Kir Flashcards
Nævn de 5 vigtigste kranielle nerver i der orofaciale område
- N. trigeminus
- N. facialis
- N- Glossopharyngeus
- N. Vagus
- N. Hypoglossus
Beskriv N. Trigeminus (funktion, dysfunktion, test af funktion samt fysiske observationer)
Funktion:
Sensorisk:
- Ansigthud
- Næse
- Munden
Motorisk:
- Mastikatoriske muskler
Dysfunktion:
- Hypoæstesi
- Paræstesi
- Muskel parese
Test af funktion:
- Priktest
- Masseterkontraktioner
- Corneal refleks
Fysiske observationer:
- Reduceret priktest-respons
- Reduceret muskelkraft
- Nedsat corneal refleks
Beskriv N. facialis (funktion, dysfunktion, test af funktion samt fysiske observationer)
Funktion:
Motorisk:
- Ansigtsmuskulatur
Sensorisk:
- forreste 2/3 af tungens smagssensation
Dysfunktion:
- Tab af muskelkontraktioner
- Facial paralyse
- Kan ikke åbne øjenlåg
- mistet smagsoplevelse
Test af funktion:
- Kontraktioner af ansigtsmuskulatur
Fysiske observationer:
- Asymmetri under muskelkontraktioner
Beskriv N. Glossopharyngeus (funktion, dysfunktion, test af funktion samt fysiske observationer)
Funktion:
Motorisk:
- Bevægelse af bløde gane
Sensorisk:
- Posterior del af smagssensationen på tungen.
Dysfunktion:
- Synkebesvær
Test af funktion:
- Elevation af bløde gane
Fysiske observationer:
- Asymmetri i blød gane
Beskriv N. Vagus (funktion, dysfunktion, test af funktion samt fysiske observationer)
Funktion:
Motorisk:
- Bevægelse af blød gane
Sensorisk:
- smagsløg på strubelåget
Dysfunktion:
- Hæshed
- Synkebesvær
Test af funktion:
- Elevation af blød gane
Fysiske observationer:
- Asymmetri i blød gane
- Hæshed
Beskriv N. Hypoglossus (funktion, dysfunktion, test af funktion samt fysiske observationer)
Funktion:
Motorisk:
- Bevægelse af tunge
Dysfunktion:
- Talebesvær
- Synkebesvær
Test af funktion:
- Protrusion af tunge
Fysiske observationer:
- Fasciculation (svage muskler i tunge)
- Deviation af tunge
Beskriv den sensoriske innervation af kæberne
N. alveolaris inferior:
Tænder: alle tænder i mandiblen
Blødtvæv: faciale blødtvæv ved præmolarer, hjørnetænder og incisiver i UK
N. Lingualis:
Blødtvæv: linguale blødtvæv til alle tænder i UK
N. buccalis:
Blødtvæv: faciale blødtvæv til molarer og 2. præmolarer i UK
N. alveolaris superior anterior:
Tænder: maxillære incisiver og hjørnetænder
Blødtvæv: faciale blødtvæv til incisiver og hjørnetænder i OK
N. alveolaris superior medialis:
Tænder: maxillære præmolarer og en del af 1. molarer i OK
Blødtvæv: faciale blødtvæv til præmolarer i OK
N. aleveolaris superior posterior:
- Tænder: maxillære molarer undtagen en del af 1. molarer i
Blødtvæv: faciale blødtvæv til molarer i OK
N. palatinus major:
Blødtvæv: Orale blødtvæv til molarer og præmolarer i OK
N. palatinus minor:
Blødtvæv: orlae blødtvæv til incisiver og hjørnetænder i OK
Hvad skal man være opmærksom på når man udfører procedurer nær midtlinjen?
Når man udfører procedurer nær midtlinjen, skal man huske at der er krydsnings-innervation fra modsatte n. alveolaris inferior og n. mentalis, så i nogle tilfælde skal man lægge en mandibular analgesi i begge sider. Dette er ikke farligt for patienten! Skal gives uden tøven ved indikation.
