Odontogene tumorer Flashcards
Angiv benigne tumorer
- Odontomer
- Sammensat
- Komplekse
- Ameloblastom
- Cementoblastom
- Kalcificerende epithelial odontogen tumor
- Adenomatoid odontogen tumor
- Kalcificerende odontogen cyste
- Ameloblastisk fibrom
- Odontogent fibrom og myksom
- Fibromer
- Papillomer
- Granulomer
- Lipomer
Beskriv odontomer
Odontom
- 90% af alle odontogene tumorer
Sammensat:
- Tandlignende strukturer
Komplekst
- Uregelmæssigt hårdtvæv
Lokalisation
- Hyppigst mandiblen på børn og unge
Behandling
- Ekstirpation
Beskriv ameloblastomer
- 5% af odontogene tumorer
- Hyppigst i UK
- Mest aggresive form for odontogen tumor
- Ekspansiv og invasiv væskt
- Rodresorption
- Indvækst i bløddele
- Kan transformere sig til malignitet
- Udvikles fra emaljeorgan/tandliste/cysteepitel
Radiologisk
- Flere, velafgrænsede, større opklaringer
- Sæbebobbeludseende (multicystisk), mest karakteristisk
- Men kan også være monocystisk, kan ligne en keratocyste
- Få symptomer 🡪 sen diagnose
- 30-50 år
Behandling
- Radikal ekspiration
- Rekonstruktion
- Langtidskontrol
Angiv cementomer
- Benign cementoblastom
- Cementificerede fibromer
- Hyppigst
- Periapikal cementodysplasi
- Gigantiformt cementom
Beskriv kalcificerende odontogen cyste
- Sjældent
- Anterior del af kæberne
- Oftest hos børn
- Velafgrænset opklaring
- Typisk histologi (”ghost celler”)
- Behandling
- Ekstirpation
Angiv prævalens af maligne tumorer
I Danmark diagnosticeres årligt 1100 nye cancertilfælde i hoved-halsregionen.
- De fleste tilfælde er pladecelleepitelkarcinomer
- Væsentlige ætiologiske faktorer er
- Tobak- og alkoholmisbrug
- Mindre antal relateret til virusinfektioner (EBV, HPV).
Angiv karcinomer og andre maligne tilstande
- Planocellulært karcinom
- Verrukøst karcinom
- Basalcellekarcinom (prolabium)
- Adenokarcinom (spytkirtler)
- Metastaser fra karcinomer
- Malignt melanom
- Sarkomer
- Andre (malignt lymfom, maligne systemsygdomme m.fl.)
Beskriv Planocellulært karcinom
- Langt den hyppigste af ovennævnte i mundhulen.
- Verrukøst karcinom er en variant med meget bedre prognose.
- ”Skubber” sig ned i underliggende væv frem for at infiltrere som det planocellulære karcinom.
-ses ofte som sår der ikke vil hele, voldformede rande, induration ved palpation
- Obs på røde, hvide, blandede evt. nodulære forandringer også uden ulceration
Beskriv Basalcellekarcinom (almindelig hudkræft)
- Malign tumor udgået fra epidermis’ basalcellelag og adnexer.
- Hyppigste form for hudkræft.
- Ses især på eksponeret hud, f.eks. ansigtshuden, hos ældre.
- Kan ses på læben
- 🡪 men det er usikkert om basalcellekarcinomer forekommer intraoralt.
- Ætiologi:
- Primært sollys (øget risiko hos personer med lys hudfarve og udendørserhverv).
Klinik:
- Lille let eleveret papel, der ulcererer, heler, ulcererer igen etc.
- Senere skorpedækket sår med glatte, afrundede rande (underminering).
- Kan erodere underliggende knogle.
- Kan være multiple (multifokale) 🡪 altid ses ved Gorlins syndrom (arveligt)
Prognose:
- God. Vokser langsomt, metastaserer sjældent.
- De fleste kan behandles effektivt
Beskriv sarkomer
- Sarkomer (f.eks. fibrosarkom, liposarkom, leiomyosarkom etc.) er yderst sjældne i mundslimhinden.
- Kaposis sarkom ses dog ikke helt sjældent intraoralt hos AIDS-patienter + patienter i immunsuppression af andre årsager (f.eks. transplantations-patienter).
- Kaposis sarkom
- Malign tumor udgået fra endotelceller.
- Opbygget af karproliferationer + tenformede tumorceller.
- Formentlig er human herpesvirus-8 (HHV-8) involveret som ætiologisk faktor.
Beskriv maligne kæbetumorer og hvilke symptomer man skal være obs på ift. malignitet
- Sjældne
- Der registreres 50-60 knoglesarkomer i Danmark årligt.
- Ca. 0,2% af alle kræfttilfælde.
