Apikal parodontitis - osteomyelitis Flashcards
Hvad er de hyppigste apikale forandringer?
- Apikal parodontitis
- Radikulær cyste
🡪 kan ikke differentialdiagnosticere dem klinisk, kun histologisk
Beskriv histologien for apikal parodontitis
- Opstår pga. nekrotisk pulpa
- Opstår fra parodontalmembranen i relation til rodspidsen på en avital tand (eller svarende til udmundingen af en accessorisk rodkanal).
- Tilstanden kan opfattes som en forsvarsmekanisme mod bakterier i rodkanalen for at hindre spredning af infektionen til større dele af kæbeknoglen og organismen
Histologisk ses:
- Utydelige cellekerner i pulpa
- Absces og granulationsvæv
- Granulationsvæv og bindevæv med akut/kronisk inflammation (og celler)
- Epitelrester fra tanddannelsen
- Fremmedlegemereaktiom mod kolesterolkrystaller
- Sjældent: kolonier af actinomyces
Hvad er forskellen på kronisk og akut apikal parodontitis?
Klinisk:
- Akut: symptomer, smerter/ømhed osv., kan være alment påvirket
- Kronisk: ingen symptomer, evt. ømhed ved sammenbid (tanden føles for høj)
Histologisk:
- Kronisk inflammation: bindevæv med mange inflammatoriske celler (lymfocytter, plasmaceller, makrofager (kroniske inflammationsceller). Evt. granulationsvæv, pus med en granulationsvævskapsel.
- Akut inflammation: granulocytter og makrofager (akutte inflammations-/betændelsesceller) Evt. absces (pus), fistel.
I nogle tilfælde, formentlig som en form for heling, ses stort set ingen inflammation, og den apikale parodontitis kan have karakter af arvæv.
Hvad er osteomyelitits?
- Akut eller kronisk inflammation i knoglemarv eller kompakta, der spredes væk fra det oprindelige fokus.
- Oftest bakterielt betinget.
Årsager:
- Skyldes ofte nekrotiske tænder (AP)
- Parodontal sygdom
- Kæbefraktur
- Strålebehandling
- Medicinsk behandling (bisfosfonat), m.m.
- Det er hyppigst i mandiblen.
- To alvorlige typer:
- Osteoradionekrose → alvorlig type osteomyelitits i komplikation til stråleterapi i hoved-halsområdet.
- Bisfosfonat-induceret osteonekrose i kæberne, som alvorlig komplikation til bisfosfonat behandling.
Hvad er sekvester?
- Er et avitalt/nekrotisk stykke knogle løsrevet fra den vitale knogle.
- Det avitale knoglestykke er præget af resorptionslakuner på overfladen, som stort set altid er dækket af en bræmme af kolonier af mikroorganismer.
Hvad er involucrum?
Er et avitalt/nekrotisk knoglestykke/sekvester der er blevet indlejret i senere dannet vitalt knoglevæv.