Angiv ASA-klassifikationer (definition + eksempler)
ASA I:
- Rask patient
- Rask, ikke-ryger, intet eller minimalt alkoholforbrug
ASA II:
- Mild systemisk sygdom
- ingen funktionsindskrænkning. Ryger, alkoholindtag i social sammenhæng, gravis, svær overvægt, velbehandlet DM/HA(hyperrtension)/mild lungesygdom
ASA III:
- Alvorlig systemisk sygdom
- Afgrænset funktionsnedsættelse.
- En eller flere betydende sygdomme: dysreguleres DM eller HA, ekstrem svær overvægt, aktiv hepatitisk, alkoholafhængighed, implanteret pacemaker.
- AMI, PCI-behandling, TCI eller tombolse på cerebrale kar for mere end 3 måneder siden.
ASA IV:
- Alvorlig systemisk sygdom som er konstant livstruende
-AMI, PCI-behandling, TCI eller tombolse på cerebrale kar for mindre end 3 måneder siden.
- Symptomatisk iskæmisk hjertesygdom eller svær klapdysfunktion, sepsis med tegn på påvirket organfunktion.
ASA V:
Moribund patient, som ikke forventes at overleve uden operation
- Bristet abdominal eller thorakalt aortaaneurisme, svære traumer, intreakraniel bæødning med massevirkning, tarmiskæmi ved hjerte eller miltiorgansvigt
ASA VI
- Hjernedød organdoner
Hvem kan vi ud fra ASA-klassifikationen behandle kirurgisk i tandlægepraksis
ASA I og nogenlunde raske ASA II pt. kan behandles kirurgisk
ASA II med signifikante sundhedsrisiko og ASA III (<) bør ikke behandles i tandlægepraksis
Angiv punkter der skal være med i en fyldestgørende journal
Fyldestgørende journal opfatter kliniske, parakliniske og radiologiske undersøgelser:
Henvendelsesårsdag
Anamnese:
Medicin, sygdom, allergier
Akutte symptomer
Tobak, alkohol
Klinisk undersøgelse
Palpation af tyggemuskler, kæbeled og lymfekirtler
MH
Tandstatus
Pardontalstatus
Aktuelle fund ifm. henvendelsesårsag
Paraklinisk undersøgelse
Palpation og perkussionstest
Vitalitetstest
Mm
Radiologisk undersøgelse
Hele den patologiske proces
Pågældende tand
Omkringliggende sundt væv og vigtige anatomiske stukturer
Beskriv hvad en biopsi er samt to former for biopsier
Væv der fjernes fra cyster eller tumorer bør altid undersøges mikroskopisk
Excisional biopsi
Anvendes, når det er muligt at fjerne hele den patologiske læsion
Incisionale biopsier
Anvendes, når kun en del af læsionen fjernes og analyseres
Her skal både fjernes sygt og rask væv
Beskriv lokalanalgesi med vasokonstriktor (adrenalin)og nævn kontraindikationer for anvendelse af adrenalin.
Katecolamin (aminerne, adrenalin) aktiverer det sympatiske nervesystem
Kontraindikationer:
Ubehandlet hyperthyroidose (for højt stofskifte)
Ubehandlet eller ureguleret hypertension
Fæokromocytomer (tumorer i binyremarven)
Alvorlig atherosklerose (åreforkalkning
Stoffer, der påvirker katekolamin-metabolismen, særligt noradrenalin-transmissionen, påvirkes af følgende stoffer:
Antidepressiva (SNRIer), TCA, MAO-inhibitorer
Angst
OCD
PTSD
Neuropatiske smerter
Non-selektive betablokkere, som fx propanolol 🡪 forøget blodtryk + hjerterythme
🡪 LA med adrenalin bør derfor undgås at anvendes på pt. med ovenstående sygdomme og medicin
Beskriv lokalanalgesi og methemoglobinaemi
Lokalanalgesi kan medføre methæmoglobinæmi eller forværre eksisterende methemoglobinæmi
- Den andel af den oxiderede form af hæmoglobin (har bundet ilt og kan derfor ikke binde mere ilt), stiger og medfører vævs-hypoxi, cyanose, åndenød, bradycardi, hovedpine, kvalme, confusion og evt. død.
