Oftalmologi - Casebogen Flashcards
Vigtige anamnestiske oplysninger ved patienter med øjenpåvirkning?
Hvornår fandt skaden sted?
Er patienten tidligere øjenrask (har synet tidl. været normalt)?
Er der nogen synsmæssige gener (synsudfald kan være tegn på alvorlige tilstande)?
Har patienten smerter i øjet (NRS, smerter, irritation eller “grus-fornemmelse”)?
Bruger patienten briller eller kontaktlinser?
Tidligere øjensygdomme?
Generelle test hos patienter med øjenpåvirkning?
Inspektion: ved mistanke om fremmellegemer i øjet suppleres med flourocein og ofte dillatation af pupillen.
Visus undersøgelse: Snellens tavle
ESLM: externa, stilling, lejring
og motilitet.
Oftalmoskopi: gøres særligt ved mistanke om påvirkning af synet uden overfladiske tegn på årsager.
Skademekanismer ved traumer på øjet?
Fremmedlegemer fra svejseapparater, boremaskiner og vinkelslibere kan give brændskader pga. gnister med metalspåner.
Hamre og andet slagværktøj kan slå større fragmenter løs og som kan give penetrerende traumer på øjet.
Hvilke elementer indgår i ESLM (externa, stilling, lejring
og motilitet) og hvordan beskrives disse?
E: Externa: Øjenomgivelserne er upåfaldende.
S: Stilling: Parallelle øjenakser ved Hirschbergs
test. (Bed patienten om at se fremad
på din pencillygte, mens du bemærker, om
refleksionen fra lyset på hornhinden er
symmetrisk placeret ift. pupilfeltet).
L: Lejring: Ingen en- eller eksoftalmus.
(Betragt patientens øjne ved at stå bagved patienten,
som er siddende, så du kan vurdere
bulbus ovenfra, mens patienten ser fremad).
M: Motilitet: Der er fri bevægelighed ved
H-konfiguration og ingen pareser.
Beskriv rækkefølgen, hvormed
øjendråberne appliceres inden undersøgelse for fremmedlegemer i øjet?
Oxybuprocain anvendes initialt for at bedøve cornea og konjunktivas overflade for at muliggøre grundig undersøgelse. Oxybuprocain har som regel eklatant effekt på de stærke smerter, der kan optræde som følge af epiteldefekter på hornhinden. Herefter anvendes pupildilaterende Tropicamid (Mydriacyl) og ved mistanke om epitheldefekter bruges fluoresceindråber.
Vigtige ting at huske ved traumer på øjet?
- Undlad at trykke på øjet, hvis der er risiko
for penetrerende øjentraume! - Beskedne objektive fund eller en umiddelbar
harmløs subkonjunktival hæmoragi
kan maskere en alvorlig skade! - Husk altid tetanusvaccine.
- Lav altid oftalmoskopi.
Nævn mulige komplikationer til penetrerende øjetraumer?
Ved penetrerende øjentraume er der bl.a. risiko
for:
1. Katarakt.
2. Nethindeløsning.
3. Panoftalmi (infektion i hele øjet og synsnedsættelse).
Hvilken billeddiagnostisk
undersøgelse anvendes ved mistanke om penetrerende fremmedlegeme?
CT-orbita er førstevalg.
MR er kontraindiceret, da fremmedlegemerne ofte er af metal og derfor kan displaceres ved magnetisme.
Hvad kan et intraokulært
metalfremmedlegeme forårsage?
Siderosis bulbi: Et intraokulært metalfremmedlegeme
kan frigive ioner, som er toksiske for retina.
Infektion: vigtigt at overveje om der er indikation for antibiotikadække tidligt i forløbet.
Karakteristiske symptomer på nethindeløsning?
Pludseligt opståede bevægelige uklarheder, som er ledsaget af lysglimt. En lokaliseret skygge eller fornemmelse af et gardin i synsfeltet.
”Det blafrende gardin’’ kan optræde ved, at
en større del af den afløste nethinde ”blafrer”
eller bevæger sig foran den tilbageværende del og dermed fungerende del af nethinden i forbindelse
med øjenbevægelser.
Forklaring på symptomerne ved nethindeløsning?
Ved en nethindeløsning svækkes synsfunktionen,
fordi det retinale pigmentepitel
(RPE) løsnes fra fotoreceptorerne, og der er
væske i det subretinale rum (laget mellem
RPE og fotoreceptorerne). Lyset (synsindtrykket)
videreformidles, derfor kun i begrænset
omfang, og patienten kan herved opleve
en skygge.
Vigtige objektive undersøgelser ved patienter med synspåvirkning?
- Synsstyrke målt med Sneliens tavle og patientens
egne briller – ét øje ad gangen. - Inspektion af øjne og øjenomgivelserne –
externa, stilling, lejring og motilitet (ESLM). - Vurdering af det intraokulære tryk (IOP) ved
bimanuel palpation. - Synsfelt for hånd (ad modum Donders).
- Oftalmoskopi.
Differentialdiagnoser til nethindeløsning?
- Glaslegemesammenfald med evt. ledsagende
blødning. - Retinal rift eller retinalt hul, som har forårsaget
en blødning i glaslegemet. - Nethindespaltning (retinoskise), hvor der
er sket spaltning af nethinden sv.t. det ydre
plexiforme lag af retina. - Grenarterie- eller grenveneokklusion kan
forårsage synsfeltsdefekt svarende til karrets
forsyningsområde. - Blødning i glaslegemet af anden årsag (f.eks. proliferativ diabetisk retinopati, våd AMD med gennembrudsblødning, traume eller neovaskularisationer efter tidligere karokklusion).
Differentialdiagnoser er mere eller mindre
relevante afhængig af kontekst (alder, komorbiditet,
traume m.v.).
Angiv de to former for operative
indgreb man kan foretage ved
amotio?
- ekstern vitreoretinal amotiokirurgi
- intern vitreoretinal amotiokirurgi.
Begge indgreb har til formal at få nethinden tilbage i den anatomiske position.
Hvis ikke man vælger at operere vil patienten 100 % sikkert miste sit syn på det afficerede øje.
Beskriv de forskellige typer af
nethindeløsning?
- Rhegmatogen amotio (hyppigst), som optræder på
baggrund af en eller flere retinale rifter og dermed sammenfald af corpus vitreum. - Traktionsamotio, der eksempelvis kan
fremkomme som led i en proliferativ diabetisk
retinopati med bindevævsdannelse. - Serøs amotio, hvor væske trænger ind i det
subretinale rum. Det kan være på grund af
defekt i blod-retina-barrieren, inflammatoriske
tilstande eller intraokulære tumorer.
