Pædiatri: P22 - Smerter i bevægeapparatet og JIA Flashcards
Hvad skal man spørge om i anamnesen ved mistanke om rheuma sygdom?
- smerteanamnese især aflastning og immobilisering. Lokalisation. Smertetype. Variation over tid. Forværrende/lindrende faktorer.
- ledsagesymptomer
Hvad skal den objektive undersøgelse ved mistanke om rheuma inkludere?
- fuldstændig ledundersøgelse. Systematisk gennemgang af alle led. Smerte? Hævelse? Bevægeindskrænkning?
- Tegn på maniferstationer andre steder? Husk hud og slimhinder.
Hvad kan give smerter i bevægeapparatet hos børn?
- traumer
- ortopædkirugiske sygdomme/smertesyndromer
- infektion
- tumores
- endokrine sygdomme
- hæmatologiske sygdomme
- inflammatoriske sygdomme
- reumatisk sygdomme
Angiv de forskellige typer af skader efter et traume
- fraktur enten pga. uheld, vold, eller osteogenesis imperfecta
- ligamentlæsioner
- fibersprængning
Beskriv Calve-Legg-Perthes sygdom
- aseptisk knoglenekrose i caput femoris
- kønsfordeling => Drenge 4: piger 1.
- alder 3-10 år
- dobbeltsidig hos 15%
Beskriv epifysiolysis capitis femoris
“Fraktur i epifyseskiven”. 10-16 år.
Drenge 1,5: piger 1.
Dobbeltsidig hos 25-45%
Behandling er akut operation
Angiv smertesyndromer
- vokseværk
- Mb osgood-schlatter
- chrondromalacia patellae
- Mb. severs. Calcaneal apophysitis
- hypermobilitet
- reflexdystrofi/CRPS (complex regional pain syndrome
Hvilke infektioner kan give smerter i bevægeapparat?
- artritis
- osteomyelitis
- spondylitis
- discitis
Hvilke bakterier fører oftest til monoartrit?
- staf. aureus
- streptokokker
- (hæmofilus influenzae)
- meningokokker
- (gonokokker)
- Borrelia Tuberkulose
- Salmonella
Hvordan spredes infektion i bevægeapparatet?
- hæmatogent
- dissemination fra osteomyelitis eller fra bløddelsinfektion
- ved penetration
Hvordan stilles diagnsoen infektion i bevægeapparatet?
Oftest symptomer som feber.
Oftest forhøjede neutrofilocytter, CRP
- ledaspiration og dyrkning af ledvæske
Hvordan behandler man en infektion i bevægeapparatet?
antibiotika (oftest ceftriaxon)
Beskriv postinfektiøs artritis (reaktiv)
En immunmedieret artrit, oftest monogen.
Oftest pga. tarmpatogene f.eks. salmonella. Eller streptokokker eller mycoplasma. Det kan også være pga. vira.
Der ses oftest monoartritis, afebril. normale infektionstal.
Hvad er behandling til postinfektiøs artritis (reaktiv)?
Aflastning og smertestillende
Angiv tumores i bevægeapparatet hos børn
Benigne tumorer: osteoidt osteom, chondromer, fibromer, eosinofilt granulom, hæmangiom, kæmpecelletumor
Maligne tumroer: osteosarkom, chondrosarkom, fibrosarkom, Ewings sarkom, angiosarkom, Malign kæmpecelletumor, neuroblastom
Angiv endokrinologiske sygdomme der kan give bevægeapparat symptomer
Rachitis
Hyperthyroidisme
Hypothyroidisme
Angiv hæmatologiske sygdomme der kan give bevægeapparat symptomer
Benigne: Hæmofili, thalassæmi, seglcelleanæmi
Maligne: leukæmi, maligne lymfomer
Angiv inflammatoriske tarmsygdomme der kan give bevægeapparat symptomer
Morbus crohn
Colitis ulcerosa.
De har ofte asymmetrisk migrerende artrit. Det flukturerer med aktiviteten i deres tarmsygdom.
Angiv reumatiske sygdomme der kan give bevægeapparat symptomer
SLE
Dermatomyositis
Sklerodermi
Sarcoidose
Beskriv IgA vaskulitis.
