Apopleksi - generelt Flashcards
Ikke-modificerbare risikofaktorer for apopleksi?
Alder (risiko øges med alderen)
Mænd har øget risiko ifht. kvinder.
Etnicitet (afroamerikanere har øget risiko)
Tidligere tilfælde af apopleksi.
Modificerbare risikofaktorer for apopleksi?
Atrieflimmer, hjertesvigt og AMI Forhøjet blodtryk Diabetes Rygning Aterosklerose Hyperkolesterolæmi
Definition af apopleksi?
- Pludseligt indsættende neurologiske udfald.
a) fokale udfald tyder på en blodprop, akut indsættende.
b) globale udfald tyder på blødning (hovedpine, kvalme), gradvis forværring af symptomer. - Over 24 timers varighed forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation (blodprop eller blødning).
- Skanning bekræfter apopleksi og udelukkelse af andre årsager.
Definition på blodprop/iskæmisk apopleksi?
Iskæmi pga. forsnævring eller total blokering af en arterie i hjernen, der medfører iskæmi i et område.
Det kan skyldes emboli, trombose (lokal og akut forsnævring) eller lakunære infarkter
Definition på hæmoragisk/blødnings apopleksi?
Iskæmi pga. brist af en arteriei hjernen, der medfører iskæmi i et område svarende til blødningen.
Nævn tre typer af iskæmisk apopleksi?
1) Embolisk
2) Trombotisk (aterosklerose eller lakunært)
3) “Watershed”, hypoperfusionsiskæmi
Hvad er en lakunær iskæmisk apopleksi?
Skyldes langvarig skade på karvæggen, der giver forsnævringer og iskæmi med tiden.
Hvad er en aterosklerotisk iskæmisk apopleksi?
Skyldes lokal og akut forsnævring af en arterie pga. trombose i et aterosklerotisk plaque.
Hvad er en embolisk iskæmisk apopleksi?
Skyldes aterosklerotisk plaque eller koagel (evt. fremmedlegme) der løsrives og tilstopper en arterie helt eller delvist.
Hvad er “Watershed”, hypoperfusionsiskæmi?
Skyldes hypoperfusion grundet forsnævringer i proksimal blodkar eller hjertesvigt. Herved vil det kompromittere forsyning af de mest distale grene af arterierne og dermed give et område uden perfusion, hvorved der opstår iskæmi.
Hvad er de typiske forskelle på symptomer ved hhv. hjerneblødning og blodprop?
Hjerneblødning (stoppet, ikke aktiv): generaliserede neurologiske symptomer (hovedpine, kvalme), ikke progression i symptomerne.
Blodprop: fokale neurologiske symptomer (taleforstyrrelser, bevægelsesforstyrrelser).
Hvad er førstevalg af undersøgelser ved mistanke om SAH?
CT-C er førstevalget. Det skyldes at det er hurtigt at få lavet en sådan scanning, og det kan påvise mange neurologiske tilstande.
Blodtryksmål for patienter med SAH?
Systolisk BT op til 160 accepteres. Det skal dæmpes, hvis der sker stigning for ikke at risikere reblødning.
På den anden side må trykket ikke falde for meget, da det vil kunne give iskæmi, da patienten har øget ICP og derfor vil CPP være nedsat.
Akut behandling af patienter med SAH?
På regionshospital:
Tranexansyre (hurtigst muligt).
Patienten skal holde sig totalt i ro, for ikke at risikere reblødning.
ICP-monitorering hurtigst muligt.
På universitetshospital:
A. communicans anterior: coil er førstevalg
Posteriore blodkar: coils er førstevalg.
Vasospasmer (pga. inflammation pga. blødning): behandles med betablokker eller Ca2+ antagonist. Væsketerapi til et normalt BT.
Kontrol: For vasospasmer, hydrocefalus og coil/klips kontrol.
Differentialdiagnoser til blodprop i hjernen?
Encefalitis (typisk herpes), cerebral absces, MS, fokalt epileptisk anfald.
Todd’s parese: Fokale udfald der ofte forekommer efter et epileptisk anfald.
Apopleksi, systematisk gennemgang?
Forekomst: 12.000 tilfælde pr. år. 30 % under 65 år, 35 % over 80 år.
Ætiologi: Blodprop, blødning eller hypoperfusion.
Patogenese: Total eller partiel okklusion af arteriel blodforsyning til et område af hjernen.
Risikofaktorer: Aterosklerose, rygning, dyslipidæmi
Symptomer: Hovedpine (typisk ved blødning), kvalme, fokale neurologiske udfald (følelsesløshed, styringsbesvær/ataksi -> typisk ved blodprop/iskæmisk infarkt), synsfelttab eller afasi).
Paraklinik: Objektiv undersøgelse (neurologisk fokus). CT-C (bedst til blødninger), MR-C (bedst til blodpropper), UL af a. carotis com., EKG og holter monitorering. Blodprøver.
Diagnostik: CT/MR fund + anamnese giver diagnosen
Behandling: Trombolyse (inden 4 ½ time), trombektomi (akut), carotisendarterektomi (subakut), koagulerende behandling (K-vitamin + protrombin), konservativt (ved små blødninger og TIA).
Forløb og prognose: 55 % udskrives efter en uge uden komplikationer. 15 % kommer på plejehjem. Resten kommer i et genoptræningsforløb.
Kontrol: Opfølgning af koagulationstal. Antikoagulantia (blodpropper), antihypertensiva (blødninger), kolesterolnedsættende medicin.
Rehabilitering: ved blødninger kan det tage 3-6 md. før der ses total regression af blødningen.