- Symptomer der indikerer en malign kæbetumor:
- Smerte, hævelse
- Paræstesi
- Diffust, ”mølædt” radiologisk udseende
- Udvidede parodontalmembraner
- Rodresorption (tilspidset rod,
”blyantspidser-resorption”)
Beskriv primære kæbetumorer
- Osteosarkom
- Kondrosarkom
- Ewings sarkom
🡪 Alle er sjældne, osteosarkom mindst sjælden.
- Ætiologi ukendt.
- I sjældne tilfælde induceret af højdosis strålebehandling.
Osteosarkom
- Malign tumor udgået fra maligne mesenchymale celler med evnen til at producere osteoid/umodent knoglevæv.
- Gennemsnitsalder ved diagnose i kæberne ca. 35 år.
- Sarkomer forekommer generelt i yngre aldersgrupper i modsætning til karcinomer.
- Tre histologiske varianter:
- Osteoblastisk
- Kondroblastisk
- Fibroblastisk.
- 🡪 Ofte ses en blanding af varianterne i samme tumor. Ingen relation til prognosen.
Andre kæbetumorer
Langerhanscelle histiocytose
- Mange forskellige inddelinger af sygdommen findes.
- Groft kan den inddeles i:
-Uni- eller multifokal forekomst i
knogle (eosinofilt granulom)
- Multi-organinvolvering
- Indre organer ikke påvirket funktionelt
- Indre organer påvirket funktionelt (lunger, lever, knoglemarv)
- Myelom – plasmacytom
- Solitær, monoklonal, neoplastisk proliferation af plasmaceller sædvanligvis i knogle.
- Kan videreudvikles til myelomatose, hvor multiple foci er til stede og hvor knoglemarv er involveret
Hvor ses hyppigst metastaser, samt fra hvilke primær tumorer?
- Kæber: Mundens bløddele = 2 : 1
- Mandibel : Maxil = 4 : 1
🡪 Hyppigst fra primærtumorer i lunger (mænd) og mamma (kvinder).
Hvordan er oprindelsen for odontogene tumorer?
- Odontogene neoplasier udviklet fra odontogent væv eller rester heraf
- dvs. fra væv fra tanddannelsen
Fx:
- PDL (bindevæv, ektomesenchym)
- Knogle/gingiva (rester af lamina dentalis, epitel)
- Tandsækken (bindevæv, ektomesenchym)
Hvilken odontogen tumor er hyppigst?
Odontomer
De andre tumorer er meget sjældne
Hvordan klassificerer WHO (2017) de benigne odontogene tumorer?
Benigne epiteliale odontogene tumorer
- Ameloblastomer
- Squamous odontogenic tumor
- Forkalkede epitheliale odontogene tumorer (Pindborg tumor)
- Adenomatoid odontogen tumor
Benigne ektomesenchymale odontogene tumorer
- Odontogent fibrom
- Odontogent myxom
- Cementoblastom
- Cemento-ossificerede fibrom
Benigne blandede epiteliale og ektomesenchymale odontogene tumorer
- Ameloblastisk fibrom
- Primordial odontogen tumor
- Odontom
- Komplekst
- Sammensat
- Dentogenic ghost cell tumor
Hvordan klassificerer WHO (2017) de maligne odontogene tumorer?
Odontogene karcinomer
- Ameloblastisk karcinom
- Primært intraossøst karcinom
- Skleroserende odontogent karcinom
- ”Clear cell” odontogent karcinom
- ”Ghost cell” odontogent karcinom
Odontogent karcinosarkom
Odontogene sarkomer
Hvad er et ameloblastom (lokalisation, vækstform, udseende, symptomer, histologi, typer, diagnosticering og behandling)?
- Benignt epithelialt odontogen tumor
- 5% af odontogene tumorer
- Alder: omkring 40 års alderen
Lokalisation
- Hyppigst i UK, posterior
Vækstform
- Ekspansiv og invasiv væskt 🡪 mest aggresive form for odontogen tumor
- Rodresorptioner
- Infiltrativ vækst i marvrum
Udseende
- Multilokulær
- Guirlandeformet afgrænsing
Symptomer:
- Hævelse pga. ekspansion
Histologi
- Epiteløer der vokser i moden kollagent bindevæv
- Ingen Ectomesenchym.
