Pædiatri: P11 - Neurologi Flashcards
Angiv hvad du skal spørge ind til i anamnesen ved mistanke om neurologisk lidelse
Gestationsalder, apgar score, fødselsvægt, længde, hovedomfang, sygdom i neonatalperioden eller senere, arv
Angiv hvilke færdighede du skal observere ved neurologisk undersøgelse af et barn
Brug Denver udviklingsskemaet.
Vurder grovmotorik, finmotorik, sprog, kognitive færdigheder, sociale udvikling, syn og hørelse
Hvad skal man observere om barnets udseende i den neurologiske undersøgelse?
Ansigtstræk, krop, hænder, legemsproportioner
Hvad skal man observere om barnets fremtoning og adfærd i den neurologiske undersøgelse?
Vågen, opmærksom, bevidst, responderende
Hvad skal man observere om barnets motorik i den neurologiske undersøgelse?
Gang, løb, håndtering af genstande
Hvor skal barnet være ved neurologisk undersøgelse?
Barnet må sidde på forælders skød
Hvordan undersøger du kranienerverne i den neurologiske undersøgelse af et barn?
Kranie nerver II og III: Bede barnet lukke og åbne øjne og se pupillerne
Kranienerver III, IV og VI: Lad barnet følge genstand med øjnene medens forælder holder hånden på hovedet. Symmetri af øjenbevægelser; konvergens; åbning og lukning af øjenlåg
Kranienerve V: Lad barnet bide sammen (vis det selv først)
Kranienerve VII: Lad barnet lave kyssemund og smile bredt (vis det selv først)
Kranienerve VIII: Klips med fingre ved hvert øre
Kranienerve VII, IX, X, XII: Lad barnet åbne mund, række tunge, pege op, ned og til siderne med tungen, sige aah (vis det selv først)
Kranienerve XI: Lad barnet dreje hovedet fra side til side (vis det selv først)
Hvordan undersøger du arme og ben i den neurologiske undersøgelse af et barn?
Arme og ben (det er først nu du rører ved barnet!): Mærk efter muskeltonus (lad barnet spænde i benene medens du bøjer og strækker i knæene og albuerne); Mærk efter og se muskelfylde; mærk efter ledbevægelighed (knæled og ankler, albuer og fingre); slå achilles og biceps reflekserne
Hvordan undersøger du ryggen i den neurologiske undersøgelse af et barn?
(det er først nu du flytter på kroppens tøj): Krumning, misdannelser
Hvordan undersøger du huden i den neurologiske undersøgelse af et barn?
(flyt tøj og se kroppen etagevis) neurokutane elementer
Angiv de 5 områder af børneneurologi
- udvikling
- bevægehandicap
- anfald
- hovedpine
- tab af færdigheder
Angiv problemer med udvikling for et barn på 2 år
Gromotorisk udvikling: løber ikke
FInmotorisk udvikling: kan ikke bygge et tårn
Sproglig udvikling: bruger ikke 20 ord
Kognitiv udviklign: peger ikke på kendte navngivne ting
Sociale udvikling: smiler, tilknytter, kommunikerer ikke
Syn: nedsat syn
Hørelse: nedsat hørelse
Hvilke biokemiske og billeddiagnostiske undersøgelser laves ved mistanke om neurologisk sygdom?
- Screeningsundersøgelser i nyfødtsperioden herunder TSH, fenylalanin og flere.
- synstest og audiologiske undersøgelser
- EEG
- CT og/eller MR( ved akut neurologi, ændret hovedstørrelse, syndrom diagnostik, opstandsning eller tilbagegang i udvikling, fokalt abnormt EEG, fokal neurologi)
- Blodprøver, lumbalpunktur, kromosomanalyser
- DNA analyser (array CGH, fragilt X, helgenomssekventering)
- Metabolisk screening (langkædede fede syrer, aminosyrer, organiske syrer)
- muskelbiopsi og/eller DNA analyser (ved tab af muskelkraft og uafklaret helgenom)
Hvordan hænger hud og neurologi sammen?
Huden er en god sladrehank for problemer med hjernen.
Hud kan hænge sammen med nervesystem fordi de kommer fra ektoderm.
Hvad kan sygdom i den motoriske del af den cerebrale cortex (øvre motor neuron skade) føre til af symptomer?