- Primært: lidocain (Xion), bupivacain (Marcin), prilocain (Citanet med octapressin)
Kan være arvelig
Det er sjældent hos raske patienter, at dette opstår pga. LA
- Men ældre pt. med cardiovaskulære sygdomme, renal eller hepatiske sygdomme, eller HIV-infektion kan være mere udsat for dette
Andre medikamenter kan medføre øget risiko for methemoglobinæmi:
- Antepileptika: ohenobarbital, phenytoin, valproate
- AB: sulfonamider, Dapsone, Nitrofurantion og rifamipricin
- Nitrat-derivater: nitroglycerin og isosorbid dinitrat (behandling af angina pectoris)
Nævn typer af smertestillende ifm. operationer
- non-opioider
- svage opioider
- opioider
- sekundære smertestillende
Beskriv non-opioider
Mod lette til moderate smerter.
Acetylsalicylsyre (ASA):
- ASA (og NSAID) hæmmer trombocytternes aggregationsevne 🡪 effekt perifert via hæmning af COX. Det har analgetiske, antiinflammatoriske, antipyretiske og trombocyt-aggregationshæmmende virkninger medieres gennem en hæmning af prostaglandinsyntesen.
- ASA er en selektiv hæmmer af cyklooxygenase 1 (COX-1)
- ASA-hæmningen er irreversibel, ift. reversibel ved NSAID
- Derudover har ASA ikke samme antiinflammatoriske effekt som NSAID, hvorfor den er inferior til NSAID, der er førstevalg
Bivirkninger:
- Dosisrelateret. Abdominal dyspepsi og blødning. Færre end ved NSAID.
Kontraindikationer:
- Andre anti-koagulerende midler og nyreinsufficiens
- Anvendes anvendes ikke mere til smertekontrol efter oral kirurgi.
Paracetamol
- Paracetamol virker smertestillende på en central måde, ved at udøve sin effekt på medulla spinalis. Det er derudover et feberstillende lægemiddel. Udover den centrale effekt, så ses der også en svag perifer effekt idet den også svagt hæmmer COX-enzymerne (altså en svag antiinflammatorisk effekt)
- Kontraindikationer: lever og nyreinsufficiens, overfølsomhed, pt. der tager lamitogen (behandling med epilepsi, nedsætter mængden)
NSAID (Ibuprofen, Ibumetin, Diclofenac)
- NSAID udøver sin effekt perifert via hæmning af COX. Disse præparater virker analgetisk, antiinflammatorisk, antipyretisk og trombocyt-aggregationshæmmende, via hæmning af cyclooxygenasen (COX). Ved hæmning af COX-2 reduceres udviklingen af inflammatoriske tilstande grundet den mindskede prostaglandin E2 produktion. Ved hæmning af COX-1 mindskes prostaglandin- og TXA2-produktionen, hvilket har betydning for nedsat risiko for udviklingen af mavesår men giver også ophav til den øgede blødningstendens, idet trombocytterne ikke aggregerer og dermed ikke danner noget koagel. Derudover har den nedsatte produktion af prostaglandiner en smertelindrende effekt (prostaglandiner øger smerteopfattelsen).
- Bivirkninger: mavesår og GI-blødning, abdominalsmerter, diarre, flatulens, allergiske reaktioner, arteriel trombose
- Kontraindikationer: GI-blødning, hjerteinsufficiens, svær hypertension, astma, overfølsomhedsreaktioner, abdominalsmerter, dyspepsi
- Anvendelse: de første 2-3 dage posteroperativt
Herefter efter behov - hvor paracemtamol oftest er sufficient
Beskriv svage opioider
Moderate til stærke smerter
Tramadol
- Virkningsmekanismen af tramadol er formegentlig en kombination af μ-opioid effekt og noradrenerg/serotonerg effekt. Det er altså en opioid-agonist med virkning på μ-,δ- og қ-opioidreceptorerne i CNS med størst affinitet til μ-receptorerne.
