EMG - Holdundervisning

Question 1

Hovedgrupper af perifere nervesygdomme?

Answer 1

1. Sygdomme i forhornscellerne (motoriske)
2. Sygdomme i baghornscellerne (ventrale rødder eller dorsale rødder)
3. Nerveindklemningssygdomme
4. Polyneuropatier
5. Sygdomme i den motoriske endeplade
6. Muskelsygdomme/skade

Question 2

Nævn nogle sygdomme i forhornscellerne (motoriske)?

Answer 2

1. ALS
2. Spinal muskelatrofi
3. Polio
   Sygdommene er kendetegnede ved udelukkende at påvirke de motoriske nerver.

Question 3

Nævn nogle sygdomme i baghornscellerne (ventrale rødder eller dorsale rødder)?

Answer 3

Sygdomme i de ventrale rødder (påvirker primært motorikken)
1. Diskusprolaps (fx L5 -> dropfod)
2. Guillain-Barré
Sygdomme i de dorsale rødder (påvirker primært motorikken).
1. Diskusprolaps (fx L5 -> nedsat sensibilitet)
2. Guillain-Barré

Question 4

Nævn nogle sygdomme med indklemning af nerver?

Answer 4

OE
1. Karpaltunnelsyndrom
2. Ulnaris (indklemning i albuen)
3. Radialis (indklemning på overarmen, ofte pga. tryk)
UE
1. Peroneus (efter hurtigt vægttab el. krydsede ben)

Question 5

Nævn nogle polyneuropatier?

Answer 5

1. Diabetes betinget
2. Alkohol betinget
3. Guillain-Barré
4. B12-mangel
5. Heriditær
6. Inflammatoriske
7. Toksiske (fx medicininducerede)
8. Idiopatiske
9. Autoimmune

Question 6

Nævn nogle sygdomme i den motoriske endeplade?

Answer 6

1. Myastenia Gravis (post-synaptisk)

2. Botulinisme, intoksikation (præ-synaptisk)

Question 7

Nævn nogle sygdomme direkte i musklerne?

Answer 7

1. Dyschennes muskelatrofi
2. Facio-scapulo-humeral-muskeldystrofi
3. Toksisk (statiner, binyrebarkhormon og kemoterapi)
4. Paraneoplastiske muskelatrofi

Question 8

Karakteristiske fund ved demyeliniserende sygdom på EMG?

Answer 8

1. Latenstid for igangsætning af signal

2. Nedsat nerveledningshastighed (normalt > 50 m/s på arm og hånd og > 40 m/s på ben og fødder)

Question 9

Karakteristiske fund ved aksonal sygdom på EMG?

Answer 9

Nedsat amplityde (højde) på kurven.

Question 10

Hvilke kliniske fund ses typisk ved karpaltunnelsyndrom?

Answer 10

Risikoarbejde (slagter, repetitive bevægelser og andet håndarbejde).
Intermitterende føleforstyrrelser i hånd og fingre.
Natlige symptomer med smerter.
Bedring ved at ryste hænderne.
Normale og egale dybe reflekser.
ENG: Nedsat nerveledning i n. medianus (under 30 m/s)

Question 11

Hvilke kliniske fund ses typisk ved Guillain-Barré?

Answer 11

Ascenderende paræstesier i “handske og sokke områderne”, altså mest udtalt distalt.
Varierende hastighed af intermitterende muskelsvaghed.
Evt. historik med influenza-lignende symptomer ugerne inden debut af pareser.
Arefleksi ved dybe senereflekser.
LP: ofte forhøjet protein, men uden leukocytter.
ENG: Demyelinisering i flere forskellige motoriske nerver. Undersøgelsen kan adskille aksonal neuropati eller demyeliniserende.

Question 12

Hvilke kliniske fund ses typisk ved Myastenia Gravis?

Answer 12

Intermitterende dobbeltsyn igennem flere md.
Hængende øjenlåg (øjensymp. adskiller det fra ALS).
Tygge- og synkebesvær.
Forværring ved fysisk aktivitet og træthed.
ENG: Faldende amplitude ved repetetiv stimulations (diagnostisk for sygdommen).

Question 13

Hvilke kliniske fund ses typisk ved ALS?

Answer 13

Hyperaktive dybe reflekser.
Nedsat kraft, fx i hænder og arme.
Ufrivillige spændinger i muskler. 
Ingen føleforstyrrelser.
Dysartrisk tale.
Synkebesvær.
ENG: Facikulationer, fibrilationer og positive sharpwaves. Desuden ofte akutte eller kroniske neurogene udfald.