Øget muskeltonus
Øget refleksaktivitet
Fodklonus
Spasticitet
Hvad kan sygdom i basal ganglierne føre til af symptomer?
Vekslende muskeltonus
Styringsbesvær =dystoni
Hvad kan sygdom i cerebellum føre til af symptomer?
styringsbesvær af fine bevæglser =ataksi
Hvad kan sygdom i medulla spinalis, perifere nerver og motoriske endeplader føre til af symptomer?
Nedsat muskeltonus, manglende reflekser (=hypotoni), rigiditet
Case 1: 12 årig dreng. Snubler over sin tennisketcher. Han slår højre skulder og har ondt i den. Tidligere rask. Får tiltagende styringsbesvær. Efter en måned er han så handicappet at han ligger i sengen. Skal mades. Kan ikke bruge arme eller ben.
Fuldstændig vågen og klar. Ingen hovedpine, kvalme eller opkastninger.
Hvilken slags skade har han?
Nedre motor neuron skade da han er slap.
Case 2: 15 årig pige. Ser dobbelt. Kvalme, lidt hovedpine, alment utilpas. Abducensparese.
Hvor kunne skaden være?
På n. abducens forløb
Beskriv en øvre motor neuron skade (1. motor neuron skade)
Øvre motor neuron skade => skade på motorisk cortex i cerebrum. Symptomer er spasticitet, hyperrefleksi, øget kæberefleks, fodklonus, babinskis tåfænomen, emotionel inkontinens
Beskriv en nedre motor neuron skade (2. motor neuron skade)
- Neuron skade => skade på hjernestamme eller medulla spinalis. Perifer. Arefleksi .Symptomer er fascikulationer, slap parese, muskel atrofi, arefleksi
Case 3: 6 mdr. gammel pige. Har udviklet sig normalt men standser nu op i udvikling. Har mistet evnen til at sidde selv. Moderen bemærker diskrete ryk i alle 4 ekstremiteter. Barn ser ikke på moderen og reagerer ikke på henvendelser fra hende.
Anfaldene kommer mange gange i løbet af dagen.
I serier af 5-10 min varighed.
Ingen arvelig disposition til epilepsi.
EEG er meget rodet.
Diagnoseforslag?
Infantile spasmer.
Skal behandles hurtigt ellers kan barnet tage skade.
Case 4: 6 mdr. gammel dreng. Toniske-kloniske anfald af op til 45 min varighed. Anfald vanskelige at forebygge. Interiktalt EEG har været normalt flere gange. Anfald kommer ofte i forbindelse med bleskift og bad. Han søvndepriveres mens EEG optager og det udløser anfald. Han er grundlæggende udviklingshæmmet.
Diagnose?
Grand mal anfald (toniske kloniske anfald)
Beskriv feberkramper
Forekommer fra 1/2 år til og med 5 år
Raske børn men de har høj feber når det sker.
Der er et arveligt islæt (søsken, mor eller far).
Optræder ofte om aftenen. Ligner generaliserede anfald. Er IKKE epilepsi. Men det belaster hjernen hvis de fortsætter. Langvarige anfald kaldes status epilepticus. Langvarige anfald peger i retning af underliggende sygdom i hjernen. Disse skal udredes genetisk og elektrofysiologisk.
Hvordan skal man agere ved feberkramper?
Vær rolig, anfald gør ikke ondt og går ofte over efter 2-3 min.
Beskyt hovedet mod stød og slag, læg evt. en trøje under hovedet. Fjern genstande rundt om barnet som det kan slå sig på. Hold ikke barnet fast, det stopper IKKE anfald. Stik IKKE noget i munde, da det ødelægger tænderne.
Når kramperne er ophørt så skab frie luftveje og læg barnet i stabil sideleje hvis muligt ellers så på siden.
Forlad ikke barnet.
Ring 112 især hvis anfaldet ikke stopper efter 5 min.
Angiv behandling af feberkramper og kramper
Første behandling er benzodiazepin - midazolam bukkalt.
3 mdr til 1 år: 2,5 mg
Fra 1 år og op til 5 år: 5 mg
Fra 5 år og op til 10 år: 7,5 mg
Fra 10 år og op til 18 år: 10 mg
Halvdelen i hver side af munden. Det lægges i undermunden mellem underkæbe og kind.
