
Start: Direkte mikroskopi af en tot hår (hiv hårtot ud med pean - STERILT!(sprit overflade af))
- Trichogram
Negativ mikroskopi –> svampekultur (Sabourard agar 1-3 uger)
Fremgangsmåde ved diagnosticering af bakterier
Svaber direkte fra huden(ofte blandingsflora)
- fjern skorpe og svaber derunder
Alternativt tag biopsi og dyrk fra denne og svaber fra biopsi-hul
Aftryk af skorpe(Dermatophilus spp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning.
Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca. 45 min på objektglas og farv det (quick stain, gramfarvning mm)
Fremgangsmåde ved biopsier til histopatologi
- Brug randzoner (Undgå kroniske og inficerede områder)
- Huden vaskes forsigtigt (ikke klip)
- Undgå lokalanalgesi (brug hellere god sedation)
- Husk mærkning (udtagelsessted, evt. marker epidermis på biopsi)
- Formalin er meget giftigt (formalindamp er baktericidt)
Hvornår er biopsier relevante og hvornår er de ikke relevante
Relevante:
- Tumorer
- Andet
IKKE relevante:
- Kroniske hudlidelser
Vigtigste hudlidelser i DK hos kvæg
Digital dermatitis Ringorm (Trichophyton verrucosum/mentagrophytes) Papillomer Dermatofilose Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider) Stefanofilariose Fotosensibilisering (sjældent) Hudleukose(sjældent) Yver- og pattelæsioner (bl.a. BPV, pseudocowpox, Bovine herpes mammilitis) Haletråd Trykninger
Vigtigste hudlidelser i DK hos får
Dermatofilose (Lumpy wool) Ektoparasitter - Lus - Skab - Lusefluer (sheep ked) - Myiasis Orf virus (løbe skurv) Interdigital dermatitis
Vigtigste hudlidelser i DK hos hest
"Muk" i kodebøjninger Ringorm (T. equinum, T. verrucusum, Mikrosporum equinum) Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm) Sommereksem Foderbetinget allergi/atopisk dermatitis Eosinofil dermatitis Seborrehea Sarkoidosis Sarkoider Papillomer(vorter) Melanomer Ulcerativ lymfangitis "Eosinofile knopper" Fotosensibilisering Urticarier Habronema Pemfigus folliaceus (sjælden) Kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
Behandlingsudfordring hos især hest
Ikke mange registrerede præp. til heste (og slet ikke kvæg)
–> kaskadereglen
Generelt om behandling
Brug primært topikal behandling (chlorhexidin og AB/steroider)
Masser af steroider
Evt. systemisk AB(penicillin førstevalg)
Hvad er vigtigt mht. steroidbehandling?
Det er super godt, men brug det længe nok! Mindst 6 uger
Andre navne for “muk”
"Hudbetændelse" Hest: Pastern dermatitis Greasy heel hos hest Rain scald
Får: Lumpy wool
Agens for muk
Ofte blandingsflora:
- Dermatophilus congolensis (Actinomycet, keratonifil, kun infektiv i fugtige omgivelser)
- Staph spp, Strep spp og evt. dermatofyloser og skabsmider
Dyrearter og sæson for muk
Dyrearter:
- Hest(stort problem), kvæg, får,
Sæson:
- Især efterår, vinter, forår
Hvor ses muk oftest hos heste?
Kodebøjninger
Prædisponerende faktorer for muk
Fugtige omgivelser (regn og mudder)
Mindre hudlæsioner, f.eks:
- hos dyr på mudrede folde
- får der lige er klippet
Symptomer på muk
Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer
Papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (primært for Dermatofilus Congolensis)
Under skorpe findes blottet fugtig granulationsvæv og evt. eksudat
Ingen kløe men ømhed (halthed kan opstå hos hest)
Terapi for muk
Fjern skorper Vask i klorhexidin shampoo Hold området tørt - Luk dyrene ind Lokal behandling med AB/steroid-salve Evt. systemisk AB (penicillin og streptocillin) - Især får og kvæg
Prognose for muk
Reserveret, ofte residiv
Heste der er særligt udsatte for muk
Heste med hvide sokker
Hos hvilke dyr og hvor ses leukocytoclastisk vasculitis?
Heste, medialt eller lateralt på ikke pigmenterede lemmer (piben)
Hvad er symptomerne på leukocytoclastisk vasculitis?
Tydelig demarkationslinje til normal hud.
Nekrose
Ulcerationer
Krustedannelser
Hvad er patogenesen for leukocytoclastisk vasculitis?
Ukendt, men formegentlig immunmedieret, evt pga sollys
Hvad benytter man diagnostisk og hvad ses ved diagnostiske undersøgelse? Hvilken terapi benyttes til leukocytoclastisk vasculitis?