Tidligere kaldet Henoch-schonlein purpura.
Det er en småkarsvaskulitis. Der er IgA aflejringer i arterioler.
Symptomer: springende artrit/artralgi (ikke erosiv), petekkier deklivt, subcutan ødem < 3 år, kolik, blødning, mikroskopisk hæmaturi.
Normale trombocytter.
Der ses som regel spontan remission efter 2-4 uger
Beskriv IgA nefritis
Prædiktorer for nefritis er høj alder ved debut, persisterende hudforandringer, svære hudforandringer (nekroser), GI involvering
Beskriv Kawasakis sygdom
- Der er feber i mere end 4 dage
- Sygdom uden anden forklaring
- 4 af følgende:
- bilateral konjunktival injektion
- mund og svælg er rød. Hindbærtunge.
-Ødem og erythem i ekstremiteterne
- udslæt særligt på kroppen. Ingen vesikler
- cervikal lymfadenopati
Angiv komplikationer ved kawasaki
- aneurisme af coronarkar
- makrofagaktiverings syndrom
Hvad er behandlingen ved kawasaki?
Immunsuppression i form af immunoglobulin iv og aspirin.
Hvad er børnegigt?
Kronisk inflammation i et eller flere led. Årsagen til tilstanden er ukendt
Hvordan stilles diagnosen børnegigt?
- ledhævelse
- eller to af følgende:
a. smerter ved ledbevægelse
b. bevægeindskrænkning
c. varme omkring leddet
Af mindst 6 ugers varighed
Ses hos børn under 16 år
Angiv de 7 forskellige typer af juvenil idiopatisk artritis
- systemisk
- polyartikulær RF negativ
- Polyartikulær RF positiv
- Oligoartikulær - persisterende
- Oligoartikulær - extended
- psoriatic artritis
- enthesitis related artritis
Beskriv juvenil idiopatisk artritis oligartikulær type
1-4 led i de første 6 mdr.
Debut i småbarnealder.
Piger hyppigst (4:1)
Store led er afficerede
ANA positiv hos 60-70%
Extended type er når der er > 4 led efter 6 mdr.
Beskriv juvenil idiopatisk artritis polyartikulær type
RF-negativ: 50% er under 6 år. Symmetrisk store og små led. ANA positiv hos 30%
RF-positiv: Debut over 8 år. Forløb lig voksen reumatoid artrit. Symmetrisk, håndled, MCP-led, erosiv artritis
Beskriv juvenil idiopatisk artritis - enethesitis relateret
Dette er artritis og/eller enthesitis og mindst 2 af følgende:
- ømhed i sacroiliacaled eller inflammatorisk rygsmerter
- vævstype B27
- familiær disposition i 1. eller 2. led til B27 relateret sygdom
Ofte drenge.
> 8 år
Ofte plantar fasciitis/achillessene tendinitis
SYmptomatisk uveitis (15-25%)
Beskriv juvenil idiopatisk artritis - psoriasis artrit
Artritis kombineret med psoriasis eller artritis kombineret med 2 af følgende:
- dactylitis
- neglepsoriasis
- familiær dispositino til psoriasis (mindst én person i første led)
Ofte asymmetrisk ledangreb
Beskriv juvenil idiopatisk artrit - systemisk type
Daglig feber i over 14 dage. Savtakket temperatur kurve. max > 39.
- flygtig makulært eanthem
- generaliseret lymfeglandelsvulst
- hepato-/splenomegali
- pericarditis, pleuritis
- artritis, artralgi, myalgi
- anæmi, træthed, svedtendens
- hypersedimentatio, leukocytose, trombocytose
Angiv ekstraartikulære manifestationer til juvenil idiopatisk artrit
- kæbeledsaffektion (55-60%) hvor der ses underudvikling af underkæbe, nedsat bidåbning, asymmetri. Ofte smertefri. Behandling er skinne.
- uveitis. Kronisk anterior uveitis. Beskedne eller ingen symptomer initialt. Risiko størst ved oligoartikulær type. Profylaktisk spaltelampe undersøgelse.
