ØNH - Casebogen Flashcards
Vigtige overvejelser ved øre-relateret anamnese?
Ekspositioner: sygdom i omgangskredsen (hjemme, venner el. institution)?
Dispositioner: tidligere øresygdomme i familien, dræn, meningitis
Allergier: medicin, pollen, føde og passiv rygning mm.
Smerter: beskrivelse (SOKRATES)
Aktuelt: varighed af symptomer, feber (høj/lav), apnø, nedsat hørelse og bilateralt
Hvad er APGAR-score, og hvad står bogstaverne for?
Pointsystem til at vurdere det nyfødte barns tilstand lige efter fødslen. APGARstår for *Appearance (hudfarve) *Pulse (hjerteslag pr. minut) *Grimace (ansigtsmimik og reflekser) *Activity (musklernes spændstighed) *Respiration (vejrtrækninger pr. minut)
Differentialdiagnoser til børn med øresmerter?
Mellemørebetændelse – akut otitis media (AOM).
Sekretorisk otitis media (SOM).
Forkølelse – catarrhalia.
Børnepolypper – adenoide vegetationer (AV).
Halsbetændelse.
Lungebetændelse – pneumoni.
Nævn årsager til øresmerter (otalgi) hos børn og voksne?
Tilstande i øregangen: Akut otitis externa Fremmedlegeme i øregangen Cerumenprop/ørevoks Øregangsfurunkel/Absces i øregangen
Tilstande på trommehinde i mellemøre: Simplex otitis Sekretorisk otitis media (SOM) Akut (bulløs) myringit/viral infektion Barotraume
Øre-næse-hals objektiv undersøgelse, børn?
- Øre: Auris externa: Visuel inspektion af ydre
øre og mastoid. Otoskopi med otoskop eller
pandelampe + øretragt: Øregang og trommehinde
(beskriv trommehindens udseende
(retraheret, frembulende, i niveau, injiceret,
bleg, pellucid) og evt. synlige kendinge:
Evt. tympanometri (måling af mellemøretryk),
hvis apparatet forefindes i klinikken. - Næse: Cavum nasi – anterior rhinoskopi: Beskrive
slimhinder (rødme, ødem, sekretion)
og septum (midtstillet, devierende). Evt. sekretion,
blødning. Lytteprøve (inspiration og
eksspiration gennem ét næsebor ad gangen),
dugprøve (ekspiration mod flad metalgenstand,
f.eks. bred mundspatel eller spejl). - Mund: Cavum oris/oropharynx: Beskrive
slimhinder, tænder, ganebuer, tonsiller,
pladsforhold. Evt. synligt AV på bagvæggen i
oropharynx.
Eksempel på objektive beskrivelser?
Auris dxt. et sin.: Uden akutte forandringer, mastoid uden rødme eller hævelse. Otoskopia dxt. et sin.: Øregang naturlig og tør. Trommehinden rød, let fortykket, frembulende og ødematøs. Ingen lysrefleks.
Intet væskespejl eller luftbobler.
Tympanometri: hvis muligt på afdelingen.
Nævn de mest almindelige symptomer
og fund ved akut otitis media?
Akut indsættende øresmerter, ofte i forbindelse med eller efter forkølelse. Forværres om natten, eller når barnet lægges ned.
Uroligt barn, tager sig til ørerne.
Febrilia.
Nedsat hørelse.
Frembulende, fortykket, højrød (injiceret) trommehinde
Nedsat bevægelighed af trommehinden, flad kurve på tympanometri.
Behandling af akut otitis media, AOM?
Man kan vælge at være afventende og blot
smertebehandle med paracetamol og/eller
NSAID som suppositorium eller mikstur efter
vægt. Antibiotika indiceret til børn < 3 år
med påvirket almen tilstand og højfebrilia.
Der er dog diskussion om aldersgrænsen for
opstart i antibiotisk behandling alternativt til
“watchful waiting”.
