Neurofysiologi

Question 1

Membranpotentialet definition?

Answer 1

Forskellen i ladning over cellemembranen målt i mV.

Question 2

Depolariseringens definition?

Answer 2

Forskellen i ladning over cellemembranen bliver mindre pga. bevægelse af ladede ioner over membranen. Fx er hvilemembranpotentialet -70 mV i de fleste neuroner. En depolarisering vil så være hvis dette ændres til -55 mV.

Question 3

Hyperpolariseringens definition?

Answer 3

Forskellen i ladning over cellemembranen bliver større pga. bevægelse af ladede ioner over membranen. Fx er hvilemembranpotentialet -70 mV i de fleste neuroner. En hyperpolarisering vil så være hvis dette ændres til -80 mV.

Question 4

Repolariseringens definition?

Answer 4

Repolarisering er defineret ved at membranpotentialet vender tilbage til normalværdien, altså -70 mV i neuroner.

Question 5

Forskellen på “Graded potentials” og “Action potentials”?

Answer 5

“Graded potentials”: er mindre signaler der sker lokalt, og fremkalder åbning af ionkanaler, men ikke nok i sig selv til at udløse et aktionspotentiale (AP) i hele neuronet. De kan dog akumuleres og starte et AP.
“Action potentials”: er et alt-eller-intet-signal, hvor ladningerne i neuronet ændres så meget (depolarisering), at der sendes et signal videre gennem hele neuronet og til synapsen med naboneuroner.

Question 6

Inhibitoriske signaler i neuroner, og eksempler på inhibitoriske transmitterstoffer?

Answer 6

Inhibitoriske signaler skyldes typisk influx af negativt ladede ioner (fx Cl-). Eksempler på inhibitoriske transmitterstoffer er: GABA, Glycin, Dopamin og Serotonin.

Question 7

Eksitatoriske signaler i neuroner, og eksempler på eksitatoriske transmitterstoffer?

Answer 7

Eksitatoriske signaler skyldes typisk influx af positivt ladede ioner (fx Na+). Eksempler på eksitatoriske transmitterstoffer er: Glutamat, Aspartat og NO

Question 8

Hvilke faktorer påvirker ledningen af aktionspotentialer gennem neuroner?

Answer 8

Aksonets diameter: Jo større diameter, jo hurtigere bliver ledningen
Myelineringen af aksonet: Myelinerede neuroner leder hurtigere end umyelinerede neuroner.

Question 9

Vigtigste områder for brugen af EEG?

Answer 9

Epilepsi, søvnforstyrrelser og andre anfald.

Question 10

Elektrode placering ved EEG?

Answer 10

19-25 elektroder placeres på hovedet.
Højre side af hjernen: lige tal og blå farve
Venstre side af hjernen: ulige tal og rød farve

Question 11

Provokationstest ved EEG?

Answer 11

Fotostimulation (lysfremkaldte anfald)

Hyperventilation (respirationsfremkaldte anfald)

Question 12

Forskellige bølger ved EEG under søvn?

Answer 12

Beta: vågen med åbne øjne
Alfa: vågen med lukkede øjne
Theta: døs/søvn
Delta: dyb søvn

Question 13

Hvor kommer signalerne fra ved EEG?

Answer 13

Signalet kan bedst vise kortikal aktivitet. Subkortikale signaler er svære at se.

Question 14

Abnorme EEG-fund?

Answer 14

Enkeltstående “spikes”.
Sharp waves
Kombination af “spikes” og sharp waves, ofte abcenser hos børn, som de vokser fra.
Generelt er de langsomme bølger (under 7 Hz) typisk tegn på patologi ved vågne personer.

Question 15

Definition på epilepsi-anfald?

Answer 15

Iktale anfald: patologisk EEG-aktivitet under et igangværende anfald.
Interiktale anfald: patologisk EEG-aktivitet mellem anfald.
Fokale anfald: lokal patologisk EEG-aktivitet.
Generaliseret anfald: diffust patologisk EEG-aktivitet.

Question 16

Indikationer for EEG?

Answer 16

EEG laves på patienter med anfald.
Enkeltstående epilepsi-episoder forekommer naturligt hos 30-40 % af befolkningen.
Tilrettelægning af epilepsi-kirurgi (her fjernes kraniet, elektroder påsættes og anfaldsfoci identificeres)

Question 17

MEG, magnetencefalografi?

Answer 17

Meget detaljeret billede af hjernens aktivitet. MEG laves kun i Århus.

Question 18

Polysomnografi, søvnundersøgelser?

Answer 18

Kan vise de enkelte søvnstadier.

Søvnsygdomme kan identificeres.

Question 19

Søvnsygdomme?

Answer 19

Narkolepsi, søvnrelaterede bevægelsesforstyrrelser, parasomnier (non-REM: søvngængeri, REM: mareridt), søvnrelaterede respirationsforstyrrelser (søvn apnø, alveolær hyperventilation) og insomnier (søvnløshed).

Question 20

Evokerede potentialer?

Answer 20

Patienten stimuleres enten med lyd, lys eller elektricitet (somatosensorik).
Bruges meget til patienter med multipel sklerose.

Question 21

Somatosensorisk evokerede potentialer?

Answer 21

Fx stimulerer man ved n. tibialis, fossa poplitea, spinalt (Th12) og kortikalt. Herfra kan man vurdere om der er udfald af signal. Det kan bruges til at diagnosticere polyneuropatier.

Question 22

Motorisk evokerede potentialer?

Answer 22

Central læsion viser sig ofte med udfald af signal ved stimulation kortikalt og herefter manglende signal til muskel.
Perifere læsioner viser sig ofte med udfald af signal ved stimulation spinalt, og herefter manglende signal til muskel.