Det går ind og hæmmer det præsynaptisk genoptag af noradrenalin og øger frisætningen af serotonin, hvormed det virker smertelindrende. Serotonin forbindes med følelsen af veltilpashed og lykke. Det metaboliseres i leveren af CYP2D6 til en aktiv og flere inaktive metabolitter, M1 (5-10% af befolkningen er langsomme omdannere af tramadol). Tramadol har selv meget ringe μ-opioidreceptor-affinitet, mens metabolitten M1 har en affinitet for receptoren i samme størrelsesorden som morfin.
- Bivirkninger: kvalme, svimmelhed, træthed, mundtørhed, obstipation, opkast
- Kontraindikationer: ældre og bevidsthedspåvirkede, nedsat lungefunktion, forhøjet intrakranielt tryk, hvis pt. tidligere har oplevet krampeanfald
Kodein:
- Det er et prodrug, som O-demetyleres til morfin. Det er en opioidagonist med virkning på gamma-opioidreceptorerne i CNS. - - - - Kodein har dig lav affinitet til disse receptorer, og dets analgetiske virkning skyldes altså omdannelsen til morfin.
- Bivirkninger: kvalme, opkast, obstipation, træthed, svimmelhed
Kontraindikationer: respirationsinsufficiens, astma, bronchitis
Dextropropoxyfen:
- Agonistisk virkning på μ-opioidreceptoren. Smertestillende (antipyretisk, analgetisk og antiinflammatorisk)
- Bivirknigner: kardielle overledningsforstyrrelser og epileptiske krampeanfald
Beskriv opioider
Stærke smerter
Buprenofin
- Har en agonistisk virkning på μ-opioidreceptoren (langsom reversibel binding hertil), men en antagonist virkning på κ-opioid-receptoren
- Bivirkninger: kvalme, svimmelhed, sedation
- Kontraindikationer: hypertension, forøget intrakranielt tryk, nedsat lungefunktion
Morfin, metadon, oxycodon, ketobemidon, petidin
- Morfin er et stærkt opioid som binder med størst affinitet til μ-receptorer, men desuden også til kappa- og delta-receptorer. Opioid-receptorer er lokaliseret til de fleste af kroppens nerveceller.
Ved binding til sin receptor udløser morfin en åbning af Kalium-kanaler, hvorved kalium strømmer ud af cellen, hvilket bevirker en hyperpolarisering af membranen, hvorved membranpotentialet bliver yderligere negativt. Denne hyperpolarisering bringer altså membranpotentialet endnu længere væk fra sin tærskelværdi, hvorfor der ikke kan affyres noget aktionspotentiale og smertestimulus således ikke kan videreledes (der laves ikke depolariseing af membranen).
Desuden åbnes der Ca2+-kanaler, hvorved der sker en hæmning af præsynaptisk neurotransmitter frigivelse, da det intracellulære Ca-niveau mindskes
- Bivirkninger: kvalme, feber, obstipation, opkast, ortostatisk hypotension, humørforstyrrelser, toleranceudvikling og afhængighed
- Kontraindikationer: ældre og bevidsthedspåvirkede, nedsat lungefunktion, forhøjet intrakranielt tryk, hypotension ifm. hypovolæmi
Beskriv sekundære smertestillende midler
Antidepressiva, antiepileptika og LA
Anvendes til kroniske smerter og er førstevalg til neuropatiske smerter 🡪 muligvis grundet påvirkning af natrium-kanalerne.
Beskriv smertestillende postoperativ medicin
Kombination af paracetamol og NSAID (fx ibuprofen):
- Paracetamol virker smertestillende på en central måde, ved at udøve sin effekt på medulla spinalis og derudover feberstillende (antipyretisk), mens Ibuprofen både virker smertestillende, antiinflammatorisk (COX-hæmmer), feberstillende og tromobocyt-aggregeringshæmmende. Den smertestillende effekt ses perifert ved hæmning af cyclooxygenase enzymerne COX-1 og COX-2, hvormed dannelsen af eicosanoider hæmmes.
