Gynækologi: G4 - Uro-gynækologi Flashcards
Hvad er udtalt urin inkontinens?
over 20 g urin i døgnet
Hvor mange kvinder har en eller anden grad af urin inkontinens?
25%
Hvor mange kvinder har urin lækage på daglig basis?
Hver tiende
Hvordan påvirker urin inkontinens kvindernes liv?
Det er socialt invaliderende og kvinderne afstår ofte fra sociale arrangementer
Hvad er stress inkontinens?
Anstrengelses udløst inkontinens f.eks. træning, hoppe på trampolin, løbe.
Trykket på urinen i blæren overstiger modtrykket fra lukkemuskel og urinrør = lækage
Hvem har ofte stress inkontinens og hvorfor får man det?
Det forekommer ved øget abdominal tryk pga.brug af mavemusklerne. Det er ofte pga. svag/skadet bækkebund/lukkemuskulatur f.eks. efter fødsel.
Ofte yngre kvinder.
Hvad er urge inkontinens?
Pludselig kraftig vandladningstrang hvor pt. skal skynde sig på toilet men ofte ikke når det.
Ofte vandladningstrang ved små urinmængder og ofte ufuldstændig blæretømning.
Hvem får urge inkontinens?
Ældre kvinder pga. aldersforandringer
Angiv risikofaktorer for urin inkontinens
- graviditet (levende fødte børn. Især risiko for stress inkontinens)
- vaginal fødsel (jo flere børn jo højere risiko. Især risiko for stress inkontinens)
- høj alder ved første barns fødsel (især risiko for stress inkontinens)
- alder
- overvægt
- tobak
- te og alkohol
- høj intensist fysisk aktivitet
Angiv den normale flow ved miktion
5-15 mk/sek
Angiv anbefalet væskeindtag for en pt. med urin inkontinens
1200-1500ml
Beskriv en stress test
VI fylder blæren med 300 ml hos patienten og så udsætter hende for stress f.eks. At hoppe, løbe osv. Så kan man vurdere om hun har stress inkontinens
Hvad er blandings inkontinens?
Både stress og urge inkontinens. Det kan være svært at behandle fordi stress og urge inkontinens har forskellig behandling. Så starter man ofte med den type der generer mest
Angiv en behandling med anden indikation som virker på urge inkontinens
lokal hormonterapi
Hvordan behandler man stress inkontinens?
- Valg: Ring behandling. Virker bedst på kvinder der har en livmoder.
- Valg: Bulking. Kan kun gives til dem der har beskeden inkontinens. Man bruger et cystoskop og ligger fire depoter med bolkamid. Samme præparat som ved læbe fyldninger.
- Valg: TVT (trans-vaginal tape). Kan vi ikke fjerne igen. Kan give smerter. Virker rigtig godt på inkontinens.
Beskriv behandlingen til urge inkontinens
- Blæretræning
- Medicinsk behandling
- Botox injektioner
- Elektrostimulering af n. tibilias. Man stimulerer n. tibialis i anklen som sender signal op i det sakrale plexus og ud til blæren. Det gives 12 omgange med 1 uges interval. Skal gentages hver 5 uge
- Sakral nerve stimulering
Hvad er tenesmus?
følelse af at have kraftig smerte og følelse af at skulle på toilettet med afføring men ikke have noget afføring (være tom).
Hvad er en cystocele?
Problem med blære vagina fascie, som er slap eller revet over så dele af blæren går ind i vagina eller/og ud igennem vagina.
Hvad er en rectocele?
Problem med rectum vagina fascia, som er slap eller revet over så dele af rectum går ind i vagina og/eller ud igennem vagina.
Kommer frem hvis man beder patienten om at presse
Hvad er descensus uteri?
når uterus falder lidt ned men ikke ud af skedeåbningen.
Hvad er prolaps?
Når Uterus kommer uden for skedeudgangen.
Hvordan giver hysterektomi øget risiko for vaginaltopsprolaps?
Når man fjerner livmoderen så fjerner man også ligamenterne, så man øger risikoen for vaginaltopsprolaps.
Angiv spørgsmålene på en severity index
A) How often do you experience urinary leakage?
1. less than once a month
2. one or several times a month
3. one or several times a week
4. every day and/or night
B) How much urine do you lose each time?
1. drops or little
2. More
Beskriv en “slight”, “moderate” og “severe” urin lækage.
“Slight”= 1-2 på severity index. Lækage af dråber et par gange om måneden
“Moderat”= 3-4 på severity index. dagligt lækage af dråber
“Severe” = 6-8 på severity index. Stor mængder mindst 1 gang om ugen
Angiv lokale årsager til urin inkontinens
- svag/skadet bækkenbund/lukkemuskulatur
- aldersforadnringer
- irritation i urinrør/blære
- ustabil blæremuskel
Angiv faktorer som udløser eller forværrer symptomer på urin inkontinens
- Øget urinproduktion f.eks. pga. vanddrivende medicin, sukkersyge, kaffe, te eller/og alkohol.
- Øget abdominal tryk f.eks. pga. overvægt, kronisk hoste, hård fysisk aktivitet eller forstoppelse
Beskriv udredningen af en patient med urin inkontinesn
- tilpasses den enkelte patient.
Bør bestå af: - anamnese inkl. symptomscoring skema, væske- og vandladningskema
- GU
- Urinstix
- Flow (især hvis kirurgisk indgreb overvejes)
Angiv diagnostiske stikord til stress inkontinens
- lækage ved fysisk aktivitiet, hoste, nys, latter, løft, løb, hop
- Når toilettet i tide
- ingen stærk trang
Angiv diagnostiske stikord til urge inkontinens
- Mange vandladninger per dag (>8-12)
- Stærk og pludselig vandladningstrang
- Nykturi
Hvad bør en anamnese ved pt. med urin inkontinens inkludere?