Beskriv de 4 almindelige hovedpine typer
1: belastningshovedpine/spændingshovedpine. Hovedpine kommer og går.
2: Migræne. Hovedpine starter pludselig, varer i noget tid og ophører fuldstændigt igen. Ledsages af kvalme og opkast. Synsforstyrrelser. Man vil gerne sove. Meget ofte har en mor eller far haft eller har migræne. Kan ses helt ned til 4-5 års alderen.
3: Tryk relateret hovedpine/ “benign intrakraniel hypertension”. Hovedpine og kvalme om morgenen, bedres på dagen og gentages næste dag. Typisk overvægtige piger.
4: Tryk relateret hovedpine med fortsat symptomer. Hovedpine udvikler sig uden pause og tiltager i styrke, stopper IKKE. Ingen døgnvariation. Der er stadig symptomudvikling i form a kvalme, opkastning, irritabilitet, sløvhed, kramper og mere. Neurologiske symptomer tilkommer, sidste symptom er abducensparese. FARLIGT. Sker pga. trykforhøjelse i hjernen.
Hvilke typer hovedpine hos børn skal udredes?
Type 3 og 4 dvs. de trykrelaterede hovedpiner.
Type 3: Benign intrakraniel hypertension Der skal laves MR scanning. Hvis den ikke viser noget laves en lumbalpunktur for at måle trykket i hjernen.
Type 4: Tryk relateret hovedpine. AKUT CT eller MR.
Hvordan kan hovedpiner ellers inddeles?
Primær hovdpine f.eks. migræne, spændingshovedpine, klyngehovedpine, paroxysmal hemikrani.
Sekundær hovedpine som kan være efter:
- virus, betændelse
- hydrocephalus
- tumor
- chiari malformation
- bihulebetændelse
- kæbeled
- ansigtsmuskulatur
Beskriv overforbrugshovedpine
Overforbrug af smertestillende medicin kan føre til:
- kronisk daglig hovedpine
- kronisk daglig migræne
Paracetamol og andre smertestillende brugt mere end 15 dage per måned
Triptaner brugt mere end 10 dage per måned.
Beskriv inddeling af intensitet af hovedpine hos børn
Enten visuel smerteskala ELLER:
O: ingen hovedpine
1: mild hovedpine - påvirker ikke dagligdags aktiviteter som skole, idræt, leg og se film
2: moderat hovedpine - hæmmer, men forhindrer ikke fuldstændigt dagligdagsaktiviteter
3: svær hovedpine - forhindrer alle fornuftsbetonede aktiviteter. Foretrækker at ligge ned og sove. Kan ikke se på skærm.
Hvordan kan man forebygge migræne og spændingshovedpine?
Spise sundt og godt, få sin søvn, drikke rigeligt med væske.
Hvad skal man undersøge når et barn kommer med hovedpine?
- anamnese
- BT
- objektiv:
kranienerver
palpation af ansigt
kæbeled
tandstatus
bid
tyggemuskler
bihulerelateret palpation
muskelspændinger
ryg
Case 5: Dreng på 8 år. Bliver væltet omkuld i skolegården og slår hovedet mod fliserne. Virker forvirret umiddelbart efter. Fjern kortvarigt. Udvikler efterfølgende tiltagende forvirring, hovedpine, kvalme og opkastninger. Bliver irritabel.
Tidligere rask.
Diagnoseforslag?
(Tryk relateret hovedpine med tiltagende symptomer.)
Hæmatom i hjernen
Case 5: Dreng på 8 år. Bliver væltet omkuld i skolegården og slår hovedet mod fliserne. Virker forvirret umiddelbart efter. Fjern kortvarigt. Udvikler efterfølgende tiltagende forvirring, hovedpine, kvalme og opkastninger. Bliver irritabel.
Tidligere rask.
CT viser epidural hæmatom.
Hvad er behandling?
Få blodet ud ved at bore et hul ind i kraniet
Hvorfor er abducensparese det sidste symptom ved tryk relateret hovedpine med tiltagende symptomer?
Sidste symptom er ofte abducensparese fordi hjernen flytter sig nedad mod foramen magnum og så skades abducens.
Case 6: Dreng 6 år. Klager over hovedpine. Forældrene observer at han går ind i ting.