- Kombinationen af denne præparatkombination er god, da to svage præparater i lave doser, tilsammen giver en mindre bivirkningsprofil end hvis man gav ét præparat i en tilsvarende høj dosis.
- Den antiinflammatoriske effekt af Ibuprofen er ønsket, da der næsten altid vil optræde hævelse ifm. operativ fjernelse af en visdomstand, hvilket kan være en medvirkende årsag til smerterne.
Paracetamol: 1 g.4 gange dagligt (voksne) efter behov
Ibumetin: 400-600 mg x 3 gange dagligt
Beskriv de mest almindelige medicinske nødsituationer på tandlægeklinikken
Vasovagal tilfælde (besvimelse)
Årsag: manglende perfusion og oxygenering til hjernen pga. midlertidig dysfunction af det autonome nervesystem. Fx pga. chok, smerte, angst, emotionel stress
Symptomer: belg, svedende, svimmelhed, lav puls, lavt blodtryk, kvalme og opkast, bevidsthedstab
Behandling: Trendelenburg
- Hyperventilation
- Postural hypotension
- Aspiration og kvælning
- Adrenocortikal dysfunktion
- Akut astma
- Inhalation af allergener, fx pollen, røg, stress eller motion
- Symptomer: respiratorisk rate > 25 indåndinger pr. minut, takycardi, kan ikke sige hele sætninger, væsende lyd. Livstruende: cyanose, langom respiratorisk rate < 8 vejrtrækninger pr. minut, bradycardi, confusion, bevidsthedstab
- Behandling: anfaldsmedicin, beta-2-adrenoceptor-stimulerende, fx Salbutamol, og ilt
Anafylaktisk chok
- Behandling: ABCDE, trendelenburg, ilt, adrenalin (0,5 ml 1:1000 adrenalin IM) hver 5 minut
Angina/myocaride infarkt
- Behandling: hvilende position, ilt, Glyceryl trinitrat-spray (nitroglycerin), aspirin 300 mg (tygges)
Epileptisk anfald
- Behandling: ilt, sikre sikkerhed omkring patienten uden at fastholde dem.
Hypoglycæmi
- Behandling: sukkerholdigt, fx juice. Ved bevidsthedstab: 1 mg glucagon
Nævn de vigtigste præparater man skal have til rådighed på klinikken samt deres koncentration/dosis og administration
Oxygen: 15 L/min –>Inhalation
Salbutamol: 100 μg per aktivering –> Inhalation
Aspirin: 300 mg –> Oralt
Glucagon: 1 mg –>IM
Glyceryl trinitrat spray (nitroglycerin): 400 μg/dosis –> Sublingualt
Adrenalin (epipen): 1:1000, 1 mg/ml –> IM
Midazolam: 10 mg/ml eller 5 mg/ml –> Buccalt eller intranasalt
Oral glucose –> Oralt
Hvad er hæmostase?
Hæmostase er standsning af blødning, og opstår ved et kompleks sammenspil mellem vasokonstriktion, blodplade-koagulation og fibrin-netværksdannelse
- Primær primær hæmostase :Aggregation af blodpladerne og dannelsen af et koagel
- Sekundær hæmostase: Dannelsen af en uopløselig fibrinnetværk, finbrinprop (thrombus)
Beskriv koagulationsprocessen
Ekstrinsisk pathway 🡪 hurtig, opstår ved traume på blodkarret udefra
- Aktiveres via TF (tissue faktor), danner kompleks med faktor VIIa som aktiverer faktor X og IX
Intrinsisk pathway 🡪 langsommere, opstår ved traume på blodkarret indefra
- Positiv feedback
- Thrombin aktiverer faktor XI og co-faktor VIII og V
Anden forklaring:
Koagulationen er en intracellulære kædereaktion. Denne kan enten startes via den intrinsiske pathway (alle koagulationsfsaktorer findes i blodet) eller via den ekstrinsiske pathway (koagulationsfaktorerne findes i vævet). Når en faktor, som fremmer koagulationen, er aktiveret, aktiverer denne faktor den næste. Sådan fortsætter det, indtil der er dannet fibrin.