- vandladningsvaner, inkontinensepisoder
- varighed, udløsende faktorer, hyppighed, mængde, hvor meget det generer patienten
- relevant generel anamnese, inkl. medicin
- vandladningsskema: frekvens/volumen
Hvad skal laves af undersøgelser ved pt. med urin inkontinens?
- GU. Knibekraft i bækkenbundsmuskulatur, perianal sensibilitet og anokutan refleks
- måling af residualurin
- bindvejningstest
- stress test
Hvad er førstevalgs behandling til alle inkontinens?
Bækkenbundstræning
Hvordan virker ringbehandling?
Etablerer et knæk på urinrøret så det holdes lukket
Beskriv bulking som behandling til urge inkontinens
Botox hæmmer den glatte muskulatur
Får lokal bedøvelse i blæren. Går op med cystoskop og ligger 6 injektioner.
Problemer: kan give urinretention.
Botox virker kun 6-8 mdr.
Hvordan virker den medicinske behandling på urge inkontinens
Det hæmmer de postganglionære receptorer. Det undertrykker blærens kontraktilitet.
Det reducerer derved symptomer på overaktiv blære. Det reducerer vandladningshyppigheden og antal inkontinens tilfælde.
Angiv forekomsten af prolaps i DK
30-51%. I DK opereres 4200 kvinder for prolaps per år.
Angiv risikofaktorer for prolaps
Væsentligste:
- vaginal fødsel
- stigende paritet (antal børn)
- alder
- fedme
Andre:
- langvarig fødsels med instrumentel forløsning eller store børn
- forstoppelse, kronisk hoste eller tungeløft
- race
- bindevæv
- tidl. operationer i det lille bækken især efter hysterektomi
Angiv sensoriske symptomer ved prolaps
- udfyldning
- smerte/ubehag i pelvis/vagina/balder/lænd
- dyspareunia/obstruktion ved coitus
- excoriation/blødning fra frembulende væv
Angiv symptomer fra urinveje ved prolaps
- dårligt flow
- ufuldstændig tømning
- recidiverende urinvejsinfektioner
- behov for at reducerer prolaps ellers indtage specifikke stillinger for at initiere/fuldføre vandladning
Angiv gastro-intestinale symptomer ved prolaps
- forstoppelse
- ufuldstændi tømning
- tenesmus
- inkontinens
- flatus/soiling
Angiv symptomer på cystocele
- blæretømningsvanskeligheder
- residual urin
- tyngde fornemmelse
- samtidig descensus af uterus hos nogle
Angiv symptomer ved rectocele
- forstoppelse
- ufuldstænding tarm tømning
- lændesmerter
Angiv symptomerne på descensus uteri
- tyngdefornemmelse og lændesmerter
- vandladningsbesvære hvis udtalt descensus
- mekanisk obstruktion i forbindelse med samleje
- ofte associeret med cystocele og rectocele
Hvordan diagnosticerer man prolaps?
GU:
- inspektion med bedømmelse af slimhinder
- lokalisation (forreste=cystocele, midterste=descensus uteri, bageste=rectocele), gradering, evt. undersøgelse for lateral defekt
- eksploration: knibefunktion, undersøgelse af rectocele
- UL mhp. rumopfyldende processer, residual urin
Beskriv grad 1 af prolaps
Den mest distale del af prolapsen er >1 cm over hymenalranden
Beskriv grad 2 af prolaps
Den mest distale del af prolaps er mellem 1 cm ovenfor og 1 cm under hymenalranden
Beskriv grad 3 af prolaps
Den mest distale del af prolaps er > 1 cm under hymenalranden men fuldstændig udkrængning af vaginal væggen ses ikke
Beskriv grad 4 af prolaps
Total prolaps
Angiv behandling af prolaps hvor man optimerer bækken forholdene
Disse fjerner ikke prolapsen, men kan hjælpe med at forhindre progression og forbedre relaterede symptomer
- bækkenbundsøvelser
- lokal østrogen
- vægttab
Angiv indikation for pessar som behandling til prolaps
- patienten tåler eller ønsker ikke operation
- patienten venter på operation
- pt. ønsker flere børn, er i puerperiet eller gravid
Angiv kontraindikationer til pessar som behandling til prolaps
- aktiv infektion i uterus/vagina (kan dog anvendes efter endt behandling for dette)
- svær atrofi af vagina (kan dog anvendes efter endt hormonbehandling for dette)
- allergi overfor latex/silikone
Hvordan virker en pessarbehandling ved prolaps?
Pessaren placeres mellem symfysen og fornix posterior og holder prolapset oppe. Den skiftes hver 3. måned, hvor vagina inspiceres for ulcerationer. Patienten bør oplæres i at fjerne og opsætte pessaret, specielt i forbindelse med menstruation og samleje.
Angiv kirurgiske procedurer ved prolaps
- forvægsplastik
- bagvæksplastik
- collum amputation
- vaginal hysterektomi
- vaginal sacro-spinøs fixation
- laparoskopisk sacrocolpopexi
- Mesh operationer
Angiv tidlige post operative komplikationer efter kirurgi for prolaps
- hæmatom
- infektion
- urin retention
- manglende effekt
Angiv sene post operative komplikationer efter kirurgi for prolaps
- recidiv (20-30%)
- dyspaurenia
- stress inkontinens (5%)
- mesh erosioner
