Odontogene tumorer Flashcards
Angiv benigne tumorer
- Odontomer
- Sammensat
- Komplekse
- Ameloblastom
- Cementoblastom
- Kalcificerende epithelial odontogen tumor
- Adenomatoid odontogen tumor
- Kalcificerende odontogen cyste
- Ameloblastisk fibrom
- Odontogent fibrom og myksom
- Fibromer
- Papillomer
- Granulomer
- Lipomer
Beskriv odontomer
Odontom
- 90% af alle odontogene tumorer
Sammensat:
- Tandlignende strukturer
Komplekst
- Uregelmæssigt hårdtvæv
Lokalisation
- Hyppigst mandiblen på børn og unge
Behandling
- Ekstirpation
Beskriv ameloblastomer
- 5% af odontogene tumorer
- Hyppigst i UK
- Mest aggresive form for odontogen tumor
- Ekspansiv og invasiv væskt
- Rodresorption
- Indvækst i bløddele
- Kan transformere sig til malignitet
- Udvikles fra emaljeorgan/tandliste/cysteepitel
Radiologisk
- Flere, velafgrænsede, større opklaringer
- Sæbebobbeludseende (multicystisk), mest karakteristisk
- Men kan også være monocystisk, kan ligne en keratocyste
- Få symptomer 🡪 sen diagnose
- 30-50 år
Behandling
- Radikal ekspiration
- Rekonstruktion
- Langtidskontrol
Angiv cementomer
- Benign cementoblastom
- Cementificerede fibromer
- Hyppigst
- Periapikal cementodysplasi
- Gigantiformt cementom
Beskriv kalcificerende odontogen cyste
- Sjældent
- Anterior del af kæberne
- Oftest hos børn
- Velafgrænset opklaring
- Typisk histologi (”ghost celler”)
- Behandling
- Ekstirpation
Angiv prævalens af maligne tumorer
I Danmark diagnosticeres årligt 1100 nye cancertilfælde i hoved-halsregionen.
- De fleste tilfælde er pladecelleepitelkarcinomer
- Væsentlige ætiologiske faktorer er
- Tobak- og alkoholmisbrug
- Mindre antal relateret til virusinfektioner (EBV, HPV).
Angiv karcinomer og andre maligne tilstande
- Planocellulært karcinom
- Verrukøst karcinom
- Basalcellekarcinom (prolabium)
- Adenokarcinom (spytkirtler)
- Metastaser fra karcinomer
- Malignt melanom
- Sarkomer
- Andre (malignt lymfom, maligne systemsygdomme m.fl.)
Beskriv Planocellulært karcinom
- Langt den hyppigste af ovennævnte i mundhulen.
- Verrukøst karcinom er en variant med meget bedre prognose.
- ”Skubber” sig ned i underliggende væv frem for at infiltrere som det planocellulære karcinom.
-ses ofte som sår der ikke vil hele, voldformede rande, induration ved palpation
- Obs på røde, hvide, blandede evt. nodulære forandringer også uden ulceration
Beskriv Basalcellekarcinom (almindelig hudkræft)
- Malign tumor udgået fra epidermis’ basalcellelag og adnexer.
- Hyppigste form for hudkræft.
- Ses især på eksponeret hud, f.eks. ansigtshuden, hos ældre.
- Kan ses på læben
- 🡪 men det er usikkert om basalcellekarcinomer forekommer intraoralt.
- Ætiologi:
- Primært sollys (øget risiko hos personer med lys hudfarve og udendørserhverv).
Klinik:
- Lille let eleveret papel, der ulcererer, heler, ulcererer igen etc.
- Senere skorpedækket sår med glatte, afrundede rande (underminering).
- Kan erodere underliggende knogle.
- Kan være multiple (multifokale) 🡪 altid ses ved Gorlins syndrom (arveligt)
Prognose:
- God. Vokser langsomt, metastaserer sjældent.
- De fleste kan behandles effektivt
Beskriv sarkomer
- Sarkomer (f.eks. fibrosarkom, liposarkom, leiomyosarkom etc.) er yderst sjældne i mundslimhinden.
- Kaposis sarkom ses dog ikke helt sjældent intraoralt hos AIDS-patienter + patienter i immunsuppression af andre årsager (f.eks. transplantations-patienter).
- Kaposis sarkom
- Malign tumor udgået fra endotelceller.
- Opbygget af karproliferationer + tenformede tumorceller.
- Formentlig er human herpesvirus-8 (HHV-8) involveret som ætiologisk faktor.
Beskriv maligne kæbetumorer og hvilke symptomer man skal være obs på ift. malignitet
- Sjældne
- Der registreres 50-60 knoglesarkomer i Danmark årligt.
- Ca. 0,2% af alle kræfttilfælde.
- Symptomer der indikerer en malign kæbetumor:
- Smerte, hævelse
- Paræstesi
- Diffust, ”mølædt” radiologisk udseende
- Udvidede parodontalmembraner
- Rodresorption (tilspidset rod,
”blyantspidser-resorption”)
Beskriv primære kæbetumorer
- Osteosarkom
- Kondrosarkom
- Ewings sarkom
🡪 Alle er sjældne, osteosarkom mindst sjælden.
- Ætiologi ukendt.
- I sjældne tilfælde induceret af højdosis strålebehandling.
Osteosarkom
- Malign tumor udgået fra maligne mesenchymale celler med evnen til at producere osteoid/umodent knoglevæv.
- Gennemsnitsalder ved diagnose i kæberne ca. 35 år.
- Sarkomer forekommer generelt i yngre aldersgrupper i modsætning til karcinomer.
- Tre histologiske varianter:
- Osteoblastisk
- Kondroblastisk
- Fibroblastisk.
- 🡪 Ofte ses en blanding af varianterne i samme tumor. Ingen relation til prognosen.
Andre kæbetumorer
Langerhanscelle histiocytose
- Mange forskellige inddelinger af sygdommen findes.
- Groft kan den inddeles i:
-Uni- eller multifokal forekomst i
knogle (eosinofilt granulom)
- Multi-organinvolvering
- Indre organer ikke påvirket funktionelt
- Indre organer påvirket funktionelt (lunger, lever, knoglemarv)
- Myelom – plasmacytom
- Solitær, monoklonal, neoplastisk proliferation af plasmaceller sædvanligvis i knogle.
- Kan videreudvikles til myelomatose, hvor multiple foci er til stede og hvor knoglemarv er involveret
Hvor ses hyppigst metastaser, samt fra hvilke primær tumorer?
- Kæber: Mundens bløddele = 2 : 1
- Mandibel : Maxil = 4 : 1
🡪 Hyppigst fra primærtumorer i lunger (mænd) og mamma (kvinder).
Hvordan er oprindelsen for odontogene tumorer?
- Odontogene neoplasier udviklet fra odontogent væv eller rester heraf
- dvs. fra væv fra tanddannelsen
Fx:
- PDL (bindevæv, ektomesenchym)
- Knogle/gingiva (rester af lamina dentalis, epitel)
- Tandsækken (bindevæv, ektomesenchym)
