Psykiatri - TBL - Autisme og ADHD Flashcards
Definition på autisme eller autismespektrum forstyrrelser?
Samlebetegnelse for medfødte udviklingsforstyrrelser med afvigelser og forsinkelse i udviklingen af gensidigt socialt samspil, kommunikation, og begrænset stereotyp, repetitiv adfærd og/eller interesseområder.
Undertyper af autisme?
Aspergers syndrom, infantil autisme, atypisk autisme og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
Forekomst af autisme?
ASF forekommer med en prævalens på 0,6-1 %.
Ses hyppigere hos drenge med en kønsforskel på ca. 3-5:1.
Degenerative neurologiske lidelser med autistiske symptomer, som f.eks Retts syndrom er ekstrem sjældne tilstande, der ses med en hyppighed på ca 0-2/10.000.
Ætiologi og patigenese?
Påvist en betydelig genetisk ætiologisk komponent. Tvillingestudier viser således en meget høj konkordans mellem monozygote tvillinger (64-91%), i modsætning til ca. 10% ved dizygote. Tallene viser også, at miljøfaktorer spiller en rolle.
80 % har komorbitditet i form af ADHD, OCD, Tourettes syndrom, angstlidelser, mental retardering, epilepsi og cerebral parese, samt ved en del kendte genetiske syndromer med samtidige somatiske manifestationer og malformationer.
Karakteristisk adfærd ved autisme?
Udviklingsforstyrrelser af evnen til gensidig social interaktion og kommunikation, vanskeligheder med udvikling af leg og fælles interesser med jævnaldrende, samt begrænset, stereotyp adfærd og/eller interesser. Ofte ses samtidig udviklingsforsinkelse.
Kernesymptomerne er afvigende evne til gensidigt socialt samspil, social kommunikation og stereotyp, begrænset, repetitiv adfærd og/eller interesser.
Infantil autisme, diagnostiske kriterier og kendetegn?
1) Manifesteres før 3 års alder med en eller flere af følgende symptomer.
2) Mangelfuld og afvigende udvikling af selektiv tilknytning eller evne til kontakt og gensidigt socialt samspil.
3) Forstyrret og oftest forsinket sprogudvikling.
4) Mangelfuld udvikling af leg og fælles interesser med jævnaldrende.
5) Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af aktiviteter og interesser.
Aspergers syndrom, diagnostiske kriterier og kendetegn?
1) Forstyrret socialt samspil/ kontaktvanskeligheder som ved infantil autisme.
2) Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af aktiviteter og interesser.
3) Normal sprogudvikling, men ofte er sproget formelt og bruges sparsomt til social gensidig kommunikation..
4) Normal kognitiv funktion.
Atypisk autisme, diagnostiske kriterier og kendetegn?
Vanskeligheder som ved infantil autisme, men atypisk med hensyn til enten begyndelsesalder eller symptomatologi.
Symptomerne manifesterer sig først efter 3 års alderen.
Atypisk med hensyn til symptomatologi
Ikke alle kernesymptomer er tilstede. Dog er det altid et krav, at afvigende evne til kontakt og gensidigt socialt samspil skal være tilstede, for at man kan tale om en autisme-spektrumforstyrrelse.
Retts syndrom, diagnostiske kriterier og kendetegn?
Ekstrem sjælden tilstand der ses med en hyppighed på ca 0-2/10.000
Kun piger (ekstremt sjældent drenge).
Manifesterer sig oftest mellem 7 og 24 måneder.
Nedsat kranieomfang efter 6 måneder.
Tab af tidligere erhvervede færdigheder, kognitivt, sprogligt og motorisk.
Standsning i legeudvikling og social udvikling.
Vanskeligheder ved kontakt og samspil som ved autisme.
Ufrivillige stereotype bevægelser.
Typisk sygehistorie ved autisme?
Mistænk autisme hos et barn på omkring 2 år som:
Er påfaldende stille eller er diffust urolig
Ikke giver øjenkontakt
Ikke giver kontaktsmil
Ikke har aldersvarende sproglig udvikling
Ikke prøver at gøre sig forståelig ved bl.a. at pege på genstande
Ikke ser på andre for at dele interesse
Ikke viser interesse for varieret leg
Ikke viser interesse for andre børn
- Tidlig udvikling
Beskrivelse af tidlig udvikling danner basis for diagnosen, men den skal bekræftes ved observation af barnet
Den afvigende adfærd skal være gennemgribende, dvs. til stede i alle sammenhænge og situationer
Grundig familieanamnese hører med
Undersøgelser i børne- og ungdomspsykiatrisk regi?
Kognitiv test (denne kan også foretages af PPR i kommunalt regi)
ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule): En test hvor man gennem leg, samtale og samspil undersøger for symptomer og vanskeligheder der ses ved autismespektrum forstyrrelse.
Observation af samspil, legeadfærd og interesser i daginstitution eller ved legeobservation i klinikken.
Undersøgelse for differential diagnostik og komorbiditet ved bl.a. systematisk diagnostisk interview.
Klinisk somatisk og neurologisk undersøgelse.
Andre undersøgelser, der kan være relevante?
Ved behov kan der viderehenvises til: Øjenundersøgelse Øre-næse-hals undersøgelse Kromosomundersøgelse Metabolisk screening EEG Cerebral CT/MR
Sociale behandlingsmål hos patienter med autisme?
Det er vigtigt at:
Stimulere til læring af sociale og kommunikative færdigheder/sprog.
Bygge på og videreudvikle stærke sider.
Modvirke forstyrret adfærd ved at lære. hensigtsmæssige kommunikationsformer og at rumme frustration.
Forhindre tab af færdigheder og støt optræning til selvhjælp.
Behandle komorbide tilstande (f.eks. ADHD, epilepsi, etc.)
Sørge for at forældre får nødvendig psykoedukation, vejledning, støtte og aflastning.
Være opmærksom på andre børn i familien.
Non-farmakologisk behandling af autisme?
Behandlingen er ofte baseret på kognitiv adfærdsterapi og forældrene indgår ofte i denne.
Behandlingen skal være individuelt tilrettelagt, og retter sig mod både de autistiske kernesymptomer, de associerede symptomer samt eventuelle komorbide tilstande.
Det findes ingen kurativ behandling.
Det kan være hensigtsmæssigt at udnytte barnets tilbøjeligheder til rutiner og særlige interesser i behandlingen.
Indlæring af “adfærdsregler” (skemaer og tidsplaner) kan i nogen grad afhjælpe sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder.
Medicinsk behandling af autisme?
Generelt har medicin ingen plads i behandlingen af autisme. Hvis der er kombination af andre psykiske lidelser samtidigt vil man behandle disse først.
Man kan behandle søvnproblemer med melatonin, ved alvorlige tilfælde.