Efter 14 dage udvikler han kvalme og nedsat appetit. Efter 15 dage opkast og forværring af hovedpine. Så irritabel og kramper.
Tidligere rask.
Diagnoseforslag?
(Tryk relateret hovedpine med tiltagende symptomer.)
Hjernetumor
Case 7: Dreng 2 år. Tidligere rask. Taber fra time til time delvist kraft i højre arm og højre ben.
Diagnoseforslag?
Hjerneblødning
Hvad skal man altid reagere på i børneneurologi?
- Manglende udvikling uanset udviklingsområde
- Udvikling der går i stå uanset udviklingsområde
- Tilbagegang i udvikling uanset udviklingsområde
- traumer og symptomudvikling
- progressive symptomer
- pludselig opstået symptomer
Hvad skal man gøre ved kramper? (opstået udenfor hospitalet)
Indlæg!
Case 8: Du er læge i FAM.
En dreng på 10 år er i øvrigt rask. Han er tilfældigt faldet i skolegården under leg og har slået hovedet. Han var fjern i 2 min, men blev derefter frisk igen. Lærerne havde tilkaldt ambulance, men den kørte igen da han virkede frisk.
Senere på dagen, derhjemme, bliver drengen mere påvirket. Moderen ringer 112 og han kommer på FAM.
Du får bestilt CT af hjernen akut.
Der ses en venstresidigt temporalt epiduralt hæmatom men forskydning af midtlinjen mod højre og kompression af lateralventrikel på venstre side.
Beskriv de fund du i særlig grad vil være opmærksom på ved din objektive neurologiske undersøgelse og som kunne lede til den beslutning, du har taget om at udføre CT her og nu.
Nedsat højresidig bevægeevne og øget refleksaktivitet på samme side. Venstre øje skeler indad.
Case 8: Du er læge i FAM.
En dreng på 10 år er i øvrigt rask. Han er tilfældigt faldet i skolegården under leg og har slået hovedet. Han var fjern i 2 min, men blev derefter frisk igen. Lærerne havde tilkaldt ambulance, men den kørte igen da han virkede frisk.
Senere på dagen, derhjemme, bliver drengen mere påvirket. Moderen ringer 112 og han kommer på FAM.
Du får bestilt CT af hjernen akut.
Der ses en venstresidigt temporalt epiduralt hæmatom men forskydning af midtlinjen mod højre og kompression af lateralventrikel på venstre side.
Angiv symptomer drengen havde på tidspunktet CT scanningen blev taget
Bevidsthedssløring, irritabilitet, kvalme, opkast, hovedpine
Case 8: Du er læge i FAM.
En dreng på 10 år er i øvrigt rask. Han er tilfældigt faldet i skolegården under leg og har slået hovedet. Han var fjern i 2 min, men blev derefter frisk igen. Lærerne havde tilkaldt ambulance, men den kørte igen da han virkede frisk.
Senere på dagen, derhjemme, bliver drengen mere påvirket. Moderen ringer 112 og han kommer på FAM.
Du får bestilt CT af hjernen akut.
Der ses en venstresidigt temporalt epiduralt hæmatom men forskydning af midtlinjen mod højre og kompression af lateralventrikel på venstre side.
Angiv mulige symptomer som drengen kunne have udviklet
Bevidsthedspåvirkning, kramper, påvirket Bt og puls, udsættende respiration og død.
Eksponentielt forløb med hurtig forværring
Case 8: Du er læge i FAM.
En dreng på 10 år er i øvrigt rask. Han er tilfældigt faldet i skolegården under leg og har slået hovedet. Han var fjern i 2 min, men blev derefter frisk igen. Lærerne havde tilkaldt ambulance, men den kørte igen da han virkede frisk.
Senere på dagen, derhjemme, bliver drengen mere påvirket. Moderen ringer 112 og han kommer på FAM.
Du får bestilt CT af hjernen akut.
Der ses en venstresidigt temporalt epiduralt hæmatom men forskydning af midtlinjen mod højre og kompression af lateralventrikel på venstre side.
Angiv behandling og hvad behandlingen kan føre til for hjernen.
Evakuering af hæmatomet med bor så trykket i hjernen normaliseres og blodgennemstrømningen til hjernen normaliseres.