Biopsi
Histopatologisk: Vaskulitis med nekrose og trombedannelse i superficielle blodkar i dermis
Terapi: Systemisk prednisolonbehandling, og undgå sollys
Hos hvilke dyr forekommer kronisk progressiv lymfødem (CPL)?
Tunge hesteracer (Belgier, Shires) med meget hov-skæg
Hvad er CPL?
Variant af kodedermatitis(muk), hvor udbredt hævelse og hyperplasi og fibrose ses og komprimering af lymfedrænage
Patogenesen for CPL
Delvist ukendt
Abnorm elastin produktion i lymfekar –> lymfestase –> udsivning af væske
Måske arvelig
Starter ofte med blød fold i kodeleddet
Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytose
Terapi for CPL
Vask f.eks. i saltvand, tjæresæbe, Sebacil
Motion er vigtigt
Evt. støttebandager
Hos hvilke dyr forekommer lymfangitis(cellulitis) og hvor ses det hyppigst?
Alle dyr
Oftest bagben
Hvad er symptomerne på lymfangitis(cellulitis)?
Opstår typisk akut Diffus hævelse Øm Halt Evt. feber Serumudsvedninger fra benet Evt. sår på benet
Diagnostik af lymfangitis(cellulitis)
Skanning –> udvidede lymfekar
Dyrkning fra FNASP eller biopsi i akutte stadie - dog ofte skuffende, men gør det alligevel pga. resistensproblemer
Behandling af lymfangitis(cellulitis)
Skal HURTIGT igangsættes!
Jo længere tid jo større risiko for kronisk lymfebeskadigelse
Kolde omslag flere gange dagligt (senere varme omslag)
NSAIDs 7 dage
Penicillin 7 dage kombineret med Gentamycin(kræver positivt dyrkningssvar)
Skridt ture
Støttebandage modstående ben (+ laminitis kontrol)
Efter akutte stadie
–> Prednisolon i 6 uger (inkl. udtrapning)
Prognose for lymfangitis(cellulitis)
Reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt
Agens ved Dermatofytose
Trichophyton spp
Microsporum spp
Patogenese ved Dermatofytose
Svampen formere sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci
- Skrikte aerob –> svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen (–> kun aktiv i randzonen)
Hvilke dyrearter ser man dermatofytose hos?
Ungdyr - Især hest og kvæg - får - ged - svin Muligvis alderbetinget og erhvervet immunitet
Symptomer på dermatofytose
- Inkubationstid: 1-4 uger
- Lille rund proces voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre
- Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose
- Væksten sker i randzonen
- Ofte ingen kløe (men hvis sekundære bakterielle infektioner –> kløe)
Hvor ses dermatofytose typisk hos de forskellige dyrearter?
- Kalve: Hoved, hals, perineum
- Heste: Sadelleje, distalt på lemmer (evt. sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner)
- Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud
Diagnostik af dermatofytose
- Symptomer
- Skrab m. mikroskopi, evt. ringorme dyrkning (Sabourard agar)
- Trichogram
Terapi ved dermatofytose
Ofte spontan heling om sommere på græs > immunitet
Vask: Enilconazol - både dyr og omgivelser
Profylakse for dermatofytose
Hygiejne
Vaccination: kun kvæg 2x med 14 dages mellemrum, bruges i DK!
Hvad skal man være særlig opmærksom på mht dermatofytose?
ZOONOSE!
Nævn de tre skabsmider
Sarcoptes spp
Chorioptes spp
Psoroptes spp
Nævn forekomst af sarcoptes spp skab
Benskab (svin, hest - især ved kontakt til ræve)
Er SPF sygdom hos svin
Nævn forekomst af chorioptes spp skab
Denne type kravler på overfladen
Haleskab (kvæg)
Skabmuk distalt på ben (hest)
Scrotum (vædder)
Nævn forekomst af psoroptes spp skab
Ondartet fåreskab
Krops- og øreskab (hest og kvæg)
Symptomer og årstid for skab
Overvejende om vinteren og indendørs Initielt: - papeldannelser Herefter: - Krustedannelser - Hyperkeratose - Alopeci - INTENS kløe - Evt. vægttab, utrivelighed
Diagnostik for skab
Skrab (dybt ved sarcoptes og psoroptes)
Terapi ved skab
Flumetrin - pour on
Moxidectin - pour on el. injek.
Frontline (hest - kaskaderegel)
Sebacil (hest - kaskaderegel)
Hvad skal man være opmærksom på ved tildeling af Sebacil til heste?
De kan få neurologiske bivirkninger efter anvendelse
Former for lus
Blodsugende lus
Pelslus
Forekomst af lus
- Hos syge dyr og under dårlige forhold
- primært om vinteren
Symptomer på lus
Kløe Alopeci Hyperkeratose Evt. vægttab Evt. anæmi