Angiv behandlingsmål ved juvenil idopatisk artrit
- smertefrihed
- undgå leddestruktion/bevægeindskrænkning
- nedsætte sygdomsepisoder
- undgå komplikationer fra øjne/kæbeled
- undgå bivirkninger
- så normalt liv som muligt
Angiv farmakologisk behandling til juvenil idiopatisk artrit
- NSAID
- Corticosteroid - systemisk/intraartikulært
- DMARDS (disease modifying anti rheumatic drugs) f.eks. methotrexat salazopyrin, chlorokinderivater, leflunomi.
Angiv biologisk behandling til juvenil idiopatisk artrit
- anti-tumor nekrose factor (anti-TNF alfa) f.eks. eternacept, infliximab, adalimumab, golimumab)
- IL-1 inhibitor f.eks. anakinra
- IL-6 inhibitor f.eks. tocilizumab
- costimulation modulator f.eks. abatacept
- IL-17 inhibitor f.eks. secukinumab
Case 1: 4 år gammel dreng indlægges med smerter fra venstre ben og haltende gang gennem 4 døgn.
Anamnese: ingen disposition. Tidligere rask. Ingen traumer. Gastroenteritis for 2 uger siden.
Obj: indskrænket rotation i ve. hofte. Afebril
Paraklinisk: normal hæmatologi, CRP og SR
Rtg af bækken normal
UL af hofteled: væskeansamling i venstre hofteled
Diagnose?
Reaktiv artrit (coxitis simplex)
Case 2: 10 år gammel dreng henvises pga. smerter fra højre hofte gennem 8 uger. Kan ikke sove for smerter trods ibuprofen behandling.
Anamnese: Ingen igangsætningssmerter. Kan ikke bukke sig forover for smerter i glutealregionen.
Obj: Ømhed i glutearegion. Normal hoftebevægelighed. Smerter og nedsat flexion af columna lumbalis. Nedsat patella og achillesreflex på højre side.
MR columna: 2 1/2 x 3 x 7 cm cystisk tumor udgående fra os sacrum. Dels intraspinal komponent dels indvækst i m. piriformis.
Diagnose?
Ewing sarcom
Case 3: 14 årig pige. Hævet knæled og fod gennem 8 uger. Indlagt i ortopæd kirugisk afdeling.
Paraklinik: hgb 5,7. Leukcytter 6,9. SR 80. Trombocytter 505. CRP 26.
Mikro: 2x knæpunktur uden vækst.
Behandlet med iv antibiotika (zinacef og derefter diclosil) i 14 dage. Tilstanden uændret.
Rtg. af knæ og fod: ansamling i knæled Ingen ossøse forandringer.
Anamnese: Mor har psoriasis. Pigen er tidligere rask.
Obj: Ansamling, hævelse og bevægeindskrænkning i højre knæ. Hævelse og ømhed af talocruralled.
MR: synovitis talocruralis og synovitis gen dexter.
Diagnose?
Juvenil idiopatisk artritis - oligoartikulær type
Case 4: Pige kommer med udslæt på crus.
MR scanning -> viser kontrastopladning hvilket betyder artrit
(osteomyolit) (væskeansamling i leddene)(kontrast viser inflammation)
Fik antibiotika og NSADI, så gik det over.
Senere får hun problemer med højre knæhase. (forstørret og rødt)
UL viser væske forbundet til knæleddet. “baker’s cyste” opstår fordi væsken er under tryk. Hun kan ikke bøje benet.
Hendes fingreleder: smerte, hævelse ogbevægeindskrænkning.
Diagnose?
Hun har JIA. Polyartikulær juvenil artrit grundet >5 led er påvirket.
Case 5: Hænder skifter farve og bliver stive. Har svært ved at gribe om bold, så der ryster hun armen.
Spontan perforation af fingrespidser. Samt sorte. Fortykket hud. Træthed og synkeproblemer (esophagus involvering).
Diagnose?
Systemisk sclerodermi
Case 6:
5 år gammel dreng
Træt med udslæt
Slap
Forhøjet ALAT
Forandringer på øjenlåget (lilla plet)
Forandringer på neglene og han kan ikke bevæge sig. Har ingen krafter.
Forhøjet ALAT grundet muskeldestruktion (inflammeret)
Diagnose?
Dermatomyositis