Hvis symptomerne fortsætter ud over 2-3
dage, kan antibiotisk behandling iværksættes,
f.eks. som Mikstur V-penicillin 50 mg/kg
(anbefalet dosis 33-66 mg/kg/døgn fordelt på
3 døgndoser).
Gode råd til moderen med et barn med AOM?
Eleveret hovedgærde på barnesengen
(f.eks. faste puder under hovedpuden, bøger
under benene i sengens hovedende).
Skylle næsen med isoton saltvand: Opskrift:
½ 1 kogt vand + 1 tsk. salt, afkøles til stuetemperatur. Skyl næsen med lille engangssprøjte
(uden nål!) eller opsnus fra
håndfladen, hvor der holdes for det modsidige
næsebor – renser slimhinderne og bedrer luftpassagen.
Evt. næsedråber eller næsespray – det har
dog ingen effekt på AOM, men bedrer luftpassagen.
Giv rigeligt at drikke.
Hvornår skal man typisk henvise et “ørebarn” til en praktiserende ørelæge?
Ved mere end tre episoder med AOM inden for 6 måneder, eller mere end ti episoder over 3 år.
Sekretion fra øret i over en uge.
Svigtende effekt af antibiotisk behandling.
Smerter trods lette analgetika.
Spontan trommehindeperforation.
Aktuelt eller tidligere komplikationer til
AOM, f.eks. mastoiditis, meningitis, perifer facialisparese.
Vedvarende sekretorisk otitis efter AOM i mere end 3 mdr.
Hvilken behandling kan ørelægen iværksætte?
Man kan overveje paracentese og evt. tabulation
(indsættelse af dræn) i generel anæstesi
(GA) ved manglende effekt af smertebehandling
eller ved recidiverende AOM.
Hvis der er manglende behandlingsrespons,
dvs. tendens til recidiverende AOM,
kan man pode fra øregangen med kulpodepind
i Stewarts medium (ved flydeøre eller
efter paracentese), der sendes til dyrkning og
resistensbestemmelse (D+R).
Hørenedsættelse kan tidligst vurderes ca.
1-2 måneder senere ved audiometri (større
børn og voksne).
Behandlingsvejledning til epistaxis?
Overvej at seponere AK-behandling og tranexansyre, hvis ingen kontraindikation.
- Placeres patienten på leje med maksimalt eleveret hovedgærde.
- Der kommes is i patientens mund og der instrueres i at holde det i munden.
- Sygeplejersken udfører eller patienten selv instrueres i at komprimere med ishandske på næsefløjene i minimum 5 minutter. Eventuel tandprotese fjernes.
- ABCDE vurdering og tiltag ved behov
- Patienten forsynes med rene kapsler / opkastposer og rent cellestof til opspyt og aftørring af blod.
- Ved manglende effekt forsøges med detumenscerende (adrenalin), tamponade med gaze merocelstav eller ballontamponade.
Årsager til epistaxsis?
Anterior epistaxsis: typisk yngre børn, der piller meget næse, AV-malformation og evt. koldt vejr.
Posterior epistaxsis: typisk ældre, skyldes ofte hypertension, AK-behandling, AV-malformation og tumorer.
Hvilke kontraindikationer er der til
anvendelse af dette præparat (f.eks.
cyklokapron, tranexamsyre)?
- Aktiv trombotisk sygdom.
- SAH – undtaget i akutte fase, da behandling
i højest 72 timer. - Nedsat nyrefunktion eller blødning i øvre
urinveje. - DIC – undtaget i den akutte fase med svær
hyperfibrinolyse og fibrinogenmangel. - Tidligere tromboemboli (teoretisk øget risiko
for trombose). - Samtidig brug af p-piller (teoretisk øget
risiko for trombose).
Symptomer der skal give mistanke om kræft i rhinopharynx?
- Ensidig sekretorisk otitis media hos voksne uden infektiøs forklaring
- Kranienervepåvirkning
- Etnisk oprindelse (fx inuit, asiat) skal øge opmærksomheden
