Pemfigoid, pemfigus og lupus Flashcards
Hvad er pemfigoid og pemfigus?
- Pemfigoid og pemfigus er autoimmunsygdomme, hvilket betyder at patienterne danner antistoffer imod egne væv/vævskomponenter.
- Autoimmunsygdomme kan overordmet inddeles som:
- Autoimmunsygdomme med autoantistoffer uden organ-/vævsspecificitet
f.eks. reumatoid artritis, Sjögrens syndrom, lupus erythematosus, sclerodermi - Autoimmunsygdomme med autoantistoffer mod organ-/vævsspecificitet
f.eks. pemfigoid, pemfigus, lineær IgA-sygdom, epidermolysis bullosa acquisita
- Autoimmunsygdomme med autoantistoffer uden organ-/vævsspecificitet
- Pemfigoid og pemfigus er kroniske blæredannende (buløse) sygdomme med autoimmun baggrund
- Diagnostisk
- Konventionel biopsi
- Frysebiopsi 🡪 god, idet epitelet hurtigt adskilles fra basalmembranen grundet sygdommens ætiologi
- Blodprøve
Angiv kort karakteristika for Pemfigus og Pemfigoid
- Kroniske blæredannende (bulløse) sygdomme med autoimmun baggrund
Pemfigoid:
- Ikke ualmindelig
- Alvorligste følgevirkning er at sygdomme kan føre til blindhed pga. arvævsdannelse
- Typisk ved pemfigoid at der ses ofte blodfyldte blærer
Pemfigus:
- Sjældnere i vores del af verden
- Hyppig debut i mundslimhinden → senere alvorlige ekstraorale manifestationer
- Kan i nogle tilfælde være dødelig
- Typisk ved pemfigus at der ses blærer med serøs væske
Diagnose for begge sygdomme stilles på baggrund af kliniske karakteristika, histopatologi, immunopatologi
Hvad er pemfigoid?
- Er en kronisk blæredannende (bolløs) sygdom med autoimmun baggrund, dvs. pt. danner antistoffer imod egne væv/vævskomponenter.
- Prognose: 10% bliver blinde, fordi epitel falder af i øjnene
Ætiologi:
Antistof-dannelse mod collagen 17 og laminin 322 i basalmembranen 🡪 hemidesmosomer ikke fungerer, så binden mellem epitel og basalmembran virker ikke 🡪 epitelet falder af
Beskriv typer af pemfigoid
Benignt slimhinde-pemfigoid
- Kaldes også cicatriciel pemfigoid, dvs heler med ardannelse
- Primært på mundslimhinde og øjne
- Sjældnere forandringer på hud, oesofagus, genitalier
Histologisk:
- Subepiteliale spalter og/eller bullae
- Epitel dekvamation
- Kronisk inflammation, evt. spredte eosinofile granulocytter
- Hemidesmosomer, kollagen XVII, laminin
Diagnose:
- Konventionel biopsi, kollagen XVII, laminin
- Autoantistoffer
Behandling:
- Optimal mundhygiejne
- Lokal kortikosteroid
- Henvisning til specialist
Bulløs pemfigoid (pemfigus vulgaris)
- Primært på hud, dvs. vi beskæftiger os ikke særligt med denne
Beskriv det kliniske udseende ved pemfigoid sygdom
Bullae
- Epiteldesquamberinger eller blodfyldte blærer
- Loft: epitel
- Bund: bindevæv 🡪 gør at blæren har direkte adgang til blod, hvorfor den bliver blodfyldt
- Når blærerne brister, ses ulcerationer
Gingival erythem og/eller epitel-desquamberinger
- Der ses ofte diffus rødme, diffus erythem af slimhinden
- Oftest ingen blærer, hvorfor det kan være svært at diagnosticere
- Man har kaldt dette “deskvamativ gingivitis” igennem tiden pga. deskvameringen → ved pemfigoid, der falder epitelet ligesom af → ikke en egentlig diagnose, men mere en beskrivelse af udseende
- Dette udseende ses også ofte ved lichen planus → derfor overvejes både diagnosen lichen planus og pemfigoid, når man ser gingiva med sådant et udseende
Beskriv diagnostik af pemfigoid sygdom
For at være sikker på diagnosen, laves immunpatologiske undersøgelser mod de autoantistoffer, der ses ved pemfigus.
