Histologi Flashcards
- Udtydelige cellekerner i pulpa
- Granulationsvæv og bindevæv med akut og kronisk inflammation dvs. med inflammatoriske celler som (akut) neutrofile granulocytter og makrofager samt (kronisk) lymfocytter, plasmaceller og makrofager
- Fremmedlegemereaktion mod kolesterolkrystaller
Apikal Parodontits
- Beklædt med uforhornet pladeepitel
- Kan indeholde bægerceller
- Kan indeholde kubisk/cylindrisk epitel med cilier
- Kan indeholde hyaline legemer
- Cystekapslen (fibrøs bindevævskapsel) under epitelet er kollagent bindevæv med kronisk inflammation
- Ofte kolesterolkrystaller
- Kan indeholde fremmedlegemer
Radikulær cyste
(Residualcyste)
(Paradentalcyste)
(Bukkal bifurkationscyste)
–> Inflammatoriske cyster
- Uforhornet pladeepitel
- Evt. reduceret emaljeepitel
- Fibrøs bindevævskapsel uden inflammation (ligner tandsækkens bindevæv)
- Sekundær inflammation almindeligt (snarere reglen end undtagelsen)
Follikulærcyste
(eruptionscyste)
- Tynd, ensartet parakeratiniseret
epitelbeklædning - Ingen epiteltappe
- Veldefineret basalcellelag med palisadestillede kerner
- Tynd, fibrøs bindevævskapsel uden inflammation.
- Keratinfyldt lumen
Keratocyste
- Ensartet ortokeratiniseret epitelbeklædning (5-10 cellelag tykt)
- Ingen epiteltappe
- N.B. Ikke veldefineret basalcellelag med palisadestillede kerner.
- Tynd, fibrøs bindevævskapsel uden inflammation.
Ortokeratiniseret odontogen cyste
- Tyndt, uforhornet pladeepitel
- Epiteliale plaques (fortykkelser)
- Fibrøs bindevævskapsel uden
inflammation
Lateral periodontalcyste
(gingivalcyste hos børn ligner histologisk)
- Pladeepitel med et superficielt lag af
kubiske/cylindriske celler
Mucinsøer i duktale strukturer i epitelet (krypter og ductuslignende hulrum) - Fibrøs bindevævskapsel uden inflammation
Glandulær odontogen cyste
Cysteepitel beklædt med ameloblastomlignende epitel, hvori ses ophobning af
”ghost cells”
Forkalkende odontogen cyste
Respirationsvejsepitel/uforhornet pladepitel/kubisk epitel
- Bægerceller
- Fibrøst bindevæv med nervebundter og moderat store kar (muskulære arterier og vener)
Nasopalatinal cyste (non-odontogen)
- Perifere kubiske/cylindriske celler
- Centralt stellat reticulumlignende celler
- Modent, kollagent bindevævsstroma (med øer af epitel)
Ameloblastom
- danner amyloid-lignende materiale, som forkalker → disse forkalkninger kan ses som et radiopaque område på rtg.
Forkalkende epithelial odontogen tumor (Pindborg-tumor)
- Kirtellignende formationer
- Ductuslignende mønster
Adenomatoid odontogen tumor
(Teenagetumor)
- Kun blødtvæv: epiteløer i et meget cellerigt bindevæv, kollagenfattig.
- Epiteløer = odontogent epitel
- Bindevæv = odontogent ektomesenchym
Ameloblastisk fibrom
- Dentin + emalje + cement som slutningen af tanddannelsen
- Reduceret emaljeepitel
- Emaljematrix
- Huller efter emalje (forsvundet ved afkalkning)
Odontom
- Modent bindevæv, med små intakte epiteløer
Odontogent fibrom
- Myxomatøs forandring (ophobning af grundsubstans i knogle)
- Ingen hårdtvævsdannelse
Odontogent myxom
- Hårdtvæv der er fusioneret med roden og har resorberet den
Cementoblastom
- cellerigt firbøst væv med varierende mængder hårdtvæv
Cemento-ossificerende fibrom
- Moden knogle med kompakte og trabekulære varianter
Osteom
(Multiple osteomer –> Gardners syndrom)
- Udgår fra maligne mesenchymale celler med evnen til at producere osteoid (umoden knogle)
Osteosarkom
- Massiv plasmacelleinfiltrat
- (ses også ved inflammation)
Myelom/Myelomatose
- delvist pladeepitelbeklædt slimhinde og delvist ulcereret overflade. Den ulcererede overflade var dækket af granulocytin- filtreret fibrin, og subepitelielt fandtes lymfocyt- og plasmacelleinfiltration. Imellem de histiocytære celler fandtes en del eosinofile granulocytter samt enkelte lymfocytter og plasmaceller. Immunhistokemisk farvning viste histiocytære celler
forenelige med langerhanske celler.