Den intriniske og ekstriniske aktiveringsvej er dog kombinerede.
Slutresultatet af begge kaskader er nedbrydningen af fibrin til fibrin degradationsprodukter.
Man kan sige samlet, at de begge systemer går sammen, og aktiverer faktor X og hermed dannelsen af trombin. Nøgleenzym er den aktiverede faktor VIIa i blodets kontaktaktivering
Beskriv blødersygdomme
- Oftest arvelige
- Kan også udvikles ved:
- Leversygdomme
- Leveren producerer koagulationsfaktorer
- Både pro-hæmatologiske og anti-hæmatologiske faktorer påvirkes
- Medfører ubalance i det hæmatologiske system 🡪 medføre øget risiko for både forøget blødning og thrombose
- Nedsat antal af røde blodlegemer
- Vitamin K mangel
- Lavt antal thrombocytter
- Leversygdomme
- Andre sygdomme, som påvirker blødning:
- Collagen-mutationer, fx Ehlos-Danlos syndrom
- Osteogenesis imperfekta type I
- Autoimmune sygdomme, fx Lupus (thrombocytopeni)
Angiv normal hæmostase
> 30% af normal faktor VIII og IX
Hvad er hæmofili?
Det er en medfødt blødningssygdom.
Inddeles i
- Type A:nedsat mængde af molekyle/faktor 8
- Type B: nedsat mængde af molekyle/faktor 9
Angiv medicin, der påvirker koagulationen
Antithrombotisk medicin: reversible eller irreversible
Fx:
- ASA (irreversibel COX-1 hæmmer og thromboxan A2- hæmmer)
- Interaktioner: NSAID, stroider
- Clopidogrel
- Cangrelor
- Prasugrel
- Ticagrelor
- Ticlopidin
Antikoagulations-medicin: påvirker aktiveringen af koagulationsfaktorer og thrombin
Fx
- Vitamin K antagonister: Warfarin (INR). Interaktioner: NSAID, ASA, metronidazol, Miconazol
- Direkte thrombin inhibitorer: Dabigatran. Interaktioner: NSAID, erythromycin
- Faktor Xa-hæmmere: Rivaroxaban. Interaktioner: NSAID, ASA, erythromycin
Hvad er INR?
- Angiver ratio af patientens pro-thrombin-tid (dvs hvor lang tid pt.´s blod er om at størkne ift normalt)
- Kontrolleres ved antikoaglulations-midlet, vitamin-K antagonisten Warfarin (Marevan, Marcoumar)
- Patienters INR skal være under 3.0 for at udføre operationer
- Skal undersøges på dagen for OP
Angiv 3 årsager til at der typisk opstår blødning under OP
- Blødtvævs laceration
- Hårdtvævs laceration
- Udiagnosticeret eller ubehandlet koagluations-sygdom
Beskriv blødtvævslaceration samt behandling/kontrol
Opstår, når:
- Incisionen ikke er optimal anlagt eller lokaliseret det korrekte sted
- Rouginen, borret eller andet skarp glider og rammer blødtvævet
- Elevator eller luxator ikke er placeret korrekt
Behandling:
- Kompresssion i ca. 10 minutter
- Anvendelse af evt. spongostan i alveolen
- Suturering
Beskriv hårdtvævslaceration samt behandling/kontrol
Opstår, når:
- Fraktur af alveolen, mandiblen eller maxillen
Behandling:
- Respositionering og fiksering
Beskriv postoperativ blødning
Kan opstå lige efter OP eller op til 14 dage post-OP.
Umiddelbart efter OP:
- Opstår da vasokonstriktionen fra LA forsvinder
- Behandles som under OP
Dage/uger efter OP:
- Kan skyldes infektion, tab af koagelet, generelt skrøblige blodkar, tab af kontraktion af blodkarrene
Hvilke typer scalpel anvender vi?