Biopsi:
- Konventionel (fikseret i formalin)
- Frysebiopsi (bedst)
- Blodprøve
Immunodiagnostisk
- In vivo-biopsi: direkte immunfluorscens 🡪 oftest anvendt
- Cirkulerende blodprøve: indirekte immunfluorscens
Beskriv behandling af pemfigoid sygdom
- Henvisning til øjen- og hudlæge
- Optimal mundhygiejne
- Corticosteroid lokalt/systemisk
Hvad er pemfigus?
- Er en kronisk blæredannende (bolløs) sygdom med autoimmun baggrund, dvs. pt. danner antistoffer imod egne væv/vævskomponenter.
- Er en sjælden blæredannende hud- og slimhindesygdom
Prognose:
- Ubehandlet medfører sygdommen død
- 5-10% dør trods behandling med immunosuppressiva
- Medicinen øger risikoen for andre infektioner
- Epitelet falder af over alt 🡪 elektrolyttab og væsketab
Lokalisation
- 50% debuterer i mundslimhinden
Genetisk prædisponeret
Typer:
- Flere forskellige typer 🡪 den vi ser i mundhulen er pemfigus vulgaris
Ætiologi
- Ukendt
- Men mistanke om:
- Penicillamin (antireumaticum)
- Paraneoplastisk pemfigus
- Sekundært til malign lidelse, sædvanligvis B-celle neoplasi
Beskriv det kliniske udseende af pemfigus sygdom
Væskefyldte blærer
- Skyldes epitel desquambering
- Ofte fyldt med serøs væske
Rødt område (ikke sår som ved pemfigoid), erythem
- Intraepiteliale spalter, dvs. ikke helt nede ved basalmembranen som ved pemfigoid
- Når blæren brister får man ”kun” et rødt område 🡪 der ses stadig epitel under, men bindevævet/blodet skinner igennem (ved pemfigoid: bindevæv)
Erythemet er mere lokaliseret og skarpt afgrænset ift. pemfigoid
Beskriv histopatologien for pemfigus
- Patienterne producerer autoantistoffer imod desmogleine relateret til desmosomerne i overfaldeepitelet.
- Dette gør at bindingen imellem epitelet svækkes og epitelet falder af
- Der sidder dog stadig 3 cellelag helt -nede ved basalmembranen, så gingiva fremstår blot meget rødt, ikke i ulcerationer
- Ved påvisning fås oplysning af epicelcellerne
Beskriv diagnostikken for pemfigus
Biopsier
- Konventionel
- Fryse-biopsi (bedst)
- Blodprøver
Immunodiagnostisk
- Autoantistoffer imod komponenter i epitelcellemembraner
- In vivo-bundne (biopsi): Direkte immunfluroscens
- Cirkulerende (blodprøve: Indirekte immunfluroscens)
Beskriv behandling af pemfigus
- Specialistopgave 🡪 henvisning
- Optimal mundhygiejne
- Lokal og systemisk corticosteroidbehandling
Beskriv kort immunhistokemien ifm. Diagnostik af pemfigus og pemfigoid mm.
- Immunhistokemiske metoder anvendes til at påvise diverse antigener i vævssnit.
- Metoden bygger på at antistof, der er mærket med en markør der kan ses i mikroskopet, som reagerer på vævssnittet med det antigen det er rettet imod.
- Markøren kan være et fluorokrom, som lyser op (immunofluorescens) eller et enzym (f.eks. peroxidase, der ved tilsætning af et substrat frembringer en brun farve, der kan ses i et konventionelt mikroskop).
To typer:
- Direkte immunhistokemi
- Indirekte immunhistokemi
Beskriv direkte immunhistokemi
- Et-lags metode, hvor antigenet, man ønsker at påvise, farves i vævssnittet direkte af et specifikt markeret antistof 🡪 ved binding mellem antistof og antigen, så lyser det op i mikroskropet
- Farvning ved forskellige sygdomme:
- Pemfigoid: farven vil ses i basalmembranen, som tegn på, at der er antistoffer mod basalmembrankomponenter
- Pemfigus: farvning af epitelcellemembranerne, fordi patienterne producerer autoantistoffer mod komponenter i desmosomerne
- Lupus: aflejringer af fibrin komplement og immunoglobulin ved basalmembranen, men her er ikke autoantistoffer specifikt rettet mod komponenter i basalmembranen
Beskriv indirekte immunhistokemi
- 2-lags metode, hvor det antigen man ønsker at påvise først reagerer med et umærket specifikt antistof (primære) som derefter binder til et mærket antistof (konjugat9, som binder til det primære antistof
- Denne metode er mere følsom end den direkte metode