- Kan vokse på to måder (ingen klinisk forskel):
- Øer (follikulære type)
- Pleksiform type (Sammenhængende strenge, der danner netværk)
- Ikke omgivet af kapsel
To typer
- Konventionel /Solid ameloblastom
- Høj recidiv og aggressiv vækst
- Undertyper
- Follikulær type: Har øer af epitelialt tumorvæv
- Pleksiform type: Har strenge af epitelialt tumorvæv
- Unicystisk ameloblastom
- = En stor cystisk struktur
Diagnosticering
- Oftest sen diagnose pga. få symptomer
Differentialdiagnose:
- keratocyste, myksom, kæmpecellegranulom
Behandling
- Fjernelse 🡪 radikalt, idet der er høj recidivtendens
- Rekonstruktion og langtidskontrol
Beskriv den Forkalkende epitelial odontogen tumor (“Pindborg tumor”)
- Benignt epithelialt odontogen tumor
- Har også høj recidivtendens, som ameloblastomet
Lokalisation
- Forekommer ofte i relation til retinerede tænder
- Hyppigst i mandiblen, posteriort
Histologi:
- Karakteristisk at den danner amyloid-lignende materiale, som forkalker → disse forkalkninger kan ses som et radiopaque område på rtg.
Hvad for en type tumor er Adenomatoid odontogen tumor og beskriv denne tumor?
- Benignt epithelialt odontogen tumor
- Karakteristisk ved at den ses hos teenagere, ift. personer i 40-års alderen ved de andre epitheliale odontogene tumorer
Lokalisation
- Forekommer hyppigst i OK og hos unge (omkring 15 år)
- Ofte i relation til retinerede 3+3 (80 %)
- Recidiverer ikke.
Differentialdiagnoser:
- Follikulære cyster
- Forskellen er, at den adenomatoide odontogene tumor indeholder solidt væv og cysten indeholder væske.
Histologi
- Solidt væv
- Karakteriseres ved duktus-lignende strukturer (ligner udførselsgange, altså kirtelepitel), men det er det ikke!
Beskriv den ameloblastiske fibrom
- Benign, blandede epithelial og ektomesenchymal odontogen tumor
- Rammer oftest < 25 år
Lokalisation
- Hyppigst i mandiblen i relation til en retineret tand
- Er velafgrænset og ingen infiltrativ vækst
- Har derfor ikke særlig høj recidivtendens.
Histologisk
- Kun blødtvæv: epiteløer i et meget cellerigt bindevæv, uden særlig meget kollagen.
- Epiteløer = odontogent epitel
- Bindevæv = odontogent ektomesenchym
Differnetialdiagnose
- Ameloblastom
- Forskellen histologisk:
- Ameloblastisk fibrom: cellerig, kollagent-fattigt bindevævskomponent
- Ameloblastom: modent kollagent bindevæv
– Epiteløerne ligner hinanden, så det er bindevævskomponenten, der er forskellig i de to tumorer.
Kan udvikle sig til et odontom ifm. tandudviklingen (er et odontom i udvikling)
- Idet der er væv til stede, som ved tanddannelsen: odontogent epitel og odontogent ektomesenchym, kan der dannes:
- Emalje fra det odontogene epitel
- Dentin fra ektomesenchymet
Beskriv odontogent fibrom
- Benigne ekstomesenchymale odontogene tumorer
- Rammer typisk omkring 30-40-årsalderen
Lokalisation
- Hyppgist i mandiblen
Vækstform
- Aggressiv
- Kan ses rodresorptioner
- Høj recidivtendens
Radiologisk
- Uni- eller multilokulære radiolucenser
Histologisk
- Modent bindevæv, som udgør tumoren
- Små intakte epiteløer
Beskriv odontogent myxom
- Benigne ekstomesenchymale odontogene tumorer
- Rammer typisk omkring 30-40-årsalderen
Lokalisation
- Hyppgist i mandiblen
Vækstform
- Aggressiv
- Kan ses rodresorptioner
- Ekspansiv vækst
- Høj recidivtendens
Radiologisk
- Multilokulære radiolucens
Histologisk
- Myksomatøs forandring, dvs. ophobning af grundsubstans midt knoglen 🡪 ingen hårdvævsdannelse
Beskriv et Cementoblastom
- Benigne ekstomesenchymale odontogene tumorer
- Rammer typisk unge under 30 år
Lokalisation
- Hyppigst i UK
Diagnostiske kriterier
- Den er altid fusioneret med en tandrod!
- Hvis ikke dette er tilfældet er der ikke tale om et cementoblastom!
- Rodresorption
Rtg.:
- Radiopaque velafgrænset proces omkring en tandrod, apikalt.
- Lille svag radiolucent zone omkring den radiopaque proces.
- Der vil være resorption af tandroden.
Histologisk:
- Hårdtvæv der er fusioneret
med roden og har resorberet roden.
- Cementoblastomet sidder fast på tandroden.
Differentialdiagnoser
- Hvis tumoren ikke er fusioneret med tandrodent cemento-ossificerende fibrom eller en cemento-ossøs dysplasi.
Små biopsier (hvor man ikke kan se det sidder fast på tandronde) af cementoblastom kan forveksles med osteosarkom!
Det kan altså se malignt ud, ved små biopsier!