- 15
- 12
- 12D
- (11)
Beskriv en luxator
- Ligner elevatorer, men spiden er tyndere, finere og skarpere
- Bruges initialt med vertikal rotationsbevægelse i tandens længdeakse
- Spidsen skærer parodontalfibrene skarpt over
Beskriv en elevator
- Den konkave side skal vende mod tanden/roden, der skal fjernes
- Konvekse (bløde) side skal vende mod et hypomoklion
Typer: - Lige elevator: universal anvendelse. Kile- og vægtstangsprincip
- Bajonetbøjet elevator: ekstraktion af 8’ere i OK. Vægtstangsprincip
- Rodspidselevator: små og helt løse rodspidser. Kile- og vægtstangsprincip
Beskriv tænger
OK: bøjning over låsens flade
UK: bøjning (90 grader) over låsen kant
Tandtyper:
Lige: for og hjørnetandstang
S-bøjet: præmolar tand
Bajonet bøjet eller S-bøjet: molartang. Molartænger er også sidebestemte pga. furkaturene
Angiv specielle instrumenter
- Kohornstang
- Forfra tang
- Kroghs elevator
- Barrys elevator
Beskriv principper for intraorale incisioner
- Flappen skal være stor nok til at medføre tilstrækkeligt udsyn i operationområdet
- Det er mucoperiostale flapper intraoralt, fx periost inddrages
- Flap-designet skal være så flappen får optimal blodtilførsel 🡪 basis af flappen skal være så bred som muligt + flappens sider skal konvergere mod spidsen.
- Basis af flappen bør være bredere end højden
- Scalpellen skal holdes 90-grader mod overfladen og være i knoglekontakt
Beskriv formål ved flapdesign:
- Forebygge flapnekrose
- Højden af flappen skal aldrig være større end basen
- Flappens sider være parallelle med hinanden eller konvergere fra basen til apeks af flappen.
- Flappens højde må ikke være mere end dobbelt så stor som bredden af basen.
- Blodtilførsel fra basis af flappen.
- Aflastningsincision altid i retning væk fra området.
- Forebygge flapopspringning (separation som fører til åbning af suturer)
- Undgås ved at lægge hjørner af flap over sund knogle, forsigtig håndtering af flap og ved ikke at placere hjørner af flap under tryk.
- Man bør ikke skulle hive i flap for at suturere.
- Flapopspringning kan blotte underliggende knogle og andre væv, hvilket giver smerte, knogletab og øget ardannelse.
- Forebygge flapvridning
- Hyppig komplikation, hvis der ikke åbnes tilstrækkeligt i OP området
- En korrekt lang incision heler lige så hurtigt som en lille - derfor skal kirurg lave incision stor nok!
Angiv de forskellige typer af flapdesgins
- Envelope flap
- Tringular flap
- Trapezformet flap
- Semilunar flap
- Vestibular incisioner
Beskriv envelope flap
Udføres ved at udvide den horisontale incision langs den cervikale marginale gingiva
Simpel flap, hvor adgangen ikke er et problem (dvs. hvor der ikke er dybtliggende strukturer)
Anvendes ingen aflastningssnit
Teknik
- Snit fra forkanten af ramus (ca. 1 cm distalt for 7’eren) til distofacialt for 7-eren, randsnit med papilbevarende incision facialt for 7’eren og 6’eren
Ulempe: nedsat udsyn i operationsfeltet, større tenion på gingiva (obs risiko for ruptur af gingiva), defekter på den fastbundne gingiva
Beskriv triangular flap
Divergerende aflastningsnit i slutningen af det horisontale pocheincision
Teknik
- Snit fra forkant af ramus til distofacialt for 7’eren, mesial aflastningsincion ned mod sulcus
Fordele: giver større operationsfelt og mere udsyn til dybtliggende strukturer
Ulemper: kan give større tension på vævet og defekter på den fastbundne gingiva post-operativt
Beskriv trapezformet flap
Tresidet flap via en ekstra aflastningssnit
Anvendes, når triangular incision ikke giver tilstrækkeligt udsyn
Giver mindre spænding i vævet
Ulempe: kan medføre uæstetike defekter i den fastbundne gingiva post-operativt og bør derfor ikke anvendes i den æstetiske zone i den anterior zone på patienter med tynd gingival biotype