Langerhanscelle histocytose
- Cellerigt og fibrøst stroma
- Ureglmæssigt knogleformation (der kommer mere og mere knogle)
Fibrøs dysplasi
- cellerigt fibrøst væv med dannelse af hårdtvævsstrukturer (cement og knogle)
Osseøsedysplasier
- Fokal osseøs dysplasi
- Florid osseøs dysplasi
- Periapikal osseøs dyspalsi
- Ingen kapsel
- Kæmpeceller (osteoklastlignende), cellerigt firbrøst bindevæv
- Ofte mange erythrocytter og knogletrabekler
Centralt kæmpecellegranulom
- Store blodfyldte karvener
Aneurismal knoglecyste
- flere epitelkonfigurationer ses i samme tumor
- der ses ductuslignende strukturer, myoepiteliale strenge og pladeepitel
- Stroma er som regel blandet hyaliniseret og myxomatøst
- Løs og inkomplet kapsel
Pleomorft adenom
- Ensartet tumorvæv i form af strenge og kanaler, beliggende i et ensartet, ofte lidt ødematøst, og karrigt stroma.
Kanalikulært adenom
- Der ses fokale lymofcytinfiltrationer (foci)
- Atrofi af acini
- Snit der er opbygget af spytkirtelvæv, hvori ses en del atrofi og fibrose samt moderat til kraftig diffus inflammation bestående af en blanding af lymfocytter og plasmaceller. En del spytkirteludførselsgange er dilaterede og stedvist persisterer kun udførselsgangene
Sjørgrens syndrom
- Subepiteliale spalter og/eller bullae
- Epitel dekvamation
- Kronisk inflammation, evt. spredte eosinofile granulocytter
- Hemidesmosomer, kollagen XVII, laminin
Pemfigoid
Atrofisk epitel (tyndere end normalt)
Hyperkeratose
Savtakformede epiteltappe ned i - BV
Båndformet lymfocytinfiltration
Enkeltcelle nekroser i det basale cellelag (Eosinofil cytoplasma)
Civatte-legemer (Nekrotiserede epitelceller med ophobet keratin)
Likvefraktionsdegeneration (Ophobning af vand i det basale del af epitelet - Basalcellelaget degenereres)
Lichen Planes
“Snit viser et aflangt vævsstykke, hvis ene lange side er beklædt med pladeepitel, der er let atrofisk med flere dråbeformede epiteltappe. Epitelet er hyperpara- og stedvist hyperortokeratiniseret og i sidstnævnte områder ses et tydeligt stratum granulosum. I epitelets basale halvdel ses øget kerne-cytoplasma-ratio og moderat variation i kernestørrelse, -form og -farvbarhed. Der forekommer en del spredte normalt udseende mitosefigurer i de basale cellelag. Der ses skarp afgrænsning til det underliggende kollagene bindevæv, hvori ses let til moderat kronisk inflammation domineret af plasmaceller. I bindevævet ses spredte Russell-legemer. Dybere ses strøg af tværstribet muskulatur. Specialfarvning har ikke vist forekomst af gærsvampehyfer (Candida) i keratinlaget. Ingen tegn på malignitet.”
Den histologiske diagnose lyder: “Mundslimhinde med epitelatrofi og hyperkeratose samt moderat epiteldysplasi og kronisk inflammation.”
Leukoplaki
Snit viser et afrundet vævsstykke, hvis overflade, bortset fra tilhæftningen, er beklædt med let parakeratiniseret pladeepitel. Midt på overfladen ses en fibrinbeklædt ulceration. I epitelet ses normale cytologiske forhold og skarp afgrænsning til det underliggende væv, der består af kar- og cellerige væv, primært granulocytter og lymfocytter. Vævet har nærmest karakter af granulationsvæv. Ingen tegn på malignitet.
Pyogent granulom
